Jægersborg Hegn
Adgangsforhold
Tog: Regionaltog mellem Helsingør og Hovedbanegården stopper på Skodsborg Station som ligger i den østlige side af Jægersborg Hegn.
Linje 190,193,194 og 195 stopper på Skodsborgvej som gennemskærer Jægersborg Hegn. Linje 187 kører på hverdage til Raadvad ad Svenskevej.
Skodsborgvej har 2 P-pladser med direkte adgang til skoven. Der er ligeledes P-pladser langs Svenskevej og omkring Raadvad.
Friluftsfaciliteter
Offentlige bålpladser
Bålpladser kan frit benyttes. Medbring selv kul eller sank brænde i skovbunden. Sluk ilden, når du forlader bålet.
Primitive overnatningspladser
Teltslagning i 2 nætter er tilladt uden særlig tilladelse. Efterlad venligst pladsen som du selv ønsker at finde den.
Se på kortet i vandretursfolderen hvis du vil se hvor de forskellige friluftsfaciliteter ligger.
Frit fiskeri
I Bøllemosen, Raadvad Dam, Strandmølledam og Stampedam er der frit fiskeri med stang.
Ridning
Ridning i Jægersborg Hegn er tilladt når der medbringes gyldig rideadgangskort. Henvendelse til distriktskontoret.
Sådan drives skoven
Skoven er en frodig løvskov med højstammede gamle bøge- og egetræer. Jægersborg Hegn breder sit krontag ud over ca. 550 ha. hvilket svarer til halvdelen af Dyrehaven. I dag drives skoven så der er plads til både naturen, træproduktionen og rekreative muligheder.
Plukhugst
Hvert år bliver der fældet ca. 6000 kubikmeter træ. I dag fældes træerne sjældent på store områder ad gangen, men efter en metode som kaldes plukhugst. Det betyder at der kun fjernes enkelte træer hist og pist. Man kan også møde gamle træer som får lov at stå til forfald til glæde for svampe, insekter og fugle. Når nye træer skal vokse frem, planter man ikke altid på lange lige rækker, men i stedet harves der i skovbunden på gode frøår så nye træer kan spire frem.
Hvad kan du se
I skoven er der en god bestand af råvildt, ræv, grævling, egern og masser af mus. Hvis man ser efter i grøfter og skrænter, finder man nemt en rævegrav. De mange gamle træer giver gode betingelser for hulerugende fugle, det kan være spætter, spætmejse eller træløber.
Plantelivet i Jægersborg Hegn er utroligt varieret. Der vokser op imod 400 forskellige arter i området. Det er en sand fornøjelse at besøge skoven en forårsdag mellem anemoner, følfod og nyudsprungne træer. I efterårsmånederne er Jægersborg Hegn et godt sted at lede efter spiselige svampe, men sig det ikke til nogen!
Bøllemosen
En af perlerne i Jægersborg Hegn er Bøllemosen der ligger nord for Skodsborgvej. Mosen er omgivet af en hængesæk – en stor gyngende mospude der breder sig ud i søen. Navnet Bøllemosen stammer fra planten "Mosebølle" som er ret almindelig i området. Omkring 1880 holdt en flok halvvoksne vagabonder til ved mosen mens de hærgede området. De fik navnet "bøller" efter planten hvilket i dag er blevet en del af vores daglige sprog.
Skovens historie
Christian den 5. var en jagtglad konge. Han indrettede derfor et stort jagtområde i 1670 som bestod af Jægersborg Hegn og Dyrehaven. Med tiden fik staden dog mere brug for træ end kongelig jagt, og derfor blev Jægersborg Hegn i 1838 skilt fra Dyrehaven. Området blev tilplantet, og i dag møder man en smuk gammel højskov, hovedsageligt bestående af bøg, eg og gran.
Højene der voksede med alderen
På en tur i Jægersborg Hegn vil man uværgeligt møde en høj i landskabet. Det er de gamle bronzealderhøje som fortæller at området allerede for 3000 år siden var et populært bosted. Disse høje udgravede en arkæologisk interesseret Frederik d. VII, men han efterlod dem desværre som ruiner. En velhavende grosserer syntes ikke man kunne være disse ruiner bekendt og donerede derfor omkring år 1900 et større beløb til renovering af gravhøjene. Gravhøjene blev genskabt ved at tage jord fra overfladen lige omkring højene. Derfor fremtræder enkelte af gravhøjene i dag højere og større end de oprindelig er bygget, og omkring disse høje står de 160-årige gamle bøge som på tæer pga. bortgravningen af jord omkring træernes rødder.
Uddrag af driftsplan for Jægersborg Hegn