Haunstrup Brunkulsleje

Skov nr. 404, Kort nr. 11
Området - 235,0 ha - er erhvervet af staten med det formål, at det skulle forsøges fuldstændig at sanere et brunkulsleje. Målet er således et blandet skov- og naturområde uden skadevirkninger i forbindelse med afstrømning fra området. Under indtryk heraf er der blevet foretaget tilplantning af arealerne og etableret anlæg til rensning af det afstrømmende vand.

Lejet er erhvervet i 1976 og saneret i form af udjævning af tipper og tilført 80 tons jordbrugskalk pr. ha og ca. 800 kg gødning pr. ha. Området blev i 1982 tilplantet med hovedsagelig skovfyr, fransk bjergfyr og østrigsk fyr samt læbælter med eg og diverse buske. Tilplantingerne trives meget fint. En række ældre bevoksninger i området med contortafyr har givet store problemer med selvsåning, og hvis området skal bevare sit åbne præg, er en fjernelse af disse bevoksninger nødvendig for at undgå et uacceptabelt plejebehov.

Foryngelsesplanen for lejet opererer således med rydning af stort set hele contortaarealet. I afdeling 872 får den sporadiske selvforyngelse lov at komme af sig selv, primært fordi arealet her er meget kuperet og indgreb derfor besværlige. Dette område vil med tiden ligne de nuværende kratbevoksede tipper. Mod syd åbnes contortaarealerne op som sletter, idet der dog tilplantes mindre hegninger med primært skovfyr og eg, hvilket de røde prikker på kulturkortet symboliserer. Derudover tillades spontan selvforyngelse i mindre grad, så længe contortafyren ikke tager overhånd igen. Herved opnås samme blanding mellem åbne og skovbevoksede områder som i lejets nordlige del. De øvrige tilplantninger foretages næsten udelukkende med eg - især mod nordvest - da denne træart foreløbigt har vist gode takter i de eksisterende tilplantninger.

Kulturtabellen er således domineret af egekulturene og rydningerne til åbne arealer.
De tilbageværende ustabile områder er indhegnet, og området er herefter velegnet til friluftsformål. Allerede i dag tjener lejerne et væsentligt rekreativt formål for omegnens herunder Hernings beboere. Der er adgang til lejet fra to mindre parkeringspladser (ved Tanderupkærvej og for enden af Fjelstervangvej ved Turbinesøen) samt fra Tothøjvej og Tanderupkærvej øst for afdelingerne 875 og 876. For at forbedre adgangsforholdene anlægges der i perioden en mindre parkeringsplads i sydenden af afdeling 872 op ad Tothøjvej.

Som for Bjerre Plantage kan lejet betragtes som et stort fortidsminde og skal også formidles som sådan, hvilket også sker i dag. Der er planer om indlæggelse af stisystem suppleret med en distriktsfolder over arealet.

Distriktet forestår den overordnede jagt- og vildtforvaltning i lejet.

Fredninger
Mindre områder mod nordøst og sydøst er omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse af 28. april 1980 - registreringsnummer 6812.00 - om fredning af arealer i Haunstrup-lejet som led i forureningsbekæmpelsen samt sikring af resterende arealer i lejet.

Okkerrensning:
Brunkulsgravningen i Haunstrup standsede i 1969. Et af gravningens resultater var, at store pyritforekomster (FeS2) fra undergrunden blev blotlagt. Med luftens adgang sker der en iltning af pyritten til jernsulfat og svovlsyre, som ved udvaskning medfører lav pH og højt jernindhold i det vand, der strømmer ud af  lejet (ca. 40 l/s). Haunstrup-lejet er idag faktisk landets største okker-forurener. Vandet fra Haunstrup-lejet løber via Haunstrup Bæk til Rimmershus Bæk og videre til Vorgod Å. Haunstrup Bæk skal alene anvendes til afledning af vand, men fra sammenløbet med Rimmerhus Bæk er målsætningen, at vandløbet skal kunne tjene som gyde- og yngelvækstområde for laksefisk. Skal denne målsætning nås, kræver det, at vandet renses for okker; distriktet er ansvarlig for denne okkerrensning.

For at mindske afgivelsen af jern fra pyrit anlagdes dæmninger til hævning af vandstanden i området, hvorved en del (ca. ½-delen) af pyrit-forkomsterne kunne dækkes. Disse dæmninger stod færdige med indgangen til 1994, og de bevirkede en vandstandshævning på 2 m i den øvre del af lejet. Man regner dog stadig med, at der vil ske en frigivelse af jern gennem de næste 30 år. Efter anlæg af dæmningerne blev der etableret et okker-rense-anlæg. Anlægget var færdigt med udgangen af 1996, det består af et kalknings-anlæg, to reaktions-bassiner og et stort grødefyldt bundfældnings-bassin samt et okker-depot. Princippet er, at alt vand fra lejet mixes med hydratkalk, jernet udfældes herved og man får hævet pH (fra ca. 3 til 7). Det udfældede materiale synker ned i reaktions-bassinerne, hvor det med slamsuger jævnligt renses op og placeres i okkerdepotet. Herefter løber det rensede vand ind i det grødefyldte bassin, hvor der sker  yderligere fjernelse af jern. Der er indtil videre brugt knap 1 ton hydratkalk om dagen! Idag er anlægget af et nyt okkerdepot i afd. 873 til ca. 15 års opbevarings-kapacitet igang, fordi det eksisterende er fyldt op.

Der sker løbende målinger (både v. amt og distrikt) af vandstande, pH, jernindhold m.m. Indtil videre er det lykkedes at nå den ønskede pH-værdi i det vand, der løber ud i Rimmerhus Bæk. Jernindholdet i vandet fra lejet er også stærkt reduceret, men stadig ikke lavt nok, til at målsætningen om gyde- og yngelvækstområde for laksefisk er nået. Såfremt målene for jernniveau ikke nås, vil en udbygning af anlægget mod vest blive overvejet.