Kompedal Plantage
Generelt
Kompedal Plantage ligger vest for vejen mellem Viborg og Vejle ca. 5 km nord for Engesvang og 25 km syd for Viborg.
Plantagen er på ca. 2685 ha og er beliggende på fladt terræn i en højde af ca. 70 m over havet. Kun selve Mosedal / Kompedal ligger lidt lavere. Plantagen ligger på Alheden hedeslette, der er den østlige del af Karup hedeslette, men delt fra denne af Karup Ådal. Jordbunden består af smeltevands-sand og -grus og der forekommer en del større partier med flyvesand.
Plantagen er domineret af nåletræsflader, løvtræbælter og større hedepartier.
Regionplan, fredninger m.v.
Arealerne omkring Haller Å, Valler Bæk, Mosedal, Kompedal og Gråhede i nord og arealerne i den nordvestlige del af plantagen er udpeget som særligt beskyttelsesområde.
Den sydøstligste del af plantagen er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser, mens resten af plantagen ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.
Der er ingen fredninger m.v. i skoven.
Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.
Kulturhistorie
Der er i plantagen registreret 9 høje, 1 helleristningssten med skåltegn, sandflugtsdiger på Grathe Hede samt jord- og stendiger i og omkring plantagen.
Det var ved Grathe Hede at Kong Valdemar, med de jyder der flokkedes om ham, slog kong Svens skånsk-sjællandske hær i 1157 og gjorde ham (kong Valdemar den 1.) til enekonge over Danmark.
Geologi
Kompedal Plantage ligger på Karup Hedeslettes sydlige alluvialfaner kaldet Moserup og Sepstrup fanerne efter deres udspring og toppunkters beliggenhed. I Kompedal Plantage skæres det flade landskab af enkelte sidedale til Karup Dalen. Mosedal eller Kompedal er den ene med flere forgreninger og Urhanedal er en anden.
Kompedal Plantage er præget af senglaciale ferskvandsaflejringer (hedesletteaflejringer), der er afsat i smeltevandsfloder uden for israndslinjen. Størstedelen af skoven er præget af smeltevandssand med områder af smeltevandsgrus, der især findes i den centrale del af skoven, men også med lidt mindre udstrækning i den nordlige og den sydlige del af skoven. Øst i området (Ørkenen på skovkortet), findes parabel klitter, der optræder på kortet, som mindre områder med flyvesand. Ligeledes findes der i de sydligste to kilometer af Kompedal og i den østligste del af Grathe Hede større sammenhængende områder med flyvesand.
Skovfoged S.A. Nielsen har i 1990 beskrevet jordbundsforholdene og erfaringer med skovdyrkningen i Kompedal Plantage. Det er i udpluk gengivet i det følgende, men afsluttes med en understregning af, at jordbunden overalt har en meget ringe vandholdende evne: Fladen lå indtil en større hedebrand i 1783 hen som en lynghede. Efter denne voldsomme brand, hvor al tørv brændte væk, udgjorde arealet i flere år et flyvesandsområde, der skabte store problemer for det omliggende landbrug. Det tog 10 år at få bugt med den værste sandflugt, og først derefter begyndte tilplantningen, der blev hæmmet af, at arealerne oftest sprang i lyng igen. Man valgte ofte til forskel fra hedeopdyrkning andre steder, at pløje lyngen ned i stedet for afbrænding før kultivering.
Hedebrand og efterfølgende sandflugt har skabt særlige overfladeforhold i plantagen. Der findes 3 typer overflade på arealet: Påføget areal, afføget areal samt jord upåvirket af sandflugt (normaljord). Påføget areal har den bedste vandholdende evne, forårsaget af en del humusstoffer i flyvesandet samt sandets isolering af den gamle overflade. Afføget areal har overhovedet ingen vandholdene evne og er derfor ofte uden underliggende allag. Normaljordens vandholdende evne er "midt imellem". I terrænet kendes påføget areal på sin hvidgrå jordfarve, og det er næsten stenfrit. Afføget areal kendes på jordens næsten gule farve og et stort stenindhold. Normaljordens farve er sortgrå og kan have et stort stenindhold. Jordtyperne veksler hyppigt i lange smalle striber. Spredt på arealet findes enkelte hedekær, der er små permanente samlinger af overfladevand på impermeable allag. Specielt om "Ørkenen" nævnes at jordbunden er næsten steril og at der aldrig vil kunne frembringes værdifuld skov.
En lille jordbundsundersøgelse af "Ørkenen" har givet følgende oplysninger. Ørkenen findes som tidligere nævnt øst i plantagen ved nogle parabel klitter. Den er beliggende i en lavning i umiddelbar forlængelse af en erosionsdal. Dannelsen af de 2 landskabselementer må formodes at hænge sammen, og man kan på den baggrund kalde "Ørkenen" en erosionslavning. Umiddelbart efter erosionen men inden vegetationen får magt er Ørkenen dækket af et 1-2 tykt lag af flyvesand, der er helt jævnt. Flyvesand aflejret under istiden og uden klittopografi kaldes dæksand. De omkringliggende parabelklitter er dannet efter istiden, hvilket afsløres ved, at der i de underliggende aflejringerne er sket jordbundsdannelser. Konklusionen på undersøgelserne, der skulle kaste lys over grunden til at vækstbetingelserne er specielt svære i Ørkenen, er, at rødderne ikke kan trænge ned i jorden p.g.a. usammenhængende porer og for ringe kompressabilitet. Jorden er kompakt!, hvilket medfører at roddybden er for lille til at træerne kan råde over tilstrækkelige vandmængder til at give en acceptabel vækst.
Der blev gravet og beskrevet 4 jordbundshuller i forbindelse med jordbundsundersøgelsen i "Ørkenen". Disse står sandsynligvis ikke åbne længere, men de kunne i åben tilstand være interessante udgangspunkter for geologiske og skovbrugsfaglige ekskursioner.
Selve Kompedal / Mosedal og Urhanedal er seværdige erosionsdale, der bør holdes fri for slørende trævækst.
Jagt
Jagten i plantagens sydlige og sydvestlige del er udlejet. I resten af plantagen varetager distriktet den overordnede jagt- og vildtforvaltning. Plantagen er endvidere udlagt som kronvildtkerneområde.
Friluftsliv
I undersøgelsen fra 1980 af skovenes friluftsfunktioner er plantagen rubriceret som meget ekstensivt anvendt. Plantagen er dog berømt for sine natravne og for kronvildtet, og der er en del ekskursions-aktivitet i forbindelse hermed.
Der er anlagt p-pladser i den østlige del ved Skovskolen og i den vestlige del ved Urhanevej. Fra begge p-pladser udgår et afmærket stisystem, i alt ca. 10 km. Ved Urhanevej og i den østlige del i afd. 4422 er anlagt primitive lejrpladser med toilet.
Langsigtet mål for skovdrift
Kompedal har varierede produktionsvilkår, men vækstvilkårene er generelt beskedne.
Den nuværende hovedtræart er rødgran, som ikke har vist stort vækstpotentiale, og i størstedelen af skoven skal den nedprioriteres. Der skal i højere grad satses på sitkagran og douglasgran, som på steder viser stort potentiale. Disse træarter kan blandes med rødgran, lærk og skovfyr, som det sine steder overbevisende er demonstreret i de såkaldte Hviids kulturer, som blev anlagt efter en stor brand i 1947. Det er et langsigtet mål, at foryngelsen af skoven kan ske under vedvarende skovdække og med måldiameterhugst. I den udstrækning det er muligt forynges ved naturlig opvækst og hvis dette ikke kan realiseres anlægges kulturerne under skærm (alternativt kulisse). Der tages i denne og næste planperiode hul på de store ensaldrende flader, så en større aldersvariation kan introduceres.
Hedearealerne udvides. Der udvælges mindre potentielt produktive områder til ekstensiv løvskov. I Ørkenen opgives skovbrug, og der åbnes for tilgroningsskov.
Løvtræprocenten i plantagen er på 9, og øges om end beskedent til 10 i løbet af planperioden.
Plan for driften af naturområder
Af § 3-beskyttede naturområder rummer Kompedal Plantage 237.8 hektar hede, 25.5 hektar mose og 1.1 hektar sø, i alt 264.4 hektar beskyttede naturområder svarende til 9.8 % af plantagens areal. Der vil i planperioden blive genoprettet ca. 37 hektar åbne naturområder, helt overvejende som hede. Der vil på sigt blive skabt åbne rande omkring plantagens mange små moser med jævne overgange til de omgivende bevoksninger. Kompedal/Mosedalens sider vil desuden gradvis blive ryddet eller udhugget til lysåben blandskov.
Afd. 4189a,b - 4190a,b - 4199a - 4208b - 4209d - 4228d - 4261a - 4270a - 4297c (HED - i alt 50.90ha, MOS - i alt 11.40ha, SØ - 0.50ha), Kompedal, Mosedal og Lilledal
§ 3-beskyttet hede, mose og sø. Langstrakt smeltevandsdal som udmunder i Karup Ådal. Dalen begynder i Grathe Hede, som ligger nær Jyllands hovedvandskel. Den øvre del (Kompedalen) er overvejende lyngklædt med flyvesandsklitter, mindre mosepartier og delvis tilsandede rester af et gam-melt bækleje. Tæt ved grænsen mellem afdeling 4190 og 4199 skifter dalen karakter, og dens nedre, åbne del (Mosedalen) er dækket af hedemose. Lilledal er en markant, lyngklædt sidedal, som støder til Mosedal fra syd.
Bortset fra den øverste del er dalens sider overvejende skjult i plantagen. Et tidligt forsøg på tilplantning af dalen mislykkedes helt, og den rummer oprindelig, artsrig hedenatur med høj grad af uforstyrrethed. Dalen er overvejende fri for uønsket opvækst, dog er der en del opvækst af nåletræer i området, hvor vejen mellem Bøgelund og Knudstrup (Urhanevej) krydser dalen, ligesom begge vejsider er pakket ind i pil, asp og bærmispel.
Umiddelbart sydøst for Urhanevej findes et område med mange tørvegrave og en ældre, udtørret dam. I og ved denne findes smukke partier med bl.a. benbræk, klokkelyng og hvid næbfrø.
Søen i afd. 4189 er gravet 1 1976 ved at mosetørven er skrabet af til den faste sandbund og kørt bort. Søen er lavvandet med to øer. Bredvegetation af bl.a. blåtop og næbstar. Nær søen vokser rosmarinlyng. Midt i Kompedalen findes desuden en lille, gravet sø, som ikke er vist på kortet, og som benyttes meget af kronvildtet.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Benbræk, Blåtop, Bølget Bunke, Mose-Bunke, Mangeblomstret Frytle, Krybende Hestegræs, Sand-Hjælme, Almindelig Hvene, Kryb-Hvene, Katteskæg, Østlig Tue-Kogleaks, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Hvid Næbfrø, Bjerg-Rørhvene, Sandskæg, Børste-Siv, Liden Siv, Lyse-Siv, Tråd-Siv, Almindelig Star, Dværg-Star, Hirse-Star, Høst-Star, Næb-Star, Pille-Star, Sand-Star, Tråd-Star.
Tokimbladede: Blåbær, Mose-Bølle, Gederams, Hedelyng, Håret Høgeurt, Klokkelyng, Almindelig Kongepen, Krage-fod, Hede-Melbærris, Revling, Rosmarinlyng, Skovstjerne, Lyng-Snerre, Kær-Tidsel, Tormentil, Almindelig Torske-mund, Tyttebær, Eng-Viol.
Vedplanter: Dun-Birk, Bærmispel, Bævreasp, Eg, Ene, Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Hvid-Gran, Rød-Gran, Gyvel, Glansbladet Hæg, Grå Pil, Krybende Pil, Øret Pil, Almindelig Røn.
Tidligere er fundet (i perioden fra 1900-1979): Engkarse, Guldblomme, Husløg, Kattefod, Flerårig Knavel, Almindelig Kællingetand, Spæd Mælkeurt, Smalbladet Pindsvineknop, Kær-Ranunkel, Knop-Siv, Kær-Snerre, Liden Soldug, Rundbladet Soldug, Blågrøn Star, Top-Star, Mose-Troldurt, Femradet Ulvefod, Vandnavle, Vibefedt.
At disse arter ikke er genfundet i 1999, må især tilskrives den relativt sene årstid for Driftsplankontorets besigtigelse (2. september) og at besigtigelsen var kortvarig i forhold til lokalitetens størrelse. Der er til gengæld fundet 32 ikke tidligere registrerede arter (heraf 12 arter af træer og buske) i 1999, hvorimellem flere biotopstypiske hede- og hedemosearter. Af disse kan bl. a. nævnes: Blåbær (i Lilledal), Katteskæg, Hvid Næbfrø, Hirse-Star og Tråd-Star.
Naturværdi: 1
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben hede og mose. Dalen holdes ryddet for træer og buske undtagen ene og mindre forekomster af øvrige, hjemmehørende arter.
På sigt skal der ske delvis frilægning af dalsiderne og skabes jævnere overgang til plantagen ovenfor, ved at bevoksningerne på siderne udhugges til en stabil, lysåben skov af bl.a. skovfyr og eg. Desuden skabes, ligeledes på sigt, bedre forbindelse til Grathe Hede gennem afd. 4271.
Afd. 4213a - 4215a (HED - i alt 11.20ha), Sprængningshullerne
§ 3-beskyttet hede. Tør, flad og artsfattig hede omtrent halvt dækket af ren lynghede med gammel lyng. Heden er næsten helt fri for trævækst, dog er der mange lave bævreasp i vesthjørnet. Området har været benyttet til bortsprængning af ammunition fra krigen og der advares ved skiltning mod færdsel i den østlige del.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Almindelig Hvene.
Tokimbladede: Hedelyng, Håret Høgeurt, Lyng-Snerre, Tyttebær.
Vedplanter: Birk, Bærmispel, Bævreasp, Ene, Skov-Fyr, Glansbladet Hæg.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 2
Målsætning: Bevaring af åben hede. Begyndende foryngelse af lyngen ved pletbrænding.
Afd. 4218b - 4241c - 4242c - 4243b - 4431c, nordlige dellitra (HED - i alt 10.30ha), Urhanedal
§ 3-beskyttet hede. Øvre del af smeltevandsdal, der udmunder i Karup Ådal. Dalen er åben med delvis lyngklædte sider og tør, bølget bunkehede i bunden. Fortsætter som lyngklædt dal vest for plantagen.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Kryb-Hvene, Hirse-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Almindelig Hønsetarm, Klokkelyng, Revling, Lyng-Snerre, Tyttebær.
Vedplanter: Bærmispel, Bævreasp, Ene, Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Gyvel, Glansbladet Hæg, Øret Pil.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben hede.
Afd. 4232b - 4257a - 4258a - 4259a - 4260a (HED - i alt 33.10ha)
§ 3-beskyttet hede. Tør, flad og artsfattig hede som tidligere har været plantage, men hvor skovdriften er opgivet omkring 1970. Den sydlige halvdel er nu helt åben, meget lyngdomineret hede med et tørt græshede-parti i midten. Den nordlige halvdel er ligeledes overvejende lyngdækket, men der står endnu mange nåletræer.
Flora: Enkimbladede: Bølget Bunke, Krybende Hestegræs, Almindelig Hvene, Mangeblomstret Frytle, Sand-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Håret Høgeurt, Tyttebær.
Vedplanter: Ikke undersøgt.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 2
Målsætning: Området er en enestående lokalitet for natravn og i efteråret som standplads for kronvildt i brunst. Begge disse dyrearterforetrækker åben hede med spredte grupper af nåletræ i forskellige aldersklasser, og målsætningen for området er en biotop med disse kendetegn. Der foretages begyndende foryngelse af lyngen ved rotationsbrænding i pletter. Dele af den resterende nåletræbevoksning ryddes. Evt. spredte skovfyr efterlades som glidende overgang til plantagen. Heden udvides med i alt ca. 6 ha ved delvis rydning af bevoksningerne i afd. 4257c, 4259b og 4260b,c.
Afd. 4235c - 4236a - 4237d - 4238c - 4251d - 4252d - 4253c - 4256b (HED - i alt 31.80ha), Natravneheden
§ 3-beskyttet hede. Tør, flad og artsfattig hede som er tidligere plantage, hvor skovdriften er opgivet i løbet af 1970'erne. Heden er overalt lyngdomineret, men med meget opvækst af glansbladet hæg og med mange tilbageværende nåletræer. Området er en vigtig biotop for natravn, hvorfor den nuværende tilstand med mange spredte træer og trægrupper på heden ønskes opretholdt.
Der etableres forbindelse mellem dette hedeområde over det lige omtalte og dermed videre til Kom-pedalen og Grathe Hede via åben fyrre- og egeskov.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Krybende Hestegræs, Kryb-Hvene, Mangeblomstret Frytle, Hirse-Star, Pille-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Lyng-Snerre.
Vedplanter: Contorta-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran, Gyvel, Glansbladet Hæg.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 2
Målsætning: Bevaring af delvis bevokset hede, dog med bekæmpelse af glansbladet hæg. Udvides mod øst gennem afd. 4233c og 4256a med i alt 15.7 hektar.
Afd. 4246d - 4284a - 4431c, sydlige dellitra (HED - i alt 11.30ha), Marskendal
§ 3-beskyttet hede. Oprindelig hede med revlingdominerede flyvesandsklitter, blåtopflader og mange ener, som mod vest går over i en smeltevandsdal, der munder i Karup Ådal. Dalen har lyngklædte sider som via klokkelyng og katteskæg overgår i en blåtopdomineret dalbund.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Kryb-Hvene, Mangeblomstret Frytle, Katteskæg, Sand-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Håret Høgeurt, Klokkelyng, Revling, Almindelig Røllike, Skovstjerne, Lyng-Snerre, Tormen-til, Tyttebær.
Vedplanter: Bævreasp, Ene, Skov-Fyr, Rød-Gran, Glansbladet Hæg, Almindelig Røn.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 2
Målsætning: Bevaring af åben hede. Begyndende foryngelse af dværgbuskhede ved pletbrænding. Heden udvides på sigt mod syd ved at "Ørkenen" (afd. 4283a,d - i alt ca. 13 hektar) udlægges til urørt skov.
Afd. 4249d (MOS - 0.90ha)
§ 3-beskyttet mose. Åben, blåtopdomineret mose som rummer små klokkelyngflader med flere arter af tørvemos. Lille sø med hjortesøle i nordenden, i sydenden et lille, gravet hul. Ingen behov for rydning af opvækst i planperioden.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Tue-Kæruld.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Tyttebær.
Vedplanter: Skov-Fyr, Rød-Gran, Sitka-Gran.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring af åben mose. På sigt skabes en åben rand.
Afd. 4265b - 4266d (MOS - 0.50ha)
§ 3-beskyttet mose. Åben blåtopmose med et lyngparti i nordenden beliggende ved vej. Mosen har tidligere været plantage, men er opgivet i begyndelsen af århundredet. Mosen er ret tør på grund af tidligere grøftning, som stadig har effekt. Mosen har relativt nylig været ryddet for bjergfyr m.m. og der er nu kun ganske lidt opvækst.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Kryb-Hvene, Almindelig Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Tyttebær.
Vedplanter: Skov-Fyr, Rød-Gran, Krybende Pil.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 1
Målsætning: Genopretning af våd mose ved lukning af grøfter.
Afd. 4275c,d (MOS - 2.90ialt ha, SØ - 0.30ha), Bækgårdsdam
§ 3-beskyttet mose. To moser beliggende i åben fyrreskov, som er hegnet og underplantet med eg. I den vestlige mose ligger selve Bækgårdsdam, som er en naturlig sø omgivet af en våd tørvemos-hængesæk med næbstar og en tæt bræmme af lysesiv nærmest vandet. Begge moser er åbne med meget klokkelyng, tørvemos og (ved Bækgårdsdam) kæruld. Vest for søen tørrere bølget bunke-hede. Mosernes jævne overgang til plantagen med en lysåben rand bør være et forbillede ved plejen af de øvrige moser i plantagen.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Rørgræs, Lyse-Siv, Almindelig Star, Næb-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Kragefod, Revling, Skovstjerne, Lyng-Snerre, Tormentil, Tranebær, Tyttebær.
Vedplanter: Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran.
Mosser: Almindelig Jomfruhår, Tørvemos.
Naturværdi: 1
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åbne moser og uforstyrret, naturlig sø.
Afd. 4299a,d - 4276c (HED - 87.20ha, MOS - 2.30ha), Grathe Hede, Gråhede
§ 3-beskyttet hede og mose. Oprindelig hede med variation fra tør til våd bund og flyvesandsklitter. De centrale og nordvestlige dele er overvejende tørre og lyngdominerede. I den store nordøstlige del findes spredte, tørre lyngpartier afvekslende med fugtige og våde dele. Disse rummer bl.a. blåtop-mose, klokkelynghede og våde kær med meget kæruld, men det er karakteristisk, at vegetationen næsten overalt er artsrig og varieret. F. eks. Optræder de på mange heder så almindelige, rene blå-topområder stort set ikke. Hedens sydlige del og mange spredte partier er tør græshede domineret af bølget bunke.
Grathe Hede har aldrig været tilplantet, men den har før plantagens tid været forsøgt opdyrket af kartoffeltyskere, hvilket flere markante, tilføgne sandflugtsdiger vidner om. Det er især i de sydlige og østlige dele, der har været forsøgt opdyrkning. Bortset fra noget bevoksning på disse diger ligger heden i dag åben hen.
I det NV-lige lyngområde er der slået brandbælter efter et meget "firkantet" mønster, men der har ikke været brændt af endnu. Der gennemføres pletbrænding af ca. 10% af hedens tørre dele årligt, men efter et mere varieret mønster.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Mose-Bunke, Mangeblomstret-Frytle, Krybende Hestegræs, Sand-Hjælme, Almindelig Hvene, Kryb-Hvene, Østlig Tue-Kogleaks, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Bjerg-Rørhvene, Sandskæg, Bør-ste-Siv, Liden Siv, Lyse-Siv, Tråd-Siv, Almindelig Star, Hirse-Star, Pille-Star, Sand-Star.
Tokimbladede: Mose-Bølle, Gederams, Hedelyng, Almindelig Hønsetarm, Klokkelyng, Revling, Skovstjerne, Lyng-Snerre, Tormentil, Tyttebær.
Vedplanter: Vorte-Birk, Bærmispel, Bævreasp, Ene, Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Gyvel, Glansbladet Hæg, Krybende Pil, Øret Pil, Almindelig Røn.
Tidligere fundet: Fra Grathe Hede er desuden tidligere registreret Mangestænglet Sumpstrå og Engelsk Visse (se bem. Under Kompedalen)
Naturværdi: 1
Plejebehov: 2
Målsætning: Bevaring af åben og varieret hede med foryngelse og udvidelse af dværgbuskdominerede dele ved pletbrænding og slåning.
Afd. 4305d (MOS - 1.10ha)
§ 3-beskyttet mose. Åben mose med spredte birk og meget opvækst af især birk og rødgran. Vegetation af blåtop, kæruld, lyng og klokkelyng. Mosen har været plantage og er formentlig sidst blevet tilplantet sammen med den omgivende bevoksning i litra a (RGR 1957). Et ret anseligt areal vest for mosen er nu også i opløsning og har udpræget mosevegetation. Dette område må derfor også regnes som beskyttet mose.
Mosen overlades ligesom 4306d i fri udvikling. Det begrundes med, at de to moser er tidligere plantage og har været jordbearbejdet, hvorfor der kommer mere opvækst end i plantagens øvrige moser. Plejeomkostningerne ved at holde dem åbne vil være høje, og det vil desuden være interessant med nogle moser i naturlig tilgroning i modsætning til plantagens øvrige moser, som holdes åbne.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Almindelig Star.
Tokimbladede: Mose-Bølle, Hedelyng, Klokkelyng, Tyttebær.
Vedplanter: Dun-Birk, Vorte-Birk, Bærmispel, Stilk-Eg, Skov-Fyr, Rød-Gran, Lærk, Krybende Pil.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring af mose i fri udvikling.
Afd. 4306d (MOS - 1.40ha)
§ 3-beskyttet mose. Blåtopmose som er ret tæt bevokset med især rødgran og desuden birk, skovfyr og lidt rødel. Mosen har været plantage og er formentlig sidst blevet tilplantet sammen med den omgivende bevoksning i litra a (RGR 1957). Samme behandling som 4305d.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Tråd-Siv, Almindelig Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Tyttebær.
Vedplanter: Dun-Birk, Vorte-Birk, Rød-El, Skov-Fyr, Rød-Gran, Øret Pil.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring af mose i fri udvikling.
Afd. 4325b (MOS - 0.30ha)
§ 3-beskyttet mose. Lille, lidt tørrere og ret varieret mose med spredte rødgran, meget revling og lav opvækst af rødgran og skovfyr. Tre sølehuller, hvoraf i hvert fald de to er gravede. Mosen har været plantage og er formentlig sidst blevet tilplantet sammen med den omgivende bevoksning i litra a (RGR 1947). Mosen er på et senere tidspunkt blevet ryddet for træer.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Smalbladet Kæruld, Tråd-Siv, Almindelig Star, Næb-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Skovstjerne, Tyttebær.
Vedplanter: Skov-Fyr, Rød-Gran, Tørst.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose. På sigt skabes en åben rand omkring mosen.
Afd. 4327c (HED - 0.70ha)
§ 3-beskyttet hede. Lille, tør og mager hede med åben skærm af skovfyr og meget opvækst af skov-fyr, bjergfyr og rødgran. Bundvegetation af dværgbuskhede med nogenlunde ligelig hedelyng og revling. Hedestykket tidligere været plantage.
Flora: Enkimbladede: Bølget Bunke.
Tokimbladede: Hedelyng, Revling, Tyttebær.
Vedplanter: Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 1
Målsætning: Genopretning af åben hede, dog med spredte skovfyr.
Afd. 4327d (SØ - 0.10ha)
§ 3-beskyttet sø. Gravet sø fra som næsten er groet helt til. Søen har sammenhæng med en lille mose mod nord.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Liden Siv, Lyse-Siv, Almindelig Star, Næb-Star, Manna-Sødgræs, Svømmende Vandaks.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Tyttebær.
Vedplanter: Ene, Skov-Fyr, Rød-Gran.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring af åben mose. På sigt skabes bedre forbindelse mellem de to dele og en åben rand omkring mosen.
Afd. 4334d (MOS - 0.20ha)
§ 3-beskyttet mose. Lille, åben og artsrig mose, som sandsynligvis er oprindelig. Et lille, gravet sølehul.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Mangeblomstret Frytle, Krybende Hestegræs, Hvene sp., Katteskæg, Knop-Siv, Lyse-Siv, Tråd-Siv, Almindelig Star, Star sp.
Tokimbladede: Mose-Bølle, Hedelyng, Revling, Lyng-Snerre, Tormentil.
Vedplanter: Skov-Fyr, Omorika-Gran, Rød-Gran, Lærk.
Mosser: Alm. Jomfruhår, Tørvemos.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose. På sigt skabes en åben rand omkring mosen.
Afd. 4335c (MOS - 0.30ha)
§ 3-beskyttet mose. Lille, åben blåtopmose, som sandsynligvis er oprindelig. Småflader med klokkelyng, revling og star. To sølehuller, hvoraf det sydlige er gravet.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Krybende Hestegræs, Smalbladet Kæruld, Almindelig Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Tormentil, Tyttebær.
Vedplanter: Bævreasp, Rød-Gran.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose. På sigt etableres en åben rand.
Afd. 4373c (nordlige dellitra)d,g - 4375d,e (MOS - i alt 1.80ha, HED - 1.30, SØ - 0.20ha), Andehullerne
§ 3-beskyttet mose. Oprindelig mose gennemskåret af vej. Åben blåtopmose, i den sydvestlige del med ene-grupper i lidt tørrere rand og en naturlig sø. I den østlige et sølehul.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Kryb-Hvene, Hvene sp., Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Lyse-Siv, Almindelig Star, Næb-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Kær-Svovlrod, Tranebær, Tyttebær.
Vedplanter: Bævreasp, Ene, Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran, Glansbladet Hæg, Øret Pil.
Mosser: Almindelig Jomfruhår, Filt-Knopmos, Tørvemos.
Naturværdi: 2 Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose.
Afd. 4373c, sydlige dellitra - 4435d (MOS - i alt 0.80ha)
§ 3-beskyttet mose. Åben, oprindelig blåtopmose med sølehuller. Mosen ligger nær plantagens udkant og er omgivet af nyafdrevne arealer. Spredt, lav opvækst af birk.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Liden Siv, Almindelig Star, Næb-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Tranebær.
Vedplanter: Dun-Birk.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 2 Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose. Mosens rand bevares åben, gerne med spredte birk.
Afd. 4377c (MOS - 0.50ha)
§ 3-beskyttet mose. To små blåtopmoser beliggende ved vej, som er adskilt af en bræmme af rød-gran. Mosen har tidligere været plantage, som er blevet opgivet og ryddet.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Tue-Kæruld, Almindelig Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Revling, Tyttebær.
Vedplanter: Bjerg-Fyr, Rød-Gran.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åbne moser.
Afd. 4391b (BJF 1935 - 1.90ha)
Ældre bjergfyrkrat i lavning, der genoprettes som mose i planperioden.
Afd. 4404c (MOS - 0.70ha), Hugormedam
§ 3-beskyttet mose. Helt åben, oprindelig blåtopmose med pletter af dværgbuske og en gravet sø (alder?). Beliggende ved vej. Søen er omgivet af kæruld, star og siv.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Smalbladet Kæruld, Lyse-Siv, Tråd-Siv, Almindelig Star, Næb-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Tranebær, Tyttebær.
Vedplanter: Rød-Gran.
Mosser: Alm. Jomfruhår, Tørvemos.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring af åben mose.
Afd. 4412c (MOS - 0.40ha), Dammene
§ 3-beskyttet mose. Små, åbne og oprindelige blåtopmoser, begge med et gravet sølehul.
På ældre kort er angivet yderligere et par småmoser mod syd samt en "Krikandedam" i 402, som genoprettes på sigt.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Lyse-Siv, Tråd-Siv, Almindelig Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Revling.
Vedplanter: Skov-Fyr, Rød-Gran.
Mosser: Alm. Jomfruhår, Filt-Knopmos, Tørvemos.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring af åbne moser. På sigt etableres sammenhæng mellem moserne.