Referat af møde i Brugerråd Nord, 2. juni 2005

Brugerrådet mødtes ved pladsen foran Tårbæk Kirke.

Følgende var mødt:

Klaus Waage Sørensen, formand

Peter Günther, Københavns Amt

Birgitte Kortegaard, Københavns Kommune

Vibeke Peschardt, Søllerød Kommune

Ulrik Reeh, Danmarks Naturfredningsforening

Gunner Brüsch, Friluftsrådet

Poul Erik Birk Jakobsen, Danmarks Idræts Forbund (deltog kun i ekskursionen)

Henrik Troels-Smidt, Udvalget for ridning i Dyrehaven

Morten Knudsen, grundejerforeninger

Thomas Læssøe, Foreningen til svampekundskabens Fremme

Jeppe Aagaard Andersen, Landskabsarkitekt

Der var afbud fra:

Rolf Aagaard Svendsen, Lyngby-Tårbæk Kommune

Hanne Koktvedgaard, Gentofte Kommune

Jette Baagøe, Jagt- og Skovbrugsmuseet

Desuden deltog fra Jægersborg statsskovdistrikt: Skf. Torben Christiansen, skf. Jens Peter Fischer (kun i ekskursionen) og forstfuldmægtig Anette Munk Ebbesen.

Mødet blev indledt med en kort ekskursion til Struckmannparken. Brugerrådet så på den sandpålægning, der finder sted efter at der er etableret bananformede kystsikringer af kampesten flere steder ude i vandet. Desuden diskuterede brugerrådet områdets fremtræden med offentligt toilet, store rhodedendronbuske og græsplæner.

Herefter gik turen til Springforbi, hvor brugerrådet fra bussen så huset på Springforbivej 1, som skovdistriktet har købt til nedrivning. Der blev også set på vrange bøge ud for det tidligere "Forstlige Forsøgsvæsen".

Ekskursionens sidste punkt var Dyrehaven, von Langens Plantage, afdeling 224. Her drøftedes distriktets forslag om at lave en selvforyngelse under den gamle bevoksning (forslag nr. 5 i det udsendte materiale til pkt. 3 på dagsordenen). Distriktets forslag er at sætte et hegn omkring arealet og se hvad der kommer op a sig selv. Det er centralt, at der fokuseres på de træarter, som von Langen oprindeligt afprøvede i denne bevoksning. Mange steder i skovbunden stod der allerede ær, og distriktet vil i de lysåbne pletter, hvor der ikke kommer opvækst af sig selv indplante europæisk lærk.

Herefter sluttede ekskursionen og mødet rykkede indenfor i Dyrehavehus.

Brugerrådet optog mødet med følgende dagsorden:

1. Igangværende projekter
   - Struckmannparken
   - Springforbi
   - Søllerød Kirkeskov
   - Raadvad Naturskole
2. Vestvolden
   - Plejeplan
   - Repræsentation i Brugerrådet
3. Aktiviteter i Dyrehaven 2005.
4. Orientering om drøftelse med Danmarks Naturfredningsforening.
5. Eventuelt.
6. Næste møde.

Ad. pkt. 1. Igangværende projekter.

Struckmannparken var blevet beset og drøftet under ekskursionen. Klaus Waage Sørensen oplyste, at projektet for så vidt er færdigt, men at en af beboerne, så vidt distriktet er orienteret, har klaget til EU's menneskerettighedsdomstol over projektet.

Brugerrådet udtrykte tilfredshed med områdets udformning og åbningen for publikum.

Omkring Springforbi oplyste Klaus Waage Sørensen, at distriktet p.t. har bedt et konsulentfirma udarbejde en VVM-redegørelse for strandprojektet. De foreløbige undersøgelser viser, at der ikke er tilstrækkeligt med p-pladser. I modsætning til områderne ved Strukcmannparken og Bellevue råder de offentlige myndigheder imidlertid over baglandet, hvorfor distriktet vil udarbejde et forslag til etablering af det nødvendige antal parkeringspladser i baglandet, bl.a. på Springforbivej. Det er tanken, at VVM-redegørelsen og forslag til løsning af parkeringsproblemerne udsendes i høring samtidig. Dette forventes at kunne ske i løbet af efteråret 2005.

Vibeke Peschardt spurgte til, om der var lokal modstand mod projektet, som man havde set det i Struckmannparken. Hertil svarede Klaus Waage Sørensen, at nogle "tårbækkere" er imod at åbne området for alle, men at han forventede, at denne modstand hurtigt ville forstumme.

Brugerrådet tilsluttede sig at VVM-undersøgelse og forslag til løsning af parkeringsproblemerne sendes i høring samtidig.

For projektet i Søllerød Kirkeskov gælder, at der forventes færdigt i efteråret 2005.

Afslutningsvis oplyste Klaus Waage Sørensen, at distriktet havde fået flere penge til retablering af de nye lokaler til Raadvad Naturskole . Pengene skal bruges til at omlægge taget. Endvidere er projektet "Naturen i Raadvad" opgivet, da beboerne ikke kunne tilslutte sig dette.

Ad. pkt. 2. Vestvolden.

Arkivar Jens Bekmose fra skovdistriktet deltog under dette punkt.

Plejeplan

Jens Bekmose indledte med at fastslå, at Vestvolden er et fredet fortidsminde. I henhold til Overfredningsnævnets kendelse for området, skal der mindst hvert 5. år udarbejdes en plejeplan. Den tidligere plejeplan udløb i princippet d. 1. januar 2005, og den nye plan forventes færdig, incl. politisk behandling d. 1. januar 2006.

Det foreliggende udkast til plejeplan sendes i ekstern høring, og lægges på distriktets hjemmeside, i uge 23 eller 24. Der er frist for at fremsætte bemærkninger ultimo august. De indkomne høringssvar sammenskrives af distriktet og forelægges styregruppen, hvorefter plejeplanen sendes til politisk behandling i de fire beliggenhedskommuner og Københavns Amt.

Plejeplanens væsentligste ændringer i forhold til den tidligere plejeplan er:

• Kulturarvsstyrelsen er ny myndighed på området.
• Naturstyrelsens arealer, herunder Ejbybunkeren og eksercerpladsen, udlægges til demonstrationsarealer, og vegetationen plejes hen imod lysåben skovbevoksning med bevarelse af den historiske beplantning.
• I den kommende planperiode skal de biologiske, rekreative og kulturhistoriske værdier undersøges og beskrives mere indgående for at sikre et bedre beslutningsgrundlag fremover.

Klaus Waage Sørensen supplerede, at distriktet under københavnerpakken havde fået bevilget penge til at udarbejde en visionsplan for hele Københavns nyere befæstning. Et eksternt firma har udarbejdet et udkast til vision, men oplægget mangler "flyvehøjde". Distriktet vil sammen med det eksterne firma redigere oplægget, således at det forhåbentlig snart kan offentliggøres. Det er tanken, at visionsplanen skal have beslutningstagere som målgruppe, og f.eks. være med til at gøre befæstningen til en samlet struktur i byudviklingen. Planen skal desuden bruges til dels at søge midler til restaurering og vedligeholdelse af befæstningen, dels at prioritere indsatsen, såfremt midlerne er begrænsede.

Gunner Brüsch bemærkede, at rigtig mange mennesker bruger Voldgaden til at cykle på.

Vibeke Peschardt spurgte til, hvem der i forbindelse med kommunalreformen fremover får den planmæssige kompetence. Hertil svarede Klaus Waage Sørensen, at da staten ejer det meste af befæstningen vil det være mest naturligt, at ejerkompetencen lægges her. Mente desuden, at det for øjeblikket ser ud til, at Naturstyrelsen får overdraget regionplankompetencen efter HUR.

Vibeke Peschardt spurgte, om det var overvejet evt. at danne et fælleskommunalt selskab med den opgave at drive Vestvolden.

Gunnar Brüsch kunne ikke anbefale et fælleskommunalt selskab, da brugerorganisationer som hovedregel ikke inddrages i disse selskaber.

Birgitte Kortegard bemærkede, at Københavns Kommune både er amt og kommune i forhold til Vestvolden. Fandt, at der både er et opretningsbehov og et vedligeholdelsesbehov på volden. Det første er svært at blive enige om i plejeplansarbejdsgruppen, men det andet er lettere.

Jeppe Aagaard Andersen pointerede, at fortidsmindebeskyttelsen er den stærkeste beskyttelse, der findes. Fandt, at der p.t. mangler en vision for Vestvolden. Den fremstår meget forskelligt i de enkelte kommuner. Der er ingen plan eller enighed om, hvad det er der skal fortælles.

Klaus Waage Sørensen oplyste, at denne opgave er delt i 2, første skridt er at udarbejde en vision – uden detaljer. Når der er enighed om visionen nedbrydes denne til planer. Hvis detaljerne tages med allerede nu risikerer vi aldrig at blive enige, derfor er det vigtigt, at visionen har en tilpas flyvehøjde.

Gunner Brüsch fandt det uhensigtsmæssigt, at plejeplanen skal revideres hvert 5. år. Fandt, at planlægningen burde følge den almindelige planlægning på statsskovdistriktet med udarbejdelse af en driftsplan hvert 15. år. Han mente, at det burde være helt tilstrækkeligt.

Brugerrådet så frem til at visionen for Vestvolden blev offentliggjort og tilsluttede sig, at planen bruges til "fundraising" og prioritering.

Repræsentation

Klaus Waage Sørensen runddelte "Retningslinier for Brugerråd". Vedlægges også referatet.

Han gennemgik kort reglerne for repræsentation. I henhold til retningslinierne skal der som minimum tilbydes plads til en fællesrepræsentant fra de berørte kommuner i brugerrådets område. I Brugerråd Nord har alle fire kommuner en plads i brugerrådet.

Brugerrådene må udgøres af maksimalt 14 medlemmer eksklusive formanden. P.t. er brugerrådet på 14 medlemmer inkl. formanden. Det betyder, at der er en vakant plads i brugerrådet.

Brugerrådet var enige i, at den ledige plads i brugerrådet skal tilbydes en fællesrepræsentant for de tre Vestvolds-kommuner, der ikke for nærværende er repræsenteret i brugerrådet. Det drejer sig om følgende kommuner: Rødovre, Brøndby og Hvidovre.

Ad. pkt. 3. Aktiviteter i Dyrehaven 2005.

I henhold til driftsplanen for Dyrehaven skal der hvert år tilplantes knap 2 ha for at sikre en passende foryngelse indledte Klaus Waage Sørensen. I vækstperioden 2004/05 er der ikke tilplantet noget, og de tidligere år har vi ligget lidt under det planlagte. Hvis driftsplanen skal følges skal der forynges i alt 4,2 ha i vækstperioden 2005/06.

Der var inden mødet udsendt et bilag af 27. maj 2005 med 6 forskellige forslag til tilplantninger/selvforyngelser i Dyrehaven, incl. kortbilag. På den indledende ekskursion så Brugerrådet afdeling 224, nr. 5 (selvforyngelse) i det udsendte papir. Selvforyngelse i skov kræver ikke anmeldelse/tilladelse i henhold til Natura2000, mens tilplantninger skal anmeldes til driftsregionen på Frederiksborg Statsskovdistrikt, hvis der tilplantes i et skovområde, og til amtet, hvis der tilplantes på et ubevokset areal.

Thomas Læssøe spurgte til, hvorfor det var foreslået at indplante europæisk lærk i selvforyngelsen i von Langes plantage (forslag nr. 5). Klaus Waage Sørensen forklarede, at lærkene var tænkt indplantet i de huller, der næsten altid opstår i en selvforyngelse. Den europæiske lærk blev også anvendt af von Langen. Lærken kan følges med æren m.v. i højden. Når hegnet tages ned vil hjortene gnubbe sig op ad lærkenes ru bark og træerne går ud og forsvinder dermed i en tidlig alder. Torben Christiansen supplerede med, at æren, som mange andre steder i landet er uønsket netop har en plads i Dyrehaven, fordi den også indgik i de oprindelige plantningen som von Langen gennemførte. Det ændrer dog ikke ved, at hovedtræarten i Dyrehaven er bøg.

Peter Günther spurgte til, hvordan de 6 tilplantningsforslag var opstået, hvilke udvælgelseskriterier, der lå til grund. Klaus Waage Sørensen svarede, at distriktet havde koncentreret sig om arealer i de tidligere skovbevoksede områder i henhold til driftsplanen. Hertil kommer en række landskabelige hensyn.

Morten Knudsen fandt, at det ikke altid er nødvendigt med helt komplette kulturer. I mange situationer kan der plantes enkelttræer med et lige så godt resultat. Klaus Waage Sørensen svarede, at han var enig heri, og at brugerrådet udover tilplantningerne også skulle diskuteres plantning af hejstere på efterårsmødet.

Birgitte Kortegaard spurgte til distriktets indstilling vedr. plantning af hejstere i nogle af de 5 tilplantningsforslag fra bilaget. Klaus Waage Sørensen fandt ikke, at det var en mulighed.

Forslag nr. 1 er begrundet i, at kulissen mellem Eremitageslottet og Øresund er 300 år gammel og i stærkt forfald. Planter vi hejstere her får kulissen nogle forkerte dimensioner, erfaringerne har vist, at kulisseforberedelse skal ske i blokke.

Forslag 2 er en kulisse mod nord til Tøjreslaget, der er et af de smukkeste åbne arealer i Dyrehaven.

Forslag 3 og 4 er ligeledes kulisse, omkring Præstesletten.

Forslag 6 bygger på et gammelt billede, der viser sluttet skov omkring Ulvedalsscenen. Den nuværende bevoksninger er fra 1680 og den er i forfald.

Klaus Waage Sørensen sagde endvidere, at bøgehejstere er svære, Vi har haft mange, der dør inden de når 50-års alderen. Distriktet hælder for øjeblikket mest til, at årsagen har noget at gøre med plantedybden. Nu mærker vi niveauet for jordoverfladen på planterne i planteskolen, således at vi kan plante hejsterne i præcis samme dybde i skoven, men desværre går der henved 50 år før vi ved, om problemet hermed er endeligt løst.

Klaus Waage Sørensen foreslog, at selvforyngelsen i von Langes plantage (nr. 5 i det udsendte bilag) i alt 1,5 ha sættes i værk i år. Da de øvrige forslag alle drejer sig om tilplantninger skal de anmeldes til driftsregionen/amtet. Klaus Waage Sørensen foreslog, at distriktet sætter sagsbehandlingen i gang for alle 5 og anmelder dem, mens brugerrådet får sommeren over til at overveje, hvilke af de foreslåede tilplantninger, der kan anbefales. Der træffes så endelig beslutning herom på rådets efterårsmøde.

Brugerrådet tilsluttede sig dette.

Klaus Waage Sørensen orienterede om, at havremarkens vestlige position nu står for at blive dyrket. Distriktet vil tage et lille hjørne ud af marken, hvor der findes sjældne overdrevsarter. Distriktet har skrevet til Driftsplankontoret om de er enige i, at marken kan flyttes.

Brugerrådet tog orienteringen til efterretning.

Ad. pkt. 4. Orientering om drøftelse med Danmarks Naturfredningsforening.

Klaus Waage Sørensen orienterede om, at distriktet havde modtaget en henvendelse fra formanden for en af DN’s lokalkomitéer i området, der ønskede et møde for at drøfte en række konkrete sager. Distriktet fandt det ikke korrekt at holde møde med en enkelt lokalkomité, hvorfor der blev afholdt et fællesmøde med repræsentation fra de tre lokalkomitéer, som distriktets nordlige område dækker.

Waage Sørensen fandt, at den korrekte afslutning på mødet var orientere Brugerrådet om, at distriktet havde haft en sådan drøftelse med de tre lokalkomitéer for DN.

Brugerrådet tog orienteringen til efterretning.

Ad. pkt. 5. Eventuelt.

Morten Knudsen fremviste en helt ny bog om Dyrehaven. Bogen er skrevet af Dyrehavens skovfoged og skytte Torben Christiansen og skovløber Peter Lassen har fotograferet. Morten Knudsen anbefalede brugerrådet at anskaffe sig bogen. Distriktet har efterfølgende besluttet at forære brugerrådets medlemmer hver et eksemplar af bogen på næste møde.

Birgitte Kortegaard oplyste, at udkast til regionplan fra Københavns Kommune p.t. er i høring. Hun oplyste endvidere, at kommunen har en sag til afgørelse i Naturklagenævnet omkring reglerne for byudvikling i umiddelbar nærhed af et Natura2000-område. Mente, at chancerne for at klageren fik medhold var ca. 50%.

Fra Københavns Amt oplyste Peter Günther, at NOVANA-overvågningen for 2004 for den nordlige del af distriktet snart var færdigbearbejdet og ville blive sendt videre til DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser).

Ad. pkt. 6. Næste møde.

Der blev ikke aftalt en ny mødedato. Det blev overladt til skovdistriktet at fremkomme med forslag hertil. Distriktet foreslår onsdag d. 5. oktober kl. 14.

Ulrik Reeh foreslog, at brugerrådet på et af de kommende møde drøfter støjproblematik. Brugerrådet var enige heri.