Referat af møde i Brugerråd Nord, 5. oktober 2005
Referat af møde i Brugerråd Nord d. 5. oktober 2005
Mødedeltagere:
Klaus Waage Sørensen , formand
Peter Günther, Københavns Amt
Vibeke Peschardt, Søllerød Kommune
Ulrik Reeh, Danmarks Naturfredningsforening
Gunner Brüsch, Friluftsrådet
Poul Erik Birk Jakobsen, Danmarks Idræts Forbund
Henrik Troels-Smidt, Udvalget for ridning i Dyrehaven
Morten Knudsen , grundejerforeninger
Thomas Læssøe, Foreningen til svampekundskabens Fremme
Der var afbud fra:
Rolf Aagaard Svendsen, Lyngby-Tårbæk Kommune
Hanne Koktvedgaard , Gentofte Kommune
Erik Nielsen , Rødovre Kommune
Jette Baagøe , Jagt- og Skovbrugsmuseet
Fraværende:
Birgitte Kortegaard, Københavns Kommune
Jeppe Aagaard Andersen, Landskabsarkitekt
Desuden deltog fra Jægersborg statsskovdistrikt : Skovfoged Torben Christiansen , antikvar Jens Bekmose, forstfuldmægtig Karsten Gasseholm og forstfuldmægtig Anette Munk Ebbesen.
Dagsorden/Referat:
Klaus Waage Sørensen bød brugerrådet velkommen. Han fortalte, at ekskursionen var droppet, da der ikke var nyt fra amtet og Naturstyrelsen vedr. hverken anmeldelse af nyplantninger i Dyrehaven eller flytning af havremarken.
Han oplyste endvidere om, at borgmester Erik Nielsen først havde takket ja til at deltage i dagens møde som observatør på vegne af Vestvoldens beliggenhedskommuner, men at han desværre havde måttet melde afbud tidligere på dagen.
Søllerød Kirkeskov.
Klaus Waage Sørensen orienterede om, at distriktet er gået i gang med at rydde tunneldalen. Bunden er færdigryddet. Der er et terrænspring på op til 34 m mellem top og bund, hvilket er meget for danske forhold.
Vibeke Peschardt supplerede, at rensningsanlægget endnu ikke er fjernet, da der er fundet forurenet jord omkring anlægget. Kommunen arbejder på en løsning, hvor den mest forurenede del af jorden køres væk og den mindst forurenede del deponeres i rensningsanlæggets bassiner og herefter overdækkes med ren jord. Herovenpå retableres engen.
Der påregnes åbning af det samlede projekt i 2006.
Naturgenopretning i Enrum.
Der var inden mødet udsendt et kortbilag, der viser placeringen af skovengen i Enrum Skov. Klaus Waage Sørensen oplyste, at rydningen af engen endnu ikke er påbegyndt, men at skovdistriktet forventer at dette sker i 2006.
Raadvad naturskole.
Klaus Waage Sørensen oplyste, at naturskolen, som Brugerrådet tidligere har set, udvides med den bygning, der ligger lige ved siden af. På det organisatoriske plan er Gentofte Kommune kommet med ind i samarbejdet, der i forvejen tæller Lyngby-Tårbæk og Søllerød.
Den ”nye” naturskolebygning har fået nyt tag. Indvendigt indrettes der nu to store rum med laboratoriefaciliteter m.v.
Skovdistriktet forventer, at der kan opnås medfinansiering fra EU til renovering af bygningen, da der via landdistriktsprogrammet er opnået mulighed for at få medfinansiering til bl.a. en forøgelse af naturformidling, der knytter sig til skov.
Brugerrådet tog orienteringerne til efterretning.
2. Københavns nyere befæstning
Et foreløbigt udkast til vision og rapport, var udsendt som bilag inden mødet med henblik på en drøftelse af det videre arbejde.
Klaus Waage Sørensen sagde indledningsvist, at hensigten med visionen har været, at den skulle være helt overordnet. Der skal ikke i visionen være konkrete delelementer, der kan opstå uenighed om.
Gunner Brüsch bemærkede, at hvis alle tanker fra visionen og rapporten gennemføres, vil det være en markant styrkelse af fingerplanen. Han fandt forslagene meget spændende. Og spurgte til, hvordan man nu kom videre.
Klaus Waage Sørensen fandt, at vision ikke alene henhørte under miljøministerens ressort, men også lappede ind over kulturministerens. Det var tanken at foreslå en pulje til medfinansiering af projekter på den samlede befæstning.
Brugerrådet tilsluttede sig, at skovdistriktet foreslår Naturstyrelsen, at miljøministeren, evt. i samarbejde med kulturministeren, afsætter et passende beløb til realisering af visionsprojektet. Herudover kan der sandsynligvis suppleres med fondsmidler.
3. Vestvolden
Jens Bekmose indledte med at fortælle, at plejeplanen skal udarbejdes af staten, de fire beliggenhedskommuner og amtet i fællesskab.
Et udkast til plejeplan er nu næsten færdig, og har været sendt bredt ud i høring ligesom den har ligget på distriktets hjemmeside. Der er indkommet en del høringssvar, primært fra lokalkomitéer m.v. En sammenskrivning af de indkomne høringssvar var inden mødet udsendt som bilag.
Det videre arbejde er nu, at en række høringsbemærkninger skrives ind i plejeplanen, mens et ønske, de går igen i flere høringssvar, om, at der i plejeplanen skal skrives stramme målsætninger og tidsterminer for de enkelte plejetiltag, ikke er efterkommet.
Plejeplanen skal efter færdiggørelse forelægges til politisk godkendelse i kommunerne og amtet.
Brugerrådet tog orienteringen til efterretning.
4. Springforbi
Klaus Waage Sørensen orienterede om status for Springforbiplanen, som er et af elementerne i miljøministerens: Fremtidens grønne Hovedstad.
Distriktet har fået udarbejdet et udkast til VVM-redegørelse, som vil blive sendt i høring, når den er gennemgået for eventuelle fejl og mangler. Da Kystdirektoratet er myndighed på søterritoriet er det dem, der skal sende VVM-redegørelsen i høring. Det ventes at kunne ske i november 2005.
Det væsentligste problem, der peges på i VVM-redegørelsen, er mangel på parkeringspladser. Distriktet har derfor bedt et landskabsarkitektfirma om at tegne en parkeringsplads i baglandet, til afhjælpning af dette problem. En skitse til p-plads blev rundsendt.
Når VVM-redegørelsen sendes i høring er det planen, at skitsen til parkeringsplads vedlægges som et supplement.
Distriktet er i færd med at ansøge Naturstyrelsen om en samlet bevilling på 21 mio. kr. til projektet. Delbeløbene fordeler sig således: 3 mio. kr. til p-plads, 5 mio. kr. til kystsikring og 13 mio. kr. til strandprojektet.
Brugerrådet tog orienteringen til efterretning.
5. Plejeplan for Mølleåen
Inden mødet var udsendt udkast til plejeplan for Miljøministeriets arealer i Mølleåfredningen.
Karsten Gasseholm forklarede kort, at Mølleåfredningens hovedelementer er: Kulturhistorie, landskab, biologi og friluftsliv.
Det foreliggende udkast til plejeplan vedrører kun Miljøministeriets arealer, som omfatter åstrækningen fra Ørholm til Øresund. Plejeplanen, der skal dække hele fredningen, skal i henhold til fredningskendelsen udarbejdes i samarbejde mellem plejemyndigheden (Naturstyrelsen) og Søllerød og Lyngby-Taarbæk kommuner. Distriktets udkast skal bruges som et diskussionsoplæg til det videre arbejde med kommunerne
Plejeplanen er opbygget med en statusbeskrivelse, en beskrivelse af de værdier, vi skal værne om på arealerne og afslutningsvis med behandlingsforskrifter.
Herefter gennemgik Karsten Gasseholm plejeforskrifter indenfor de enkelte hovedinteresseområder, ledsaget af en række billeder.
Under behandlingsforskrift for pleje af de landskabelige hensyn blev planerne for Egekrogen drøftet. Distriktet har foreslået, at det nu delvist opgivne planteskoleareal udlægges som et åbent areal med spredte egetræer, som er klon- eller genpulje af Dyrehaveege. Arealet tænkes afgræsset med får. Der planlægges en shelter på arealet. Planteavlsstationens øvrige genpuljer og frøavlsbevoksninger bevares.
For de øvrige Miljøministerielle arealer langs Mølleåen opretholdes den nuværende pleje i store træk.
Brugerrådet fandt planerne for Egekrogen interessante og tilsluttede sig de øvrige driftsforskrifter.
I forbindelse med gennemgangen af billederne fra Mølleå-området spurgte Ulrik Reeh om mulighederne for evt. at dæmpe støjen fra motorvejen. Gunner Brusch supplerede med at oplyse, at til alle møder Friluftsråder holder med Vejdirektoratet, påpeges det, at der ved alle nyanlæg skal opsættes støjdæmpende foranstaltninger. Der lyttes ikke.
Klaus Waage Sørensen mente, at den nok eneste mulige løsning var, at motorvejsbroen gennem Mølleådalen belægges med støjdæmpende asfalt. Mente, at der p.t. forskes meget indenfor dette felt.
6. Aktiviteter i Dyrehaven 2005
Hejsterplantninger i Dyrehaven.
Til dagsordenen var udsendt et lille notat om gennemførte hejsterplantninger i 2003-2004 samt den planlagte hejsterplantning i 2005.
Torben Christiansen oplyste, at distriktet har forholdsvis gode erfaringer med hejsterplantninger, når det sker i skovmiljø. Ikke på åbne, flade arealer – her trives de ikke.
I 2005 vil der blive plantet hejstere mellem Peter Lieps hus og Kirsten Piils Kilde. Det er et område, der benyttes meget intensivt af publikum, hvorfor distriktet ikke skønner, at større indhegninger er hensigtsmæssige. Desuden vil der blive plantet hejstere ved Ulvedalene. Også her gør den intensive publikumsbrug (og Ulvedalsteatret) arealerne uegnede til egentlige indhegninger
I praksis plantes træer på ca. 6 meters højde (vildtfrie). Træerne forsynes med et lille individuelt hegn omkring, for at forhindre vildtet i at feje/bide i barken.
Morten Knudsen var glad for den artsvariationen der var lagt op til for så vidt angår 2005. Torben Christiansen supplerede, at bøgene er dem, der klarer sig dårligst/er sartest.
Tyndingshugster.
Der var udsendt et kortbilag med indtegnet hugstplan for sæsonen 2005/06.
På bilaget er skraveret, hvor distriktet er bagud med tyndingerne, og hvor vi planlægger at tynde i den kommende sæson.
Torben Christiansen fortalte, at afd. 114 til venstre mellem Rødebrohus og Mølleåen, blev hugget sidste vinter. Den ligger tæt på Dyrehavens idealtynding.
Ulrik Reeh spurgte til, hvorfor der mange steder er rigtig mørkt inden i skoven. Det virker som om, der mange steder mangler at blive tyndet.
Klaus Waage Sørensen forklarede, at der var to modsatrettede tendenser i tyndingerne. Vi vil gerne have træerne hurtigt op i højden, så de når ud over bidehøjde fra vildtet. Når de er oppe over bidehøjde vil vi gerne have, at de begynder at ”lægge på” i tykkelsen også. Der er en meget fin balance, når der skal tyndes. Hvis vi hugger for hårdt, kommer der græs eller evt. siv i bunden. Hugger vi for lidt, bliver der for mørkt under de opknebne træer. Vi skal løbende hugge, så kronetaget i løbet af 4-5 år når hinanden igen.
I Dyrehaven går der op til 50 år før hegn omkring nyplantninger kan tages ned.
Dimensionerne er vigtige i Dyrehaven. Ved Klampenborg er træhøjden op til 45 m og træerne har store dimensioner. Det billede vil vi gerne bevare på det sted. Vi har 12 røde porte – oplevelsen er – og skal fortsat være - forskellig, afhængig af hvilken port man kommer ind af. Derfor er der forskel på plantningerne. Hvis der plantes på stor afstand bliver træerne lavere og mere bredkronede, hvis der plantes tæt, bliver træerne højere.
Plantningsforslag i Dyrehaven.
Klaus Waage Sørensen orienterede om, at alle de plantningsforslag brugerrådet havde drøftet sidst, og som skovdistriktet efterfølgende anmeldte til amtet/skov- og Naturstyrelsen er udtaget til en nærmere drøftelse. Der er aftalt møde mellem amtet, Naturstyrelsen og skovdistriktet for at drøfte og gennemgå de enkelte elementer.
Distriktet er dog gået i gang med plantningsforslag nr. 5 fra sidste gang. Plantningen er dog modificeret således, at europæisk lærk er taget ud. De øvrige træarter er løvtræer, og kan opelskes uden problemer. Såfremt der efterfølgende opnås tilladelse til det, vil der blive indplantet europæisk lærk også – som hjælpetræart.
Ulrik Reeh spurgte til, hvorvidt der stadig var valgmuligheder blandt de 6 forskellige kulturområder, der blev forelagt og drøftet ved sidste møde.
Klaus Waage Sørensen svarede, at der stadig var valgmulighed blandt de 5 (forslag nr. 5 sættes i værk i løbet af kort tid), men at valgmuligheden bliver mindre og mindre som tiden går, fordi distriktet har et generelt krav om at sikre gentilplantningen. Vi fik ikke genplantet noget i 2004 – fordi NATURA-2000 var lige ved at blive implementeret. Hvis ikke vi når noget i 2005 betyder der, at vi skal ”nå” 3 års kulturer i 2006. Vi skal derfor snart i gang med en yderligere godkendelsesrunde af kulturarealer, ud over de 6 vi så på sidst.
Ulrik Reeh spurgte til muligheden for at rykke bevoksningerne lidt længere ind fra vejen – 10 m er ikke så meget. En anden mulighed kunne være at plante flere mindre arealer til, fremfor få store. Klaus Waage Sørensen svarede, at vi indtil videre fastholder det oprindelige system med, at hegnet placeres ca. 10 meter inde set i forhold til vejen. Indenfor hegnet placeres skovbrynsarterne (slåen, mirabel, hvidtjørn, m.v.) og først her bagved plantes træerne. Det vil sige, at træerne står 15- 18 meter fra vejen. Denne ”opbygning” har sit udspring i anlæg af bevoksninger omkring parforcejagtens vejsystem. Med hensyn til de små plantninger er det vigtigt hele tiden at tænke på dimensionerne – både de enkelte træer og forholdet mellem skov og overdrev. Alt for mange små arealer kan betyde, at dimensionerne i landskabet på længere sigt bliver forkerte. Adskillige steder er det nødvendigt at tage ”det store træk” og genforynge et stort areal, eventuelt fordelt over flere år.
Herefter udspandt der sig en diskussion af, hvor brugerrådets medindflydelse ligger i forhold til godkendelsesproceduren for tiltag i NATURA-2000 områder.
Klaus Waage Sørensen anførte, at rådet på det principielle er rådgivende. Med den nye NATIRA-2000 administration, kan brugerrådets indstilling til f.eks. foryngelser i Dyrehaven kan omgøres af amtet eller Naturstyrelsen (for hhv. ubevoksede eller bevoksede arealer). Disse instanser er ikke forpligtede til at inddrage rådets anbefaling. Det betyder, at brugerrådets betydning er blevet begrænset. Klaus Waage Sørensen mente ikke, at der var på noget tidspunkt rigtig var taget stilling til dette spørgsmål.
Han fortalte, at der for hvert NATURA-2000 område skal udarbejdes en handlingsplan. Distriktet vil arbejde for, at handlingsplanen for Dyrehaven får en sådan status, at tiltag, der kan rummes indenfor planen er ”forhåndsgodkendt”, og derfor ikke kræver anmeldelse til amt/Naturstyrelse.
Brugerrådet tilsluttede sig dette.
På et spørgsmål fra Gunner Brusch om oprydningsintensiteten i Dyrehaven vurderede Klaus Waage Sørensen på baggrund af klagemængder, mundtlige henvendelser m.v. han modtag desangående, at der nok er lige rigeligt med dødt træ på skovbunden, især på de meget publikumsintensive arealer. Thomas Læssøe fandt ikke, at mængden af dødt ved i Dyrehaven kunne nedsættes væsentligt.
Flytning af havremarken .
Der er endnu ikke modtaget noget konkret svar fra amtet på distriktets anmeldelse af, at marken påtænkes flyttet til den kommende sæson. Amtet har meddelt, at projektet er udtaget til nærmere vurdering.
Torben Christiansen supplerede, at distriktets frist for at efterårspløje er medio oktober. Hvis ikke der kommer svar inden da betyder det, at den nuværende mark enten må pløjes sort hele sommeren for at mindske ukrudtstrykket eller at græsudlægget afslås.
Vibeke Peschardt fandt det meget bureaukratisk, at den traditionelle, gamle landbrugsdrift i Dyrehaven med flyvende marker var underlagt ansøgning til og godkendelse fra amtet, når det allerede sad eksperter på skovdistriktet. Fandt, at der burde arbejdes for en smidig løsning af problemet.
Brugerrådet tilsluttede sig dette.
7. Repræsentation
Klaus Waage Sørensen fortalte, at borgmester Erik Nielsen , Rødovre Kommune havde takket ja til at deltage i Brugerrådet på vegne af Hvidovre, Brøndby og Rødovre Kommuner. Denne supplering af Brugerrådet var blevet aktuel, efter at Vestvolden nu er overgået til Jægersborg Skovdistrikt.
Erik Nielsen havde desværre måttet melde afbud til dagens møde.
8. Korrespondance med DN. Lokalkomité Lyngby
Klaus Waage Sørensen indledte med at fortælle, at han havde sat punktet på dagsordenen for at orientere Brugerrådet om, at der kørte den i kopi tilsendte korrespondance mellem DN, Lyngby og skovdistriktet. Korrespondancen omhandler en del af det, som brugerrådet beskæftiger sig med.
Brugerrådet tog orienteringen til efterretning, men fandt ikke anledning til at gå mere ind i sagen, da der allerede sidder en repræsentant for DN i Brugerrådet.
9. Eventuelt
Distriktet runddelte bogen ”Dyrehaven”, af to af distriktets medarbejdere: skovfoged Torben Christiansen (tekst) og skovløber Peter Lassen (billeder). Brugerrådet takkede for bogen.
10 Næste møde.
Klaus Waage Sørensen oplyste, at der inden næste møde er brug for nyudpegning af medlemmer til brugerrådet, da medlemmernes funktionsperioden af brugerrådet er sat til 4 år – sammenfaldende med, at kommunalbestyrelserne skifter.
Skovdistriktet vil skrive ud til kommuner, amt og organisationer og bede om, at der udpeges medlemmer til brugerrådet for perioden 2006-2009. Distriktet har ingen problemer med at de siddende medlemmer udpeges på ny, da kontinuitet er vigtig for rådets arbejde.
Næste møde blev fastlagt til onsdag d. 3. maj 2006, kl. 14.00.