Mønsted Kalkgruber
Generelt
Mønsted Kalkgruber er beliggende ca. 2 km nord for Mønsted mod Stoholm.
Mønsted Kalkgruber omfatter et areal på ca. 13 ha, der blev opkøbt i 1997, for at bevare kalkgruberne og miljøet omkring dem.
Terrænet er kuperet og ligger ca. 40 meter over havet i et morænelandskab, der også indeholder randmoræne og dødishuller. Jordbunden består overvejende af morænesand og grus.
Arealet af domineret af de gamle fabriksbygninger og af udgravningerne fra kalkudvindingen.
Mønsted Kalkgruber ligger i nationalt geologisk interesseområde nr. 62 "Daugbjerg-Mønsted", hvor selve kalkgruberne som lokalitet er særligt fremhævet.
Regionplan, fredninger m.v.
I regionplanen er området omkring Mønsted Kalkgruber udpeget som særligt beskyttelsesområde. Arealet ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser men grænsende op til et område med særlige drikkevandsinteresser.
Mønsted Kalkgruber er udlagt som EF-habitatområde nr. 39 med begrundelse i tilstedeværelsen af:
" damflagermus.
Der er ingen landskabsfredninger m.v. i området. Kalkværksbygningen med de tre kontinuelle skak-tovne er fredet i 1998.
Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.
Kulturhistorie
Byggeriet af stenkirker, som igangsattes i middelalderen, satte samtidig gang i kalkbrydning og kalkbrænding i Mønsted. Dette brydnings- og brændingsarbejde nåede sit højeste produktionsniveau i 1860'erne, hvor der årligt blev kørt 3.000 vognlæs brændt kalk ud fra området. I 1872 solgte bønderne alle kalkrettighederne til "Mønsted Kalkværker", der senere blev en del af "De jydske Kalkværker". Kalkudnyttelsen ophørte først i 1978, efter ca. 1000 års produktion.
I den efterfølgende periode blev gruberne (nordisk ord for minegange) udnyttet kulturelt til koncerter og som udflugtsmål.
Geologi
Arealet ligger i morænelandskab med overvejende sandbund fra sidste istid, desuden er der en del dødistopgrafi i området. På en del af arealet har der foregået brydning af kalk og derfor ligger en del af arealet hen som et vandfyldt kalk brud. Ellers er området dækket af Ferskvandssand og Morænesand..
Kalkgruberne ligger i nationalt geologisk interesseområde nr 62, hvor selve kalkgruberne som lokalitet er særligt fremhævet
Den kalk der findes i gruberne stammer fra samme periode som kalken, man møder ved Bulbjerg og i den øvre del af Stevns Klint. Kalken ved Mønsted når op til jordoverfladen, fordi en underliggende salthorst har skubbet kalken op.
Det begyndte for 250 mio. år siden, hvor området var dækket af hav. Klimaet var varmt og tørt, og der blev udfældet et kilometertykt lag salt på havbunden. Efterfølgende blev der aflejret et 4-5 km tykt lag sand og ler fra de skandinaviske fjelde og siden kalk og kridt ovenpå saltet. Saltet er derfor under stort tryk. Da saltet har en mindre massefylde end lagene ovenpå, vil lagene forsøge at bytte plads.
Den nuværende form og tykkelse af saltlaget varierer meget, ved Mønsted findes en flere km bred salthorst, der når op til ca. 300 meter under jordoverfladen. Den opadgående bevægelse af saltet stopper her, fordi bevægelserne foregår så langsomt, at det ferske grundvand kan nå at opløse saltet, inden det kommer nærmere overfladen.
Ovenpå salthorsten ved Mønsted findes en ca. 100 meter tyk gipshat, og ovenpå denne findes et ca. 100 m tykt lag skrivekridt fra den yngste del af Kridttiden, og her ovenpå igen et ca. 75 m tykt lag kalk fra Danientiden, som er den ældste del af den tertiære periode opkaldt efter Danmark. Overfladen af Danienkalk vil normalt ligge i 4-500 meters dybde, men er ved Mønsted hævet helt op til overfladen af den underliggende salt. Det er i Danienkalk, at kalkgruberne ved Mønsted er anlagt.
I grubegangene kan iagttages tydelige brudflader i kalken, hvor kalken øst for er sunket 12 meter i forhold til kalken vest for. Det antages, at årsagen til disse bevægelser skal søges i klimaskiftet i slutningen af istiden. Brudfladerne er lette at få øje på, da de er udfyldt med forkastningsflint, der skærer den i kalken værende lagflint.
I området findes desuden en række jordfaldshuller, som skyldes, at højtliggende grubegange er styrtet sammen, og jorden herover sunket ned i gangene. Jordfaldshuller kan også opstå som følge af sammenstyrtninger over hulrum, der naturligt er opstået i kalken, hvor den er opløst af nedsivende vand.
Jagt
Der drives ikke jagt på arealet.
Friluftsliv
Mønsted Kalkgruber er åbne for offentligheden i perioden 15. maj til 1. okt., samt i efterårsferien. Det øvrige område - ca. 14 ha - er tilgængeligt hele året. Der er i 1999 udgivet en af statens vandretursfoldere om stedet, og der er med udgangspunkt i p-pladsen adgang til stier i de private skove med forbindelse over til de nærliggende Daugbjerg Kalkgruber.
Kalkværksbygningen og gruberne er udlejet til en selvejende institution, som varetager den friluftsmæssige og kulturhistoriske formidling af området. Der er p-plads, kiosk, restaurant og turistinformation på stedet.
Langsigtet mål for skovdrift
Der er en for størstedelen selvgroet løvskov på arealet, som drives ekstensivt.
Plan for driften af naturområder
Afd. 801b,c,d (KRT - 9.10ha, SLE - 4.20ha, SØ - 0.40ha), Mønsted Kalkgruber
§ 3-beskyttet sø og kalkskrænter. Naturinteresserne i forbindelse med Mønsted Kalkgruber knytter sig først og fremmest til grubernes store betydning for flagermus. Mønsted Kalkgruber er sammen med Daugbjerg Kalkgruber de vigtigste overvintringslokaliteter på europæisk plan, ikke mindst på grund af den relativt store forekomst af den sjældne damflagermus.
Området rummer desuden en sø og adskillige kalkskrænter, som er af stor værdi for kalkyndende planter, herunder flere sjældne mosser og laver. Området er kun overfladisk besigtiget i forbindelse med driftsplanlægningen, men i "Oversigt over botaniske lokaliteter. Bind 8, Viborg Amt - Naturstyrelsen 1991" hedder det at: "Det er af stor botanisk betydning, at de meget sjældne kalkyndende planter ved Mønsted Kalkgruber bevares. Det er derfor ønskeligt, at der til stadighed forekommer spiringssteder på blotlagt kalk."
Skrænterne er for en del under tilgroning med træer og buske, og det er ønskeligt af hensyn til flora-en, at der indledes rydninger. Det vil desuden være til glæde for publikum, at udsigten fra den sti, der leder rundt i området, bliver forbedret.
Flora: Karsporeplanter: Ager-Padderok.
Enkimbladede: Draphavre, Hjertegræs, Knold-Rottehale, Bjerg-Rørhvene, Rød Svingel.
Tokimbladede: Almindelig Agermåne, Eng-Brandbæger, Følfod, Vild Gulerod, Gyldenris, Hindbær, Håret Høgeurt, Alm. Hønsetarm, Blå-Klokke, Rød Kløver, Almindelig Knopurt, Almindelig Kohvede, Mark-Krageklo, Almindelig Kællingetand, Vild Kørvel, Mælkebøtte, Feber-Nellikerod, Stor Nælde, Læge-Oksetunge, Hvid Okseøje, Almindelig Pimpinelle, Bidende Ranunkel, Knold-Ranunkel, Rundbælg, Almindelig Røllike, Liden Skjaller, Skvalderkål, Slangehoved, Humle-Sneglebælg, Gul Snerre, Dusk-Syre, Sæbeurt, Lancet-Vejbred, Muse-Vikke, Tveskægget Ærenpris.
Vedplanter: Ask, Vorte-Birk, Eg, Skov-Elm, Rød-Gran, Éngriflet Hvidtjørn, Almindelig Hyld, Mirabel, Grå Pil, Selje-Pil, Rynket Rose, Rose sp., Almindelig Røn, Vedbend, Ær.
Tidligere er fundet: Karsporeplanter: Almindelig Månerude.
Enkimbladede: Mark-Frytle, Eng-Havre, Fladstrået Rapgræs, Blågrøn Star, Lyng-Star, Sand-Star.
Tokimbladede: Vellugtende Agermåne, Bitter Bakkestjerne, Bakketidsel, Blæresmælde, Blåhat, Vår-Brandbæger, Knu-de-Firling, Gul Fladbælg, Rank Forglemmigej, Grådodder, Farve-Gåseurt, Hierácium pseudojutlandicum, Hundetunge, Grøn Høgeskæg, Tag-Høgeskæg, Vild Hør, Sand-Kalkkarse, Bugtet Kløver, Stor Knopurt, Lådden Løvefod, Grøn x Rundbladet Mynte, Liden Snerre, Trenervet Snerre, Bakke-Soløje, Kornet Stenbræk, Læge-Stenfrø, Hvid Stenkløver, Bidende Stenurt, Smalbladet Timian, Liden Torskemund, Vandpest, Voldtimian, Kirtel-Øjentrøst, Spids Øjentrøst.
Vedplanter: Avnbøg, Bånd-Pil, Krybende Pil, Øret Pil.
Rødlistede og sjældnere mosser og laver: Barbula reflexa, Bryum funkii, Ctenidium molluscum, Entodon concinnus, Leptogium biatorinum (rødlistet som sjælden, R), Mycobilimbia sabuletorum (rødlistet som sjælden, R), Nephroma parile, Opegrapha herbarum, Rhizocarbon petraeum (rødlistet som sjælden, R).
Fauna: Brandts flagermus (50-70 overvintrende, rødlistet som sårbar, V), Damflagermus (700-800 overvintrende, rødlistet som sårbar, V), Frynseflagermus (enkelte overvintrende, rødlistet som sårbar, V), Langøret flagermus (enkelte overvintrende, rødlistet som sårbar, V), Vandflagermus (3500-5000 overvintrende, rødlistet som sårbar, V).
Naturværdi: 1
Plejebehov: 1
Målsætning: Sikring af grubernes internationale betydning som overvintringssted for flagermus, bl.a. ved fortsat lukning for aften- og natbesøg i perioderne 16. marts til 10. maj og 1. september til 31. oktober.
Bevaring og udvidelse af lysåbne kalkskrænter. Der bør forinden gennemføres en kortlægning af områdets aktuelle, botaniske status som grundlag for en plejeplan. Der etableres fåregræsning på de fladere arealer ovenfor skrænterne.