Hald Avlsgård

Historien:
Det ældste Hald blev opført i 13. århundrede, som en borg der skulle sikre adgangen til tingstedet i Viborg.
I 1351 hed ejeren Niels Bugge, han stod i spidsen for de Jyske herremænds oprør imod kongemagten. Bl.a. Valdemar Atterdag belejrede Hald, uden at kunne indtage borgen.
Borgruinen i søen blev opført af Bispen Jørgen Friis i 1529, da han måtte forsvare sig mod Viborgs borgere.
I alt havde Hald ligget 4 steder i området, da det 5. og nuværende hus blev bygget af Landsdommer Frederich Schinkel i ca. 1750.
Gården har siden haft mindst 20 ejere, mange af dem fik økonomiske problemer.
Arealer:
Indtil 1921 var arealet 1140 hektar og 24 tdr. hartkorn.
Fordeling :
Ager
|
156ha
|
Eng
|
27 ha
|
Skov
|
339 ha
|
Hede
|
259 ha
|
Sø
|
359 ha
|
I 1921 blev skoven solgt fra og siden erhvervet af Viborg Statsskovdistrikt i 1942.
I 1948 overtog staten resten af Hald som en del af boden fra domfældte værnemager, Entreprenør K. K. Kristensen.
En del af ageren blev herefter tilplantet med skov og pyntegrønt.

Landbruget:
Bortforpagtet indtil 1996, hvor driften blev lagt ind under Fussingø Skovdistrikt og omlagt til økologisk drift fra 1997.
Markplan - eksempel fra 2002:
Vinterrug, Humbolt
|
14,2
|
ha
|
Triticale, Lupus
|
31,3
|
ha
|
Alm. Rajgræs, Fanda
|
15,6
|
ha
|
Markært, Pinochio
|
21,0
|
ha
|
Gulerødder, Nantucket
|
13,1
|
ha
|
Spisekartofler, Ukama
|
7,3
|
ha
|
Udtaget areal (brak)
|
9,9
|
ha
|
Varigt græs
|
30,0
|
ha
|
I alt
|
142,4
|
ha
|

Landbrugsdriften .
Der udlægges kløver i alle kornmarker. Den kvælstof kløveren samler, er væsentligste gødningskilde. Til supplement heraf, importeres svinegylle og vinasse, for også at opnå balance i forsyningen med P og K.
Kartoflerne afsættes til konsum i august og der etableres straks en efterafgrøde.
Der kan vandes 60 hektar. Anlægget har ikke været meget benyttet i de seneste 2 år, hvor sommernedbøren har harmoneret fint med afgrødernes behov.
Ukrudtsbekæmpelsen foregår ved strigling i de nysåede afgrøder, ligesom kløveren konkurrerer kraftigt med frøukrudt.
Rodukrudt i form af kvik og tidsler breder sig langsomt og søges imødegået ved placering af rækkeafgrøder og rug/triticale i sædskiftet.
Markarbejdet udføres i et velfungerende maskinsamarbejde med 3 nabolandmænd.