Referat af møde i Brugerråd Nord d. 13. januar 2004

Brugerrådet mødtes ved Slettehus.

Til stede

Klaus Waage Sørensen (formand)

Peter Günther

Hanne Koktvedgaard

Rolf Aagaard-Svendsen

Birgitte Kortegaard

Anni H. Dalgas

Gunnar Brüsch

Morten Christensen

Henrik Troels-Smith

Jette Baagøe

Morten Knudsen

Endvidere deltog fra skovdistriktet skovfoged Steen Bjarke Hansen og forstfuldmægtig Anette Munk Ebbesen.

Afbud

Vibeke Peschardt.

Mødet blev indledt med en ekskursion, der startede ved distriktets nye vildtbehandlingshus. Huset er opført for at tilfredsstille dels de veterinære krav til behandling af vildtkød fra skovdistriktet dels af arbejdsmiljømæssige hensyn.

Herefter kørte Brugerrådet langs med Fortunens indelukke. Fortunens indelukke er forynget fra syd mod nord over en ca. 150-årig periode, og har i denne periode været hegnet – for at holde dyrene ude. Der blev gjort holdt i den sydlige del af indelukket, hvor hegnet er blevet fjernet indenfor det sidste års tid. Rådets medlemmer var enige om, at det var fint, at indelukket var blevet åbnet og at den lidt tættere vegetation var en fin kontrast til den mere traditionelle, åbne dyrehavebevoksning.

Det næste ekskursionsstop var von Langens Plantage, hvor brugerrådet så eksempler på, hvor hurtigt bevoksningen nogle steder er på vej i opløsning (især bøgene). Der blev set på hejsterplantninger m.v. med henblik på diskussionen under dagsordenens punkt 4 om foryngelser i von Langens Plantage.

Herefter kørte brugerrådet til Slettehus, hvor mødet blev afholdt.

Dagsorden:

  1. Referat af mødet d. 22. maj 2003.
  2. Meddelelser:
    – Besparelser og struktur.
    – Konsekvenser for Jægersborg distrikt.
    – Presse om toiletter.
  3. Københavnerpakke.
  4. Foryngelser i von Langens Plantage.
  5. Kronik om Dyrehavens drift
  6. Evt. kommerciel anvendelse af Egekrogen.
  7. Henvendelse om mindesten i Dyrehaven.
  8. Eventuelt.
  9. Næste møde

Pkt. 1. Referat af mødet den 22. maj 2003.

Godkendt.

Distriktet vil fremover sikre, at godkendte referater fra Brugerrådets møder ligger på hjemmesiden.

Pkt. 2. Meddelelser:


Besparelser og struktur.
Klaus Waage Sørensen orienterede om, at regeringen for 2004 havde indgået en 4-årig finanslovsaftale, hvilket sikrede, at bevillingstallene i hovedtræk nu er kendt et år længere frem end tidligere.

Alle statsskovdistrikter har i efteråret 2003 været igennem en besparelsesrunde. Det har resulteret i, at der på skovdistrikterne er blevet "skåret" i alt 24 funktionærer, mens ca. 20 har indgået frivillige aftaler om fratrædelse. I alt fem skovdistrikter nedlægges, og 6 distrikter udpeges til landsdelscentre, hvortil der på sigt skal flyttes opgaver fra Centralstyrelsen. Den nye struktur træder i kraft ca. 1. juli 2004.

Centralstyrelsen var igennem en besparelsesrunde i 2002.

Konsekvenser for Jægersborg distrikt.
Distriktet har i forbindelse med den ændrede struktur pr. 1. januar 2004 fået overført arealansvaret for Vestvolden fra Københavns skovdistrikt.

I forbindelse med besparelsesrunden er der blevet nedlagt en funktionærstilling på distriktet. Til løsning af opgaverne vedrørende Vestvolden er der overført et årsværk fra Københavns distrikt. Jægersborg skovdistrikt skal yderligere have tilført et årsværk, da distriktet i forbindelse med den ændrede struktur 1. januar 2005 får ansvaret for samtlige bygninger i statsskovene øst for Storebælt.

For distriktet er resultatet af besparelsesrunden således, at funktionærbemandingen stiger fra 12 til 13 årsværk.

Presse om toiletter.

I forbindelse med opførelse af det nye vildtbehandlingshus ved p-pladsen ved Hjortekærport blev et offentligt toilet nedrevet for at give plads hertil. Distriktet har ansøgt Lyngby-Tårbæk kommune om tilladelse til at opføre en ny toiletbygning, og har modtaget tilladelse hertil. Da arbejdet med udgravning m.v. skulle i gang, var der imidlertid en række naboer til p-pladsen, der fysisk blokerede for arbejdet. Efterfølgende klagede naboerne til Naturklagenævnet over kommunes sagsbehandling. Naturklagenævnet gav klagerne ret, og sagen skal nu startes forfra med en skovlovstilladelse, kommunal sagsbehandling m.v.

Forløbet har givet anledning til omtale i de lokale aviser.

Distriktet har ligeledes fået tilladelse til at opføre et toilet i Struckmannsparken, efter behandling af sagen i Naturklagenævnet. Nævnet har nu valgt at genoptage sagen om dette toilet, uden dog at give genoptagelsen opsættende virkning.

Brugerrådet tog meddelelserne til efterretning.

Pkt. 3. Københavnerpakke.

Klaus Waage Sørensen gennemgik det udsendte bilag om Københavnerpakken. Den grundlæggende tanke bag "pakken" er at skabe et samarbejde mellem kommuner, amter, HUR, staten og evt. andre aktører, så der skabes mulighed for at påvirke planlægningen.

De projekter, der ligger indenfor Jægersborg skovdistrikts område, er:

  1. Skodsborg Strandpark. Projektet er vedtaget og alle bevillinger er givet.
  2. Springforbi Strandpark. Der er bevilget penge til at foretage en VVM-undersøgelse.
  3. Søllerød Kirkeskov. Pengene er bevilget og arbejdet er igangsat.

4.-8. Københavns Vestvold. Der er bl.a. bevilget penge til udarbejdelse af en visionsplan, der
senere skal kunne bruges som et prioriteringsgrundlag.

  1. Kongelunden. Skovrejsning er igen prioriteret.

16.-17. Vestamager, hhv. landart og traktørsted.

Gunnar Brüsch supplerede oplysningerne med, at Friluftsrådets arbejde med "København – Grøn Ring" næsten var færdigt, og ville blive forelagt for amtet og HUR. Han glædede sig over, at de fleste initiativer trækker i samme retning.

Anni H. Dalgas var ærgerlig over, at Bellevue Strandpark ikke var med i oplægget, det projekt var højest prioriteret i DN. Hun håbede dog på, at Bellevue og Springforbi kunne få et godt samspil.

Pkt. 4. Foryngelser i von Langens Plantage.

Steen Bjarke Hansen gennemgik i korte træk det udsendte notat om emnet. I notatet slås til lyd for, at foryngelsen i von Langes Plantage baserer sig på en flerstrenget strategi:

  • Etablering af yderligere 3 kulturer under hegn (2-2,5 ha hver).
  • Underplantning med hejstere i den sydligste del (ca. 25 ha) i perioden 2004-2045. Der plantes ca. 25 stk. årligt svarende til ca. 40 stk./ha.
  • Afvente stillingtagen til foryngelse af den nordlige del af plantagen til der er høstet erfaringer med hejsterplantningerne i den sydlige del.
  • En række mindre lysninger friholdes permanent for beplantning.

Der regnes med en træartsfordeling på ca. 50% bøg, 25% eg, 10% ær og 15% øvrige træarter – alle med udgangspunkt i de arter, der oprindeligt fandtes i von Langes Plantage.

Birgitte Kortegaard spurgte til, om der tænkes anvendt frøformering fra træerne i Plantagen.

Klaus Waage Sørensen redegjorde for, at de træer, der nu findes på arealet, sandsynligvis er af tysk oprindelse, mens distriktet nu, så vidt det overhovedet er muligt, planter træer af dansk oprindelse. Der er foretaget stiklingeformering af stenegene (de knortede ege).

Med hensyn til træernes genetik foreslog Jette Baagøe, at distriktet kunne overveje om der kunne etableres et samarbejde med Planteavlsstationen omkring formering heraf. Hun var i øvrigt tilhænger af, at der blev plantet mange forskellige træarter i von Langes Plantage.

Klaus Waage Sørensen konkludere, at brugerrådet kunne tilslutte sig den flerstrengede strategi for foryngelse i von Langes Plantage, som var beskrevet i det udsendte notat.

Pkt. 5. Kronik om Dyrehavens drift

Klaus Waage Sørensen gennemgik kort forhistorien. Den udsendte kronik har været bragt i Politiken i juni, men der har, ham bekendt, ikke været nogle læserbreve, modkronikker eller andre efterfølgende initiativer på baggrund af kronikken. Han fortalte endvidere, at kronikken i en udvidet version nu forelå i et særtryk fra AKF, Amternes og Kommunerne Forskningsinstitut. Interesserede medlemmer fra rådet modtog et eksemplar.

Morten Christensen fortalte, at han sammen med en anden fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme havde skrevet et læserbrev omkring forekomsten af rod/dødt ved i Dyrehaven, som et svar, eller en nuancering, af kronikkens synspunkter herom. Poltiken havde – af pladshensyn - ikke bragt indlægget.

Der var i Brugerrådet enighed om, at kronikken gennemgår en række emner, hvorom der også i rådet er forskellige synspunkter, især vægtningen mellem de kulturhistoriske hensyn i forhold til de biologiske. Der var ligeledes enighed om, at de rejste emner diskuteres løbende i rådet.

Brugerrådet var også enige om, at der på nuværende tidspunkt ikke var anledning til at reagere på kronikken hverken fra rådets eller skovdistriktets side.

Pkt. 6. Evt. kommerciel anvendelse af Egekrogen.

Klaus Waage Sørensen redegjorde kort for sagen. Jægersborg skovdistrikt har modtaget en henvendelse fra en privat investor omkring udnyttelse af Egekrogen med omkringliggende arealer til en kombineret planteskole og rosen-/frugthave. Der tænkes også indrettet et lille traktørsted.

Distriktet havde besvaret henvendelsen med henvisning til, at projektet efter distriktets vurdering strider mod fredningen samt at arealet er underlagt fredskovspligt og derfor – som minimum – kræver en dispensation herfra.

Brugerrådet var enige i distriktets linie i besvarelsen.

Pkt. 7. Henvendelse om mindesten i Dyrehaven.

Skovdistriktet har modtaget en henvendelse fra Dansk-Skaansk Forening om mulighederne for:

  • At foreningens uofficielle betegnelse "Skånske Høj" for bakketoppen ved Slesviske Sten godkendes officielt.
  • At der opsættes en sten, der fortæller, at dette er Skånske Høj, ved foden af højen.

Foreningen anmodede i 1982 ligeledes om opstilling af en "skånsk" sten. Det daværende Dyrehaveudvalg anbefalede, at anmodningen blev afslået, for ikke at fremme opstillingen af mindesten og lignende.

Anni H. Dalgas fandt, at Dyrehaven ikke er en mindepark, og at foreningens henvendelse skulle besvares således.

Jette Baagøe fandt det meningsløst at navngive en bronzealderhøj som foreslået.

Afslutningsvis nævnte Birgitte Kortegaard, at der i Brønshøj findes et museum, der primært viser genstande m.v. fra svenskekrigene. Ansøgerne kunne evt. henvises hertil.

Klaus Waage Sørensen konkluderede, at brugerrådet ikke kunne anbefale det ansøgte.

 

Pkt. 8. Eventuelt.

Vedboende svampe.

Morten Christensen rundsendte til udvalgets medlemmer "SVAMPE", der er medlemsblad for Foreningen til Svampekundksabens Fremme. Der var heri en artikel om vedboende svampe i Jægersborg Dyrehave forfattet af ham selv og Jacob Heilmann-Clausen.

Ridning.

Henrik Troels-Smidt nævnte, at skovdistriktet måske burde sætte opslag op på rideskolerne angående ridning på gangstierne. Han fandt der ærgerligt, at stierne ødelægges af ridning, fordi nye ridende ikke tænker over den ødelæggende virkning hestene har herpå.

Klaus Waage Sørensen tilbød, at distriktet ville tage et møde med rideskolerne om problematikken, hvis der fandtes et relevant forum at mødes med.

Henrik Troels-Smidt lovende at vende tilbage til distriktet herom.

Mountainbikes.

Anni H. Dalgas nævnte, at hun anså mountainbikeryttere for at være et stort problem, f.eks. i Det danske Schweiz. De kører meget hurtigt, ser oftest ingenting på deres vej og de slider meget på naturen, især skrænter. De kan desuden være svære at nå, da de oftest er uorganiserede.

Jette Baagøe supplerede med, at hele Mølleådalen er plaget af mountainbikerytternes slid. Hun foreslog, at distriktet overvejede at lave et konsortium og evt. udlagde en decideret mountainbikebane som det kendes fra Nørreskoven under Københavns distrikt.

Klaus Waage Sørensen sagde, at der allerede var overvejelser i gang om evt. etablering af en bane i enten Geel Skov eller Søllerød Skov. Problemet er, at Mølleåskrænterne er meget spændende at cykle på fordi de er stejle. Oppe over skrænterne er der helt fladt, og derfor er det vanskeligt at lave en spændende cykelbane der. Distriktet arbejder videre med problemstillingen.

Nyt medlem af Brugerrådet

Morten Christensen meddelte, at han desværre bliver nødt til at udtræde af Brugerrådet på grund af et længerevarende udlandsophold. Han vil blive erstatte af et andet medlem fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

Pkt. 9. Næste møde.

Næste møde afholdes mandag d. 3. maj 2004 kl. 14.

Mødested: Vestvolden – distriktet giver nærmere besked.

Køb brænde

Du kan købe brænde i Naturstyrelsens online Netbutik.

Netbutikken