Dyrehaven
Eremitageslottet i morgenlys
Adgangsforhold
Buslinje 6: Valby, Alholm Plads- Klampenborg st.
Buslinje 182/183: Lyngby st.-Hjortekærsvej-Lyngby st.
Buslinje 187: Lyngby st. Hjortekærsvej-Rådvad
Buslinje 388: Helsingør st. - Strandvejen - Klampenborg - st.-Lyngby st.
S-tog: Klampenborg st. - Kystbanen: Klampenborg st. - Skodsborg st.
Der er etableret p-pladser ved alle indgange til Dyrehaven.
Friluftsfaciliteter
Ridning i Dyrehaven er tilladt, når der medbringes gyldig rideadgangskort. Henvendelse til distriktskontoret.
Læs mere
De gamle træer forfalder
Ælde og forfald
Når man går tur i Dyrehaven, ser man mange træer der er døde af alderdom, og som er fyldt med huller og svampe. Dyrehaven er udpeget som naturskov, og her går beskyttelse af naturen forud for at dyrke træ. Gamle træer fældes kun hvis de er til fare for publikum. Mange væltede træer, som ikke ligger i vejen, får også lov at ligge. Derfor kan man i Dyrehaven opleve mange hulrugende fugle, svampe og insekter af den slags som kun findes i gamle træer. De ældste levende træer er mere end 400 år gamle.
Hjortene former landskabet
En kronhjort under kronen
Dyrehaven ville ikke se ud som den gør uden de mange dyr. Hjortevildtet spiser alle de planter, blade og små træer som de kan komme til. Det giver frit udsyn under trækronerne og de åbne sletter. Et mindre antal dyr i Dyrehaven ville betyde at de åbne sletter ville gro til. Da Frederik d.III i sin tid skabte Dyrehaven, var det ikke for at fremme et særligt landskab, men for at kunne gå på jagt. I dag fastholdes antallet af dyr for at fastholde et bestemt landskabspræg og for at give publikum gode oplevelser.
Læs mere
En konge på parforcejagt
En stor flok hunde jager af sted med et vildt og skrækslagent dyr. Efter hundene følger rytterne. Det jagede dyr segner af udmattelse efter flere timers jagt. Kongen stiger af hesten og dræber byttet med en lang dolk – en hirschfænger.
Det er parforcejagt. I 1669 besluttede Frederik d. III at der skulle indhegnes et stykke skov, og hjortevildt fra nær og fjern blev drevet til skoven som nu hed Jægersborg Dyrehave. Veje, som ovenfra set mødes i stjerneformation, blev anlagt. Det skulle blive kongernes private jagtområde de næste hundrede år, men samtidig starten på en skov hvis særpræg alle besøgende sætter stor pris på i dag. Der har været offentlig adgang til Dyrehaven siden år 1756.
Læs mere
Ellesumpen er fuld af mystik
Dyrehaven i fremtiden
Ret beset kan hele Jægersborg distrikt karakteriseres som et "lystskovdistrikt", idet befolkningens friluftsmuligheder er centrale overalt. Nogle af arealerne skiller sig dog helt særligt ud i denne henseende. Som de eneste statsskove har Jægersborg Dyrehave og Hegn hidtil haft et politisk vedtaget og nedfældet driftsformål lydende i al sin korthed således:
"Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn drives udelukkende som lystskov og dyrehave"
Læs mere fra driftsplan
Hvilke arter lever i Dyrehaven
Der gennemføres for tiden et stort naturgenopretningsprojekt omkring Mølleåen, som ligger i den nordlige ende af Dyrehaven. Læs mere