Nørreskoven ved Feldborg
Generelt
Nørreskoven ligger mellem Feldborg og Haderup ca. 20 km øst for Holstebro. Den grænser med nordkanten op til Borbjerg Skov.
Skoven er på ca. 1182 ha. Der er ca. 170 ha. ubevokset, hvoraf den største del er arealerne omkring Feldborg bæk og heden, der ligger sydøst for skoven. Skoven ligger på et meget jævnt terræn ca. 35 meter over havet.
Ligesom Borbjerg Skov er Nørreskoven præget af stormfaldet i 1981, med efterfølgende vestrands-problemer.
Regionplan, fredninger m.v.
I regionplanen er heden udpeget som naturområde og det sydøstlige hjørne af skoven som jordbrugsområde med særlige landskabelige værdier.
Den nordlige del af skoven ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, mens den sydlige del ligge i område med almindelige drikkevandsinteresser.
Feldborg bæk, der er en del af Karup Å systemet, er målsat som B1, der er gyde- og/eller yngelopvækstområde for laksefisk. Målsætningen er ikke opfyldt. Som årsag hertil er anført spildevand fra spredt bebyggelse og/eller landbrugsbetingede udledninger samt okker.
Der er ingen fredninger m.v. i skoven.
Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.
Kulturhistorie
Der findes to frede høje i skoven samt et system af svagt markerede højryggede agre.
Geologi
Nørreskoven ligger på Karup Hedeslette, umiddelbart syd for grænsen til Sønderhede.
Jordarten er overvejende hedeslettesand, med små indslag af postglaciale aflejringer som flyvesand og ferskvandsdannelser. I Flødemosen findes gytje . Vest for Flødemosen er kortlagt områder med flyvesand, der ligeledes findes langs Abildholthus Linie. Sydøstligst findes et mindre områder med smeltevandsgrus
Jagt
Der er regentjagt i skoven. Distriktet forestår således den overordnede jagt- og vildtforvaltning. Skoven er endvidere udlagt som kronvildtkerneområde.
Friluftsliv
Skoven er i følge undersøgelsen fra 1980 over skovenes friluftsfunktioner meget ekstensivt anvendt. Der hører fire p-pladser til skoven, hvor der også er grillplads indrettet. De to ligger i den nordlige del af skoven ved Bjørnkærvej og Haderupvej, mens de to andre ligger ud til skovens syd- og øst-kant. Fra alle p-pladser udgår der afmærkede vandrestier - i alt ca. 20 km - dels til skoven og dels til hedeområderne v. Poulsensminde. De rekreative områder koncentreres i den østlige del af skoven (Østerhoved - hvor skovplantningen startede i 1828), til løvtræsområdet omkring skovridergården og Stjernehus og til heden ved Poulsensminde, hvor der er indrettet en primitiv lejrplads. Bygningerne til den tidligere hedegård Poulsensminde er indrettet til skov- og landbrugsmuseum, hvor den daglige drift varetages af en museumsforening.
Der er anlagt en hundeskov i afd. 117.
Langsigtet mål for skovdrift
Vækstvilkårene i skoven er på grund af den ringe jordbund ikke særligt gode, dårligst i den sydlige del af skoven syd for Abildholtvej i afd. 184 til 194. Her nedprioriteres produktivt skovbrug, og der tilplantes med ekstensive løvtræ- og skovfyrblandinger, der over tid kan passe sig selv. Hele området er på ca. 80 ha, og er medtaget i kulturplanen for perioden 1999-2014. Det forventes imidlertid ikke at alle arealerne vil være forynget i 2014. Hvilke arealer det drejer sig om, vil være usikkert, da en række af bevoksningernes stabilitet er mindre god. Det er derfor fundet rigtigt at udstikke det langsigtede mål.
Det langsigtede mål for skovdriften i resten af skoven er at etablere en stabil produktionsskov med et betydeligt selvforyngelsespotentiale med hovedtræarter som sitkagran, douglasgran og rødgran i blandingsskov med birk og skovfyr som stabiliserende elementer. I udvalgte bevoksninger anlægges blandingsskov med eg som hovedtræart, idet der langsigtet sigtes på en løvtræandel på 30% i skoven. Da skoven er udlagt til kronvildtkerneområde nedprioriteres brug af ædelgran. Grandis kan plantes på mindre arealer i blanding med f.eks. rødgran. Skovfyr iblandes i udsatte vestkantområder. Der anlægges ikke bevoksninger med monokulturer. Anlæggelse af indre stabiliserende bryn og løvtræbælter langs yderrandene fortsættes. Hvor det er muligt benyttes selvforyngelse og skærmforyngelse. I udvalgte bevoksninger forsøges omlægning af foryngelsen til måldiameterhugst.
Plan for driften af naturområder
Af beskyttede naturområder rummer Nørreskoven 26.7 hektar hede, 20.0 hektar overdrev, 15.7 hek-tar mose, 1.9 hektar sø, 1.7 hektar eng og 0.4 hektar vandløb (ca. 1200 meter), i alt 66.4 hektar sva-rende til 5.6 % af det samlede areal. Hertil kommer 43.1 hektar sletter, som ved naturpleje ønskes udviklet i retning mod hede og overdrev. Endelig ryddes 6.0 hektar plantage ligeledes til udvikling mod hede og overdrev i planperioden.
Afd. 128f,g (HED - 9.20ha, SØ - 0.70ha), Rævekær
§ 3-beskyttet hede og sø. Tidligere plantage som er ryddet efter stormfald i 1981, hvorefter der er jævnet grøfter og fra midten af 80'erne og frem til 1992 er forsøgt udgravet tre søer i området. Kun den østlige af søerne holder vand, de to øvrige er sommerudtørrende. De øvrige dele af arealet er domineret af græshede, dog med dværgbuskhede under etablering på hhv. flader med opgravet sand og øverst på søbredder.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Sand-Hvene, Smalbladet Kæruld, Børste-Siv, Liden Siv, Lyse-Siv, Tråd-Siv, Almindelig Star, Grå Star, Hirse-Star, Pille-Star.
Tokimbladede: Rank Evighedsblomst, Hedelyng, Klokkelyng, Almindelig Kongepen.
Vedplanter: Dun-Birk, Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran, Øret Pil.
I området er tidligere (1992) fundet en række mere tilfældigt forekommende arter knyttet til åben bund i forbindelse med den foretagne rydning og søgravning. Det vides ikke, i hvilket omfang de stadig findes. Der kan bl.a. nævnes: Liden Burre, Pengebladet Fredløs, Liden Fugleklo, Filtbladet Kongelys og Dag-Pragtstjerne.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åbent hedeområde og søer.
Afd. 139h (MOS - 0.30ha), Stabelsig
§ 3-beskyttet mose. Området var oprindelig en lille hedemose, som ved et forsøg på søudgravning i 1971/72 er blevet til et ret tørt bassin, da det vandstandsende lag blev gravet igennem.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Mangeblomstret Frytle, Lyse-Siv, Almindelig Star.
Tokimbladede: Almindelig Hanekro, Kær-Ranunkel, Lyng-Snerre.
Vedplanter: Bjerg-Fyr, Rød-Gran, Øret Pil.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose.
Afd. 175e (MOS - 0.50ha), Hugormedam
§ 3-beskyttet mose. Området var oprindelig en lille hedemose, som ved et forsøg på søudgravning i 1971/72 er blevet til et ret tørt bassin, da det vandstandsende lag da det vandstandsende lag ved et uheld blev ødelagt. Fladen er domineret af ung hedelyng med klokkelyng og blåtop, volde og øer helt domineret af blåtop.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Pille-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng.
Vedplanter: Rød-Gran (nyspirede).
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose.
Afd. 201b ( ENG - 1.70ha), eng ved Vesterbæk
§ 3-beskyttet fersk eng. Tidligere afgræsset kultureng med rester af gamle hegn. Engen har et noget "rodet" præg med bl.a. et okkerfældningsområde ved indløbet til dambruget, men rummer gode ar-ter som trævlekrone og kornet stenbræk.
Flora: Enkimbladede: Mangeblomstret Frytle, Mose-Bunke, Fløjlsgræs, Almindelig Hundegræs, Almindelig Rapgræs, Lyse-Siv, Rød Svingel.
Tokimbladede: Hyldebladet Baldrian, Bellis, Grå Bynke, Eng-Forglemmigej, Kær-Guldkarse, Vild Kørvel, Alm. Mjød-urt, Mælkebøtte, Stor Nælde, Hvid Okseøje, Prikbladet Perikon, Gåse-Potentil, Aften-Pragtstjerne, Bidende Ranunkel, Lav Ranunkel, Butbladet Skræppe, Kornet Stenbræk, Alm. Syre, Kær-Tidsel, Kål-Tidsel, Trævlekrone, Glat Vejbred.
Målsætning: Åbent engareal afgræsset med kvæg.
Afd. 201d,e (HED - 1.70ha), hede ved Vesterbæk
§ 3-beskyttet hede. Hede på nordvendt dalside under kraftig tilgroning med især bævreasp, eg, rød-gran og bjergfyr. Der er endnu fine dværgbuskpartier med nogenlunde ligelig hedelyng, revling og tyttebær, ikke så meget bølget bunke og meget lidt blåtop. Det lille hedestykke i 201e er en sydvendt skrænt domineret af bølget bunke.
Flora: Karsporeplanter: Almindelig Engelsød, Almindelig Mangeløv, Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Mose-Bunke, Krybende Hestegræs.
Tokimbladede: Gederams, Hedelyng, Majblomst, Revling, Skovstjerne, Lyng-Snerre, Alm. Syre, Tormentil, Tyttebær.
Vedplanter: Birk, Bævreasp, Eg, Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran, Grå-Pil, Almindelig Røn.
Målsætning: Urørt areal i succession.
Afd. 502d - 504a,b - 505a,b,c,d,e (SLE - i alt 29.90ha, SKF, RGR, LÆR - i alt 3.20ha)
Tidligere ager og plantage i klitterræn, hvor skovdyrkning er opgivet. Området er blevet ryddet i flere tempi, og afgræsses nu delvis med får. Størstedelen af området består i dag af en åben bestand af ældre skovfyr med opvækst af bl.a. eg. Bunden er overvejende domineret af bølget bunke.
Flora: Enkimbladede: Bølget Bunke, Sand-Hjælme, Katteskæg, Sand-Star.
Tokimbladede: Engelskgræs, Gederams, Hedelyng, Håret Høgeurt, Almindelig Kongepen, Revling, Almindelig Røllike, Skovstjerne, Lyng-Snerre, Almindelig Syre, Smalbladet Timian, Tyttebær, Lancet-Vejbred, Farve-Visse.
Vedplanter: Birk, Bærmispel, Stilk-Eg, Ene, Skov-Fyr, Rød-Gran, Gyvel, Glansbladet Hæg, Almindelig Røn.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 2
Målsætning: Fortsat etablering af et attraktivt landskab med variation mellem "savanneagtig" fyrreskov og åbne hedepartier. Der gøres forsøg med at fremme udvikling af dværgbuskhede, f.eks. ved pletvis afbrænding, evt. fulgt op af græsning.
Afd. 509b,c - 510a,b,c,f (ORE - 20.00ha, HED - 15.80ha, MOS - i alt 14.90ha, SØ - i alt 1.20ha), Feldborg Hede
§ 3-beskyttet hede, overdrev, mose og sø. Området rummer mose og overdrev nærmest Feldborg Bæk og hede med hedesøer og hedemoser på gammelt indsande i den sydlige del. Området blev overtaget af skovdistriktet i 1986, hvor det var delvis tilgroet med især bjergfyr. Efter rydning og etablering af fåregræsning fremstår området i dag som et åbent hede-/overdrevslandskab. Der knytter sig store biologiske værdier til området, særligt bør fremhæves hedesøer med omgivende moser og fugtig hede, som rummer en række sjældne og biotopstypiske arter. Området er delt i to hovedfolde og der er desuden en almindelig græsmark (509a) nord for bækken, hvilket tilsammen giver gode muligheder for at styre græsningen. Nåletræsbevoksningerne i 510d og e overgår på sigt til åbne, græssede arealer.
Flora: Karsporeplanter: Dynd-Padderok.
Enkimbladede: Benbræk, Blåtop, Bølget Bunke, Fin Bunke, Mose-Bunke, Bredbladet Dunhammer, Mark- Frytle, Katteskæg, Østlig Tue-Kogleaks, Eng-Rørhvene, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Brun Næbfrø, Hvid Næbfrø, Børste-Siv, Lyse-Siv, Hirse-Star, Pille-Star, Almindelig Sumpstrå, Mangestænglet Sumpstrå.
Tokimbladede: Hyldebladet Baldrian, Bellis, Klokke-Ensian, Gederams, Hedelyng, Hindbær, Håret Høgeurt, Klokke-lyng, Almindelig Kongepen, Almindelig Mjødurt, Mælkebøtte, Stor Nælde, Lav Ranunkel, Revling, Rosmarinlyng, Rødknæ, Almindelig Røllike, Lyng-Snerre, Liden Soldug, Rundbladet Soldug, Ager-Stedmoderblomst, Alm. Syre, Kær-Tidsel, Tyttebær, Eng-Viol.
Vedplanter: Dun-Birk, Eg, Ene, Bjerg-Fyr, Almindelig Hyld, Grå-Pil, Pors, Almindelig Røn.
Mosser: Hårspidset Jomfruhår.
Laver: Hede-Rensdyrlav.
Naturværdi: 1
Plejebehov: 2
Målsætning: Bevaring af åbent hede-/overdrevslandskab med bl.a. meget værdifulde hedekær. Området udvides i planperioden ved afdrift af nålebevoksninger i litra d og e (i alt 2.80ha).
Afd. 201f - 510g (VLB - 0.40ha, ca. 1.2km), Feldborg Bæk
§ 3-beskyttet vandløb.