Beskrivelse af det gl. Ulborg distrikt
Distriktet administrerer en del af Naturstyrelsens arealer i Ringkøbing Amt, i alt 12.240 ha fordelt til fire skovparter. Vi har tilsynet med overholdelsen af skovloven samt administrationen af diverse skovtilskudsordninger i de private skove i Ulfborg-Vemb, Trehøje, Ringkjøbing, Videbæk og halvdelen af Holstebro kommuner. Endvidere sørger distriktet for sandflugtens bekæmpelse og varetagelse af ilanddrevne eller tilskadekomne dyr og fugle langs strandene i Ulfborg-Vemb og Ringkøbing kommuner.
Der er ansat 19 skovarbejdere, 4 elever, 2 klitfogeder, 4 arealskovfogder, 1 distriktsskovfoged, 1 skovrider, 1 forstfuldmægtig, 1 kontorassistent og 4 opsynsmænd. En af arealskovfogederne er endvidere vildtforvaltningskonsulent.
Årligt sælges omkring 20.000 m3 træ og flis samt en del pyntegrønt og juletræer. Herudover stammer indtægterne fra fårehold samt udleje af jagt, fiskeri, rørskær, bistadepladser, græsning, almindelige landbrugsarealer og sommerhusgrunde.
Vi er en del af Naturstyrelsen, et navn der dækker de brede arbejdsopgaver og natursammensætningen, idet distriktet udover ca. 5.600 ha. skov også administrerer store områder med strandbred, strandenge, heder, klitter, ferske enge, marker osv. Jagt- og vildtplejeområdet er blevet en voksende opgave, efter at jagtadministrationen på Kalø blev lagt under Naturstyrelsen, og de lokale opgaver løses nu fra skovdistrikterne. Det har senest udmøntet sig i, at distriktet har overtaget opsynet med en række vildtreservater bl.a. fuglereservatet Fjandø, Felsted Kog, Vind- og Tihøje fuglereservater, brunkulslejer m.v
Distriktet blev oprettet i 1942, hvor man ved den såkaldte "Lex Ulborg" oprettede et beskæftigelsesprojekt, der skulle sørge for tilplantning af 5.000 ha med skov for at holde arbejdskraften væk fra de tyske bunkersbyggerier ved Vestkysten. Opkøbet skete med basis i arealerne omkring gårdene St. Hoverdal Distriktet blev oprettet i 1942, hvor man ved den såkaldte "Lex Ulborg" oprettede et beskæftigelsesprojekt, der skulle sørge for tilplantning af 5.000 ha med skov for at holde arbejdskraften væk fra de tyske bunkersbyggerier ved Vestkysten. Opkøbet skete med basis i arealerne omkring gårdene St. Hoverdal og Stråsø, som var opkøbt til tilplantning allerede i 1890. Arealet er gennem de sidste 10 år vokset med yderligere ca. 3.030 ha. Senest har distriktet købt ca. 1.000 ha. i forbindelse med naturgenopretningsprojektet i Vest Stadil Fjord. Derudover er 1.120 ha. købt til en bred vifte af forskellige naturhensyn, mens 90 ha. er overdraget fra Nationalmuseet og 820 ha. fra Jagtfonden. Herudover administrerer distriktet som nævnt ovenfor de 1.400 ha. i Felsted Kog-Reservatet. Arealerne bruges til så forskellige formål som genopretning af hede, enge og overdrev, urfuglereservater, skovrejsning, vildtreservater og genskabelse af vådområder. Til plejen af distriktets ca. 2400 ha. heder og renholdelse af pyntegrøntskulturer, benyttes bla 100 får, der passes af professionelle fårehyrder. Endvidere græsses ca.1000 ha. engarealer ved å og fjorde ved udleje til lokale landmænd.
Gennem ca. 50 år har betydelige dele af distriktet været udlagt som kerneområde for kronvildt. Det betyder bl.a., at jagten er begrænset og at der anlægges mange vildtagre for at begrænse vildtskader. Der gøres et meget stort arbejde for at forbedre vilkårene for de vilde fugle, dyr og planter, hvorfor distriktet er tilholdssted for usædvanlig mange arter og nogle af dem - også de sjældne - i store antal.
Især er det vigtigt for kronvildtbestandens trivsel, at distriktets arealer benyttes som brunstpladser for hele egnens bestand. Den begrænsede jagt udøves hovedsagelig ved salg af dagjagtpladser til hagl- og kuglejagt. Disse jagter annonceres i "Jæger", således at enhver i princippet har mulighed for at købe denne oplevelse.
Distriktets opbygning er meget "moderne" i forhold til de ældste hedeplantagers "træfabrikker".
For det første er nemlig kun ca. halvdelen af totalarealet skov, således at distriktets landskab er en mosaik af skov, hede, klitter, vådområder, enge og marker. Derudover var den første skovrider, Svend Lund-Christjansen, tilhænger af blandingsbevoksninger, således at der i de fleste bevoksninger er plantet en række forskellige arter og det i et sådant omfang, at en driftsplanrevision i 1957 betegnede arealerne som "sildesalat".
Gennem den sidste snes år har det været distriktets politik at forsyne alle udkanter og alle rande langs veje (139 km) og brandlinier med mindst 20 meter brede bælter med løvtræ med 2 rækker af 15-20 forskellige buskarter som kaprifolie, tørst, æblerose, røn, mirabel, hæg, hyld, druehyld, fuglekirsebær, vild æble, spidsløn, hasselnød, sargents æble, taks og brombær. Vi er nu (2002) oppe på mere end 180 km. løvtræbælter i alt. Dertil kommer indplantning af nødder og kristtjørn i egebevoksninger og egebælter og i de senere år plantning af 1700 æbletræer af gamle robuste sorter podet på vildstamme.
Som et af de seneste tiltag kan nævnes distriktets forsøg med udsåning af misteltenfrø på udvalgte træer, i forhåbning om at arten vil sprede sig til andre områder af skoven. Misteldroslen, der her er almindelig, kan i den forbindelse være en vigtig art, idet den som navnet antyder bl.a. lever af bær fra mistelten og på den måde spreder frøene. Det er i foråret 2002 konstateret, at nogle af frøene har sået sig.
Nogle af distriktets arealer er meget besøgte; ikke mindst i svampesæsonen og i turistsæsonen. F.eks. var der næsten 10000 deltagere i anmeldte løb og øvelser på distriktet i 2000, og i sommerhalvåret er der som oftest friluftsarrangementer de fleste af ugens dage. Distriktet har taget hensyn til det store antal besøg ved anlæg af stier, p-pladser, 9 lejrpladser, 2 badesøer, borde, bænke, grillpladser, toiletter, hundeskov, særlige mountain-bike-arealer m.v. samt ved afholdelse af ekskursioner, ved at udgive vandretursfoldere og ved at opsætte informationstavler. I forbindelse med naturgenopretningsprojektet i Vest Stadil Fjord er der taget vidtgående hensyn til både publikums adgang og oplysning samt til fuglene. Som noget nyt er der i 2001 etableret grillpladser, toilet, cykelsti og fugleskjul hvor der er fokuseret på handicapvenlighed.
Distriktet huser 2 skovlegepladser, dels en på Spidsbjergvej i Husby Klitplantage og dels en helt ny i Femhøjsande ved øst for Ringkøbing.
Vi har taget hensyn til skovens manglende gamle træer ved at opsætte et hav af fuglekasser af mange slags. Heldigvis er vi i den lykkelige situation, at skovens størrelse her på egnen passer godt med befolkningens størrelse, således at der kan findes plads til de fleste ting uden at de generer hinanden. Når dette lykkes så godt, skyldes det, at de fleste kontakter distriktet før et arrangement, dels for at få råd og hjælp, dels for at få at vide, hvor der ikke er "optaget".
Skovrider Bo Holst-Jørgensen