Beskrivelse af det gl. Klosterheden
Klosterheden med et sammenhængende plantage- og hedeareal på ca. 6.700 ha et af de største skovområder i Danmark. Herudover er der ca. 700 ha skovrejsningsområder, småskove, enge og strandarealer.
Plantagen er anlagt på de to hedesletter Klosterheden i Øst og Kronheden i vest adskilt af Flynder Å. Beliggenheden er i trekantområdet mellem byerne Lemvig i nordvest, Struer i nordøst og Holstebro i sydøst, ca. 10 km fra hver by.
Størstedelen af arealerne blev opkøbt af staten fra 1880 - 1888. Få år forinden var tilplantningen dog startet af private i den østlige del af området. På den kalk- og næringsfattige hedejord, plaget af sen forårsnattefrost og den hårde vestenvind, var det svære vilkår for skovplanterne.
Almindeligvis blev der plantet bjergfyr direkte i lyngen. Efter en årrække blev de underplantet med rødgran evt. iblandet ædelgran. Afbrænding og pløjning af heden, tilsåning med rug for at give læ inden tilplantning var en anden fremgangsmåde for de første plantninger. I årtier var Klosterheden således bevokset med flere tusinde ha bjergfyr. Nu er kun mindre arealer med bjergfyr tilbage.
I sommeren 1982 blev der iagttaget skader på nåletræernes kroner. Flere forskningsprojekter har siden undersøgt de komplekse problemer kaldet skovdød, bl.a. ét, hvor 1.200 m 2 af skovbunden var overdækket med tag af klare plastplader. Skovens sundhedstilstand har i de senere år bedret sig væsentligt. Det skyldes bl.a. ændret træartsvalg, mindre forurening og bedre klimatiske forhold - uden forårsnattefrost og uden langvarige tørkeperioder.
I de senere år er der plantet mere løvtræ og flere blandingskulturer i modsætning til tidligere tiders ens kulturer af nåletræ. Så vidt muligt plantes der under en skærm eller langs en nord- eller østlig rand af træer fra den tidligere bevoksning. Herved skabes der læ og beskyttelse mod nattefrost. Fremover vil distriktet helt overgå til naturnær skovdrift. Her bygges der hovedsagligt på selvforyngelse, men også såning og underplantning finder sted. Der bliver ikke foretaget renafdrift, og der vil ikke i den almindelige skov blive anvendt kunstgødning og pesticider. Målet er en skov, der består af mange forskellige træarter (både løvtræer og nåletræer) i mange forskellige aldre.
Som et af de første statsskovdistrikter oprettede Klosterheden i 1977 den maskincentral, der siden er blevet til Vestjysk Maskinstation. Kort efter begyndte distriktet at oparbejde bjergfyr og førstegangstyndinger til brændselsflis ved hjælp af indlejede flisentreprenører. Distriktet var således blandt pionererne med hensyn til mekanisering og flisproduktion. Maskinstationen er i 2001 overført til Palsgård Statsskovdistrikt.
Maskiner kan bruges til meget, men til pleje af distriktets ubevoksede arealer er 30 ammekøer af "skovracen" bedre. På hederne og i smeltevandsdalene findes en spændende flora og et rigt dyreliv. Et stort antal gravhøje vidner om fortidens bosættelser og færdselsruter. Den største naturkvalitet i Klosterheden findes nok i nogle af vandløbene, der hører til de reneste i landet. Siden 2. verdenskrig er der ved opstemning anlagt ca. 20 mindre søer, som medvirker til en mere varieret og spændende natur. Ved søerne kan man være heldig at se fiskeørnen, og langs bækkene og søerne kan man finde spor af odder.
På de fleste af de 100 km brandbælter er der til gavn for hjortevildtet anlagt vildtagre med forskellige afgrøder. Især om foråret kan man omkring solopgang og solnedgang iagttage dyrene her. Bestanden af hjortevildt reguleres ved jagt, og der skydes årligt ca. 60 rådyr og samme antal kronvildt. Gennem flere år har kongehuset sidst i oktober afholdt en drivjagt på kronvildt.
Der er anlagt et stort antal parkeringspladser og afmærket ca. 25 vandreture. I den vestlige del af distriktet er der en skovlegeplads, som er meget velbesøgt med omkring 25.000 besøgende årligt - fortrinsvis fra daginstitutioner. Umiddelbart ved siden af ligger en shelterplads og toiletter. I skovens nordøstlige hjørne findes en ca. 20 ha stor hundeskov.
Til trods for beliggenheden i et tyndt befolket område besøges distriktet meget af især lokalbefolkningen, men mange turister finder også vejen hertil - især i svampetiden.
Der kommer ca. 8000 mennesker i skoven om året i forbindelse med organiserede aktiviteter, orienteringsløb, ridestævner, militærøvelser m.m. Der er et arrangement godt hver anden dag året rundt. Endelig afholder distriktet en små 100 ekskursioner med omkring 3000 deltagere.
Naturskolen Kjærgaard Mølle blev oprettet i 1978 og drives i samarbejde med kommunerne Lemvig, Struer, Thyborøn/Harboøre og Nr. Nissum Seminarium. Naturskolen var den første i landet med fuldtidsansat personale og den besøges hvert år af ca. 6.000 børn og voksne.
Skovdistriktets mangeartede aktiviteter beskæftiger godt 30 medarbejdere.
En af de mest fascinerende oplevelser distriktet kan frembyde, er de ca. 400 krondyrs årlige brunsttid fra midten af september. Især på kolde klare morgener og aftener kan hjortenes kraftige brunstbrøl høres. Oplevelsen er ubeskrivelig - den skal høres - velkommen i skoven.
Endelig er plantagen i de sidste par år blevet kendt som det eneste sted, hvor der lever bævere i Danmark. I 1999 udsatte Naturstyrelsen 18 bævere, som siden er blevet til over 30. Formålet med at gennemføre denne økologiske nøgleart var at skabe dynamik i naturen og forbedre levemulighederne for en lang række dyr, planter, svampe og insekter. Se i øvrigt specialsiderne om bæverne.