Sønderskoven ved Feldborg

Generelt
Sønderskoven ligger syd for Feldborg ca. 15 km øst for Aulum og 15 km vest for Karup lige syd for landevejen mellem de to byer.
Skoven er på ca. 909 ha og ligger på et meget jævnt terræn ca. 35 meter over havet.
Skoven er karakteriseret ved store arealer med højmoser og kær og i syd af de åbne arealer ned mod Simmelkær Bæk.

Regionplan, fredninger m.v.
I regionplanen er den nordlige del af skoven udlagt som jordbrugsområde med særlige landskabelige værdier og hele skoven ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.
Den nedre del af Feldborg Bæk, der løber igennem skovens nordlige del er målsat B3 (F), der er karpefiskevand påvirket af okker. Hodsager Lilleå (Simmelkær Bæk), der afgrænser skoven mod syd er målsat B2, der er Laksefiskevand.  Målsætningen er ikke opfyldt p.g.a. okker og dårlige fysiske forhold.

Afd. 335 (Simmelkær Krat med birkeskov) skal ifølge Landbrugsministeriets brev af 16. december 1907 til Overførsterinspektionen være fredet som et minde om tidligere tiders vegetation på vestjyske kærjorder.

Den nordlige del af skoven er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 41 på grund af forekomst af ynglende tinksmed, der er liste 1 art. Den er dog sidst set i 1981.
Det samme område er udlagt som EF-habitatområde nr. 56 med begrundelse i forekomsten af:
" europæiske tørre heder.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i skoven i medfør af naturskovsstrategien.

Kulturhistorie
Der findes 1 høj i skoven samt 2 fårefolde.

Geologi
Sønderskoven ligger centralt på Karup Hedeslette. Terrænets er meget fladt.
Jordarten er hedeslettesand . Sydligst i skoven på engene ned mod Simmelkær findes ferskvandsgytje. Ferskvandstørv findes i forbindelse med søerne nordligst i skoven. Derimellem er der registreret små arealer med okker og/eller myremalm .

Der er i efteråret 1995 og foråret 96 gennemført en lokalitetskortlægningen af 70 ha i Feldborg Sønderskov. Undersøgelserne var foranlediget af bevoksningsopløsning langs en vestrand og sundhedsproblemer i især rødgran. Resultatet ses af kortet over jordbundsforhold, hvor kortlægningsområdet på baggrund af 51 jordbundsbeskrivelser jævnt fordelt over kortlægningsområdet, blev delt ind i jordtyper. 4 større jordbundshuller, der hver især repræsenterede forskellige dyrkningsfaktorer, indgik i kortlægningsgrundlaget, og de blev, for at understrege at Feldborg Sønderskov byder yderst barske vilkår for trævækst, kaldt "den gode, den onde og den grusomme". Jordbundsudvikling og de mest udbredte jordtyper gennemgås nedenfor, men generelt for hele kortlægningsområdet er meget veludviklede podsoller med tydelige blegsandslag og allag samt meget tykke morlag (10-20 cm), der vidner om, at den biologiske omsætning i skovbunden på det nærmeste er gået i stå. For en mere fyldestgørende beskrivelse af lokalitetskortlægningens resultater henvises til "Lokalitetsrapport nr. 39: Lokalitetskortlægning i Feldborg Sønderskov".

Sandjord og cementeret sandjord
Podsolering er den fremherskende jordbundsproces i de sandede næringsfattige jorde i kortlægningsområdet. Ved podsoleringprocessen flyttes jern og aluminium fra de øverste jordlag ved hjælp af organiske syrer og genudfældes dybere i jordbundsprofilet. Herved dannes øverst et udvasket blegsandslag (E-horisont) og herunder findes det sorte og/eller rødbrune udfældningslag (Bhs- og Bs-horisont). Er udfældningen særlig kraftig cementeres udfældningshorisonten og der dannes cementeret allag. De cementerede jorder hører til "de onde" da allaget kraftigt hæmmer rodudbredelsen i dybden.

Cementeret og vandstuvende sandjord
Al-laget i kortlægningsområdet har stedvist en særlig karakter. Der er i B-horisonten dannet en såkaldt plasisk horisont. Det er en tynd (2-10 mm) plade horisont bestående af jern eller jern og mangan. Den ligger oftest indenfor de øverste 50 cm af mineraljorden mere eller mindre parallelt med denne. Der er blandt fagfolk stadig ikke fuld forståelse af hvorfor og hvordan et plasisk lag dannes, men det er sikkert, at den er både rod- og vandstandsende. Det betyder ikke bare at rødder effektivt bremses, men også at lagene over pladehorisonten mættes med vand selv ved mindre nedbørsbegivenheder. Disse yderst be-sværlige vilkår for rodudbredelsen giver jordtypen øgenavnet "den grusomme".

Grundvandspåvirket sandjord
Gleyede horisonter dannes som følge af grundvandspåvirkning. Når jordlag mættes med vand i længere tid opstår anaerobe forhold, hvorunder jordmaterialets jernmineraler farves grå og tiltider blå eller opløses og udvaskes. I begge tilfælde får jordhorisonten karakteristiske grålige farver. Det er desuden karakteristisk, at der opstår en rustfarvet horisont over højeste middel grundvandsstand, hvor jernforbindelser fra  jernholdigt grundvand udfældes ved mødet med iltende atmosfærisk luft. I dele af kortlægningsområdet står grundvandsspejlet store dele af året helt op under terrænoverfladen, og kun de mest forsumpningstålsomme træarter vil kunne danne stabile bevoksninger. I andre dele af skoven findes højeste middel grundvandsstand en halv til en hel meter under terræn, hvilket levner plads til et forholdsvist dybt rodnet, der er rigeligt forsynet med vand. Dette er "den gode" jordtype.

Så vidt vides står de 4 jordbundshuller, der er beskrevet ved lokalitetskortlægningen, stadig åbne. Bevares disse jordbundshuller åbne, kan de kan være mål for både skovbrugsfaglige og geologiske ekskursioner.


Jagt
Distriktet forestår den overordnede jagt- og vildtforvaltning. Skoven er endvidere udlagt som kronvildtkerneområde.

Friluftsliv
Skoven er meget ekstensivt anvendt af publikum, jf. undersøgelsen fra 1980 af skovenes friluftsfunktioner.
Der ligger en amtslig p-plads med toilet i skovens nordlige del ved amtsvejen, som er udgangspunkt for den meste friluftsmæssige færdsel, som går ind til højmosearealerne syd herfor. Der er ikke udlagt afmærkede stier i skoven.
Den del af skoven, der ligger syd for Vistorpvej er udlagt som B-skov, hvilket bl.a. betyder at der ikke må foregå organiserede friluftsaktiviteter i skoven.
Langsigtet mål for skovdrift
Vækstvilkårene i skoven er meget vekslende på grund af jordbundens svingende karakter - stedvis meget ringe - andre steder rimelige, især for visse træarter.  I de vækstmæssigt dårligste dele af plantagen nedprioriteres produktivt skovbrug. Det vil primært sige i den søndre del syd for Klaus Henriksens Linie og vest for Hjortevej, hvor egentlig skovdrift opgives, men ekstrahering af egnede effekter fortsættes. Foryngelse sker her ved selvforyngelse med spontane træarter.
Omkring kærområderne trækkes skoven over år tilbage, så områderne udvides.
Det langsigtede mål for skovdriften i den mere produktive del af skoven er, at etablere en stabil produktionsskov med et betydeligt selvforyngelsespotentiale med hovedtræarter som sitkagran, douglasgran i blandingsskov med birk og skovfyr som stabiliserende elementer og med sigte på et fremtidig vedvarende skovdækket areal. I udvalgte bevoksninger anlægges blandingsskov med eg som hovedtræart, idet der langsigtet sigtes på en løvtræandel på 30% i skoven. Rødgran nedprioriteres kraftigt. Da skoven er udlagt til kronvildtkerneområde nedprioriteres brug af ædelgran. Skovfyr iblandes i udsatte vestkantområder. Der anlægges ikke bevoksninger med monokulturer. Anlæggelse af indre stabiliserende bryn og løvtræbælter langs yderrandene fortsættes. Hvor det er muligt benyttes selvforyngelse og skærmforyngelse. I udvalgte bevoksninger forsøges omlægning af foryngelsen til måldiameterhugst.

Plan for driften af naturområder
Af § 3-beskyttede naturtyper rummer Sønderskoven 74.8 hektar mose, 49.0 hektar eng, 4.5 hektar sø, 0.7 hektar hede og 1.3 kilometer vandløb (ca. 0.3ha), i alt 129.3 hektar svarende til 14.2 % af plantagens areal. Ved afdrift af marginale bevoksninger vil der i planperioden ske en udvidelse af de åbne naturarealer med godt 20 hektar. Der vil desuden ske vandstandshævning på knap 20 hektar mose og eng. Endelig vil der generelt blive skabt jævnere overgange mellem moserne og de omgivende bevoksninger.
For området syd for Klaus Henriksens Linie se ovenfor.

Afd. 245e (MOS - 0.30ha), del af Hammermose
§ 3-beskyttet mose. Lille blåtopmose med islæt af dværgbuske. Åben rand med store rødgraner og lidt opvækst på selve fladen af fyr og gran. Temmelig tør, dybt grøftet langs vej.
Flora: Enkimbladede: Blåtop.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling.
Vedplanter: Skov-Fyr, Rød-Gran, Pors.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose.

Afd. 245e (nordøstlige dellitra) - 246e,f (MOS - i alt 5.80ha, RGR 1855 - 0.20ha), del af Hammermose
§ 3-beskyttet mose og overdrev. Varieret mose, som (i vest og nord samt syd for landevejen) rummer blåtopdomineret mose med pors og spredt rødgranbevoksning i gammelt tørvegravningsterræn. I midterpartiet tidligere ager med fløjlsgræs og lysesiv delvis under ung, åben skov af dunbirk og længst mod øst et overdrevsparti med en hel del tørbundsurter, ligeledes på tidligere agerjord. Området er iøvrigt holdt velryddet for opvækst.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Mose-Bunke, Fløjelsgræs, Mark-Frytle, Knop-Siv, Lyse-Siv.
Tokimbladede: Rank Evighedsblomst, Hedelyng, Hindbær, Håret Høgeurt, Almindelig Kongepen, Mælkebøtte, Prikbladet Perikon, Rødknæ, Almindelig Røllike, Lyng-Snerre, Kær-Svovlrod, Almindelig Syre, Kær-Tidsel, Tyttebær, Lancet-Vejbred, Læge-Ærenpris.
Vedplanter: Dun-Birk, El, Bjerg-Fyr, Contorta-Fyr, Skov-Fyr, Glansbladet Hæg, Rød-Gran, Grå-Pil, Øret Pil, Pors, Almindelig Røn, Tjørn.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åbent hhv. delvis bevokset område som hidtil. Der etableres sammenhæng med Lillesø-området ved afdrift af dele af afd. 245a og h.

Afd. 252e - 253c - 254a,b - 259d - 266a,d - 270d (MOS - i alt 34.40ha, SØ - i alt 4.30ha, HED - 0.60ha), Lillesø-området
§ 3-beskyttet mose, sø og hede. Større, oprindeligt hedemoseområde omkring en naturlig, brunvan-det hedesø (Lillesø). Der er desuden fire mindre søer (Bønnesø, Tørvegraven, Andesø og Langesø), som er delvis gravede og som tidligere har været brugt til andejagt. Disse er nu under tilgroning med tørvemos og kæruld. Området er dels domineret af dværgbuskvegetation på tør-fugtig hede, dels (omkring Lillesø) af højmoselignende partier med tue-/høljestruktur. Større partier er desuden domineret af blåtop-/pors-mose. Området er udrænet og velryddet for opvækst.
Området er udpeget som en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 42 og EU-habitatområde nr. 56, som omfatter ca. 100 hektar i plantagens nordøstlige del. Udpegningsgrundlaget er dels forekomst af europæiske, tørre heder dels ynglende tinksmed. Begge dele må siges at være noget af en tilsnigelse, da området overvejende er hedemose, og da tinksmeden ikke er observeret siden 1982.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget-Bunke, Smalbladet Dunhammer, Mangeblomstret Frytle, Hunde-Hvene, Østlig Tue-Kogleaks, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Hvid Næbfrø, Liden Siv, Lyse-Siv, Tråd-Siv, Almindelig Star, Grå Star, Næb-Star, Pille-Star, Tråd-Star, Almindelig Sumpstrå.
Tokimbladede: Mose-Bølle, Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Rosmarinlyng, Skovstjerne, Rundbladet Soldug, art af Spi-ræa, Tormentil, Tranebær, Tyttebær.
Vedplanter: Dun-Birk, Ene, Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran, Sitka-Gran, Pors.
Mosser: Cypresmos, Almindelig Jomfruhår, Filt-Knopmos, Tørvemos (mindst 6 arter, bl.a. Sphagnum cuspidatum).
Fauna: Tinksmed (4 par i 1981, ikke observeret ynglende siden), Lille Lappedykker, Gråand, Gravand, Krikand (muligvis ynglende). Fra habitatområdet som helhed er desuden angivet Skovsneppe, Gråsisken, Natravn, Musvåge og Due-høg.
Naturværdi: 1
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring og udvidelse af åbent hedemoseområde. Højmosepartierne ryddes som hidtil særlig intensivt for opvækst af især dunbirk. Der foretages ikke indgreb i søernes tilstand. Der skabes forbindelse til naturområderne mod nordvest gennem Hammermose (se denne) og på sigt mellem områdets nordlige og sydlige halvdele ved udhugning af bevoksningerne i afd. 254 og 259 til hede/åben skovfyrskov.

Afd. 263a (ENG - 8.90ha), Hømose
§ 3-beskyttet fersk eng. Triviel kultureng med mælkebøtte og bellis som dominerende blomster. Sommergræsses af kreaturer. Drives siden uden omlægning og gødskning mm.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Lyse-Siv.
Tokimbladede: Bellis, Hvid Kløver, Vild Kørvel, Mælkebøtte, Lav Ranunkel.
Vedplanter: Pors.
Naturværdi: 4
Plejebehov: 2
Målsætning: Bevaring af fersk eng med mulighed for forbedret naturtilstand efter ophør af omlæg-ning og gødskning mm. Der genskabes våd, vinteroversvømmet eng ved lukning af den store mid-tergrøft.

Afd. 273f (MOS - 0.40ha)
§ 3-beskyttet mose. Bevaret hedemoserest (ekstrem-fattigkær) med tue-høljestruktur og restbestande af biotopstypiske arter. Truet af tilgroning.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Østlig Tue-Kæruld.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Rosmarinlyng, Tranebær, Tyttebær.
Vedplanter: Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 1
Plejebehov: 1
Målsætning: Genopretning af åben mose. Al opvækst nedskæres og kvas fjernes.

Afd. 274e - 275c - 280e (MOS - i alt 7.80ha)
§ 3-beskyttet mose. Blåtopdomineret mose med pors under åben bestand af skovfyr. I nordranden med dværgbuskvegetation med glidende overgang mod åben fyrreskov. Mosen er ved at blive ryd-det for contortafyr.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv, Femradet Ulvefod.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Tyttebær.
Vedplanter: Contorta-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran, Pors.
Naturværdi: 3
Plejebehov:  2
Målsætning: Genopretning af åben mose og åben fyrreskov på mosebund med jævn overgang mod åben fyrreskov på tør bund. Mosen udvides ved rydning af contorta-bevoksningerne i 274d, 275b og 280d. Mosens vandstand hæves ved lukning af hovedgrøften.

Afd. 287c (MOS - 0.50ha)
§ 3-beskyttet mose. Smal, blåtopdomineret mose langs grøft.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Lyse-Siv.
Tokimbladede: Revling, Tyttebær.
Vedplanter: Skov-Fyr, Rød-Gran, Sitka-Gran, Pors.
Mosser: Alm. Jomfruhårsmos.
Naturværdi: 3
Plejebehov:  3
Målsætning: Bevaring af åben mose.

Afd. 293f (MOS - 0.60ha)
§ 3-beskyttet mose. Centralt i mosen en meget fin lille rest af ekstrem-fattigkær med tue-/høljestruktur og mange biotopstypiske arter. Området er truet af nåletræsopvækst og i mosens tørre vestlige del findes et stort antal korte, men ret dybe stikgrøfter som leder til skelgrøften langs nabo-marken. Området er meget benyttet af kronvildtet, som har holdt opvæksten delvis i skak.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Østlig Tue-Kogleaks, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Rosmarinlyng, Skovstjerne, Tranebær, Tyttebær.
Vedplanter: Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran, Almindelig Røn.
Mosser: Tørvemos.
Naturværdi: 1
Plejebehov: 1
Målsætning: Genopretning af åben mose med naturlige afvandingsforhold ved rydning af al træop-vækst, fjernelse af kvas og tilkastning af de mange smågrøfter.

Afd. 319f,e (MOS - 3.80ha, SØ - 0.20ha)
§ 3-beskyttet mose og sø. Blåtopmose med nygravet sø fra 1996. Søen er fint formgivet med lave bredder. På det udjævnede sand omkring søen sker der nyspiring af blåtop, men også en del lyngspi-ring. Vegetationsudviklingen vil formentlig foregå langsomt, da søen er stærkt besøgt af kronvildtet og omgivelserne derfor trampes meget. Selve søen er klarvandet med udbredt undervandsbevoks-ning af liden siv.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Børste-Siv, Liden Siv.
Tokimbladede: Hedelyng, Revling, Rødknæ, Tyttebær.
Vedplanter: Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Rød-Gran, Pors.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af sø og udvidelse af mose. Mosen udvides med ca. 8 hektar efter afdrift af nabobevoksningerne i 319b,c og d og i dele af 318a og 319a således, at der bl.a. skabes en ca. 200 meter bred forbindelse til mosen i 320d

Afd. 320d (MOS - 1.80ha)
§ 3-beskyttet mose. Oprindelig, meget våd og træfri mose domineret af blåtop, men væsentligt mere varieret end de tørrere blåtopmoser i plantagen. I det nordøstlige hjørne dog tidligere plantage med nu delvis vanddækkede plantefurer. Her findes, ligesom i sydvesthjørnet, lidt dværgbuskhede, som er tæt nedbidt af vildtet.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Østlig Tue-Kogleaks, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Hirse-Star, Næb-Star.
Tokimbladede: Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Rosmarinlyng, Tyttebær.
Vedplanter: Pors.
Naturværdi: 1
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring og udvidelse af åben mose. Mosen udvides dels mod øst som omtalt under afd. 319, dels gennem det fugtige strøg mod vest og dettes forgrening mod sydøst (vådbundssignatur på kortet) således, at der skabes forbindelse til mosen i afd. 322. I alt ryddes ca. 3 hektar i afd. 320 og 321.

Afd. 322a (MOS - 10.00ha)
§ 3-beskyttet mose. Moseflade domineret af blåtop og bølget bunke med et par markante enkelttræer og lidt opvækst af bjergfyr. Ca. 20% af området er revlingdominerede hedeflader langs nordranden og i østhjørnet.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Mark-Frytle, Katteskæg, Børste-Siv, Lyse-Siv, Almindelig Star, Pille-Star.
Tokimbladede: Mose-Bølle, Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Lyng-Snerre, Tyttebær.
Vedplanter: Dun-Birk, Bærmispel, Ene, Bjerg-Fyr, Skov-Fyr, Alm. Gedeblad, Rød-Gran, Alm. Hæg, Grå Pil, Krybende Pil, Almindelig Røn, Tjørn.
Naturværdi: 2
Plejebehov:  3
Målsætning: Bevaring af åben mose, øget lyngandel i og evt. udvidelse af dværgbuskhede.

Afd. 324d,e - 335a,b (BIR 1863 og 1947 -  i alt 2.80ha, MOS - i alt 3.30ha), Buskene mm.
§ 3-beskyttet mose. Selve Buskene (335a) er gammel, administrativt fredet og længe urørt birkeskov med stort islæt af røn. De gamle birk er på retur og opvæksten er i høj grad domineret af røn. Området rummer store naturskovskvaliteter med bl.a. meget dødt ved af birk og røn i relativt store dimensioner. 324d er åben birkeskov med blåtop-/pors-domineret bund med kun lidt opvækst af birk. 324e er overvejende åben blåtopmose, 335b er under tilgroning med pil, birk og tørst. Der er praktisk taget ingen opvækst af nåletræ i området.
Flora: Karsporeplanter: Bredbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Mose-Bunke, Majblomst, Lyse-Siv, Almindelig Star, Tagrør.
Tokimbladede: Mose-Bølle, Revling, Skovstjerne, Kær-Svovlrod, Tyttebær, Eng-Viol.
Vedplanter: Dun-Birk, Bævreasp, Alm. Gedeblad, Pil, Pors, Almindelig Røn, Tørst.
Naturværdi: 1
Plejebehov: 4 (evt. 3 i 324e)
Målsætning: Bevaring og udvidelse af naturskov. Selve Buskene (335a) udlægges som urørt naturskov. De tilstødende mose- og tidligere engarealer i 324de, 335b, 336a og 337a udlægges som naturskov med plukhugst. Plukhugsten skal kun tage sigte på bekæmpelse af evt. uønsket opvækst af ikke-hjemmehørende træarter.


Afd. 326c - 327d (MOS - i alt 0.60ha)
§ 3-beskyttet mose. Helt blåtopdomineret mose med krat af bjergfyr. I østenden opgravede jordbunker, som hidrører fra et mislykket forsøg på søgravning.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Tue-Kæruld.
Vedplanter: Bjerg-Fyr, Rød-Gran, Pors.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose.

Afd. 330a,b,c,d,e,f,g,h,j,k,l - 334a,b,c,d - 336a - 337a (ENG - i alt 40.10ha, MOS - 2.70ha), Simmelkær
§ 3-beskyttet fersk eng. Kulturenge og tidligere agre langs Lilleåen, som nu er udlagt som vedvarende eng uden omlægning og gødskning. De to parceller længst i vest er længe ugræssede (337a i længst tid) og er tilsvarende helt hhv. kraftigt domineret af lysesiv. De øvrige parceller sommer-græsses af kreaturer.
Flora: Enkimbladede: Mose-Bunke, Fløjlsgræs, Lyse-Siv.
Tokimbladede: Mælkebøtte, Lav Ranunkel, Almindelig Syre, Ager-Tidsel.
Naturværdi: 4
Plejebehov:  2
Målsætning: Bevaring af ferske enge med mulighed for udvikling af større naturindhold på sigt. De ugræssede parceller i 336a og 337a udlægges til fri udvikling (se under "Buskene", afd. 324 m.fl.).

Afd. 340a (VLB - 0.30ha, ca. 1.3 km), Lilleå
Beskrivelse er på vej.