Havbjerg Skov
Generelt
Havbjerg Skov er et stort skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekt, der ligger ca. 5 km. sydøst for Selde og 5 km. nordøst for Breum i forbindelse med naturgenopretningsprojektet Brokholm Sø. Projektet blev påbegyndt i 1995 og omfatter genopretning af Gråmosen og et skovrejsningsprojekt. Af det udpegede område er foreløbig opkøbt 285 ha, heraf 146 ha til søen, 26 ha til mosen og 113 ha til skoven.
Skovrejsningsområdet ligger gennemsnitlig 25 meter over havet, på arealer faldende mod nordvest, mens terrænet for områderne i mosen er jævnt og kun ca. 5 meter over havet.
Tilplantningen, som er påbegyndt forventes afsluttet omkring år 2004. så arealet er stadig helt do-mineret af de åbne landbrugsområder.
Kort over området er ikke udarbejdet.
Regionplan, fredninger m.v.
Arealerne til Gråmosen ligger i særligt beskyttelsesområde, mens arealet til skovrejsningsprojektet ligger i primært jordbrugsområde. Størstedelen af arealet ligger inden for amtets udpegning af skov-rejsningsområder, men den del, der ligger mellem og syd for Gåsemosen og Brokholm Sø, er ikke indbefattet af udpegningen. Den østlige del af projektarealet ligger i kystnærhedszonen. Gråmosen og Havbjerg Skov ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.
Der er ingen fredninger m.v. i området.
Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.
Kulturhistorie
Geologi
Morænelandskab fra sidste istid.
I Gåsemosen er jordarterne præget af postglaciale ferskvandsaflejringer. I den centrale del af mosen er der ferskvandstørv og langs den sydlige og nordlige del af mosen findes der ferskvandssand. På resten af arealerne er jordarterne hovedsageligt dannet under sidste istid, men kun den nordlige del af skovrejsningsområdet er jordartskortlagt. Ifølge jordartskortet findes der moræneler og moræne-sand på skråningen ned mod Gåsemosen. Øverst på skråningen findes smeltevandssand og enkelte indslag af ferskvandssand.
Som eksempel på den lokalitetskortlægning (jordbundsundersøgelser med det formål at kunne træffe lokalitetstilpassede træartsvalg), som Naturstyrelsen normalt gennemfører i forbindelse med statslige skovrejsningsprojekter, gengives her i sammendrag resultaterne fra skovrejsningsområdet ved Brokholm, hvor lokalitetskortlægningen blev gennemført i efteråret 1997.
På baggrund af 106 jordboringer og 8 gravede jordbundshuller er området delt ind i række jordtyper. De mest udbredte jordtyper gennemgås nedenfor.
Lerblandet sandjord over ler
Jordtypen er repræsentant for de veldrænede dele af den moræneaflejring, der dominerer kortlægningsområdet, hvilket er en morænesand uden kalk afsat af Nordøstisen på vej mod Hovedopholdslinien.
Jordbundsudviklingen er præget af lernedslemning, hvorved en lerakkumulationshorisont er dannet under en lerudvaskningshorisont. Lerudfældningshorisonten mødes typisk i 50 til 80 cm's dybde. Den indeholder typisk 15 til 20% ler, hvorimod de overliggende lerudvaskede horisonter indeholder 5 til 10% ler. Jordtypen er overvejende veldrænet men viser oftest pseudogleystriber og -pletter i lerudfældningshorisonten. Dette er som er tegn på korterevarende vandstuvninger.
Jordtypen er kendetegnet ved høj vandforsyning og middel næringsstofniveau.
Vandstuvende lerblandet sandjord
Jordtypen er repræsentant for den dårligt drænede udgave af den moræneaflejring fra Nordøstisen, der dominerer kortlæg-ningsområdet.
Jordtyper er kendetegnet ved høj vandforsyning og middel næringsstofniveau, men også højtliggende korterevarende vandstuvninger, der afslører sig ved pseudogley, hvor jordhorisonten har et marmoreret udseende med pletter og/eller striber i grå, brune og rustrøde farver.
Højtliggende temporære vandstuvninger opstår på lokaliteter, hvor et højt lerindhold betinger en langsom vandgennemsiv-ning. Her skabes korterevarende vandmætninger f.eks. efter perioder med kraftig regn. Det bevirker, at især jernforbindelser opløses, flyttes og genudfældes internt i jordhorisonten. Vandstuvning kan i perioder virke som et højtliggende grundvands-spejl. Det opbygges især i efterårs- og vintermånederne og sænkes igen fra vækstsæsonens start, men kan også opstå efter perioder med kraftig nedbør. Sådanne jorde benævnes tiltider som vekselvåde.
Kompakt lerblandet sandjord
En del af den dominerende moræneaflejring er særdeles kompakt umiddelbart under pløjelaget. Det skyldes tilstedeværelsen af en såkaldt "fragipan". Fragipanen er dannet som følge af frost/tø processer i permafrost miljø, d.v.s. umiddelbart efter isens bortsmelten. I den periode men om sommeren tør den øverste meter af jordlaget for igen at fryse oppefra, når tempera-turene igen begynder at falde. Herved sammenpresses de mellemliggende jordlag, da vand udvider sig ved frysning. Fragi-panen er karakteriseret af høj volumenvægt, linsestruktur og har et sprødt og splintrende præg. Lokale betegnelse er af samme grund "leral". De kompakte lag er desuden vandstuvende og er den grund plettede i grå, røde og brune farver.
Sandjord over lerblandet sand og cementeret sandjord over lerblandet sand.
En del af moræneaflejringerne er overlejret af sand. Der er sandsynligvis tale om dæksand, der er vindbåren sand aflejret umiddelbart efter isens bortsmelten i det vegetationsløse landskab. Dæksand er karakteristisk ved ikke at vise klittopografi, som det yngre flyvesand.
Podsolering er den fremherskende jordbundsproces i de sandede næringsfattige dæksandsaflejringer og i øvrigt også i jorde med fragipan. Ved podsoleringprocessen flyttes jern og aluminium fra de øverste jordlag ved hjælp af organiske syrer og genudfældes dybere i jordbundsprofilet. Herved dannes øverst et udvasket blegsandslag (E-horisont), der dog ofte er indar-bejdet i pløjelaget, og herunder findes det sorte og/eller rødbrune udfældningslag (Bhs- og Bs-horisont). Er udfældningen særlig kraftig cementeres udfældningshorisonten og der dannes cementeret al-lag (Bhsm-horisont).
De jordbundshuller, der blev gravet i forbindelse med jordbundskortlægningen er alle lukket igen af hensyn til den daværende landbrugsdrift, men de kunne i åben tilstand være interessante udgangspunkter for geologiske og skovbrugsfaglige ekskursioner.
Jagt
Distriktet varetager den overordnede jagt og vildtforvaltning på statens arealer i Gåsemosen, me-dens arealerne i selve skovrejsningsområdet er udlejet.
Friluftsliv
Området forventes at få stor betydning for friluftslivet i området og der vil blive anlagt ride- og vandrestier i skovområdet med forbindelse til arealerne ved Brokholm sø. Der er anlagt p-plads og der vil blive etableret en yderligere p-plads, en primitiv lejrplads, samt informationstavler.
Langsigtet mål for skovdrift
Skoven tilplantes med varierede bevoksninger med blandinger af flere træarter, hvor løvtræet har stor vægt. Ved anlægget er der foretaget en omfattende jordbundskortlægning og træartsvalget er bestemt herudfra. Det langsigtede mål er en robust skov med stort islæt af naturområder, som på længere sigt kan virke både som produktionsskov og rekreativt område.
Plan for driften af naturområder
Er ikke udarbejdet.