Palsgård Skov

Skov nr. 201, Kort nr. 4

Selve Palsgård Skov ligger på den jyske højderyg og dens fald mod vest. Terrænet, der er bølgeformet, falder fra et højdedrag, der fra syd over skovridergården og Arritskovhus strækker sig igennem plantagen. Fra dette højdedrag falder terrænet mod øst mod Boestmoserne og Sønderhaleengen, mod den sidste med temmelig stejle skrænter, og mod vest og nord mod landevejen og Hampen Sø. Mellem Hampen Sø og Arritskovhushøjdedraget ligger i den nordlige del et lavere, fladt parti kaldet Lavheden. Nord og vest for søen falder terrænet mod denne. I den nordlige del af skoven udmunder Mattrup Dalen, som er en af de dale, hvor grundformen skyldes bevægelser i undergrunden, og som senere har fungeret som tunneldal og smeltevandsdal. Torup Sø og Hampen Sø har afløb til henholdsvis Gudenå og Skjern Å, og hovedvandskellet findes mellem søerne. Palsgård Skov ligger inden for det Midtjyske Søhøjland (interesseområde 65).

Jordbunden er ret afvekslende, spændende fra glaciale sand- og grusaflejringer til moræneler, -sand og -gruslag samt tørvedannelser. De magreste partier findes nord, vest og sydvest for søen samt især i Lavheden.

Ved stormfaldet i 1981 var faldet i Palsgård Skov væsentligt mindre end i Gludsted Plantage. Faldet skete som fladefald i udlevede bevoksninger, typisk i den nordlige del af skoven og umiddelbart sydvest for skovridergården. Ved stormen i 1983 blev Palsgård hårdere ramt med store fladefald og kiledannelser til følge. Stormen i 1984 fik samme resultat. Tidligere tiders sluttede plantagepræg findes således ikke længere i plantagen, og billedet præges især nord for søen og nord for skovridergården af de mange unge bevoksninger.

Lokaliteten er den af distriktets plantager, der kan bære det bredeste træartsvalg. Således kan man her benytte de fleste nåletræsarter, lige som man i den sydlige del med held kan anlægge løvtrækulturer ud fra en decideret produktionsforventning, omend kvaliteten som oftest er ringe. Det er dette der gør plantagen til Palsgård Skov. Løvtræislættet i den øvrige del af plantagen findes som for de øvrige af distriktets plantager primært koncentreret langs veje og rande i bælter. At variationen i det mulige træartsvalg er meget stor i plantagen ses tydeligst i Lavheden, hvor den kommende periodes anlæg af stabile bælter primært sker med brug af skovfyr og lærk, da det forventes at selv eg vil have svært ved at klare sig i området primært p.g.a. frosten. Nogle få hundrede meter sydligere findes store bøgearealer.

En stor del af periodens foryngelser er således igangsætning af selvforyngelse i bøgepartierne omkring Vester Palsgård. Derudover anlægges en del løvtrækulturer dels som bælter dels som rene fladekulturer. Øvrige bælteanlæg sker både med skovfyr/lærk og med ædelgran. Skovfyr og lærk benyttes også til at følge de sidste opløste vestrande i rødgran. Med tiden er det meningen at benytte disse nye bevoksninger som skærm for andre træarter. Nord for skovridergården anlægges et mindre areal med rødgran til brug for lokal leverance af juletræer. Langs de åbne naturområder ryddes/åbnes op i den eksisterende skov. Det gælder således for
" mosen i 313g, hvor sitkagranerne umiddelbart nord for fældes,
" Trold Sø (344), hvor der åbnes op for udsigten fra vejen mod nord og øst,
" Boestmoserne (393-395), hvor granpartierne enten fjernes eller skærmstilles kraftigt og grøfter lukkes,
" Torup Sø (413), hvor sitkagranerne mellem vejen og søen fældes
" samt for Sønderhalemosen og -engen (359+362), hvor forbindelsen mellem de to genskabes.

På langt sigt er det meningen, at Hampen Sø på de statsejede arealer omkranses af et løvbælte. Dette igangsættes i indeværende periode i afdeling 340, 341 og 342.

Kulturtabellen afslører, at periodens over 130 ha kulturareal således vil være dominieret af de mange ha eg (primært løvtræbælter, hvor hovedtræarten jo er eg), bøgeselvforyngelserne og rødgrankulturene.

Plantagen er distriktets mest besøgte men stadig en af Danmarks mindre besøgte skove og blev i Niels Ehlers Kochs undersøgelse Skov og Folk i 1980 klassificeret som moderat anvendt, hvilket svarer til 30-100 besøgstimer pr. ha pr. år. Skoven gennemskæres af en stor del offentlige veje spændende fra hovedvej A13 til mindre biveje. Langs disse findes med passende mellemrum mindre P- eller rastepladser, der danner udgangspunkt for udflugter ind i plantagen, og behovet med hensyn hertil er dækket. Den mest besøgte enkeltlokalitet er badepladserne i vestenden af Hampen Sø, der i varme perioder af sommeren tjener som badeplads for et stort opland. I den øvrige tid fungerer den som rasteplads for farende på Hovedvejen. Der findes hele tre primitive lejrpladser beliggende i afdelingerne 336 (mod NØ), 399 (i midten) og 412 (i midten). Endelig findes der i afdeling 398b tæt ved asfaltvejen en skovlegeplads. Området øst for Hampen fungerer som en art byskov for denne og vil fortsat blive drevet med hensyn hertil. Der er planer om en skovlegeplads ved søen i år 2000 som erstatning for den sydligste i Plantagen. I forbindelse hermed etableres muligvis en grillplads. Der ses ikke behov for yderligere at udbygge publikumsfaciliteterne i perioden. Hvad angår Funder-Ejstrup Natursti, der tangerer plantagen mod vest, se under denne.

Der er udarbejdet en vandretursfolder for plantagen "Palsgård Skov og Hampen Sø", som blev udgivet i 1995.

I sammenligning med distriktets øvrige plantager er Palsgård Skov langt rigere på fortidsminder, det være sig såvel "almindelige" fortidsminder (gravhøje og jorddiger) som mere specielle (f.eks. mølledæmningen i Sønderhaleengen, milehullerne samt vildtbanestenene ved Vester Palsgård)

Der påhviler plantagen følgende fredning:

" Registreringsnummer 5517.00 Status quo landskabsfredning af 26. november 1973 af den sydlige halvdel af arealerne langs Torup Søs østside.

Plantagen er udlagt til regentjagt. Distriktet forestår således den overordnede jagt- og vildtforvaltning (der drives ikke jagt på Hampen Sø). Der påtænkes en fiskebro med frit fiskeri ved Torup Sø, mens fiskeriet på Hampen Sø er reguleret ved Fiskeriministeriets regulativ for fiskeriet i Hampen Sø af 25. juli 1957, hvorefter fiskeriet drives i forening af skovdistriktet og de private lodsejere.

EF-fuglebeskyttelsesområde nummer 34 rækker i sin sydvestlige del ind over store dele af plantagen. Kun afdelingerne 301-302, 310, 409-410, dele af 303 og 313 samt alt vest for A13 falder uden for. Området er i sin helhed udlagt af hensyn til ynglende hvepsevåge, isfugl og sortspætte (liste I arter). Samme del af plantagen som nævnt ovenfor dækkes af det udarbejdede forslag til EF-habitatområde nr. 49.


Køb- og salgovervejelser:
" Området beliggende mellem Hampen Sø og Torup Sø vil af flere forskellige årsager være af stor interesse at erhverve såfremt eventuel mulighed viser sig. Det vil kunne skabe forbindelse mellem de nord og syd for liggende skovarealer. Naturgenopretningsmæssigt  vil det mindske næringstilledningen til de to søer, da ejendommene ligger umiddelbart på vandskellet og drænes enten til den ene eller den anden sø. En statslig erhvervelse vil således tjene flere formål; skovrejsning, naturgenopretning samt genopretning/sikring af tilstanden i de to søer.
" For at sikre tilstanden i Torup Sø er opkøb nord for denne, hvor der er en tydelig vandbevægelse fra de dyrkede arealer mod søen, også af interesse.
" For at sikre plejen af Sønderhalemosen i 359a og behandlingen af denne som et hele, er det af stor interesse at erhverve resten af mosen beliggende øst for Boest Bækken.
" Endelig vil opkøb for at sikre sammenhæng og adgangsforhold mellem "den gamle skov" og skovrejsningsarealet øst for Torup Sø være af interesse.

Plejeplan for Palsgård Skovs naturområder

Generelt om skovens naturområder. Palsgård Skov rummer ca. 130 ha med § 3-beskyttede naturtyper, hvortil kommer ca. 4 km beskyttede vandløb. Arealet fordeler sig på 67 ha sø, hvoraf Hampen Sø inklusive bredzonen udgør de 60 ha, 39 ha moser, som helt overvejende er fattigkær og højmose, 14 ha fersk eng, hvoraf de 4 ha er natureng, og ca. 9 ha retableret overdrev. Arealerne er besigtiget 10. - 11. april og den 28. maj 1997.

Afdelingsvis gennemgang af naturområder

Afd. 312g (MOS, 0.20 ha)
§ 3-beskyttet mose. Lille, langstrakt fattigkær domineret af tuekæruld med bl.a. smalbladet kæruld, lysesiv, smalbladet mangeløv og våde sphagnumpytter. Opvækst af rødgran og birk.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 1. Målsætning: Genopretning af vådt og lysåbent kær. Pleje: Nedskæring og borttrækning af opvækst. Det værste kvas i mosens rand fjernes. Lukning af afløbsgrøft, hvilket bør kunne begrænse eventuelt helt hindre yderligere opvækst.

Afd 313g (MOS - 2dellitra , 1.90 ha)
§ 3-beskyttede moser. Hoveddelen i syd er en afgravet, tidligere højmose, som er ved at blive til højmose igen. Mosen indgår i overvågningen af Danmarks kun ca. 20 bevarede, aktive højmoserester. Mosen er grundigt beskrevet i "Overvågning af højmoser 1989, Naturstyrelsen 1990" og igen i "Højmoser 1995, Danmarks Miljøundersøgelser 1996". Mosen bliver dog sandsynligvis taget ud af overvågningsprogrammet, eller den vil blive overvåget mere ekstensivt, da den efter revurdering næppe kan karakteriseres som egentlig højmose. Der har været gravet tørv overalt på mosen og især i den sydøstlige del. Mosen har en langsgående hovedgrøft, som i 1996 er blevet lukket inde på mosen knap 100 meter fra udløbet i nordvesthjørnet. Vegetationen er grundigt beskrevet i ovennævnte rapporter og rummer følgende arter, som er karakteristiske for ekstremfattigkær/ højmose: hede-, klokke- og rosmarinlyng, revling, tranebær, tuekogleaks, tue- og smalbladet kæruld, hvid næbfrø og smalbladet mangeløv. Desuden forekommer blåtop, lysesiv, alm. og grå star. Der er lidt spredt opvækst af især dunbirk, som er i dårlig vækst sandsynligvis som følge af den hævede vandstand.
Den lille dellitra i nord er et fattigkær domineret af tuekæruld med bl.a. klokkelyng, tranebær, smalbladet kæruld, hvid næbfrø og sphagnum. Blåtop dominerer i kantzonen og findes spredt på mosen. Ung opvækst af bjergfyr og rødgran. Der er holdt god afstand til mosen ved plantning af den omgivende bevoksning (RGR 1983). Mosen har ikke noget afløb.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åbne moser. Pleje: Anbefalingerne i ovennævnte rapporter skal følges. Dette indebærer fortsat rydning af opvækst efter behov. Desuden lukkes grøften i hoveddelen også ved udløbet, så hele mosen kan blive så våd som muligt. Der gives plads til/vedligeholdes en åben rand omkring moserne, bl.a. ved afdrift af sitka i nordranden.

Afd. 317e (MOS, 0.30 ha)
§ 3-beskyttet mose. Mose med mosaikvegetation af bl.a. lysesiv, star, smalbladet kæruld, hede- og klokkelyng, blåtop, pil og sphagnum. Mosen har ikke noget afløb.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Rydning efter behov, den åbne rand bevares ved nedskæring af de nærmeste sitka og rødgran.

Afd. 333a (SØ, 55.00 ha), Hampen Sø
§ 3-beskyttet sø. Hampen Søs bredzone i afd. 319e (KRT), 328c, 329c, 332c og 335f (PUB) samt de sønære dele af 339c, 340d, 341b, 342d og 345e er med i § 3-beskyttelsen.
Hampen Sø er på ialt 76 ha, hvoraf de 55 ha er statsejede. Søen er op til 13 meter dyb med en gennemsnitsdybde på 4 meter. Søen har tidligere været blandt landets allerreneste med en veludviklet vegetation af grundskudsplanter (strandbo, sortgrøn brasenføde, lobelie), som er karakteristisk for klare, næringsfattige søer. Søen har været forurenet i en længere årrække kulminerende i begyndelsen af 1980'erne. Som årsager er nævnt spildevand fra sommerhusbebyggelse, opmudring som følge af badning, udvaskning fra stormfaldsarealer og udvaskning/møddingsoverløb fra landbrug. De tre førstnævnte årsager synes uden eller af underordnet betydning, hvorimod der i 1982 blev påvist en tydelig gradient i sedimentets fosfat-indhold, som kulminerede med meget høje værdier ved gården i søens østende. Efter at forholdene her m.h.t. opbevaring af husdyrgødning m.v. er bragt i orden i midten af 80'erne, er der sket en hurtig forbedring i søens tilstand. Vandets fosfatindhold er reduceret med 3/4-dele i forhold til kulminationen først i 80'erne og den gennemsnitlige sommersigtdybde, som i 1981 var på under 2 meter, er for de sidste 5 år på 3.9 meter.

Vandbalance: Bortset fra et par mindre skovgrøfter, som nu er delvist sløjfede, modtager søen kun overfladisk tilstrømning via en grøft fra den nærliggende Kragsø. Kragsø var oprindelig en renvandet lobeliesø, men var i hvert fald i begyndelsen af 80'erne ret stærkt eutrofieret. På samme tidspunkt er det observeret, at der ved pumpning af vand fra Kragsø til markvanding kan ske tilbageløb af vand fra Hampen Sø gennem grøften. Hampen Sø har ikke noget naturligt afløb, men derimod en kunstig overløbsgrøft, som kun fungerer ved høj vandstand. Vandets opholdstid har så vidt vides aldrig været beregnet, men i betragtning af søens store volumen og den begrænsede afstrømning må den være i størrelsesorden af årtier. Dette medvirker til at gøre søen særdeles følsom overfor tilledning af næringsstoffer. Søen har store, naturlige vandstandssvingninger, som kun er svagt påvirkede af den begrænsede kapacitet i den kunstige overløbsgrøft. Ved ekstremt høj vandstand har søen muligvis oprindeligt haft overløb via mosen i nordvest (i afd. 313g), men næppe i form af et egentligt bækløb. Eventuelt overløbsvand har snarere silet mere diffust gennem mosen, og forholdene må have ændret sig i takt med mosens opfyldning og omdannelse til højmose.

Vegetation: Der er stadig bevaret et samfund af grundskudsplanter med dominans af strandbo i et bælte søen rundt ned til ca. 1.5 meters dybde, som overgår i et bælte af sortgrøn brasenføde ned til ca. 3 meters dybde. Den maksimale dybdeudbredelse for grundskudsplanterne er dog utvivlsomt reduceret i forhold til søens oprindelige tilstand, ligesom slid ved badning skader vegetationen i søens vestende. Ekstremt lav vandstand midt i 1970'erne og nu igen i 1996/97 begrænser desuden udbredelsen opadtil af strandbo og lobelie m.fl. Søens vegetation rummer desuden bl.a. sekshannet bækarve, liden siv, tusindfrø, hårtusindblad, svømmende-, kruset-, butbladet-, græsbladet og hjertebladet vandaks, kildemos, flere arter af kransnålalger og den særprægede, kolonidannende blågrønalge Nostoc zetterstedtii, som her har sit eneste kendte, danske voksested (de nærmeste voksesteder er rene, svenske søer, hvor den er i kraftig tilbagegang). I rørsumpen findes bl.a. tagrør, næb- og høststar, alm. sumpstrå og vandnavle. I det hele taget rummer ingen andre danske søer et så stort udvalg af karplanter, mosser og alger, som er karakteristiske for rent og næringsfattigt vand som Hampen Sø. Vejle Amt gennemfører en grundig analyse og kortlægning af vegetationen i 1997. Undersøgelsen skal desuden udgøre en del af baggrunden for en sammenfattende rapport om udviklingen i søens tilstand gennem de seneste årtier.

Dyreliv: Hampen Sø har en fiskebestand i god og sund balance med store individer af gedde og aborre, hvis fødegrundlag især består af skaller. Ålebestanden er derimod reduceret meget som følge af den generelle situation med ringe tilførsel af glasål til de danske farvande. Driften af ålekisten ved søens udløb er opgivet i 1985. Ålekisten har historisk interesse ved at være den senest etablerede, kgl. privilegerede af sin art, idet den først blev oprettet i 1958. Der vides at være fanget ganske enkelte helt (2 stk. med 30 års mellemrum), men det vides ikke, om disse repræsenterer rester af en oprindelig bestand eller tilfældig udsætning. Fiskeriet er reguleret ved Fiskeriministeriets regulativ for fiskeriet i Hampen Sø af 25. juli 1957, hvorefter fiskeriet drives i forening af skovdistriktet og de private lodsejere. På statens  del foregår der kun yderst begrænset fiskeri. Der er ikke foretaget nogen egentlig undersøgelse af fiskebestanden, da denne tydeligvis er i så god balance, at amtet har valgt at prioritere andre søer højere. Det kan dog med sikkerhed antages, at søen har en høj biomasse af værdifulde rovfisk, men derimod en lav produktion, således at bestanden vil være følsom over for en intensivering af fiskeriet.

Søen er en god lokalitet for ynglende vandfugle (toppet, gråstrubet og lille lappedykker, krikand og gråand) og en god rastelokalitet for sangsvane, gråand, hvinand, troldand, stor skallesluger og fiskeørn. Desuden er isfugl observeret, men ikke sikkert som ynglende.
Der foreligger ikke oplysninger om den lavere ferskvandsfauna.

Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 4. Målsætning (i følge Vejle Amts recipientkvalitetsplan): Sø med en gennemsnitlig sommersigtdybde på 3 meter og et alsidigt plante- og dyreliv. Vandplanterne - herunder grundskudsplanterne - kan vokse på 3 - 3.5 meters dybde. Alsidig fiskebestand med bl.a. gedde, aborre, ål og karpefisk. Søen må ikke være påvirket i væsentlig grad ud over den naturlige baggrundsudvaskning af jorden i oplandet og næringstilførslen med grundvand og nedbør. Søens særlige plante- og dyreliv skal bevares. Søen skal kunne anvendes til badning. Målsætningen A1,2 (særligt naturvidenskabeligt interesseområde, badevand, naturligt og alsidigt dyre- og planteliv) er opfyldt.
Pleje: Overordnet skal der i alle forhold skabes de bedste muligheder for, at søens positive udvikling kan fastholdes og understøttes. Følgende skal overholdes/iværksættes:

For at undgå udvaskning af næringssalte sikres stabil omgivende skov uden større renafdrifter og med minimal risiko for større stormfald. Dette er for en stor del opfyldt ved søens vestende, og vil blive implementeret for resten ved kommende planer. Vedvarende skovdække sikrer desuden mod vinddrift af næringssalte fra landbrugsarealer,
For at forhindre tilstrømning af nærings- og humusholdigt vand opretholdes de foretagne grøfte-lukninger i tilledende skovgrøfter og suppleres med lukning af afløbsgrøften fra afd. 312, litra g,
For at undgå skader på søens værdifulde vegetation og resuspension af næringssalte foretages der ikke udbygning af faciliteter for badegæster. Dog opretholdes den hidtidige praksis med udlægning af sand for at samle badeaktiviteterne på så lille et areal som muligt. Der må herudover ikke foretages indgreb eller kørsel i bredzonen, eksisterende forbud mod windsurfing opretholdes, der drives som hidtil ikke jagt på statens del af søen.

Afd. 339a og b (MOS, 4.00 ha - ORE, 1.40 ha), Kældermose
§ 3-beskyttet mose i litra a. Litra a falder i tre dele, de to syd for Søvej er helt dominerede af tuekæruld med sphagnum mellem tuerne, den nordlige del ligeså, men mere varieret med islæt af klokkelyng, revling og smalbladet kæruld. De tørre arealer mellem moserne bevares åbne bortset fra enkelte nyplantede eg.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åbent mose- og sletteareal. Pleje: Området holdes ryddet for eventuel opvækst som hidtil. De foretagne grøftelukninger opretholdes.

Afd. 344a og b (SØ, 0.40 ha - MOS, 2.00 ha), Trold Sø
§ 3-beskyttet sø og mose. Trold Sø er en dyb, næringsfattig og brunvandet sø omgivet af ekstremfattigkær, der er udviklet som hængesæk. I søen og i den våde hængesæk er en lang række arter af desmidiacéer, mesotaeniacéer, gulalger og furealger repræsenteret. Disse mikroskopiske alger er karakteristiske for områder med naturligt brunt, surt og næringsfattigt vand. Sådanne områder er generelt stærkt tilbagetrængte i det danske landskab, og på grund af sin usædvanlige natur er Trold Sø en klassisk og meget besøgt lokalitet af stor forsknings- og undervisningsmæssig betydning.
Smalbladet pindsvineknop, liden siv og den store rødalge Paddeleg (Batrachospermum vagum) dannede i 1929 store bestande i søen, men det er tvivlsomt, om de forekommer stadigvæk.  Søen er i mellemtiden groet meget til med hængesæk; dens areal er opgivet til 0.84 ha i alle driftsplaner fra 1887 til 1981 (hvor man blot har overført den ældre angivelse i arealtabellerne) og ved ny kortlægning i 1995 til 0.40 ha. Den åbne vandflade er således godt og vel halveret på 100 år.
På de ældste kort er der indtegnet et tæt system af drængrøfter i hængesækken og områdets vandstand har været sænket ved etablering af et afløb mod nord til Hampen Sø. Der har uden held været forsøgt kultur med bjergfyr, rødgran og birk. Forsøgene er for længst opgivet og afløbsgrøften er blevet lukket med et stigbord i 1996, hvorved vandstanden er hævet med ca. 40 centimeter. Dette udvider mosens randzone uden at skade vegetationen, idet hængesækken blot flyder med op i takt med vandstandshævningen. De gamle grøfter igennem hængesækken kan ikke erkendes længere undtagen i det noget tørrere nordvesthjørne, hvor der efter rydning af nåleskov i dag vokser hedelyng og revling.
Hængesækkens og søkantens vegetation består af klokke-, hede- og rosmarinlyng, revling, tranebær, bukkeblad, liden og rundbladet soldug, tue- og smalbladet kæruld, hvid næbfrø, næbstar, liden siv, blåtop og tagrør. Af mosser findes store tuer af alm. jomfruhår, filt-knopmos og flere arter af tørvemos. Der er foretaget en del rydning i mosens rand og på selve mosefladen er der kun lidt lav opvækst af rødgran, bjergfyr og birk.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: Søen 4, mosen 3. Målsætning: Bevaring af naturlig brunvandet, næringsfattig sø og ekstremfattigkær. Pleje: Mosens rand holdes åben som hidtil a.h.t. udsigt fra vej (litra 344d (sitkagran 1968) drives med hård hugst, således at der holdes udsyn mellem og under træerne). Nedskæring og fjernelse af opvækst på mosefladen efter behov og når det kan lade sig gøre fra sikker is. Fortsat sikring af høj vandstand, eventuelt med en let yderligere hævning.

Afd. 346c (MOS, 0.20 ha)
§ 3-beskyttet mose. Lille mose som er genopstået efter opløsning/afdrift i 1990 af afgrøftet lavning med rødgran plantet 1938. Vegetation af blåtop og selvsået rødgran.
Naturmæssig værdi: 4. Plejebehov: 3. Målsætning: Genopretning af mose. Pleje: Nedskæring af opvækst og lukning af afløbsgrøft, ved nykultur gives mosen lidt bedre plads.

Afd. 350a (MOS, 0.50 ha), Lavhedehullet
§ 3-beskyttet mose. Næringsfattig brunvandet sø omgivet af fattigkær med tue- og smalbladet kæruld og sphagnum.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben, næringsfattig sø og mose med åbne omgivelser. Pleje: Nedskæring af opvækst efter behov i mosen og bevaring af det åbne areal omkring søen mod hhv. Ny Lavhedevej i syd og de to gravhøje i vest. Det åbne sletteareal holdes ryddet bortset fra spredte skovfyr.


Afd. 354g og 358a (SØ, 0 ha)
§ 3-beskyttede søer. I ovenstående litra findes tre små, ulitrerede søer, som kun er angivet som udprikninger med vådbundssignatur på kortet. Søerne er lavvandede, klare og vegetationsrige med bl.a. smalbladet pindsvineknop. Søerne er tidvist udtørrende og utvivlsomt gode paddelokaliteter.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af søer med lysåbne omgivelser. Pleje: Rydning efter behov.

Afd. 358e (SØ, 0 ha),
§ 3-beskyttet sø. I ovenstående litra findes en ulitreret sø, som ikke er med på kortet. Lille mørkt vandhul.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 1. Målsætning: Sikring af lystilgang til søen. Pleje: Rydning af selvsået rødgran syd og vest for søen, gammelt løvtræ bevares.

Afd. 359a (MOS, 6.30 ha), Sønderhalemosen
§ 3-beskyttet mose. Mosen indgår i overvågningen af Danmarks kun ca. 20 bevarede, aktive højmoserester. Mosen er grundigt beskrevet i "Overvågning af højmoser 1989, Naturstyrelsen 1990" og igen i "Højmoser 1995, Danmarks Miljøundersøgelser 1996".
Mosens centrale del er uforstyrret højmose med en svagt hvælvet og tuet overflade. I de øvrige, lidt lavere dele af mosen er der dels gamle tørvegrave, dels en vis påvirkning af mere næringsrigt vand fra Boest Bæk. Mosen vurderes i overvågningsrapporten fra 1996 generelt at være blevet vådere på grund af den omfattende rydning af trævækst, som er foretaget i 1989 og fordi bækken ikke bliver oprenset.
Vegetation af hede-, klokke- og rosmarinlyng, revling, tranebær, mosebølle, blåtop, tue- og smalbladet kæruld og smalbladet mangeløv. Langs Boest Bæk vokser lysesiv og bredbladet dunhammer. Spredt opvækst af birk, rødgran og fyr.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben højmose og fattigkær samt retablering af fattigkær. Pleje: Anbefalingerne i ovennævnte rapporter skal følges. Dette indebærer, at den nuværende tilstand opretholdes ved hyppig nedskæring af opvækst. Maskinkørsel, som var nødvendig ved den indledende oprydning, må ikke længere finde sted på de åbne dele af mosen. Vandstanden i Boest Bæk må ikke blive så høj, at selve højmosefladen oversvømmes med næringsrigt vand. Den sydlige del af mosen, som er skov af ældre, selvsået gran, birk og eg m.m. ryddes, dog bevares markante enkelttræer. Desuden ryddes den østligste del af 360c (RGR 1965). Herved kan en åben forbindelse mellem Sønderhalemosen og Sønderhaleengen genskabes og det markante "knæk" i dalgangen synliggøres, hvilket vil være af stor landskabelig og naturmæssig værdi (se desuden under afd. 362/414). På sigt ryddes desuden 414b (RGR 1961). Endvidere holdes et åbent parti som en lyngklædt skrænt med udsigt over mosen på dalskrænten vest for Sønderhalemosen (afd. 358h, ved trappen).
Afd. 359b (ENG, 0.30 ha), Afd. 362a (ENG, 4.20 ha), 414a (ORE, 13.10 ha), Sønderhaleengen
§ 3-beskyttet fersk eng i 359b og 362a og delvist beskyttet overdrev i 414a (ca. 9 ha). Området gennemstrømmes af en gren af Boest Bæk og har indtil omkring århundredeskiftet rummet en møllesø på ca. 1 ha. Området er tilkøbt skoven i 1943, hvor græsning af de tørre dele ophørte og en del blev tilplantet (afd. 415), mens høslæt på engene vedblev til midt i 1950'erne. Engene syd for den store dæmning bliver nu i tørre år slået maskinelt uden afsamling. Floraen er her ret sivdomineret og består af bl.a. lyse- og knopsiv, blåtop, mosebunke, engrævehale, engrapgræs, hundegræs, alm. star, kær- og kåltidsel, lav ranunkel, alm. syre, mangeblomstret frytle og engviol. Nord for dæmningen er der generelt højere andel af græsser og en rigere flora, særligt i vældområdet langs den østlige skræntfod. Foruden ovennævnte vokser her bl.a. eng- og vandkarse, vandskræppe, sumpfladstjerne, engkabbeleje, kragefod, krybende læbeløs, vellugtende gulaks, hirsestar, kær- og skovpadderok og store tuer af alm. jomfruhårsmos. Kilderne er normalt meget vandrige, men har i foråret 1997 efter to års tørke kun lav vandføring.
Det tidligere overdrev har i ca. 50 år været under tilgroning med gran, fyr og forskellige løvtræer og buske. På den højtliggende, tørre flade er der bevaret et parti græshede med bølget bunke, hedelyng, revling, sandstar og rensdyrlav. Den øvrige del af området er igennem 1990'erne successivt blevet ryddet for især nåletræ, og fremstår nu som et åbent skovlandskab med eg, birk, bøg, ær, skov- og bjergfyr, rød- og hvidgran, douglas, røn, æble, ene, gyvel, hvidtjørn og alm. gedeblad. Foruden arter nævnt under hedepartiet består bundfloraen bl.a. af blåbær, lyngsnerre, tormentil, rødknæ, skovstjerne, håret frytle, skovsyre og skt. hansurt. I de østlige og sydlige dele af 414a er der stadig ret sluttet skov overvejende af rødgran.
Der findes således et samlet naturområde på knap 20 hektar, som rummer overordentlig stor variation og landskabelige og biologiske værdier. Området vil blive gjort større ved etablering af forbindelse til Sønderhalemosen, se under denne.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 1. Målsætning: Bevaring af fersk eng og bevaring/udvidelse af overdrev. Pleje: Rydningerne afsluttes i de resterende dele hhv. øst for diget og syd for vejen (ca. 4 ha). Hele området hegnes og tilstræbes sommergræsset med kreaturer for at bibeholde de værdier, som er skabt ved de gennemførte rydninger og for at forhindre en negativ floraudvikling på engene. Det sårbare kildeområde langs østsiden hegnes om nødvendigt fra og plejes ved rydning af opvækst efter behov. Det undersøges, om det er muligt at genskabe møllesøen uden at påvirke kildeområdet nedstrøms negativt ved en eventuel temperaturstigning.

Afd. 365d (MOS, 1.10 ha)
§ 3-beskyttet mose. Uensaldret rødgran og skovfyr, i lysåbne partier med bundvegetation af bl.a. hede- og klokkelyng, revling og tuekæruld.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 2. Målsætning: Genopretning af lysåben mose. Pleje: Den igangværende rydning færdiggøres eventuelt med efterladelse af spredte skovfyr m.fl. Hugstaffald fjernes og grøft lukkes mest muligt under hensyntagen til nabobevoksninger.

Afd. 373a (SØ, 0 ha), Dyresølen
§ 3-beskyttet sø. Lille, gravet sø med pil og trådsiv. Søen er kun angivet som en udprikning med vådbundssignatur.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af lysåben sø. Pleje: Rydning af opvækst i randen efter behov.

Afd. 375d (MOS, 0.40 ha)
§ 3-beskyttet mose. Tidligere granbevoksning, som er ryddet og genskabt som mose. Området domineres af tuekæruld og alm. star. En del opvækst af sitka, rødgran og birk.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Rydning og borttrækning af opvækst.

Afd. 383b (SLE, 2.70 ha), eng ved Bøgeskovhus
§ 3-beskyttet fersk eng i lave dele, begyndende udvikling mod overdrev på de tørre sider. Arealet har ligget i vedvarende græs uden gødskning og omlægning siden ca. 1970. Engen benyttes meget af råvildtet og der foretages normalt en sen slåning. Flora af bl.a. fløjlsgræs, krybhvene, mosebunke, lysesiv, alm. syre, agermynte og lav ranunkel i de fugtige dele. På de tørre dele bl.a. bølget bunke, vellugtende gulaks, rødknæ, alm. torskemund, blåhat, alm. kongepen, alm. røllike, lancetvejbred, håret høgeurt, blåklokke og rank evighedsblomst. Området gennemstrømmes af et rørlagt grøfteløb.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af fersk eng. Pleje: Holdes åben ved slåning efter behov. Det undersøges om der kan skabes vådområde på en del af arealet ved ændring af den rørlagte grøft.

Afd. 386c (MOS, 0.20 ha)
§ 3-beskyttet mose. Mose med et par små, åbne vandflader. Vegetation af bl.a. blåtop, tuekæruld, star, sphagnum og alm. jomfruhårsmos. Der er for nylig nedskåret opvækst.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 3. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Rydning efter behov.

Afd. 393a (MOS, 5.50 ha), Nordre Boestmose
§ 3-beskyttet mose. Tidligere højmose, hvor der har været drænet og gravet tørv. Mosen er herefter groet til med især rødgran og birk. Mosen er ryddet for trævækst i 1975 og 1989. I kantzonen og i de gamle tørvegrave, som findes i mosens rand og langs midtergrøften, vokser især blåtop, tue- og smalbladet kæruld. På selve mosefladen, som er temmelig tør, vokser hede- og klokkelyng, revling, tue- og smalbladet kæruld, mosebølle, alm. star og smalbladet mangeløv. Midtergrøften og afløbsgrøften mod øst gennem 393b (RGR 1925) har stadig drænende virkning.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben mose med mulighed for gendannelse af højmose på sigt. Pleje: De omtalte grøfter lukkes effektivt ved punktvis lukning flere steder i henhold til plejeplan udarbejdet af distriktet. Mosen holdes ryddet for opvækst. Litra 365a, 393b og 393c overgår til sumpskov/mose.

Afd. 394c (MOS - nordlige dellitra, ca. 2 ha)
§ 3-beskyttet mose. Tidligere sitkagranbevoksning domineret af bølget bunke. I fugtigere partier findes bl.a. hede- og klokkelyng, revling, tue- og smalbladet kæruld. En del opvækst af rødgran, som er hårdt bidt af vildtet.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af åben mose. Pleje: Rydning efter behov, især af rødgran over bidehøjde. Under hensyntagen til vejdæmningen foretages effektiv lukning af grøftesystemet.

Afd. 395a, 394c (sydl. dell.) - (MOS, ca. 12.1 ha), Søndre Boestmose
§ 3-beskyttet mose. Mosen indgår i overvågningen af Danmarks kun ca. 20 bevarede, aktive højmoserester. Mosen er grundigt beskrevet i "Overvågning af højmoser 1989, Naturstyrelsen 1990" og igen i "Højmoser 1995, Danmarks Miljøundersøgelser 1996".
Vegetation på selve højmosefladen af hede-, klokke- og rosmarinlyng, revling, tranebær, tue- og smalbladet kæruld, tuekogleaks, smalbladet mangeløv og flere sphagnumarter. I den naturlige kantzone (laggen) og i områder påvirket af tørvegravning desuden af bl.a. blåtop, bølget bunke, lyngsnerre, tormentil, blåbær, tyttebær, alm. og grå star.
Mosen er grundigt ryddet for trævækst i 1975 og i 1989. Området syd for mosen (afd. 410) er opkøbt i 1991, hvorefter vandstanden i det gamle tørvegravningsområde er hævet og  udtørringen af Søndre Boestmose ophørt.
Naturmæssig værdi: 1. Plejebehov: 2. Målsætning: Bevaring af højmose. Pleje: Anbefalingerne i ovennævnte rapporter skal følges. Dette indebærer, at den foretagne trærydning følges løbende op. Der findes desuden stadig et par smågrøfter, som dræner en del af højmosen mod syd til de gamle tørvegrave, hvilket resulterer i birkeopvækst i et mindre område. Grøfterne lukkes. Litra 395b overgår til sumpskov/mose.

Afd. 404e (SLE, 0.80 ha)
§ 3-beskyttet mose. Langstrakt, fugtig lavning som er ryddet for granbevoksning. Ud fra kortmateriale fra før skovens tid er der sket rekonstruktion af et gammelt engvandingsanlæg. Vegetationen domineres af lysesiv og mosebunke, i pletter mere engagtig vegetation med bl.a. lav ranunkel og kærtidsel. To små klarvandede damme med enkelt pindsvineknop og lille vandsalamander.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 1. Målsætning: Bevaring af åben mose/eng med mulighed for demonstration af engvandingsteknik. Pleje: Rydning af opvækst efter behov. Der genskabes et mindre demonstrationsanlæg med egentlig eng på en del af arealet ved vanding og høslæt.

Afd. 410a og b (ENG, 7.00 ha - MOS, 2.10 ha)
§ 3-beskyttet fersk eng, mose og sø. Området er erhvervet i 1991 i forbindelse med genopretning af Søndre Boestmose (se afd. 395a). Litra a og vestlige dellitra b er kreaturgræsset kultureng. Østlige del af b er mose domineret af lysesiv. De tre dellitra b er delvis søer. Området gennemstrømmes af en lille bæk, som løber til Holtum Å.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 1. Målsætning: Bevaring af åbne naturtyper. Pleje: Engområdet sommergræsses med kreaturer, øvrige dele holdes ryddet for opvækst efter behov.

Afd. 411j, 412l, 413b (SLE, ialt 9.50 ha) og 413a (SGR, 0.70 ha), slettearealer ved Torup Sø
Ovenstående arealer, som er udlagt til vedvarende græs, ligger i skovrejsningsområdet ved Torup Sø og delvis indenfor grænserne af dennes fredning.
Naturmæssig værdi: 3. Plejebehov: 1. Målsætning: Bevaring af åbne slettearealer. Pleje: Hø- eller græsslet, hvor det er muligt, for at fremskynde en vegetationsudvikling i retning mod overdrev. Herefter overgang til græsning. Resterende sitkabevoksninger på søskrænten afvikles. På skrænterne omkring søen er fundet en række hede- og overdrevsarter, bl.a. smuk perikon, blåmunke, hedelyng, kornet stenbræk, dunet vejbred, liden fugleklo, tyttebær, revling og engelsk visse, som forhåbentlig vil kunne indvandre på de ryddede skrænter.

413c (SØ, 5.50 ha), Torup Sø
§ 3-beskyttet sø. Torup Sø er på ialt 18 ha, hvoraf de 5.5 ha er statsejede. Søen er op til 9.7 meter dyb med en middeldybde på 4.4 meter. Søen har ingen betydende tilløb. Vandtilførslen stammer fra små kildevæld og indsivende overflade- og grundvand.
Søen har oprindelig været næringsfattig og klarvandet, men er i dag ret stærkt belastet af næringssalte. Der er ophobet organisk materiale i sedimentet, som hovedsagelig stammer fra døde alger, som synker til bunds. Om sommeren opstår der temperaturlagdeling, hvorved bundvandet isoleres fra overfladevandet. Forrådnelse af organisk materiale på søbunden fører hvert år til iltsvind i bundvandet med frigivelse af fosfor til følge. En del af den frigivne fosfor (25 kg/år) fraføres søen via afløbet, hvorved den interne fosforbelastning bliver mindre. Dette har givet sig udtryk i faldende fosforkoncentrationer i søvandet og en forbedret sigtdybde fra ca. 1 meter i 1979 til knap 2 meter i de senere år. En række kraftige opblomstringer af blågrønalgen Planktothrix (Oscillatoria) agardhii (som farver vander rødt) i de senere år viser dog, at søen er i ubalance og stadig belastet med for meget fosfor. Ved algens opblomstring bliver sigtdybden meget lav, hvilket giver problemer for rovfisk og planter.
Søen har næsten ingen undervandsvegetation, dels på grund af den (især i perioder) lave sigtdybde, dels på grund af den meget ringe udstrækning af lavvandede områder.
Fiskebestanden er blevet undersøgt i 1995, hvor størtedelen af biomassen udgjordes af skaller (57%), men med en ganske god fordeling mellem byttefisk og rovfisk, idet gedder og aborrer udgjorde 40% af biomassen. Af øvrige fiskearter fandtes ål, hork og trepigget hundestejle. Ved undersøgelsen maglede flere yngelårgange, hvilket kan have sammenhæng med opblomstring af den muligvis giftige blågrønalge. Måske er også mange ældre fisk døde, hvilket kan forklare, at der er relativt få fisk, som til gengæld er i god kondition. Fiskeundersøgelsen giver derfor muligvis et falsk billede, hvorfor den planlægges gentaget om nogle år. I foråret 1997 er der igen sket kraftig opblomstring at P. agardhii, amtet har målt høje næringssaltkoncentrationer i søvandet og de sidste rester af plantevækst  antages at være gået til grunde.
Torup Sø er en vigtig ynglelokalitet for toppet lappedykker og desuden har lille lappedykker, gravand og knopsvane ynglet i søen.
Søen omgives af et ret tyndt bælte af tagrør, af floraen ved søbredden kan bl.a. nævnes alm. sumpstrå, vandpileurt, gifttyde, vandskræppe, lådden dueurt, bredbladet dunhammer, vedbend-vandranunkel, vandarve og vandnavle.
Naturmæssig værdi: 2. Plejebehov: 4. Målsætning (i følge Vejle Amts recipientkvalitetsplan): Sø med en gennemsnitlig sommersigtdybde på 2 meter og et alsidigt plante- og dyreliv. Vandplanter vil kunne vokse på dybder indtil 3 meter. Fiskebestand med ål, karpefisk, gedder og aborrer, som skal være harmonisk sammensat med hensyn til størrelsesfordeling og forholdet mellem rovfisk og byttefisk. Søen kun svagt påvirket af spildevand fra spredt bebyggelse og udvaskning fra dyrkede arealer (målsætning B). Målsætningerne er ikke opfyldt.  Pleje: Staten har hidtil erhvervet 29 ha af søens opland til skovrejsning, som for størstedelen er tidligere landbrugsjord. Arealet er overgået til skov og ugødsket, vedvarende græs, hvorved der på sigt vil ske et bidrag til en forbedring af søens tilstand.

Afd. 414a , Sønderhaleengen. se 359b med flere

Beskyttede vandløb:

Boest Bæk, nordlige gren (ca. 0.8 km)
§ 3 beskyttet vandløb, som danner afløb for Torup Sø. Tidligere reguleret vandløb i fladt moseterræn med blød mudderbund og ringe strøm. Vegetation af bredbladet dunhammer og andemad. Faunaen rummer bl.a. røde børsteorme, hundeigler, ferskvandstanglopper, vårfluer, dansemyg og alm. mosesnegl. Af fisk forekomer ål og nipigget hundestejle. Forureningsgrad II-III. Ved opblomstring af blågrønalger i Torup Sø (se denne, afd. 413c) er bækkens vand rødfarvet og måske giftigt for vandløbsorganismerne. Mellem søen og sammenløbet med den sydlige gren har bækken kun ringe naturmæssig interesse i sig selv, men er af interesse for tilstanden i Sønderhalemosen (se denne, afd.359a).
Målsætning: B3 (karpefiskevand).
Vandløbspleje: Der er ikke foretaget oprensning siden slutningen af 1960'erne. Det henstilles, at oprensning fremover kun kommer på tale, hvis der opstår fare for, at højmosefladen i Sønderhalemosen kan blive oversvømmet med næringsrigt vand.

Boest Bæk, sydlige gren (ca. 1.3 km)
§ 3-beskyttet vandløb. Værdifuldt vandløb nedstrøms dæmningen ved den gamle mølledam, opstrøms herfor reguleret og normalt sommerudtørrende. Følgende gælder den nederste del: naturligt forløb med fast, sandet til stenet bund, god strøm og fine fysiske forhold. Vegetation af bl.a. vandkarse og mannasødgræs. Faunaen rummer bl.a. ferskvandstanglopper, døgnfluer, slørvinger, vårfluer, kvæg- og dansemyg. Forureningsgrad II (nærmer sig I-II). Bækken modtager normalt meget vand fra en række væld langs den østlige skræntfod således, at den kan have god vandføring, selv når det øvre løb er udtørret. Efter de to meget tørre vintre i hhv. 1995-96 og 1996-97 var tilstrømningen fra vældene dog meget ringe, og bækkens vandføring bestod overvejende af humusfarvet vand fra Boest Mose.
Målsætning: I den øverste del B3-målsat (levested for karpefisk) og i den nederste del B1-målsat (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk).
Vandløbspleje: Ingen plejebehov, og det henstilles, at bækken lades urørt. For at undgå eventuel uønskelig optrampning ved indførelse af græsning af det omgivende eng- og overdrevsområde hegnes vældområdet om nødvendigt fra. De mulige påvirkninger af bækken ved en genskabelse af møllesøen bør undersøges nøje (se under 359b), inden dette eventuelt gennemføres.

Ålerenden (ca. 1.3 km)
§ 3-beskyttet vandløb. Den øverste del af Ålerenden er et kunstigt afløb fra Hampen Sø.  Fauna og forureningsgrad ikke undersøgt p.g.a. udtørring.
Målsætning: B3 (karpefiskevand).
Vandløbspleje: Det henstilles, at der kun foretages alm. Oprensning

Derudover er to afløb fra Kældermose til Hampen Sø (ikke målsatte) og afløbet fra Trold Sø til Hampen Sø (B3-målsat, levested for karpefisk) også §3-beskyttede.