Kongelunden

Adgangsforhold

Der er flere P-pladser langs Kongelundsvej samt den vestlige ende af Frieslandsvej og Kalvebodvej.

Linje 31, 32, 36, 46 og 81N

Friluftsfaciliteter

Offentlige bålpladser
Bålpladser kan frit benyttes. Medbring selv kul, eller sank brænde i skovbunden. Sluk ilden, når du forlader bålet.

Ridning
Ridning i Kongelunden og på Kalvebod Fælled er tilladt når der medbringes gyldigt rideadgangskort. Henvendelse til distriktskontoret

Læs mere

Skoven vokser
Kongelunden udvides både mod nord og syd. Den igangværende skovrejsning skal gøre Kongelunden tre gange så stor som oprindelig. Formålet med udvidelsen af Kongelunden er først og fremmest at skabe mere skov til glæde for befolkningen i København og på Amager. Den ny del af Kongelunden tilplantes med egetræer og flere forskellige andre træarter. Oplev selv hvordan skoven vokser til år for år.

Hvad kan du se
Den gamle egeskov er åben for lyset, derfor lever der mange dyr og planter i skovbunden. Der er en stor bestand af rådyr i Kongelunden, de ses ofte i timerne omkring solopgang og solnedgang.

Landskabstræet
Landskabstræet ved Frieslandsvejs vestende består af små beplantninger af 52 forskellige træarter, forbundet af et net af stier. Fra luften ligner det et træ med 52 blade.

Skovens historie
Jonas Collin var ophavsmand til Kongelunden. Da der var stor mangel på brænde og gavntræ på Amager og faktisk overalt i Danmark, overtalte han i 1818 beboerne i St. Magleby til at få plantet skov på deres fælles græsningsareal. Den oprindelige skov på Amager var for længst blevet fældet for at skaffe brænde, gavntræ og landbrugsjord. De sidste skovrester blev hærget og afbrændt under Svenskekrigene (1657-60). Kongelunden blev anlagt i perioden fra 1818 til 1858. Jonas Collin var præsident for Det Kgl. danske Landhusholdningsselskab. Se mindesten i skovens østside.

Læs mere om skovens fremtid

God tur.