11-07-2014

Referat fra brugerrådsmøde i Brugerråd Nord – afholdt tirsdag den 24. juni 2014 kl. 13.00 – 16.00 i Dyrehavehus ved skovridergården.

Tilstede:

Birgitte Ruhmann (Dansk Rideforbund), Jan Skovbo Nielsen (Gentofte Kommune), Hans Nielsen (Danmarks Naturfredningsforening), Peter Anthonsen (Hørsholm Kommune), Poul Erik Birk Jakobsen (Danmarks Idrætsbroer), Thomas Læssøe (Foreningen til svampekundskabens fremme), Vibeke Preisler (Friluftsrådet), Philip Francis Thomsen (Dansk Entomologisk Forening), Henrik Brade Thomsen (Lyngby-Taarbæk Kommune) for Karsten Lomholdt. Ole Ejlskov Jensen (Nst), Stella Blichfeldt (Nst) deltog i punkterne 1-4 og 13,14 0g 15, Sven Norup (Nst), Hanne Vittrup Buus (praktikant) og Heidi K Stranddorf (Nst).

Ikke tilstede:

Hans Henrik Christensen (Nst), Henrik Troels-Smith (Rytter),  Jørgen Elholdt (Danmarks Jægerforbund),  Lui Vium (Dansk Cyklistforbund), Niels Mellergaard (Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme),  Court Møller (Rudersdal Kommune) og Karsten Lomholdt (Lyngby-Taarbæk Kommune) 

 

1. Velkomst     

Ole Ejlskov Jensen bød velkommen, idet Hans Henrik Christensen havde været nødt til at melde afbud.  

2. Nyt      brugerråd fra 1. januar 2014, bordrunde og præsentation

Det er første gang, at det nye brugerråd mødes. Mødet blev indledt med en præsentationsrunde, hvor deltagerne præsenterede sig selv. 

3. Orientering      v. Ole Ejlskov

Det har været nødvendigt at gennemføre besparelser i Naturstyrelsen, som blandt andet har medført afskedigelser, omlægning af opgaver og opgavebortfald. Konkret vil der være områder, hvor der fremover ikke vil blive slået græs mere end gang om året. Disse arealer vil blive til blomsterenge.

Desuden bliver der gennemført ændret affaldshåndtering. Der bliver årligt indsamlet godt 400 t usorteret skrald i Dyrehaven. Dette bliver bragt direkte til forbrænding. I fremtiden vil der blive installeret et antal større affaldsøer, hvor publikum vil blive bedt om at sortere og aflevere sit affald. Affaldsøerne vil minde om de, vi kender fra udlandet. De nye affaldsøer vil måske ikke være så æstetisk kønne som de nuværende affaldsstativer, men de vil bidrage til kildesortering og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Der vil være tale om en investering på omkring 1 mio kr. Affaldsøerne planlægges at blive placeret ved Eremitageslottet, Fortunen, Klambenborg Port og Dyrehavsbakken.

Hans Nielsen kommenterede, at hvis blomsterengene skal ende med at bidrage til at fremme sommerfugle og biodiversitet, så kan det ikke nytte først at slå græsset til efteråret, men derimod midt på sommeren.

 

Ole Ejlskov Jensen svarede, at det godt kan være, at det ikke lykkes det første år, men at driften selvfølgelig skal tilrettelægges, så vi opnår, hvad vi ønsker.

 

Birgitte Ruhmann spurgte til renholdelse og glasskår omkring affaldsøerne – ikke mindst af hensyn til dyrene. Ole Ejlskov Jensen svarede, at lige som nu vil affald og glas, der ikke lige har ramt containeren/stativet, blive samlet op.

 

Punkt 4, 13, 14 og 15 blev rykket frem

 

4. Status      for mountainbikeprojekter i Geel Skov, herunder orientering om ”Flink af      Natur-kampagnen”, ved Stella Blichfeldt

Stella Blichfeldt orienterede om de nye mountainbike-ruter. Der er blevet etableret en ny mountainbike-rute. Det er blevet til en svær, ensrettet bane. Mountainbikefolk siger, at det er en rigtig sej bane. Alle organiserede løb vil henvises til banen. Banen blev indviet for 1 måneds tid siden sammen med lanceringen af en ny kampagne ”Flink af natur”. Kampagnen gennemføres landsdækkende i samarbejde med Friluftsrådet. Budskabet er, at man skal tage hensyn til hinanden, når man færdes i skoven.

Poul Erik Birk Jakobsen sagde, at det var rigtig godt. Dette blev støttet af Vibeke Preisler.

1. 15.    Geel Skov er hundeskov, drøftelse af hvad vi kan gøre ved problemer med hunde der generer andre skovgæster, Stella Blichfeldt

Stella Blichfeldt fremlagde problemstillingen:

Hele Geel Skov er i dag udpeget som hundeskov. Det vil sige, at man, hvis man har sit dyr under kontrol, og det ikke er til gene for andre, gerne må lade sin hund løbe frit. Der er rigtig mange hunde, der har det dejligt, men måske af og til på bekostning af andre. Naturstyrelsen Hovedstaden har tænkt på forskellige muligheder med henblik på at løse konflikter mellem hunde/hundeluftere og løbere/cyklister. Man kunne indhegne et mindre areal, end det der er udpeget hundeskov i dag, eller man kunne nøjes med, at kun den ene side af Kongevejen er for løse hunde. Andre løsninger kunne måske også findes.

Jan Skovbo Nielsen fortalte om Gentofte Kommunes gode erfaringer med tilsvarende problemstilling fra Bernstorffsparken. Her havde Gentofte kommune holdt dialogmøde mellem de forskellige benyttere af parken og havde på den baggrund fået et velfungerende samvær.

Sven Norup supplerede Stella Blichfeldts fremlæggelse med, at der er tale om en skov på 200 ha, og at man nok ikke i dag ville have udpeget så stort et område til hundeskov.

Poul Erik Birk Jakobsen nævnte, at der var en delvis indhegning i Kongelunden – også med henblik på at tilgodese flere brugere.

 

Hans Nielsen tilkendegav, at det var en god idé med indhegning. Hundene vil også få glæde af hinanden, men selvfølgelig må man lige se på, hvor det er mest optimalt.

 

Vibeke Preisler sagde, at en indhegning ville være den bedste løsning. Det er jo primært af hensyn til cyklister og børnehaver. Endvidere sagde Vibeke Preisler, at et dialogmøde vil være godt. Måske skulle man lægge ud med at orientere hundeejerne om, at de vil få et mindre areal, og at man ønsker dialog med dem om hvordan.

 

Poul Erik Birk Jakobsen sagde, at man skulle passe på med at sammenligne forskellige (hunde-)skove. Her er der jo virkelig mange brugere – hundeejere og andre mennesker.

        Punkt 13: Orientering og drøftelse af projekt Skodsborg station

Stella Blichfeldt orienterede brugerrådet: I kommer ind på et meget tidligt stade i arbejdet, idet der er tale om tidlige tanker og overvejelser. Vores tanker er – gennem et samarbejde med DSB, BaneDanmark og Rudersdal Kommune – at skabe viden om det attraktive område. Vi forestiller os, at der i projektet ligger elementer som flytning af p-plads, aktiv brug af DSB´s store ventesal midt i bygningen. Bygningen er fredet. Der kan blive tale om naturlegeplads, kløverstier og information i skoven.

 

I forhold til den bynære beliggende er området betydeligt mindre kendt end eksempelvis Klampenborg og Hareskov. Det er en skam, for området byder på mange attraktioner; selve stationen er en af de første fra sin tid, Bøllemosen, badning og de eksisterende skovstier. Det kan være svært at finde indgangen til området.

Vibeke Preisler udtrykte, at der ser lidt forsømt ud i området og spurgte desuden til, om der var udflytterbørnehave. Det er der. De holder til midt i stationsbygningen.

Henrik Brade Thomsen fortalte, at Lyngby-Taarbæk Kommune går med tanker om en naturlegeplads ved Fortunen og sagde, at det ville være ærgerligt, hvis vi ender med at komme til at træde hinanden over tæerne i bestræbelserne på at skaffe funding. 

Hans Nielsen spurgte til om Bøllemosen kunne tåle et øget pres og foreslog, at man forlods kunne anlægge stier udenom. Både for at beskytte mosen men også fordi de jo heller ikke er attraktivt, at det ser slidt ud. Stella Blichfeldt nævnte, at Naturstyrelsen overvejer at man kunne etablere en gangbro på tværs af mosen.

 

Thomas Læssøe tilføjede at, i forhold til at området ikke er kendt og ikke bliver benyttet, så ser det utroligt slidt ud. Thomas Læssøe foreslog, at der bliver udarbejdet en pleje- og udviklingsplan for Bøllemosen.

 

Ole Ejlskov Jensen sagde, at det er oplagt, at vi forholder os til, hvad et eventuelt øget publikum vil betyde, og at vi indretter os efter dette. En plejeplan kan være et af mange instrumenter til dette, men det er ikke sikkert, at det er det rigtige.

 

Vibeke Preisler foreslog, at man kunne arbejde i at udvikle en ny attraktiv picnic-plads relativt tæt på stationen, så folk der ikke gider gå så langt har et sted, og så man samtidig ikke får et urimeligt slid på mere følsomme arealer.

 

           Punkt 14: Orientering og drøftelse af muligt tværgående samarbejde med kommunerne (Turisme, Friluftsliv, Sundhed, Undervisning i naturen)

Stella Blichfeldt fremlagde Naturstyrelsens overvejelser om et muligt tværfagligt samarbejde mellem de fire kommune; Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm og Gentofte Kommuner. Naturstyrelsen er tit i den defensive rolle, men vi vurderer, at det vil være udbytterigt med et mere offensivt samarbejde. Naturstyrelsen ejer rigtig store arealer i og imellem disse kommuner. Man kunne forestille sig, at det kunne være attraktivt med samarbejder om eksempelvis turisme, friluftsliv, løbe-/vandrestier, undervisning. Dele af det har vi allerede i dag eksempelvis med Rådvad Naturskole. Vi forestiller os, at det kunne være givende at afholde work-shops med kommunerne sent på efteråret.

Henrik Brade Thomsen fortalte, at Lyngby-Taarbæk netop har holdt en turismekonference, hvor der blandt andet blev talt om samarbejde med eksempelvis Nationalmuseet omkring Mølleåen om møllerne. Henrik Brade afsluttede med at sige, at han var sikker på at Lyngby-Taarbæk ville være stærkt interesseret i et sådant samarbejde.

Jan Skovbo Nielsen sagde, at han var sikker på, at Gentofte Kommune ville være meget interesseret i at følge med i dette arbejde.

Peter Antonsen sagde, at med de erfaringer der var med arbejdet med stien omkring Sjælsø kunne han også tilslutte sig, at det var en rigtig god idé, hvis Naturstyrelsen tager et sådan initiativ. Også at det bliver samlet som en fælles opgave. Samarbejdet vil skulle initieres stille og roligt, tilsvarende med at finde finansiering til det. Peter Antonsen foreslog, at man begyndte med at afholde eksempelvis work-shops eller orienteringsmøder.

Stella Blichfeldt spurgte til, om der blev fokuseret på de rigtige emner.

Henrik Brade pegede på, at vi måske også kunne bruge Bakken i vores fremadrettede bestræbelser.

  Ejlskov Jensen sagde, at det er vores erfaring, at det nytter at samle og fokusere kræfterne, og at han kunne konkludere, at vi ikke er på gale veje.

 Philip Francis Thomsen sagde, at selvom det nok var en del af en større diskussion, kunne man måske arbejde med skiltning, så Naturstyrelsen i højere grad præsenterede, hvad det var for en skov man kom ind i – naturhistorisk set. Det behøvede måske ikke være skilte i traditionel forstand men QR-koder, men det kunne være noget kort og oversigt, så man kunne læse sig til, hvad man kunne finde hvor, biodiversitetsmæssigt, i den pågældende skov.

 Hans Nielsen sagde, at naturformidling er meget vigtigt.

Jan Skovbo Nielsen pegede på emner som dansk og matematik og skovens skole.

 Henrik Brade Thomsensagde, at på den nyligt afholdte turisme-konference havde de i Lyngby-Taarbæk drøftet en turismevinkel, der handlede om, hvordan man kunne hælde nogle af jakkesættene, eksempelvis i forbindelse med konferencer på DTU, ud i naturen, så de ikke kun sidder i mødelokaler.

 Birgitte Ruhmann foreslog, at der blev holdt guidede turer om, hvad man ser i naturen. Birgitte Ruhmann nævnte, at der er en cykelforretning i Klampenborg, der har guidede ture.

 

Henrik Brade Thomsen spurgte til om Naturstyrelsen kunne holde guidede ture. Stella Blichfeldt svarede, at når Naturstyrelsen afholder guidede ture, så er de brugerbetalte, men at der er begrænset kapacitet til dette.

 

Hans Nielsen foreslog, at hvis det er brugerbetalt, hvorfor så ikke gøre det noget mere. Det kunne måske være bijobs og ikke fuldtidsjobs?

 

Ole Ejlskov Jensen afsluttede med at sige, at Naturstyrelsen vender tilbage i løbet af efteråret.

 

Stella Blichfeldt nævnte, at Friluftslivets idékatalog offentliggøres dd. Poul Erik Birk Jakobsen sagde, at den tidligere miljøminister, havde lagt meget vægt på dette arbejde, og at det er superpositivt, at det fortsætter med den nye minister.

 

5. Status      for ny Kaperstald, ved Ole Ejlskov Jensen

På grund af ny lovgivning kontaktede kaperne Naturstyrelsens enhed for at gøre opmærksom på, at kaperne ikke ville kunne leve op til de kommende krav, og at der derfor ikke i fremtiden ville være kaperkørsel. Det syntes Naturstyrelsen ikke var så godt, og derfor forsøgte man at finde funding til nye stalde, der kunne indfri kravene i den nye lovgivning. Det lykkedes at skaffe funding, idet A.P. Møller gav tilsagn om at finansiere et nyt staldanlæg med 7 mio kr. Imidlertid var tilbuddene meget dyrere end de 7 mio. Fonden vil stadig gerne være med til at finansiere en stald, så nu forsøger vi med omvendt udbudsforretning.

Vibeke Preisler spurgte til hvor meget dyrere. Ole Ejlskov Jensen svarede 12-13 mio kr.

Poul Erik Birk Jakobsen spurgte til om sagen ikke var af ældre dato. Ole Ejlskov Jensen svarede at den er godt 1 år gammel.

6. Status      for Natura 2000 plejeplaner på Naturstyrelsen, Hovedstadens arealer, kvælstofbalanceprojekt      i Dyrehaven, ved Sven Norup (bilag)

Sven Norup orienterede om, at Naturstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af plejeplan for nedre mølleådal har skrevet, at vi vil sørge for, at der bliver gennemført en analyse af kvælstofbalancen i området. To konsulentvirksomheder, Amphi Consult og COWI, bød på opgaven. Amphiconsult blev valgt blandt andet fordi de er meget stærke på det biologiske.

Hans Nielsen nævnte, at der er nogle områder, der er rigtig hårdt belastet eksempelvis en foderpladsen ved Kong Chr. 5. eg. Det kunne måske være en idé at udføre analysen grundigere i visse område og lidt mere overfladisk i andre områder. Hans Nielsen pegede på, at en undersøgelse måske kunne fortælle om hvor placeringer af foderpladser er mest hensigtsmæssig.

Poul Erik Birk Thomsen foreslog, at man så måske skulle fokusere undersøgelsen til de områder, der er berørt af kvælstof.

Ole Ejlskov afsluttede med at takke for inputtene.Orientering      om LIFE-beetle-projekt, Sven (bilag)

Sven Norup orienterede om status for LIFE-beetle-projektet. Der er tale om et tværnationalt projekt med parter fra Polen, Tyskland, Sverige og naturligvis Danmark. Projektet går ud på at skabe fokus på habitatforbedringer og øget biodiversitet.

Dyrehaven er på Europærisk plan unik, med mange gamle veterantræer og størrelsen på arealet de er fordelt på.

Hans Nielsen spurgte til om der ikke var tale om at både at sætte erimit og eghjorten ud? Sven Norup svarede, at der oprindeligt blev der tænkt på både eghjort og erimit. På baggrund af analyse udført af Amphi Consult, blev det besluttet, at koncentrere projektet om eghjorten, og at det bedst egnede sted for udsætning i Danmark er Dyrehaven

Philip Francis Thomsen nævnte at stellas mosskorpion også findes andre steder, men at den er svær at skelne fra andre, og derfor muligvis er overset

Philip Francis Thomsen nævnte, at det giver rigtig god mening at fokusere på eremit på de lokaliteter i DK hvor den allerede findes, da de ellers fine habitater hurtigt kan forbedres betydeligt med rydning af opvækst, som på flere lokaliteter udskygger eremittens yngletræer

Der blev spurgt til om hvilken status eghjorten har, når den bliver indført i Danmark. Ingen svarede, men buddet var, at den bliver til rød-liste-art, når den findes i Danmark. Sven Norup lovede at undersøge den fremtidige status for eghjorten.

8. Status      for forprojekt om evt. vandindvinding i Dyrehaven, Sven (bilag)

Sven Norup orienterede om, at en undersøgelse er i gang med henblik på at undersøge om og i hvilken udstrækning vandindvinding påvirker overfladehydrologien i Dyrehaven.

Ole Ejlskov Jensen supplerede med, at brugerrådet vil høre mere, når vi ved mere og der ikke vil blive givet tilladelse til vandindvindning under Dyrehaven, såfremt det viser sig at have betydning for vandføringen i søer og vandhuller.

9. Status      for Eghjortprojektet, Sven

Ole Ejlskov Jensen orienterede om arrangement i torsdags med Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester samt miljøministeren. Naturstyrelsen har fået meget positiv feedback på arrangement og på projektet. Lørdag (d. 21.6) fik vi endnu en forsyning af eghjorte fra Polen, og vi forventer at få en sending fra Sverige inden længe.

Generelt får vi positiv feedback på dette arbejde. Der er god forståelse af vigtigheden af høj grad af biodiversitet.

På baggrund af spørgsmål svarede Sven Norup, at der bliver sat 70 eghjorte ud i år, og at der blev sat 120 ud sidste år.

Der blev også spurgt til, om der ville blive sat eghjorte ud de kommende år. Philip Francis Thomsen sagde, at det var meget vigtigt at eghjortene bliver sat ud hvert år i en 5 årig periode, fordi billerne har en 5 årig cyklus.  Ole Ejlskov Jensen svarede, at hvis der er pengene til det, vil der blive sat ud, men at det selvfølgelig afhænger af, om der er bevilling til det.

Thomas Læssøe nævnte at eghjorten ikke er meget sjælden, kunne blandt andet erindrer at have set mange ved en æbleplantage ved London. Sven Norup bekræftede dette og nævnte, at den engelske eghjort er genetisk meget anderledes end den eghjort, der findes i Polen, Sverige, Tyskland og Danmark

10. Status      for udvidelse af Dyrehaven i Stampeskoven, Sven

Sven Norup orienterede om udvidelse af Dyrehaven ved Stampeskoven. Der blev afholdt et fint arrangement og ministeren var herude. Dyrehaven blev udvidet med 4 %. Sven nævnte, at der ikke vil gå lang tid før det nye område er opdaget af hjortene, og at de vil tage det i benyttelse.

De spraymalede træer, skal fældes ved lejlighed. Det vil sige i den kommende eller måske den efterfølgende skovningssæson.

Thomas Læssøe nævnte, at der i det nye område er sjældne svampe, f.eks. mønsterlædersvamp, som for forbedret forholdene ved lysstilling og den efterfølgende græsning.

Philip Francis Thomsen supplerede orienteringen med, at sige, at det er et godt stykke arbejde, der bliver gjort.

11. Status      for retablering efter stormskader på kyststrækninger i Springforbi,      Mikkelgård og Struckmannsparken, ved Ole Ejlskov

De to efterårsstorme - Allan og Bodil – har været hårde ved områderne.

Kystpromenaden ved Tårbæk op til strandmøllen er blevet svært ødelagt. Ole Ejlskov Jensen sagde, at det efter enhedens opfattelse ikke giver mening at etablere en ny sti i samme niveau en gang til. Naturstyrelsen Hovedstaden vil få udarbejdet en landskabsmæssig plan for Springforbiområdet, der både skaber adgang og sikring af kysten. Vi vil gerne dele tænkningen om, hvordan området kan blive fremadrettet.

 

Hans Nielsen fremførte, at han mente at man burde etablere stien i den kote hvor den var. Når den blev så beskadiget ved stormen, var det fordi den efter DNs opfattelse i forvejen var dårligt vedligeholdt og ikke pga manglende kystsikring. Hans Nielsen sagde videre, at DN ikke ønsker, at Stien omlægges , og at man overvejer at rejse en fredningssag, såfremt Naturstyrelsen gør alvor af tankerne om ikke at reetablerer stien, som den var inde ødelæggelserne. Årsagen er, at stien er af fantastisk stor rekreativ værdi.

Poul Erik Birk Jakobsen støttede Hans Nielsen i dennes synspunkter.

Henrik Brade Thomsen sagde, at stien var af betydelig rekreativ værdi.

Naturstyrelsen har tidligere fået Rambøll til at vurdere, hvad det ville koste, hvis hele strækningen skal kystsikres. Den gang var beløbet omkring 12-14 mio kr. I dag vil beløbet være højere, fordi udgangspunktet ikke er så godt som da vurderingen blev foretaget.

Peter Antonsen sagde, at han mente at kyststien har en herlighedsværdi, der er helt unik, og nævnte, at han havde hørt DHI fortælle om sandfodring som man kender fra vestkysten til østvendte strækninger. Måske kunne stien etableres i kombination med kystsikring længere ude. Endvidere sagde Peter Antonsen, at man bliver nødt til at se, hvordan effekterne vil blive, hvis der er øget vandstand og 100 års begivenheder måske bliver til 20 års begivenhed. Det vil være godt med et samarbejde mellem stat og kommuner omkring dette

Hans Nielsen sagde, at de skader, der skete ved de to storme, blev så store, fordi kystsikringen ikke var vedligeholdt. Det er klart, at skaderne bliver større, når man har et vakkelvornt hus. Bodil var en 200 års hændelse. Hans Nielsen sagde videre, at Naturstyrelsen bør bruge sine midler på naturen i stedet for at få lavet rapporter til projekter der ikke bliver gennemført, fordi de bliver opgivet så snart rapporterne foreligger.

Ole Ejlskov Jensen svarede, at Naturstyrelsen hverken er enige i sagsforløbet eller i det faktuelle.

Poul Erik Birk Jakobsen ville gerne støtte, at der blev lavet noget ved den nu ødelagte sti.

12. Status      for Rejsestalden ved Fortunen, Ole

Ole Ejlskov Jensen orienterede om, at skovrideren har været inviteret til møde med Lyngby-Taarbæk kommune om Rejsestalden. Borgmesteren er stærkt interesseret i området. Kunne tænke sig, at området bliver anvendt til friluftsaktiviteter og måske en skovlegeplads.

En kommune har planlægningskompetencen og kan på den måde skabe rammer for parkeringpladser og i kanten af det, kunne man måske inddrage noget om bygningen. Man kunne måske skrive ind, at bygningen – i hvert fald i det ydre – bevarer sit udtryk.

Birgitte Ruhmann sagde, at det var nyt for hende, at der bliver arbejdet på Rejsestaldens fremtid og ønskede at vide, om Naturstyrelsen ønsker at bevare den.  Hans Nielsen bekræftede, at bygningen er i dårlig stand

Ole Ejlskov Jensen sagde, at Naturstyrelsen er glade for, at der er ponytræk, men at vi må se, hvad der kan lade sig gøre: hvad er der af muligheder og begrænsninger? En lokalplan vil være et nyttigt værktøj til at kunne søge penge hos fonde. En kommune og en enig Naturstyrelse vil stå sig godt.

Hans Nielsen sagde, at han mente, at det vil give endnu bedre mulighed for fondsmidler, hvis stalden bevares.

Punkter 13- 15 er behandlet i begyndelsen af referatet.

1. 16.    Orientering om evt. fredning af Dyrehaven, Ole

Den tidligere miljøminister, Ida Auken udtrykte i sensommeren 2013, at de nationale perler bør fredes i det omfang, de ikke allerede er fredet. Den nuværende minister har fulgt op på dette og tilkendegivet samme holdning. Naturstyrelsen er derfor i gang med det afklarende arbejde i den forbindelse.

Vi vil gerne invitere brugerrådet til at komme med input til dette arbejde. Der bliver tale om en åben mulighed for at sige, hvad det er, der skal sikres i forbindelse med en eventuel fredning.

Poul Erik Birk Jakobsen spurgte til, hvordan status er for befæstningsdelene. Ole Ejlskov svarede, at de er beskyttet jævnfør museumsmloven.

Hans Nielsen nævnte, at ikke-vandindvinding kunne være et emne til en fredning. Thomas Læssøe nævnte ikke-fældning af ege som et emne. Peter Antonsen spurgte til, hvorfor der skulle fredes.

Ole Ejlskov Jensen fortalte, at der sideløbende med fredningsarbejdet kører en undersøgelse af om Eremitageslottet og Par Force jagtsystemet kan blive UNESCO verdensarv. Status for dette er, at Dyrehaven er kommet igennem et første nåleøje i vurderingen og nu er shortlistet.

Ole Ejlskov Jensen indkalder til et nyt møde om idegenerering om fredningsforslag sidst i august, dette sker via Doodle. Brugerrådet er enige i afholdelse af sådan et møde. Der bliver foreslået at der i forbindelse med mødet tages på ekskursion for at se de markante punkter der diskuteres i forbindelse med fredningen.

       18 Eventuelt

Peter Antonsen foreslog, at hjemmesiden blev opdateret med brugerrådets medlemmer mm. Ole Ejlskov Jensen sørger for, at listen med brugerrådets deltagere bliver opdateret.

Det aftaltes, at indkaldelser til fremtidige møder sker via Doodle, Ole Ejlskov Jensen fastsætter en svarfrist på Doodlen, som det er vigtigt der bliver overholdt

Der blev foreslået besøg med rundvisning på Eremitageslottet. Det er tidligere blevet stillet Brugerrådets medlemmer i udsigt.