Nørlund Plantage

Skov nr. 301, Kort nr. 5

Plantagen, der er på 2.981,6 ha, er overvejende placeret på en bakkeø godt 5 km foran hovedopholdslinjen. Terrænet hæver sig fra den vestlige lavere og fladere del, der midt i plantagen og i den mod vest udskydende del indeholder moseagtige strækninger, mod øst, hvor det er mere bølgeformet og bakket, for i den østligste del atter at falde igen. I den nordøstligste del ligger nogle høje banker (som muligvis delvis skal knyttes til en israndslinje (C0) fra et isfremstød foran hovedopholdslinjen), hvoraf den højeste er Nørlundbjerg. Herfra falder terrænet temmelig brat mod østgrænsen mod smeltevandssletten foran Isenbjerg. Her fossede smeltevandet i sidste istid omkring bakkeøen. Også vest for skovfogedstedet Fruergård ligger nogle høje punkter - Toppethøj og Bregnebjerg - hvorfra terrænet falder mod øst. Den centrale del af Harrild Hede på sydsiden af Nørlund Bakkeø er en smeltevandsslette langs Kvindebæk, mens den sydligste del af plantagen er en mindre bakkeø. I store dele af plantagen findes sandflugtsarealer med afføgne sande og udprægede kyttedannelser.

Jorden består af finere til grovere lagdelt istidssand, partvist og navnlig i de højereliggende dele med gruslag og ofte med mange småsten. I den sydlige del findes endvidere senglaciale ferskvandsaflejringer af grus og sand.

Lokaliteten er de fleste steder velegnet til dyrkning af gran, der stedvist kan selvforynges. Det er ligeledes muligt at benytte løvtræ men ikke i deciderede produktionsbevoksninger. Det løvtræislæt, der findes, er primært koncentreret langs veje og rande i bælter. Granpartierne er således anlagt i store flader, der i de senere år er anlagt med en yderrand af stabile træarter. Det er på langt sigt meningen, at plantagens produktionsdel skal gennemkrydses af et net af stabile træarter (løv, ædelgran eller skovfyr og lærk), lige som kulturene skal anlægges med en vis indblanding af stabile træarter enten jævnt fordelt eller i grupper.

Her som mange andre steder blev der i lange perioder kæmpet mod sandflugten. Dette ytrer sig blandt andet ved rester af de såkaldt Teilmannske diger, der i serier på tre parallelle diger blev lagt ud for at dæmpe sandflugten. En del af digerne findes stadig i plantagen, hvor de ved sandpåfygning har opnået anseelig højde og næsten minder om naturligt opståede klitter.

I juli 1971 brændte et areal på 280 ha, hvoraf hovedparten var bevokset med 30-45 årige rødgranbevoksninger. Siden blev ca. 80 ha gentilplantet mens det resterende areal stadig ligger tilbage som hede - ca. lig med de åbne arealer nord for Amtsbrandlinjen.

Plantagen blev i lighed med distriktets øvrige store plantager ramt af stormfaldene i de tidlige 80'ere. Faldet var ikke nær så kraftigt som i Gludsted Plantage, men lokalt faldt store flader med gran. Det gælder f.eks. afdelingerne 562-565, 585-586, 592-595 og 655-656. Der er således stadig i dag en del vindeksponerede vestrande, som er opstået efter disse stormfald.

I forbindelse med udarbejdelsen af foryngelsesplanen er der blevet udarbejdet en plan for den langsigtede landskabelige udvikling i plantagen. Resultatet er blevet en zonering mellem den produktive plantage og de ekstensivt drevne områder. Sidstnævnte udgøres af arealerne, der på kulturkortet befinder sig vest for den røde linje. Det drejere sig for størstedelens vedkommende om de åbne naturtyper (det brændte område, Langemosen, Kæret, Maven, Gåse- og Brilledamsområdet, Ulvemose- og Hestbjergområdet, Harrild Hede og Holtum Ådal) samt en del større eller mindre plantagearealer i tilknytning hertil. De produktive arealer vil således befinde sig øst for linjen (for den sydlige del dog syd for) samt i afdelingerne 582-589 og 606-608. Hovedtankerne bag zoneringen er udsprunget dels af naturplejestrategiens ord om forbedringer og udvidelser af eksisterende naturarealer dels af bonitetsgradueringen, der omtaler reduceret skovdyrkningsintensitet ved faldende bonitet.

Langsigtet kan der opstilles følgende mål for det ekstensive område:

(Det er tanken, at de beskrevne mål skal nås inden for en trægeneration (ca. 100 år))
Der skal ske en arrondering af det produktive areal mod det ekstensive ved etablering af stabile bælter. På nær disse og bæltestrukturen i afdelingerne 530, 531, 532, 541 og 542 etableres ikke flere bælter i/ved det ekstensive område. Skovdriften i plantagearealerne i det ekstensive område skal for en stor dels vedkommende fortsætte. Hvor det skønnes fornuftigst skal kulturetableringen dog ske ved ekstensive midler. Således skal den forhåndenværende selvforyngelse benyttes. Dette kan være bjergfyr men også gerne andre arter. Produktion af kvalitetstræ skal på egnede arealer ikke være udelukket. Fyrrearterne vil ved nykulturanlæg blive benyttet i stor grad, lige som der spredt i bevoksningerne/kulturene som supplering hertil arbejdes med indplantning af primært eg i små hegninger. Hvor boniteten er meget lav kan der blive tale om decideret at opgive skovdriften og lade områder overgå til hede eller et mere savanneagtigt præg med spredte trægrupper eller enkelttræer. Således etableres der en korridor imellem de nordlige og sydlige åbne områder ved rydninger i afd. 582, 589 og 590.
Det fremtidige billede vil blive præget af blide, glidende overgange mellem de enkelte arealbenyttelser. Driftsformen ændres fra renafdrifter til plukhugstagtig skovdrift og forhåbentlig et med tiden fleretageret skovbillede. Til at starte med opretholdes det eksisterende vejnet, mens det accepteres, at de eksisterende brandlinjer med tiden overgår til anden anvendelse.

I perioden udføres følgende tiltag i overensstemmelse hermed:
Der påbegyndes selvforyngelse i store dele af den gamle bjergfyrmasse. Store arealer ryddes og overgår til hede. I afdeling 527 anlægges en ekstensiv egekultur på en del af et ryddet rødgranareal. Det første skridt til anlæggelse af en korridor tages ved en lille rydning i afdeling 589. Der etableres samlet over 6 ha egekultur ved små ekstensive tilplantninger under hegn i plantageområdet mod nordvest, hvilket de røde felter på kulturkortet symboliserer. Bæltestrukturen i afdelingerne 530, 531, 532, 541 og 542 færdiggøres, lige som der etableres en del bælter på grænsen mellem det ekstensive og produktive areal.

I den resterende del af plantagen bruges et bredt spænd af arter (rødgran, sitkagran, douglas, ædelgran, nobilis, skovfyr, lærk, bøg, eg, ær, løn, birk o.a.). Skovfyr og lærk benyttes primært i bælterne samt efter vigende vestrande i rødgranbevoksninger - et resultat af stormene fra starten af firserne. Med tiden er det meningen at benytte disse nye bevoksninger som skærm for andre træarter.

I afdelingerne 516 og 517 er det langsigtede mål at de eksisterende contortafyrbevoksninger øst for Grusgravvej erstattes af åbne løvskove - primært eg. Arbejdet er allerede i gang og sluttes i perioden. Herved lettes udsynes fra vejen, der som tidligere beskrevet ligger øverst på en skråning.

Områderne øst for skovfogedstedet og Bjerregård skal med tiden indeholde en væsentligt større variation i træartsvalget og en større del løv. Dette arbejde påbegyndes i perioden og vil resultere i en mosaik af træarter.

Ved Kaptajnsgården ryddes stort set alle bevoksninger nord for hovedvejen, så det frie udsyn fra vejen over Harrild Hede genetableres.

Som det ses i kulturtabellen vil periodens over 340 ha kulturareal således være domineret af de mange ha eg (primært løvtræbælter, hvor hovedtræarten jo er eg), skovfyr-/lærkebælterne, bjergfyrselvforyngelserne, sitkagrankulturene og rydningerne (over 40 ha).

Hvad angår dambrugene i plantagens sydlige del er driften ophørt medio 1999 og retablering forventes påbegyndt i år 2000.
Plantagen er en af Danmarks mindst besøgte skove og blev i Niels Ehlers Kochs undersøgelse Skov og Folk i 1980 klassificeret som ekstensivt anvendt, hvilket svarer til 10-30 besøgstimer pr. ha pr. år. Besøgene koncentreres dog omkring hovedvejene mod nordøst og syd. Langs disse samt Bjerregårdsvej midt i plantagen findes med passende mellemrum mindre P- eller rastepladser, der danner udgangspunkt for udflugter ind i plantagen. Desuden findes for enden af Skovlyvej i plantagen syddel en P-plads, der benyttes meget ved besøg på Harrild Hede, og ved de højryggede agre på denne. Det mest besøgte område er vel netop den sydlige del af plantagen med udgangspunkt i rastepladsen på hovedvejen ved Harrild vandmølle. Her kan gås ture til vandmølle, dambrug, engvandingsanlæg, Castenschiolds Høj, de højryggede agre, ådalene og Harrild Hede. I dette område findes endvidere en primitiv campingplads, der er meget benyttet i sommerperioden, samt en skovlegeplads. Øst for Kaptajnsgården i 682f findes en primitiv overnatningsplads. Som konsekvens af den store besøgsintensitet er der udarbejdet en vandretursfolder for området (Harrild Hede, Brande; udgivet 1969, revideret 1983). I afdeling 623 findes ved Stjernevej et mindre udsigtstårn og i afdeling 520 en primitiv lejrplads i den nedlagte grusgrav, der har lagt navn til Grusgravvej. I perioden anlægges en mindre P-plads i det sydøstlige hjørne af afdeling 565 for at åbne yderligere op for skovbesøg i denne del af plantagen, der som ovenfor skitseret sammen med området øst for Bjerregård med tiden vil få et mere varieret og frodigt præg. Der anlægges en primitiv overnatningsplads på kanten mellem afd. 580 og heden samt i det store ekstensivt drevne område mod nord. Der ses ikke behov for yderligere at udbygge publikumsfaciliteterne i perioden, dels når man tager det lave besøgstal i betragtning, dels fordi det skovgæsten søger og præsenteres for i plantagen er den store, uformidlede, relativt mennesketomme, typiske, midtjyske plantage. Det er ikke det parkagtige men hedeplantagen i storformat sammen med de store øde vidder, som ved deres blotte eksistens formodes at kunne give de (få) besøgende mulighed for oplevelser, som kun vanskeligt kan tilvejebringes på arealer, hvor plejen er intensiv og publikumsorienteret. Nørlund Plantage kan næsten karakteriseres ved ikke at være en plantage med hedearealer men en hede med spredte plantager.

Plantagens fortidsminder er stort set koncentreret mod syd. Heraf kan nævnes: De højryggede agre, vandmøllen, engvandingsanlægget, Castenschiolds Høj, hustomter, fangstfolde/overnatningssteder for kreaturer og får langs vandløbene. De Teilmannske diger findes mod nord i plantagen. Derudover tjener plantagen i sig selv som minde over hedens tilplantning med det typiske plantagepræg, de store driftsenheder og de lange lige kig nedad veje og brandlinjer.

Plantagens nordlige del nord for Bjerregårdsvej er udpeget som kronvildtkerneområde. Distriktet forestår således den overordnede jagt- og vildtforvaltning på denne del samt skovrejsningsområderne mod sydøst omkring Kaptajnsgården. Langs dambrugene udøves ikke jagt. Den resterende sydlige del af plantagen er udlejet til et jagtkonsortium.

Fiskeriet i Holtum å er i stykket opstrøms dambruget udlejet til en fiskeriforening til fluefiskeri for dennes medlemmer med en pligt for foreningen til at sælge dagkort til ikke-medlemmer til fluefiskeri.

Plantagen berøres af følgende fredninger:

" Registreringsnummer 412.00  Status quo landskabsfredning af 24. maj 1954 af en lille del af kæret i afdeling 543 samt en del af Harrild Hede.
" Registreringsnummer 2155.04 Status quo deklarationsfredning af 24. maj 1954 om fredning af hedearealer, bevaring af lynghede og pleje af arealer i og omkring Langemosen, Kæret, Maven, Gåse- og Brilledamsområdet, på en del af Harrild Hede samt på hederne i afdelingerne 673 og 674.
" Registreringsnummer 563.00 Overenskomst af 8. juli 1937 om status quo fredning af et mindre område omkring Castenschiolds Høj.
" Registreringsnummer 5358.00 Overenskomst af 15. maj 1970 om status quo fredning af et areal umiddelbart vest for afdeling 668.

På nær de østligste dele og nogle områder ved Kaptajnsgården er plantagen en del af EF-habitatområde nr. 64.

Køb- og salgovervejelser:

" Enklaven i afd 542 bør opkøbes, hvis lejlighed byder sig.
" Yderligere opkøb i forbindelse med Kaptajnsgården er af interesse for at skabe kontakt mellem nyerhvervelser og "gamle områder" samt for at sikre områdets natur- og friluftsmæssige kvaliteter.
" Plantagens mest produktive områder findes mod nordøst, hvorfor det af skovrejsningsmæssige årsager ville være interessant at udvide plantagen ved arrondering herudfra.
" Det kan være af interesse at se på muligheden for opkøb med henblik på fastholdelse og genopretning af naturtilstanden i det store hak mod vest i midten af plantagen.

Plejeplan for Nørlund Plantages naturområder

Generelt om plantagens naturområder. 1260 ha af Nørlund Plantages ialt 2981 ha udgøres af beskyttede naturområder. Heraf udgør heder langt størstedelen (1070.10 ha), hvorefter følger næringsfattige mosetyper (161 ha), overdrev (18.4 ha)  ferske enge (5.6 ha) og søer (5.1 ha), hvoraf størstedelen er kunstigt gravede. Af beskyttede vandløb findes Hallundbæk (ca. 3 km), Kvindebæk (ca. 3 km) og Holtum Å (ca. 4 km). Vandløbene er omtalt sidst i afsnittet. Plante- og dyrearter er kun omtalt i det omfang, de har særlig tilknytning til de enkelte områder. For en generel beskrivelse henvises til: "Nørlund Plantage og Harrild Hede - Forlaget Vilsterbjerg 1993". Arealerne i Nørlund Plantage er besigtiget den 7. - 9. april 1997.

Der er mange fælles træk vedrørende de enkelte heders pleje, og da denne naturtype som nævnt er langt den vigtigste i plantagen, skal der gives en generel omtale heraf. Hvor ikke særlige forhold gør sig gældende, vil der typisk blive henvist hertil under omtale af pleje af de enkelte lokaliteter.

Hedearealet består overvejende af oprindelig hede, der aldrig har været tilplantet, men også af hede, som er genopstået efter plantagebrand og ved rydning eller opløsning af plantage. Hederne er generelt holdt omhyggeligt ryddet for opvækst af især bjergfyr og rødgran, hvorimod ene bevares, ligesom enkelte skovfyr, birk og bævreasp. Der er opretholdt enkelte bjergfyrkrat for at give vildtet dækning. Den hidtidige rydningspraksis opretholdes. Desuden etableres der, hvor det er muligt, mere jævne overgange mellem hede og plantage.

Udover ved rydning foretages plejen af plantagens heder overvejende ved slåning med afsamling af den slåede lyng, som p.t. kan sælges med overskud til brug i bl.a. biofiltre. Ved slåning holdes lyngen i vækst, da der sker "stubskudsdannelse" fra lyngplanternes basale dele. Generelt slås mindre partier ad gangen i et stribe- eller mosaikagtigt mønster, således at der på det slåede areal vil findes lyng i forskellige aldre. Ved at undgå slåning af store arealer ad gangen sikres korte afstande, over hvilke hedens plante- og dyreliv kan finde egnede levesteder og rekolonisere de slåede områder, når de atter vokser til.

Mange steder lader slåning sig dog ikke gennemføre, især på ujævnt terræn og i tidligere plantageområder med bevarede stød. Slåning er heller ikke egnet på heder med stor andel af græs, da den her ikke gavner udvikling mod dværgbuskhede, og da det afslåede ikke kan sælges.

Der er et vist naturligt græsningstryk af kron- og råvildt, men der udføres ikke egentlig græsningspleje på plantagens heder. Det prioriteres i stedet højt, at publikum kan opleve åbne, uhegnede heder med gode muligheder for at se hjortevildt. Der tilstræbes dog indført fåregræsning på en af de mindre heder (se under afd. 673).

Der er således et problem vedrørende plejen af de hedearealer, hvor slåning ikke kan gennemføres; mange steder tager græshede af især bølget bunke overhånd, ligesom blåtop er under indvandring selv på de tørre heder. Denne udvikling fremmes sandsynligvis af den øgede atmosfæriske tilførsel af især kvælstof, særligt når der ikke fjernes næringsstoffer ved f.eks. slåning eller afbrænding som modvægt. Udviklingen er endnu ikke alarmerende, og plantagens heder må stadig betegnes som dværgbuskrige og varierede. Der skal dog alligevel sættes ind mod græshedeudviklingen; hvis denne først når blåtop-stadiet er den nærmest irreversibel, med mindre der tages meget dyre og kunstige metoder i brug (afskrælning af græstørv eventuelt med ødelæggelse af kulturspor til følge).

Hvor slåning ikke er mulig er der derfor behov for en anden form for bortskaffelse af næringsstoffer og fremme af lyngens fornyelse, når en høj andel af dværgbuskvegetation på plantagens heder ønskes opretholdt på langt sigt. Der skal derfor indføres afbrænding som supplement til den eksisterende slånings- og rydningspleje. Bortset fra den store, utilsigtede brand i 1971 (se under "det nordlige hedeområde", afd 502 ff.) har der i nyere tid kun været foretaget afbrænding i afd. 591a og 559b i hhv. 1982 og 1984.

Afbrænding gennemføres på mindre partier ad gangen, ideelt set ved årlig afbrænding af de enkelte heder i pletter og striber, således at størstedelen af arealet undergår pleje i en 10-20 årig cyklus. Dette vil kunne fastholde hhv. genskabe mosaik-agtige og varierede heder med bl.a. lyng i alle livsfaser. Desuden vil en serie mindre brande, der gennemføres og afsluttes enkeltvis, være mindre farlige og beredskabskrævende end afbrænding af hele heder på én gang.

Der vil kræves en del lokal metodeudvikling, f.eks. med hensyn til hvorledes de nødvendige brandbælter omkring de enkelte afbrændingsområder etableres enklest, billigst og mest skånsomt. Egentlig oppløjning af nye brandbælter bør i størst muligt omfang undgås. Etablering af smalle, midlertidige bælter, som ryddes for lyngris og tørt græs vil være velegnet og skånsomt, og distriktet må derfor indføre metoder hertil.

Hvor det drejer sig om at forny en eksisterende lyngvegetation vil en let afbrænding (medvindsbrand) sikkert ofte være tilstrækkelig og bedst, da lyngen ikke brænder helt i bund og derfor kan fornyes såvel ved stubskud som ved frøspiring. Hvor det drejer sig om græshede (bølget bunke) viser de fleste erfaringer, at en let brand blot vil forny græsset. Her må der forsøges med grundigere afbrænding (modvindsbrand), hvor græs og græsfrø bekæmpes mere effektivt og lyngfrøene, som stadig vil findes overalt i mængde og som bevarer spireevnen meget længe, efterfølgende får gode spiringsbetingelser.

Afbrænding eller let overfladisk jordbearbejdning er formentlig nødvendig som supplerende pleje også på de arealer, som er egnede til slåning. Det skyldes, at lyngen næppe vedvarende kan "holdes ung" ved afslåning, og at der derfor også bør skabes betingelser for nyspiring. De lokale erfaringer viser, at der næsten ikke sker nyspiring af lyng i forbindelse med slåning alene.

Der gøres ikke i driftsplanen noget forsøg på at opstille et fast skema for, hvornår og med præcis hvilke metoder, de enkelte arealer skal plejes. Plejen bør snarere udføres efter behov, f.eks. efter mængden af bjergfyropvækst eller ved angreb af lyngens bladbille i aldrende lyng. Et fast plejeskema harmonerer desuden dårligt med ønsket om en varieret og mosaikagtig pleje; der bør tværtimod foregå fast rotationspleje på hvert enkelt hedestykke, hvor de dele som aktuelt skal plejes udvælges efter behov.

Afdelingsvis gennemgang af naturområder

Afd. 501e (BJF 1970 - 2 dellitra, 1.30 ha)
§ 3-beskyttet hede. Fugtig hede på afblæsningsflade genopstået efter opløsning af bjergfyr. Vegetation af bl.a. hedelyng, klokkelyng, alm. star, børste- og lysesiv.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben hede. Pleje: Rydning efter behov.

Det nordlige hedeområde

Afd. 502a, 503a, 504a, 505b, 506d, 518a, 521a, 524, 525, 526, 527b, 528, 529,  541c, 543b, 545, 546a, 556a og c, 558c, 559b, 560g, 575, 577c og d, 578b og c, 579a og b, 580c, 581b og d, 582b, 591, 623b (HED, ialt 397.4 ha, MOS, ialt 30.6 ha, SØ, ialt 2.4 ha)
§ 3-beskyttet hede, mose og sø. Ovenlistede arealer udgør et stort, sammenhængende hedeområde som bugter sig gennem den nordlige del af plantagen isprængt enkelte nåletræsholme. Området hænger desuden sammen med arealerne omkring Hallundbæk, som er beskrevet for sig (Langemose, se nedenfor). Den sydlige ca. 3/4-del af området er oprindelig hede, som enten aldrig har været tilplantet eller hvor kulturforsøg tidligt er blevet opgivet. Den nordlige 1/4-del (omtrent nord for Amtsbrandlinjen) er genopstået som hede efter den store brand i 1971. Store dele af området er højtliggende, tør hede på bakkeø, men særligt i den sydligste del findes fugtige strøg med hedemoser og -søer. En del heraf  er beskrevet særskilt under hhv. afd. 545, 556, 575, 581 og 591.
Hederne har generelt en ret høj andel af dværgbuske, især hedelyng og revling, men der er også store arealer med græshede. Disse består mest af bølget bunke, men blåtop breder sig også på de tørre heder. De tørre heder rummer herudover først og fremmest tyttebær og rensdyrlaver. I de fugtige partier, især mod syd, er blåtop næsten overalt dominerende, undertiden med noget revling og klokkelyng. Fugtigbundsvegetationen rummer i øvrigt bl.a. lysesiv, tue- og smalbladet kæruld, tuekogleaks, sphagnum og alm. jomfruhårsmos.
Der foreligger ikke, i modsætning til Harrild Hede, botaniske oplysninger om de nordlige heder (se dog Spovesø afd. 556c). Sådanne er heller ikke, udover ovenstående summariske beskrivelse, fremskaffet i forbindelse med markgennemgangen p.g.a. den ugunstige årstid.
Den nordlige del omtrent nord for Amtsbrandlinjen er som nævnt genopstået efter den store plantagebrand i 1971, hvor man besluttede ikke at genplante væsentlige dele af det brændte areal. Lyngdækket er her usædvanlig komplet, men da lyngplanterne nu snart er 20 år gamle nærmer de sig, omend de endnu for en stor del blomstrer, stærkt deres maksimale levealder. Det står klart, at lyngen i løbet af den kommende planperiode vil bryde sammen over store strækninger omtrent samtidigt.
Det er muligt, at lyngen efter en overgangsperiode med fremvækst af rensdyrlav, bølget bunke, revling og tyttebær m.fl., vil forny sig ved frøspiring. Det er også muligt, at bølget bunke vil overtage permanent og da sandsynligvis sammen med eller fulgt af blåtop. Der findes ingen sikre modeller til forudsigelse af hvilket succesionsforløb, der vil finde sted. Det står dog klart, at den øgede atmosfæriske kvælstofdeposition gavner udvikling mod græshede. Området er fyldt med stød fra de tidligere bevoksninger. Da disse er meget holdbare, fordi de har været brændt, er det ikke muligt at forynge lyngen ved slåning.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 581d 4; 556c, 575 b og c, 581b, 591 b og c 3; resten 1. Målsætning: Sydlige hoveddel: bevaring af åben, varieret hede med omtrent nuværende andel af dværgbuskvegetation. Nordlige del: bevaring af åben hede med særligt høj lyngandel. Pleje: Rydning af opvækst efter behov, i sydlige del slåning, hvor det er muligt suppleret med afbrænding. I nordlige del iværksættes snarest afbrændinger. Medvindsbrand anbefales, da der ikke er græshede, og da det vil give lyngen mulighed for at sætte stubskud som supplement til eventuel frøspiring. Afbrændingen bør udføres varieret og mosaikagtigt over en årrække, ligesom der bør efterlades ubrændte områder. Sidstnævnte dels af hensyn til variation, dels for at give mulighed for at iagttage den uforstyrrede udvikling (se iøvrigt indl.).

Afd. 535b (BJF 1903 - vestlige dellitra, ca. 1 ha)
§ 3-beskyttet hede. Hede genopstået efter opløsning af gammel bjergfyr, spredt ny opvækst af bjergfyr og lidt rødgran. Vegetation af bl.a. revling, hedelyng, klokkelyng og rensdyrlav.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben hede. Pleje: Rydning efter behov.

Afd. 536c (MOS, 0.60 ha), Hjortedam
§ 3-beskyttet mose. Langstrakt blåtopkær med åbent vand mellem tuerne. I østenden er der forsøgt gravet en sø i 1976, men resultatet har været, at vandstanden er faldet, fordi der er gravet gennem det vandstandsende allag. Der er kun lidt vand i udgravningen, og det står ca. 1 meter lavere end i blåtopkæret ved siden af. Den udtørrede bund er bevokset med blåtop og lysesiv nærmest vandet, hedelyng og bjergfyr lidt længere væk.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Rydning efter behov.

Afd. 540d (HED - nordlige dellitra ca. 6.20 ha), hede ved Kølkær Top
§ 3-beskyttet hede. Østlige del er gammel hede på markant klitryg opstået på et af de Teilmannske diger fra sandflugtsbekæmpelsens tid. Vegetation af bl.a. hedelyng, revling, tyttebær, sandstar og ene. Nordlige del er ryddet for bjergfyr 1976 med hedelyng, revling, tyttebær, ene og opvækst af bjergfyr.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring og udvidelse af åben hede. Pleje: Rydning efter behov.

Langemose

Afd. 540d (sydl. dellitra), 542a og b, 543 a og c samt 546b (MOS ialt 95.6 ha, HED ialt ca. 61.2 ha, SØ 1.4 ha)
§ 3-beskyttet mose, hede og sø. Mose- og hedestrøg langs Hallundbæk, som udspringer i området. Den sydlige del langs bækken er den vådeste med rørsump, pilekrat og tørvegrave. Adskilt herfra af en smal, markant VNV - ØSØ-gående klitryg med hede findes en noget højereliggende blåtopmose med spredte bjergfyr, som adskilles mod plantagen i nord af endnu en langstrakt, men bredere og mere uregelmæssig klitformation med hede.
Vegetationen i det laveste strøg langs bækken består hovedsagelig af øret og krybende pil, pors, revling, hede- og klokkelyng, tagrør, blåtop, alm. star, lyse- og knopsiv, tue- og smalbladet kæruld og sphagnum. Af øvrige arter kan nævnes tranebær, rosmarinlyng, mose-troldurt, klokke-ensian, rundbladet soldug, tue-kogleaks, hvid næbfrø, hare-, grå, stjerne- og trådstar, liden blærerod og benbræk. En mere fuldstændig floraliste findes på skovparten.
Vegetationen på hedeklitterne består hovedsagelig af hedelyng, revling, tyttebær, bølget bunke og rensdyrlav og den højereliggende mose er helt domineret af blåtop. Den østlige del af området (østlige del af 543a og 546b) er ligeledes blåtopmose.
Søen i 543c er en gammel opstemning, som er udbedret i 1994. I foråret 1997 var vandstanden meget lav og det meste af området dækket af lysesiv. Normalt er et væsentligt område dog vanddækket, og søen er da en god fuglelokalitet med ynglende krikand og tinksmed, som begge er kommet igen efter at dæmningen er udbedret. I Langemose som helhed findes desuden ynglende dobbeltbekkasin og stor regnspove. Blå kærhøg og rørhøg observeres fast, dog ikke sikkert som ynglende, og trane og sort stork er observeret.
Naturmæssig værdi: 1 i det våde kær, 2 i øvrige dele. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af stort, åbent mose- og hedeområde af meget stor værdi for fugle- og plantelivet. Pleje: Rydning af opvækst af nåletræ efter behov. Sikring af en åben vandflade i søen i 543c.

Afd. 541e (MOS, 1.40 ha)
§ 3-beskyttet mose. Blåtopkær hvor der i 1976 er forsøgt gravet en sø, hvilket i stedet har bevirket en sænkning af vandstanden (se under 536c). Vegetation af lysesiv, blåtop, hedelyng og opvækst af rødgran.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Rydning efter behov.

Afd 545b (MOS, 0.50 ha*), Hjortesølen
§ 3-beskyttet mose. Der er sket nogen afgravning og (især) opstemning, således at der i vestenden undertiden er et åbent vandspejl. Vegetation af bl.a. blåtop, lyse-siv, alm. star og revling.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 4. Målsætning: Bevaring af mose med åbent vandspejl. Pleje: Ingen plejebehov.
* Areal medregnet under "Det nordlige hedeområde"

Afd. 547c (MOS, 2.40 ha)
§ 3-beskyttet mose, halvdelen af arealet er dog skovfyr på tør bund. Uforstyrret blåtopmose med bl.a. revling og en åben vandsamling i østenden.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose og lys fyrreskov. Pleje: Rydning/tynding efter behov.

Afd. 556c (MOS 4.80 ha*), Spovesø
§ 3-beskyttet mose. Naturlig, temporær hedesø og hedemose med bl.a. liden soldug, klokkelyng, mangestænglet sumpstrå og brun næbfrø. Søen har ikke rummet vand i de sidste to år.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben hedesø og -mose. Pleje: Rydning efter behov.
* Areal medregnet under "Det nordlige hedeområde"

Afd. 557b (MOS, 0.30 ha)
§ 3-beskyttet mose. Blåtopmose med opvækst af bjergfyr. Vegetation af bl.a. revling, klokkelyng, alm. star, børste-siv, sphagnum og alm. jomfruhårsmos.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Rydning af bjergfyr.

Afd. 566j (SØ, 0.40 ha)
§ 3-beskyttet sø. Branddam gravet i 1976 med stejle bredder og en ø med topkappede rødgraner. Ret dyb, brunvandet og med vegetation af sphagnum. Øst for søen er omkring 1991-92 opstået en § 3-beskyttet birkemose med blåtop, tue-kæruld og sphagnum (i 566c, ikke litreret).
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af sø og birkemose. Pleje: Vegetationen på øen holdes fortsat lav, alm. tyndingshugst i birkemosen.

Afd. 571g (HED, 0.70 ha), Toppethøj
§ 3-beskyttet hede. Vegetation af hedelyng, revling og tyttebær med en lille gruppe Prunus serotina og opvækst af rødgran, som holdes nedbidt af vildtet.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben hede. Pleje: Rødgran som når over bidehøjde ryddes, serotina kan bevares så længe den ikke forynger sig.

Afd. 574d (SØ, 0.30 ha)
§ 3-beskyttet sø. Naturlig, lav- og brunvandet sø med § 3-beskyttet moserand, som mod vest skaber forbindelse til Brilledam (575b). I søen vokser smalbladet pindsvineknop og i moseranden bl.a. blåtop, klokkelyng, revling, tranebær, smalbladet og tue-kæruld og sphagnum.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af naturlig hedesø med åben moserand. Pleje: selvsået sitka m.m. i moseranden holdes ryddet.

Afd. 575b og c (SØ, 0.80 ha*, MOS - 2 dellitra - 0.70 ha*)
§ 3-beskyttet sø og mose. Brilledam og de to øvrige søer i litra c hhv. vest (ikke med på kort) og sydøst herfor er naturlige, lav- og brunvandede søer. Vegetationen ved søkanterne og i mosen består af bl.a. blåtop, liden siv, lyse-siv, smalbladet og tue-kæruld, klokkelyng, smalbladet mangeløv, sphagnum og jomfruhårsmos.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åbne søer og moser. Pleje: Rydning efter behov.
* Areal medregnet under "Det nordlige hedeområde"

Afd. 581b og d (MOS - 6 dellitra - 6.20 ha*, SØ, 0.70* ha, Maven)
§ 3-beskyttede moser og sø. Hoveddelen af litra b er en stor, åben mose, som er ryddet for bjergfyr. Tuestruktur med hede- og klokkelyng, tue-kæruld og sphagnum som nu er invaderet af blåtop tyder på tidligere, i det mindste begyndende, højmosedannelse. Øvrige dele af b er blåtopmoser. Maven er en naturlig, lavvandet, ret klar og ofte udtørrende sø med blåtopdomineret rand og liden siv på partier med sandbund.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: Mosen 3, søen 4. Målsætning: Integration af sø og moser i det åbne hedeareal mod nord. Pleje: Rydning af resterende dele af 581a (RGR 1943). I de allerede ryddede dele er der efterladt en del kvas og der kommer mest bølget bunke og blåtop. Der afbrændes efter rydning for at give mulighed for retablering af dværgbuskhede. Grøften gennem hoveddelen af litra b lukkes helt.
* Areal medregnet under "Det nordlige hedeområde"

Afd. 589e (HED, 1.10 ha)
§ 3-beskyttet hede. Bjergfyrkrat med små lysninger med bl.a. hedelyng, tyttebær og revling. Der er mange veksler og vildtager lige syd for i 589c.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Genopretning af åben hede. Pleje: Rydning med grønflisning.

Afd. 590a (HED - 2 dellitra - 7.60 ha)
§ 3-beskyttet hede. Vestlige dellitra er ret åbent bjergfyrkrat med bl.a. hedelyng, revling, tyttebær og rensdyrlav og blåtop, sphagnum og alm. jomfruhårsmos i fugtige dele. Hestbjerg Dam er et mislykket søgravningsprojekt fra 1976 (se under 536c) med opvækst af rødgran og bjergfyr på ret tør bund; umiddelbart ved siden af ligger der vådt blåtopkær i ca. 2 meter højere niveau. Østlige dellitra er ryddet for bjergfyr, bunden er mosrig med tyttebær og revling. Revlingen er gået ud i store partier, ssv. som følge af den pludselige lysstilling.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Genopretning af åben hede. Pleje: Rydning af bjergfyr m.v., fjernelse af kvas ved grønflisning eller afbrænding. Nuværende efterladt kvas fjernes (se også indl.).

Afd. 591b og c (MOS, 2.00 ha* - SØ, 0.90 ha*), Gåsedam og en del af Maven
§ 3-beskyttede moser og søer. Gåsedam er en ret dyb, brunvandet sø, hvor der formentlig har været gravet tørv. Ved bredden vokser bl.a. tranebær. En del af litra b er en lavvandet sø med smalbladet kæruld, alm. star og sphagnum. Moserne er mest domineret af blåtop med bl.a. revling, klokkelyng og tue-kogleaks.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åbne hedesøer og -moser. Pleje: Rydning efter behov, ophør af pløjning af brandbælter gennem de vådeste dele.
* Areal medregnet under "Det nordlige hedeområde"

Harrild Hede

Afd. 600e, 602f, 605a og b, 611, 613a, 614, 648c, 651a, b og d, 652b, 654c, 656d, 657, 658b og c, 660j, 661, 662, 663, 664a (HED, ialt 531.4 ha - MOS, ialt 19.70 ha - SØ, 0.40 ha)
§ 3-beskyttet hede. Ovenstående arealer udgør et stort, sammenhængende hedeområde som opfylder den sydlige del af Nørlund Bakkeø. Omgivelserne udgøres af plantage, ager og privatejet hede. Den gennemskæres af Kvindebækken og grænser mod syd til Holtum Å. Udover moser langs vandløbene findes i henholdsvis nord og vest St. og Ll. Ulvemose (vandløbene er omtalt sidst i afsnittet, vedr. moserne se afd. 605b, 651b, 661b, 662b). Harrild Hede er en af vore største, sammenhængende indlandsheder, som kun brydes af et par mindre plantageområder, som skyder sig ind over heden (hhv. afd. 612 og 654-656, ialt ca. 65 ha). Sammenholdt med, at heden stadig har en høj dækning af dværgbuske og er velryddet for trævækst, er det en af statens mest værdifulde heder.
Størstedelen er oprindelig hede på grovsandet bakkeømoræne eller flyvesand, som aldrig har været forsøgt tilplantet og som for det meste næppe heller har været under plov. Mod vest i afd. 651 findes dog et større system af oldtidsagre, som er opgivet allerede i sen jernalder. Den sydøstlige del af afd. 611 og et par mindre randarealer er tidligere plantage.
Harrild Hede har over store dele en høj andel af dværgbuske, især hedelyng og revling, men der er også store arealer med græshede. Disse består mest af bølget bunke og af blåtop i de lave dele, men sidstnævnte findes dog også isprængt overalt på de tørre heder. Udover hedelyng og revling rummer dværgbusk- og buskvegetationen klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, tyttebær, hedemelbærris, blåbær, mosebølle, engelsk visse, farvevisse, gråris, gyvel og ene. Af græsser og græsagtige planter findes udover de dominerende bølget bunke og blåtop bl.a. fåresvingel, krybende hestegræs, sandskæg, tandbælg, katteskæg, børstesiv, lyse- og trådsiv, markfrytle, tue- og smalbladet kæruld, tuekogleaks, sandstar, alm. star, hirsestar og pillestar. Mange af de nævnte arter findes især i moserne, f.eks. langs Kvindebækken, men kan dog også findes i de fugtigste dele af heden omkring små, udtørrende vandsamlinger. Af tokimbladede urter findes bl.a. blåmunke, lyngsnerre, tormentil, blåhat, alm. røllike, håret- og smalbladet høgeurt, alm. kongepen, lav skorsonér og guldblomme. Af karsporeplanter findes alm. ulvefod, en art af månerude, alm. engelsød og smalbladet mangeløv. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om lav-, mos- eller svampefloraen.
Harrild Hede er en særdeles vigtig ynglelokalitet for hedefugle med bl.a. krikand, stor regnspove, vendehals og stor og rødrygget tornskade.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 651b 3; resten 2. Målsætning: Bevaring af åben, varieret hede med høj andel af dværgbuskvegetation. Pleje: Rydning af opvækst efter behov, slåning af egnede områder suppleret med afbrænding, der henvises til indledningen vedr. hedeplejen i plantagen.

Afd. 601h og 605b (SØ, 0.20 ha, MOS, 8.60 ha*), Ulvemose
§ 3-beskyttet mose. Ulvemose indgår i overvågningen af Danmarks kun ca. 20 bevarede, aktive højmoserester. Vegetation af klokke-, hede- og rosmarinlyng, revling, tranebær, tyttebær, tue- og smalbladet kæruld, tue-kogleaks, smalbladet mangeløv, hvidmos og mange sphagnum-arter. Mosen er velryddet for trævækst, og der er kun lidt ny opvækst af bjergfyr og rødgran. Ulvemose er grundigt beskrevet i "Overvågning af højmoser 1989, Naturstyrelsen 1990" og igen i "Højmoser 1995, Danmarks Miljøundersøgelser 1996". I østenden af mosen findes en branddam (601h), som er udgravet i mosens lagg-zone i 1976. Dammen er desuden stemmet noget op af en opgravet vold. I brandbæltet nord for dammen, som ikke længere oppløjes, står der lavt vand.
Naturmæssig værdi: Højmosen 1, søen 3. Plejebehov: Højmosen 2; søen 1. Målsætning: Bevaring af aktiv højmose. Pleje: Anbefalingerne i ovennævnte rapporter skal følges. Dette indebærer, at trævækst bekæmpes som hidtil. Bekæmpelsen skal foretages så hyppigt, at opvækst let kan trækkes op med rod og bæres væk. Forholdene omkring branddammen ændres således, at en mere naturlig laggzone genskabes i højmosens østende. Sagkundskaben konsulteres herom.
* Areal medregnet under Harrild Hede

Afd. 616e og 617b (MOS - 4 dellitra - 1.20 ha hhv. MOS - 3 dellitra - 1.00 ha)
§ 3-beskyttede moser. En række små blåtopmoser med bl.a. hede- og klokkelyng, revling,
lyse-, børste- og trådsiv og sphagnum. I 617b, vestlige dellitra en ulitreret, gravet sø fra 1976. Brunvandet med smalbladet pindsvineknop.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åbne moser og sø. Pleje: Rydning efter behov. De steder hvor der er plantet rigeligt langt ud i moserne, trækkes bevoksningsranden noget tilbage.

Afd. 651b (MOS, 1.50 ha*), Lille Ulvemose
§ 3-beskyttet mose, mosen omfatter egentlig et ca. dobbelt så stort areal, idet den våde lavning, der strækker sig mod nordøst fra mosen, ikke er indtegnet på kortet. Blåtopdomineret mose med pilekrat og birk, delen mod nordøst er åben. Vegetation iøvrigt af bl.a. revling, klokkelyng, tue- og smalbladet kæruld, lyse- og trådsiv, kærtidsel og smalbladet mangeløv.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Rydning af selvsået bjergfyr og rødgran.
* Areal medregnet under Harrild Hede

Afd. 661b og c, 662b, del af 666a (MOS ca. 11.00 ha, SØ, 0.40 ha*), arealer langs Kvindebæk
§ 3-beskyttede moser og sø (en del af afd. 666a (AAN/dambrug) er også § 3-beskyttet mose (ca. 1.5 ha)). Tidligere enge langs Kvindebækken, som ikke har været i drift længe. I den lille sidedal, som strækker sig mod nordvest op til Fruergårdsvej, er der ved dæmninger skabt ca. 6 lavvandede søer/våde moser. Dæmningerne stammer fra ca. 1960.
Kun de to nederste af disse er indtegnet på kortet (som én sø - Struben).
Vegetationen i moserne langs Kvindebæk og i de lavvandede søer i Struben består af bl.a. pil, mosebunke, blåtop, rørgræs, engrørhvene, katteskæg, star, lyse- og liden siv, aflangbladet vandaks, kærsvovlrod, kærtidsel, benbræk, mosetroldurt, alm. jomfruhårsmos og sphagnum.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åbne moser og lavvandede søer. Pleje: Rydning af opvækst af nåletræ efter behov, pilekrat holdes i nuværende omfang (se også under Kvindebæk).
* Areal medregnet under Harrild Hede

Afd. 664b, 668b, del af 679b, 680e og f, 681a, b og f (ialt MOS, ca. 10.50 ha - ORE, 17.80 ha -  ENG, 5.60 ha og KRT 0.60 ha), arealer langs Holtum Å
§ 3-beskyttede overdrev, moser og ferske enge (en del af 679b (AAN/dambrug) er § 3-beskyttet mose (ca. 2 ha)). En del af statens arealer langs Holtum Å er nyerhvervede (afd. 680 og 681, opkøbt i 1990). Arealerne syd for åen deles af en stor engvandingskanal, som vest for Ejstrup-Fasterholt vejen via en "akvædukt" også får et forløb nord for åen. Syd for kanalen er der hede (se under 668a), plantage og tidligere agre. På sidstnævnte er der nyetableret græsning i sammenhæng med græsning på de gamle enge nedenfor kanalen. Plantagearealet i 680 og 681 vil efterhånden blive draget med i græsningen, således at der etableres et større, sammenhængende overdrevs- og engområde.
Nord for engvandingskanalen er dalbunden ved en tydelig terrassekant delt i en lavere, våd og moseagtig del og i en højere del, som er tidligere vandingseng, men som i dag er tørt overdrev.
Dalbunden er græsset siden 1990 i afd. 680 og 681. Krattet i litra 681f er ryddet og med i græsning.
På de våde arealer langs Holtum Å vokser bl.a. birk, pil, mosebunke, lysesiv, grenet pindsvineknop, rørgræs, bølget bunke, alm. syre, stor nælde, kærtidsel, smalbladet mangeløv og alm. jomfruhårsmos. På de tørre arealer vokser bl.a. håret høgeurt, kornet stenbræk, håret visse, smalbladet timian, tormentil, lægeærenpris, katteskæg, fåresvingel, hare- og sandstar og hårspidset jomfruhårsmos.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring/etablering af åbne enge og overdrev langs Holtum Å. Pleje: Sommergræsning med kreaturer. Ikke-græssede dele holdes ved rydning af opvækst efter behov.

Afd. 668a (HED - 2 dellitra, 7.00 ha)
§ 3-beskyttede heder. Nordlige dellitra er græshede med bølget bunke, sydlige er lynghede, som er slået i 1995. God genvækst af hedelyng, desuden bl.a. revling, bølget bunke, katteskæg og rensdyrlav. Enkelte spredte ene, birk og skovfyr.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben hede, i syd med høj dværgbuskandel. Pleje: Rydning af opvækst efter behov og slåning i sydlige del. Den sydlige del tilstræbes fåregræsset sammen med 673a (se under denne).

Afd. 672d, 673 og 674 (HED, ialt 53.90 ha), hede ved Castenschiolds Høj
§ 3-beskyttet hede. Størstedelen af arealet er hedelyng/revling hede, som er slået og høstet i 1996/97. Der er også mindre, uslåede partier med græshede, bævreasp, gyvel og ene.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben hede med høj dværgbuskandel. Pleje: Rydning efter behov og slåning som hidtil, dog gerne mere mosaikagtigt og varieret (se indl.). Hvis der kan opnås aftale med en interesseret fåreholder, hegnes og fåregræsses afd. 673, gerne via en forbindelse langs plantagens vestrand sammen med sydlige dellitra 668a. Hegning og husdyrgræsning er som nævnt indledningsvis generelt uønsket på de store, samenhængende heder i plantagen, især af landskabelige hensyn, men er en god mulighed på de nævnte, mere isoleret liggende arealer, bl.a. fordi der særlig meget bævreasp og birk, som fårene vil kunne holde nede.

Afd. 681e og 682e (hhv. HED, 1.00 ha og HED, 3.30 ha - 2 dellitra))
§ 3-beskyttede heder. 681e er kuperet med hedelyng, revling, bølget bunke, tyttebær og spredt hvidgran og bjergfyr. 682e er domineret af bølget bunke med lidt hedelyng.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben hede. Pleje: Rydning efter behov.

Beskyttede vandløb

Hallundbæk (ca. 3 km)
§ 3-beskyttet vandløb. Tidligere reguleret vandløb i fladt terræn (hedemose), der har genvundet et mere naturligt forløb med trærødder og underskårne brinker, der endda stedvis danner bro over bækken, hvor den er smal og dyb. Klart vand og ringe til jævn strøm med fast sandbund. Ringe eller ingen plantevækst p.g.a. skyggende pilebuske og høje urter. Faunaen rummer bl.a. ferskvandstanglopper, døgnfluer og slørvinger, men ingen fisk. Forureningsgrad II.
Målsætning: B0 (biologisk værdifuldt vandløb med generel målsætning om naturligt dyre- og planteliv).
Vandløbspleje: Ingen grødeoprensningsbehov. Det henstilles, at bækken fortsat lades urørt.

Kvindebæk (ca. 3 km)
§ 3-beskyttet vandløb (se også under arealer langs Kvindebæk). I Kvindebæk vokser bl.a. hårtusindblad (dominerende), vandranunkel, smalbladet pindsvineknop, fladfrugtet vand-stjerne og paddeleg. Kvindebæk er et værdifuldt, ureguleret vandløb med temmelig rent og næringsfattigt vand. Bækkens vand bliver dog udnyttet i et dambrug umiddelbart før indløbet i Holtum Å og desuden opstrøms statens stykke (Trindhøjgård dambrug). I Kvindebæk har den finnestribede ferskvandsulk (rødlistet som sårbar) i 1980 forekommet i hele forløbet, men blev ikke genfanget ved amtets undersøgelser i 1986, 1988 og 1993 (bortset fra et enkelt eksemplar ved dambruget i 1993). Den ses dog meget ofte i dambruget og er desuden fanget tilfældigt ved Struben i 1993. Af fisk, som vi har kendskab til, findes iøvrigt bækørred og regnbueørred. Den lavere fauna rummer bl.a. ferskvandstanglopper, døgnfluer, kvæg- og dansemyg. Forureningsgrad II. Der er ikke foretaget grødeoprensning eller lignende i bækken i mange år. Der udlejes ikke fiskeri.
Målsætning: B1 (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk).
Vandløbspleje: Der foretages formentlig ikke grødeoprensning og i hvert fald kun, hvis det viser sig ønskeligt af hensyn til plante- og dyrelivet. Vandløbet retableres bedst muligt gennem det nedlagte dambrug i samarbejde med vandløbsmyndigheden. Dalbunden forhindres i at gro yderligere til med pil (se også under 661/662).

Holtum Å (ca. 4 km)
§ 3-beskyttet vandløb (se også under arealer langs Holtum Å). Værdifuldt vandløb som, bortset fra ved Harrild dambrug lige øst for Ejstrup - Fasterholtvejen, stort set har bevaret sit oprindelige, slyngede forløb. Opstrøms for statens stykke ligger Hygild dambrug. Åen har fast, sandet og gruset bund med god strøm. Plantevæksten består af bl.a. vandranunkel (dominerende), grenet pindsvineknop, høj sødgræs, vandstjerne, vandpest, smalbladet mærke og grønne trådalger. Følgende fiskearter er truffet på statens del af åen: finnestribet ferskvandsulk, stalling, bækørred, regnbueørred, gedde, ål, strømskalle og aborre. Fiskemesteren har desuden gjort et enkelt fund af laks. Den lavere fauna rummer bl.a. ferskvandstanglopper, døgnfluer, slørvinger, vårfluer og, særlig nedstrøms dambruget, kvæg- og dansemyg. Forureningsgrad II. På strækningen øst for dambruget er lystfiskeriet udlejet.
Målsætning: B2 (laksefiskevand). Vandløbspleje: Der foretages formentlig ikke grødeoprensning og i hvert fald kun, hvis det viser sig ønskeligt af hensyn til plante- og dyrelivet. Der indgås i dette tilfælde dialog med amtet om mulighederne for overgang til miljøvenlig pleje med manuel grødeslåning uden maskinopgravning. Vandløbet retableres bedst muligt gennem det nedlagte dambrug i samarbejde med vandløbsmyndigheden.