Referat af møde i Brugerråd Nord, 26. september 2006

Mødedeltagere:

Klaus Waage Sørensen, formand
Peter Günther, Københavns Amt
Vibeke Peschardt, Søllerød Kommune
Hans Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vibeke Preisler, Friluftsrådet
Henrik Troels-Smidt, Udvalget for ridning i Dyrehaven
Jeppe Aagaard Andersen, Landskabsarkitekt
Morten Knudsen, grundejerforeninger
Poul Erik Birk Jakobsen, Danmarks Idræts Forbund
Thomas Læssøe, Foreningen til svampekundskabens Fremme

Der var afbud fra:

Rolf Aagaard Svendsen, Lyngby-Tårbæk Kommune
Jens Ole Juul, Københavns Kommune
Mogens Vad, Gentofte Kommune
Jette Baagøe, Jagt- og Skovbrugsmuseet
Erik Nielsen, Rødovre Kommune.

Desuden deltog fra Landsdelscenter Nordsjælland/Frederiksborg Statsskovdistrikt: Projektmedarbejder Ida Dahl-Nielsen og fra Jægersborg Statsskovdistrikt: Skovfoged Torben Christiansen, forst-fuldmægtig Karsten Gasseholm og forstfuldmægtig Anette Munk Ebbesen.

Ekskursion:

Flertallet af brugerrådets deltagere foretrak at se naturgenopretningsprojekter frem for plantningsforslag i Dyrehaven, hvorfor bussen satte kurs mod Enrum.

Enrum skov er privatejet, men staten har forpagtet den for ca. 10 år siden på en 50-årig kontrakt. Forpagtningsprisen er 0 kr. Skovdistriktet betaler ejendomsskatter o.l.

Enrum Dam.
Første stop var Enrum Dam. Vandfladen var sidst blevet oprenset i 1990. Midt i dammen blev efterladt 5-6 separate øer. I forbindelse med oprensningen blev en del af grøden lagt på øerne og forsøgt afbrændt. Det lykkedes ikke. Den grøde, der blev lagt på bredden blev efterfølgende kørt til Enrum Eng og solgt efter formuldning.

Dammen er tæt tilgroet, ikke meget vandflade er synlig p.t. Enrum Dam har afløb til Kikhanerenden, tilløb udgøres af regnvand og afvandning af vejen Enrumdammen.

I foråret fik skovdistriktet en henvendelse fra de i alt 7-8 lodsejere, der har ejendom ved dammen. De ønskede en ny oprensning af dammen, således at der blev mere søflade - mere åbent vand. Efter forhandlinger er lodsejerne indstillet på at betale halvdelen af oprensningsudgifterne - en såkaldt OPP-aftale (OPP = Offentligt og Privat Partnerskab). Den samlede ramme for oprensningen er 1 mio. kr.

Planen er at etablere mere åbent vand gennem en dybere oprensning. Der bibeholdes et antal øer, bl.a. for at skabe rolige ynglesteder for fugle. Tættest på beboerne fjernes øerne. Grøden vil blive fjernet fra området og lagt til formuldning.

Amtet er søgt om § 3-tilladelse og projektet er p.t. i udbud.

Enrum Eng.
Fra den gamle hovedbygning i Enrum Skov går en akse gennem skoven til Wevers Vase. Aksen er p.t. ikke synlig, da der bl.a. står en gruppe rødgran i vejen. Om 5-10 år fældes granerne og aksen gøres færdig.

Kikhanerenden løber gennem Enrum Skov. Tidligere var det et flisebelagt kloakoverløb, men den er for nogle år siden af Søllerød Kommune blevet genslynget og løber nu fin og klar gennem skoven.

På selve Enrum Eng, var der i ældre tid påbegyndt en tilplantning med bl.a. rødgran. Efter skovdistriktets forpagtning af skoven er denne tilplantning opgivet. Planen for området er at fjerne gra-nerne, sætte hegn omkring arealet og sætte får ud til at afgræsse området. Det skulle på sigt give en græsset eng.

Inden brugerrådet forlod Enrum Skov blev adgangsvejen og mærkningen til skoven kort drøftet. I forbindelse med, at parken omkring den tidligere hovedbygning nu gøres mere privat med plantning af en bøgehæk anbefalede brugerrådet, at adgangen til skoven fra Strandvejen gøres langt mere tydelig. Som det er nu har det nærmest karakter af, at man begiver sig ind på privat grund, inden skov- og Naturstyrelsens røde pæl kan ses.

Søllerød Kirkeskov.
Kalvemosen udgør en naturlig sø, der har afløb gennem Degneengen. Ved udløbet til Søllerød Sø har gennem en årrække ligget et rensningsanlæg.

Søllerød Kommune pumper nu, som et led i at stoppe spildsvandsoverløbene, vand gennem Ravneholmene til to overløbsbassiner (tanke) og herefter videre til Lundtofte rensningsanlæg. Efter denne pumpning af vand er etableret, er rensningsanlægget ved Søllerød Sø ikke længere nødvendigt.

På tværs af engen blev der for ca. 40 år siden lavet en dæmning (skoven modtog noget overskudsjord fra et vejbyggeri). Det betyder, at der i dag er en dæmning i engen, så der på den ene side af dæmningen er eng og på den anden side sø.

Rensningsanlægget ved Søllerød Sø fjernes for tiden. Skovdistriktet overvejer at fjerne dæmningen i Degneengen ved samme lejlighed, således at hele området føres tilbage som en eng, der græsses - sandsynligvis af kreaturer.

Brugerrådet fandt, at dæmningen burde fjernes, men at det samtidig skulle sikres, at publikum kunne komme fra den ene side af engen til den anden, også således at udsigten kan nydes.

Dagsorden/Referat:

0.

Velkomst
Klaus Waage Sørensen bød brugerrådet velkommen indendørs til mødet.

Viste en overhead med en liste over de større projekter, skovdistriktet p.t. er involveret i - ca. 15 stk. til i alt ca. 550 mio. kr. Distriktets involvering i projekterne varierer fra eneudførende, deltage som en part sammen med flere andre og endelig som lodsejer og myndighed. Disse projekter ligger udover den "almindelige" drift af skovdistriktet. Projektfinansiering er som bevillingstype steget markant de senere år.

På driftsrammen opretholdes status-quo bevillinger eller der reduceres.


1. Københavns Nyere Befæstning

Pressemeddelelse samt faktaark udsendt inden mødet.  Klaus Waage Sørensen fortalte, at der netop er givet tilsagn om i alt 175 mio. kr. til Københavns Nyere Befæstning. De 100 mio. kr. er givet af Realdania-fonden, 50 mio. kr. fra Miljøministeriet og 25 mio. kr. fra Kulturministeriet. Beliggenhedskommunerne vil evt. supplere med yderligere midler, dette er dog ikke helt afklaret endnu.

Der blev holdt pressemøde med offentliggørelse af projektet d. 21. september. Projektet er derfor endnu ved sin helt spæde begyndelse. Det er dog allerede nu afklaret, at der etableres en projektorganisation, hvor Karsten Gasseholm fra skovdistriktet bliver projektejer.

Klaus Waage Sørensen fortalte, at de næste par måneder vil gå med at få projektorganiseringen på plads. Herefter vil der blive mulighed for interesserede til at foreslå og indmelde projekter. Der skal sandsynligvis tænkes i medfinansiering fra forslagsstillerne.

Hans Nielsen bemærkede, at det er vigtigt, at der kommer penge til nordfronten, f.eks. til frilægning af stemmeværket ved Brohus i Lyngby og skabelse af et åbent vandløb derfra og mod Øresund og at alle pengene ikke blot kanaliseres til gangbroer over de store befærdede veje sydpå.

Klaus Waage Sørensen var enig og foreslog, at DN gjorde sit til, at sætte projektet i gang.

Jeppe Aagaard foreslog, at beliggenhedskommunerne brugte projektet til at gennemgå deres planlægning grundigt. Tidligere har planlægningen mest handlet om, hvor tæt man kunne gå på Vestvolden med udstykninger o.l. med så stort et projekt er det vigtigt, at der tages stilling på en ordentlig måde i den lokale planlægning, for der er et stort pres på områderne.

Afslutningsvis sagde Klaus Waage Sørensen, at han havde lanceret ideen om, at "ringen" fremover skulle have den samme betydning som fingrene i fingerplanen - nemlig at de er urørlige, fordi de repræsenterer umistelige værdier. Direktøren for Realdaniafonden nævnte ringen i forbindelse med fingrene i TV i forbindelse med offentliggørelsen, så måske ….
2.  Miljømilliarden. Mølleåprojektet.

Hans Nielsen indledte med at fortælle, at der d. 24. oktober kl. 13-18 afholdes en temadag om Mølleåen i Lyngby Kulturhus. Temadagen er et initiativ fra Lyngby-Taarbæk Kommune, Raadvad Beboerforening, Videnskabsbutikken DTU og DNs lokalkomité i Lyngby-Taarbæk. Temadagen har overskriften: Hvordan ser Mølleåen ud i 2015, når vandrammedirektivet skal være implementeret. Hans Nielsen opfordrede de af brugerrådets medlemmer, der var interesserede, i at deltage i temadagen.

Ida Dahl-Nielsen fortalte, at der omkring d. 15. september var givet grønt lys til at igangsætte forprojekter vedr. Mølleåen. Det betyder, at Mølleåen er med på listen over potentielle, større indsatsområder. Dem er der i alt 11 af - hovedparten ligger i Jylland.

Ida Dahl-Nielsen fortsatte med at orientere om projektets videre forløb. Alle tekniske direktører indenfor beliggenhedskommunerne vil snarest blive inviteret til et fælles møde i begyndelsen af november, således at mulighederne indenfor projektet kan drøftes. Hvis dette skal få markant betydning, er det vigtigt, at kommunerne er med fra starten, da en række af projekterne kræver en fælles indsats, også for at spille sammen. Her i den indledende fase har projektet besøgt alle kommuner enkeltvis (bortset fra en som ikke er nået) og holdningen er overalt meget positiv.

Vibeke Peschardt spurgte, hvor mange penge der er til forprojekter indenfor Mølleåens opland?

Ida Dahl-Nielsen svarede, at der ikke var meldt en fast ramme ud, men at hun som minimum regnede med i størrelsesordenen ½ mio. kr.

Klaus Waage Sørensen supplerede, at de mulige forprojekter vil blive drøftet med de tekniske direktører ved mødet primo november. Vi har brug for deres viden og medhjælp til en række af projekterne, fordi vi ikke selv ved nok.

Afslutningsvis sagde Klaus Waage Sørensen, at indtil videre havde både projektet omkring Københavns Nyere Befæstning og Mølleåen som miljømilliardprojekt passeret brugerrådet. På sigt vil der blive oprettet 2 baggrundsgrupper, som vil være de formelle rådgivere af skovdistriktet om disse projekter, men brugerrådet vil stadig blive holdt orienteret.


3. Lokale miljøinitiativer.

Liste over ansøgninger samt ansøgning om udredning om etablering af en kyststi fra Hellerup til Charlottenlund Fort udsendt inden mødet.
Klaus Waage Sørensen sagde indledningsvis, at skovdistriktet ikke har meget med det at gøre, men der sker en masse på Agenda 21 området. Det er Naturstyrelsen – København, der tager sig af ansøgningerne. Skovdistriktet giver en udtalelse vedr. de ansøgte projekter.

Karsten Gasseholm supplerede, at der inden mødet var udsendt dels en liste over de indkomne ansøgninger i vores område dels en ansøgning af mere generel interesse om en kyststi fra Hellerup til Charlottenlund Fort.

Mangfoldigheden i ansøgningerne er stor. Der støttes typisk med op til 100.000 kr. pr. projekt.

Efter brugerrådsmødet har projektet med etablering af kyststien i Gentofte modtaget 80.000 kr. i tilskud.

I forlængelse heraf orienterede Ida Dahl-Nielsen om, at der i 2007 bliver en pulje til frilufts- og naturprojekter. Det er en aftale om lokale grønne partnerskaber, som er indgået mellem Miljøministeriet, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. Aftalerne lægger op til, at lokale borgergrupper, virksomheder, institutioner, foreninger m.v. kan indgå partnerskaber om frilufts- og naturprojekter. Miljøministeriet har afsat 10-15 mio. kr. årligt i 3 år til dette.


4.  Naturgenopretning.

Kort over projektområderne udsendt inden mødet. Enrum Dam, Enrum Eng og Søllerød Kirkeskov var alle blevet besigtiget på den indledende ekskursion.

Brugerrådet anbefalede, at dæmningen i Søllerød Kirkeskov fjernes og at der etableres en sti over engen, så udsigten kan nydes.


5.Kommende års plantninger i Dyrehaven. Fortsættelse af forårets møde.

Notater af hhv. 19. april 2006 og 2. maj 2006, udsendt inden mødet.
Klaus Waage Sørensen sagde indledningsvis, at der på grund af skifte i brugerrådets sammensætning også var udsendt et ældre notat som grundlag for drøftelserne. Når alting kører som det skal, skal distriktet plante ca. 1,8 ha om året. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden har mange forslag i gang, da godkendelsesprocesserne i forhold til Natura2000 tager tid.

Skovdistriktets forslag 1-6 til plantninger i Dyrehaven er færdigbehandlet i Brugerrådet. Status er p.t.:

" Nr. 1 afventer en undersøgelse af svampeforekomster på Eremitagesletten.
" Forslag nr. 2-5 er etableret eller er planlagt etableret.
" Forslag nr. 6 er faldet bort på grund af botaniske forekomster.

Med hensyn til skovdistriktets nye forslag (notatet af 2. maj) så er forslag nr. 7 en erstatning for nr. 6, som jo er bortfaldet.  Det drejer sig om en kulisse omkring Ulvedalene. Waage Sørensen fandt den ikke helt så velvalgt som forslag nr. 6, men et udmærket alternativ.
Forløbet vedr. plantningsforslagene er, at når brugerrådet har anbefalet en af de foreslåede tilplantninger søger skovdistriktet de nødvendige tilladelser. Det kan være en § 3-ansøgning og/eller en anmeldelser af ændret anvendelse i forhold til Natura2000-udpegningen. Brugerrådet bedes om en stillingtagen til tilplantningernes landskabelige indpasning m.v.

Han spurgte, om nogen har været rundt og se på forslagene eller om der i øvrigt var bemærkninger?

Jeppe Aagaard spurgte til, om nogle af plantninger evt. kunne gøres mindre.

Hertil svarede Waage Sørensen, at de store dimensioner er vigtige, ellers kommer forholdene til at virke forkert. Dyrehaven er planlagt i store dimensioner, den første plantning var på ca. 100 ha.

Herefter blev de enkelte plantningsforslag gennemgået enkeltvis.

Der var bemærkninger til forslag nr. 7 fra Jeppe Aagaard.

Man enedes om at se på plantningsforslag nr. 6 og 7 sammen ved næste brugerrådsmøde.

Vedr. forslag nr. 8 sagde Hans Nielsen, at det landskabeligt virkede underligt, at den eksisterende bevoksning er 20-25 m fra vejkanten, mens den nye bevoksning kun er tegnet ca. 15 m fra vejkanten. Han fandt, at den nye bevoksning burde have samme afstand fra vejen som den eksisterende. Waage Sørensen medgav, at det er tanken at linjerne skal følges, der er sandsynligvis tale om tegnesjusk, som vil blive rettet.

Plantningsforslag nr. 9 er et skovbryn mod Eremitagesletten. Der er tale om et af de længst kig i Dyrehaven - i alt 7,5 km. Hegnet sættes, så den egentlige bevoksning kommer 5-7 m ind i forhold til hegnet. Yderst sættes buske og andre skovbrynsplanter.

Hans Nielsen bemærkede, at der i nogle af de plantninger, der allerede er lavet (nr. 3 og 4 i det gamle notat) er plantet tættere på hegnet. Waage Sø-rensen svarede hertil, at der i forbindelse med at hegnet var blevet sat, var sket en fejl. Skovgrænsen vil blive trukket tilbage i forbindelse med, at hegnet trækkes tilbage. På det tidspunkt vil det blive defineret hvor skovgrænsen skal være. Træer, der på det tidspunkt står udenfor hegnet, vil blive fjernet af hjortene.

Morten Knudsen spurgte hvorfor det overhovedet var nødvendigt med alle de hegn, foreslog, at der i stedet blev plantet store enkelttræer.
Waage Sørensen mente, at den diskussion var taget flere gange i Brugerrådet og mente ikke, at debatten burde genåbnes uden besigtigelse. Han foreslog, at brugerrådet på en ekskursion engang i fremtiden atter kiggede på distriktets erfaringer med plantning af større enkelttræer og foryngelsesmetoder i det hele taget. Brugerrådet tilsluttede sig dette

Vedr. plantningsforslag nr. 10 fremførte Hans Nielsen, at det virker for tidligt at påbegynde foryngelsen, da der stadig er mange store træer. Hvis der skal efterbedres om 20-30 år, når de store træer forfalder, giver det vel problemer med hegningen, som så skal opretholdes meget længere tid.

Torben Christiansen svarede, at de lysbrønde, der opstår, når store træer forfalder enten plantes til eller vokser til af sig selv. På den måde bliver skovbilledet lidt mere ujævnt end ved en ensartet plantning, men det er ikke no-get, der har den helt store betydning. Landskabeligt er vi i dette plantningsforslag inde i en eksisterende skov, dvs. at der ikke skal laves et egentligt skovbryn med buske o.l., men blot plantes træer.

Waage Sørensen supplerede, at Dyrehaven "rammes" af Natura2000 reglerne på den måde, at den hidtidige modellering af arealerne, hvor der kontinuert sker en omskiftning mellem åbne arealer, slette og skov over en periode på 3-400 år ikke længere kan finde sted uden tilladelse. Hvis et Natura2000-areal har ca. 50 % kronedække er det SNS centralt der afgør, om arealet kan gentilplantes, også selvom de sker med samme træart(er) som den eksisterende bevoksning. Hvis kronedækket er mindre end 50 % (dvs. også de helt åbne arealer) er det i dag amtet, der skal tillade en tilplantning.

Resultatet af reglerne er, at gentilplantning et sted som Dyrehaven vanskeliggøres. Reglerne tvinger skovdistriktet i retning af dels at gribe ind tidligere dels at arbejde under skærm, da det er væsentligt lettere at opnå tilladelse til at plante skov under skov end det er at opnå tilladelse til at plante skov på åbne arealer.

Lige p.t. har distriktet opgivet den oprindelige tankegang med vekselvirkning mellem åbne arealer og skovbevoksning. Nu er det mere statusorienteret: Det lysåbne vedbliver med at være lysåbent og skoven vedbliver at være skov. Det betyder, at sletterne på sigt bliver træløse.

Jeppe Aagaard bemærkede, at tidsspillerummet i Dyrehaven er jo meget længere. Foreslog, at der laves en separat aftale om Dyrehaven med SNS og amtet. En aftale, der tager hensyn til forholdene i Dyrehaven og som har et væsentligt tidsperspektiv. Det var jo i første omgang det lange tidsperspektiv og vekselvirkningen, der i sin tid var baggrunden for nedsættelse af Dyrehaveudvalget.

Waage Sørensen svarede, at når administrationen af Natura2000 er på plads, sandsynligvis i 2008, vil skovdistriktet tage en snak med de der administrerer, for at søge en forståelse for Dyrehavens langsigtede drift. Vores driftsplan er opbygget med en tredeling af arealer: Varig skov (f.eks. von Langens Plantage), varigt åbent (Eremitagesletten) og resten, der varierer mellem slette og skov. Når organisationen efter kommunalreformen er på plads, tager vi drøftelsen. Han fandt desuden, at det er den allermest spændende diskussion i Brugerrådet - hvordan Dyrehaven skal drives.

Med disse bemærkninger tilsluttede Brugerrådet sig de foreslåede plantningsforslag 8-10, som skovdistriktet herefter arbejder videre med.

Efter brugerrådets møde er svampeundersøgelsen vedr. plantningsforslag 1 afsluttet. Svampeforekomsten ligger i sin helhed udenfor plantningsforslaget. Bemærkninger herom er efterfølgende sendt til Brugerrådet.


6. Plejeplan Mølleåen.

Udkast til plejeplan for Mølleåen fra Ørholm til Øresund udsendt inden mødet.
Karsten Gasseholm beklagede indledningsvis, at arbejdet med plejeplanen havde ligget stille, men det skyldtes, at han i en periode på 3 måneder havde været udstationeret på Bornholm.

Herefter gennemgik han hurtigt planudkastets opbygning. Kapitel 6 er behandlingsforskrifter. Disse er i hovedtræk "business as usual", da det jo er det, der har ført til den nuværende tilstand, som distriktet langt hen ad vejen er meget tilfreds med.

I kapitel 6 er der dog 2 undtagelser fra "business as usual".
Den ene er Ravneholmene, der er meget hårdt plaget at mountainbikene. Her vil skovdistriktet retablere området så godt som muligt.
Den anden undtagelse er Egekrogen, en tidligere planteskole, hvor planteskoledriften nu er opgivet. Skovdistriktet lægger på dette areal op til at lave et lidt sletteagtigt præg, med bevaring af genetisk materiale af eg fra Dyrehaven. Endvidere påtænkes det at anlægge 1-2 sheltere.

Jeppe Aagaard fandt, at bevaring af genetisk materiale fra Dyrehaven var en fremragende ide. Foreslog, at der evt. også kunne bruges arealer til bl.a. bevaring af store lindetræer fra herregårdene. Markedet er så lille, at planteskolerne ikke er interesserede i det.
Waage Sørensen var ikke afvisende overfor tanken, men foreslog Jeppe Aagaard at henvende sig til Statsskovenes Planteavlsstation, der er den enhed i Danmark, som beskæftiger sig med bevarelse af genetisk materiale. Skovdistriktet har ikke ekspertise til at lave stiklinger o.l.

Waage Sørensen orienterede endvidere om, at Plejeplanen indeholder en række tilladelser, når den er godkendt, det vil sige dispensationer fra fredningen. Konkret drejer det sig om tilladelse til etablering af 1-2 sheltere, anlæg af p-pladser 3 steder (Nymølle, plads til ca. 10 biler, udvidelse/nyindretning af eksisterende plads overfor Ørholm Mølle, også med plads til ca. 10 biler og endelig ved Vognmandsmarken (betjening af en shelter)).
At det står i plejeplanen betyder ikke, at distriktet gennemfører det. Det sikrer blot hjemmel til at gøre det i perioden uden dispensationsansøgninger til fredningen.

Hans Nielsen fandt processen med dispensationer fra fredningen gennem en plejeplan udemokratisk. Han fandt, at Fredningsnævnet bør stå på stedet og tage stilling til skovdistriktets konkrete forslag. Når ikke der foreligger en konkret afgørelse fratages f.eks. DN en formel klagemulighed.

Waage Sørensen svarede, at fredningen af Mølleåen er indrettet som alle moderne fredninger. Det er en administrativ indretning. Denne måde er et signal om, at nævnet ikke skal behandle detailspørgsmål. Udkast til plejeplanen sendes i høring. Hvis der er uenighed om planens indhold kan foreninger eller andre afgive bemærkninger, som så vil blive vurderet inden den endelig plejeplan sendes til Fredningsnævnet.

Plejeplanen er udarbejdet i samarbejde med Søllerød og Lyngby-Taarbæk kommuner. Den sendes i høring, så snart kortmaterialet er færdigarbejdet.

Brugerrådet i øvrigt tilsluttede sig, at hensigten med plejeplanen netop er at undgå nævnsbehandling af detaljer og støttede formuleringerne.


7. Forslag fra Hans Nielsen

Rapport om Fuglsangsø udsendt inden mødet.

Notat om p-behov i pinsen udsendt.  Waage Sørensen indledte med at beklage, at bilaget fra Hans Nielsen til skovdistriktet af 5. september ikke blev medsendt til brugerrådets medlemmer med den første udsendelse.

Herefter gennemgik rådet de anførte punkter enkeltvis:

Hjemmesiden: Waage Sørensen fandt, at det var dejligt, at nogen interesserede sig for hjemmesiden. Gav med det samme tilsagn om at videregive  Hans Nielsens forslag til distriktets hjemmesideredaktør.

Fuglsangsøen:
Hans Nielsen indledte med at sige, at amtet har udarbejdet en rapport, der foreslår genopretning af søen. Han bifaldt, at det blev gjort, da vandet p.t. er meget uklart. Hvis skidtfiskene fjernes er der mulighed for at genskabe en klarvandet sø. Man kan håbe på, at undervandspanterne vender tilbage, hvis skidtfiskene fjernes.

Waage Sørensen fortalte, at skovdistriktet har haft kontakt til nogle af forfatterne til rapporten, og at skovdistriktet er enig i, at der skal gøres noget. Vi er dog lidt mere usikre på, hvad der skal gøres. Der pågår for øjeblikket diskussioner i videnskabelige kredse om, hvad der er det bedste at gøre ved uklare søer med skidtfisk. Noget tyder på, at karusserne er problemet. Der er meget store mængder karusser. Skovdistriktet vil gå videre med sagen og alliere os med kyndige folk.

Han fortalte afslutningsvis, at der er forbud mod fiskeri i vandene indenfor Dyrehavehegnet, da hjortene til tider får nylonliner og kroge om benene m.v. Der er generelt givet frit fiskeri i hovedparten af Naturstyrelsens vande.

Springforbi parkering:
Hans Nielsen fremførte, at det er en meget kedelig sag med distriktets ønske om at udvide parkeringspladsen. Den parkeringsplads der er der nu, er slet ikke fyldt op med biler, bortset fra nogle få dage om året. På de store dage parkerer folk ulovligt på plænerne nord for Springforbivej, selv om der er ledige pladser. Han fandt det langt bedre, at der på de få sommerdage, hvor der mangler p-pladser, tillades parkering på plænerne ligesom på Hubertusdagen, frem for at inddrage et stort, grønt areal til asfalterede parkeringspladser, der vil ligge øde hen 360 dage om året. Han anbefalede i stedet anlæg af parkeringspladser langs med banen i overensstemmelse med forslaget til landskabsplan for Springforbi fra 1997. Han nævnte endvidere, at det var muligt at etablere befæstede grønne parkeringspladser, så de i stedet for asfalterede fremstod grønne hele året rundt. Han opfordrede afslutningsvis Brugerrådet til at anbefale, at projektet blev ændret.

Waage Sørensen svarede, at det ingen hemmelighed er, at distriktet og Hans Nielsen er uenige om dette. Punktet har tidligere været drøftet i forbindelse med Springforbiplanen fra 1995. Punktet har også været forbi Brugerrådet uden bemærkninger. Parkeringspladsprojektet er tegnet af landskabsarkitekt Henrik Jørgensen. Distriktet har søgt og fået tilladelse til anlægget i forhold til Kystbeskyttelseslinien. Denne tilladelse er påklaget af Hans Nielsen og sagen ligger p.t. i Naturklagenævnet. Så set i det lys er sagen afsluttet her i Brugerrådet og tidligere i Dyrehaveudvalget. Nu ligger den i Naturklagenævnet og må køre derfra.

Han sagde supplerende, at parkeringspladsprojektet indebærer en udsigtskile samt handicaprampe ned under togunderføringen (en tilsvarende rampe er allerede etableret på skovsiden af togunderføringen). Pladsen er endvidere fuldt afskærmet ud mod Strandvejen. Jeppe Aagaard havde tidligere anbefalet en tilplantning med træer, hvilket nu indgår i projektet.

Birk Jakobsen sagde afslutningsvis, at Brugerrådet har "været over" anlæg af parkeringspladsen flere gange. Hellere lave en ordentlig plads en gang for alle, end at vi skal komme igen om 5 år og om 5 år igen osv. Der tages store landskabelige hensyn, plantes med træer o.l. Han fandt at det var OK, særligt når det tages i betragtning, at der ikke er noget der tyder på, at danskerne kommer til at køre mindre i bil fremover.


8.Eventuelt.

Intet.

9. Næste møde.


Der var stemning for fremover at mødes kl. 13, da det vil give mulighed for en lidt længere ekskursion.

Næste møde afholdes tirsdag d. 24. april kl. 13. Ekskursion kan f.eks. gå til Københavns nyere Befæstning og/eller plantningsforslag 6 og 7 i Dyrehaven.