Referat af møde i Brugerråd Nord d. 3. maj 2006

Mødedeltagere:

Klaus Waage Sørensen, formand

Peter Günther, Københavns Amt

Rolf Aagaard Svendsen, Lyngby-Tårbæk Kommune

Vibeke Peschardt, Søllerød Kommune

Jens Ole Juul, Københavns Kommune

Hans Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening

Vibeke Preisler, Friluftsrådet

Henrik Troels-Smidt, Udvalget for ridning i Dyrehaven

Jeppe Aagaard Andersen, Landskabsarkitekt

Morten Knudsen, grundejerforeninger

Der var afbud fra:

Poul Erik Birk Jakobsen, Danmarks Idræts Forbund

Thomas Læssøe, Foreningen til svampekundskabens Fremme

Mogens Vad, Gentofte Kommune

Jette Baagøe, Jagt- og Skovbrugsmuseet

Erik Nielsen, Rødovre Kommune, inviteret som observatør på vegne af Vestvoldens belig-

genhedskommuner.

Desuden deltog fra Landsdelscenter Nordsjælland/Frederiksborg Statsskovdistrikt: Projektmedarbejder Ida Dahl-Nielsen og fra Jægersborg Statsskovdistrikt: Skovfoged Torben Christiansen og forstfuldmægtig Anette Munk Ebbesen.

Dagsorden/Referat:

1.

Velkomst og præsentation af nye medlemmer

Ny medlemsfortegnelse vedlagt.

Regler for brugerråd vedlagt.

Klaus Waage Sørensen bød brugerrådet velkommen. Der var en særlig velkomst til de nye medlemmer af brugerrådet, der fik udleveret bogen om Dyrehaven, skrevet af skovfoged Torben Christiansen.

Klaus Waage Sørensen oplyste, at borgmester Erik Nielsen, Rødovre Kommune, var inviteret til mødet som observatør, men han havde desværre måttet melde afbud.

2.

Orientering om Naturstyrelsens organisation efter kommunalreformen

Klaus Waage Sørensen gennemgik en overhead (vedlagt som bilag 1 til referatet).

Fra 2007 vil Miljøministeriets decentrale struktur bestå af tre led, idet ministeriet ønsker, at der ved nedlæggelse af amterne bliver tale om en reel decentralisering:

Miljøcentre (6 stk.) – vores region dækkes af Naturstyrelsen – Roskilde.

Miljøcentrene betjener kommuner og store virksomheder, men har ikke direkte borgerbetjening.

Statsskovdistrikter (20 stk.). Disse er direkte borgerrettede og har bl.a. arealforvaltning, naturforvaltning og naturformidling som arbejdsopgaver.

Visse statsskovdistrikter er specialiserede. I alt 6 skovdistrikter er udpeget som landsdelscentre. Jægersborg distrikt hører, sammen med 3 andre skovdistrikter, under landsdelscenter Nordsjælland/Frederiksborg skovdistrikt. På landsdelscentret er ansvaret for maskiner, træsalg, tilskudsadministration, Natura 2000-planer og miljømilliarden placeret.

Andre skovdistrikter er specialiserede på andre områder, f.eks. er Jægersborg distrikt bygningsregion (administration og vedligehold) for i alt 7 skovdistrikter, og administrerer alle Naturstyrelsens bygninger øst for Storebælt.

Brugerrådet tog orienteringen til efterretning.

3.

Miljømilliarden. Forslag til vandmiljøprojekt Mølleåen.

Foreløbig skitse vedlagt.

Klaus Waage Sørensen indledte med at fortælle, at baggrunden for Miljømilliarden er, at da Connie Hedegaard blev miljøminister, blev der givet tilsagn om, at miljøet – især vandområdet – skulle have en ekstraordinær bevilling på 1 mia. kr. Pengene skulle primært sikre, at Danmark kommer til at leve op til kravene i vandramme- og habitatdirektiverne.

Pengene er nu løseligt fordelt med 50 mio. kr. til oprydning i Kjærgaard Plantage, 250 mio. kr. til miljøtiltag og ca. 700 mio. kr. til natur og vandmiljø.

Indenfor natur og vandmiljø er der indtil videre udpeget 11 større indsatsområder, hvor der kan laves projekter af en vis tyngde (oplandet til Mariager Fjord, oplandet til Limfjorden m.v.). Det er tanken, at pengene skal bruges på nogle få, store, synlige projekter og ikke på mange, forskellige småprojekter.

Tidshorisonten for at bruge pengene er 2006-2009 – så der skal være fart på.

I vores område er Mølleåens opland med på listen over mulige indsatsområder. Oplandet strækker sig fra Bastrup Sø til Øresund. Såfremt projektet bliver prioriteret, vil det være Ida Dahl-Nielsen fra Frederiksborg distrikt, der står for at koordinere arbejdets udførelse.

Jens Ole Juul spurgte til, hvorfor Harrestup Å ikke var medtaget som et andet projektområde, da dette både har vandkvalitet og habitatinteresser. Klaus Waage Sørensen lovede at give ideen videre til Københavns statsskovdistrikt, da Harrestrup Å hovedsagelig ligger indenfor deres område.

Klaus Waage Sørensen oplyste desuden, at de rekreative og kulturmiljømæssige interesser ikke i projektudvælgelsen tæller højt, men at disse inter-esser naturligvis vil blive varetaget, når man er i gang.

Indenfor projektområdet findes mange, mere eller mindre halvgennemarbejdede, projektforslag, da Mølleå-systemet traditionelt har interesseret mange mennesker. F.eks. ligger der projektbeskrivelser for oprensning af mølledammene, genskabelse af Hvidørebækken m.fl. Nu gælder det om at få al tilgængelig viden samlet sammen.

Vibeke Peschardt spurgte til, om man kunne forsegle slammet i bunden af mølledammene.

Jeppe Aagaard Andersen mente ikke, at det var den rigtige måde, da vandkvaliteten bl.a. øges ved at sikre en tilstrækkelig vandgennemstrømning.

Morten Knudsen fandt, at det var en god beskrivelse af et dejligt projekt. Det der er vigtigt er at stoppe tilledningen til systemet.

Vedr. Furesøen mente Vibeke Peschardt, at Farum Kommune udleder renset spildevand til søen. Evt. temperaturforskelle på søens vand og det tilledte kan betyde, at opblandingen bliver dårlig.

Ida Dahl-Nielsen påpegede det vigtige i, at der er tilstrækkeligt med vand i systemet, så Mølleåen reelt kan løbe. Tilbageførsel af renset spildevand kan derfor godt være en mulighed, der skal overvejes, hvis en række forudsætning om bl.a. renhed er opfyldt.

Hans Nielsen fandt, at det var en fejl, at en genopretning af vandkvaliteten i Lyngby Sø ikke var nævnt. Det er vigtigt at vandkvaliteten i hele systemet forbedres, hvorfor der skal startes højest oppe i vandsystemet frem for at starte med at oprense mølledammene, da det ikke vil give nogen værdifuld natur. Det sidste er desuden vanskeligt, da der enten skal graves meget lidt eller rigtigt meget, hvis det skal forhindres, at der faktisk kommer flere af de ophobede tungmetaller ud i naturen.

Klaus Waage Sørensen svarede, at Lyngby Sø naturligvis var med i projektet, og hvis ikke dette fremgik af papiret, var der tale om en fejl.

Han fortsatte med at fortælle, at opgaven er delt mellem Jægersborg og Københavns distrikter, således at vi hver især opererer indenfor egne kommuner. Ida Dahl-Nielsen er den gennemgående figur.

For at give et indtryk af hvordan processen forventes at blive, fortalte Klaus Waage Sørensen, at der på bruttolisten over ting, der skal undersøges står, at det skal vurderes, om vandet fra Lundtofte renseanlæg er så rent, at det kan føres tilbage til systemet, f.eks. ved at det pumpes de ca. 3 km der er til Kalvemosen.

Gentoft Kommune arbejder for øjeblikket med et stort regnvandssepareringsprojekt, hvilket måske kan inddrages. En af de vigtige ting i projektet er at få vand tilbage i systemet, således at der kan sikres en vis gennemstrømning.

Peter Günther fandt, at det var et flot projekt, og gav tilsagn om, at amtet meget gerne vil stille deres viden og erfaring til rådighed.

Hans Nielsen berettede, at der i forbindelse med planerne om oprensning af Bagsværd Sø havde været udarbejdet et projekt for afvanding af det opgravede sediment i containere, og at sedimentet derefter skulle afsættes til anlæg af et havneområde i København. Dette kunne gøres for   en rimelig pris, men var blevet stoppet af tekniske grunde. Fandt at destruktion på kommunekemi var alt for dyrt.

Jeppe Aagaard Andersen supplerede, at det kulturhistorisk aldrig havde været meningen, at sedimentet skulle køres langt væk. Fra tidernes morgen var mølledammene blevet oprenset, og sedimentet lagt på kanterne.

Konkret har distriktet skrevet til København Amt og til de kommuner, som vi mener kan blive berørt i første omgang, dvs. Søllerød, Lyngby-Taarbæk og Gentofte.

Klaus Waage Sørensen sluttede af med at sige, at vi p.t. er i idéfasen, og at vi er modtagelige for input.

Brugerrådet tog orienteringen til efterretning og roste, at distriktet havde været ude i så god tid, at projektet om Mølleåen sandsynligvis vil få del i Miljømilliarden.

4.

Status for visionen for Københavns Nyere befæstning

Klaus Waage Sørensen indledte med at omdele rapporten: Københavns Nyere befæstning fra aug. 2005. Der er tale om den senest udarbejdede version, der således erstatter en tidligere version, der blev omdelt ved sidste møde. Der er sket enkelte rettelser i rapporten.

Klaus Waage Sørensen kunne endvidere berette, at miljøministeren har godkendt projektet, og hun har afsat et ”pænt” millionbeløb. Ministeriet arbejder nu for at finde privat medfinansiering.

Hans Nielsen fandt, at rapporten tydeligvis var skrevet af en ikke-kyndig på det historiske område, da den indeholder mange, faktuelle fejl. Fandt ikke, at rapporten kunne bruges som et fagligt, seriøst dokument, hvilket han bl.a. støttede på flere ekspertudtalelser.

Han orienterede om, at DN for øjeblikket prøver at samle alle lokalkomitéerne på området. Hans Nielsen fortalte, at der for øjeblikket er megen aktivitet blandt græsrødderne på dette område og foreslog, at rapporten blev sendt i høring og at der efterfølgende blev taget en drøftelse om indholdet med alle interessenter, dvs. både DN, venneforeninger, historiske fagfolk m.m.

Klaus Waage Sørensen svarede Hans Nielsen, at rapporten var bestilt af skovdistriktet hos et konsulentfirma med to formål for øje. Det første var at skabe politisk interesse for projektet, det andet var at rejse penge.

Den videre proces frem er, at alle interessenter senere kan indsende konkrete projektforslag, som så efterfølgende vurderes. Skovdistriktet er udmærket bekendt med, at der er faktuelle fejl i rapporten, men den har givet den nødvendige effekt, da der både er skabt politisk interesse og penge til projektet. Skovdistriktet har derfor valgt ikke at bruge ressourcer på at raffinere yderligere på rapporten.

Hans Nielsen spurgte hvorfor distriktet ikke inddrog interessenterne.

Klaus Waage Sørensen svarede, at skovdistriktet i denne sag havde valgt den model først at undersøge, om der kan skabes politisk og økonomisk grundlag, og når dette er på plads inddrages alle interessenter. Han fandt, at det i denne sag ville være vanskeligt at gøre det omvendt – først at inddrage alle interessenter, uden at vide om der så også ville komme penge efterfølgende. Han fandt, at den valgte proces havde været både effektiv og konstruktiv.

Både Vibeke Peschardt og Jeppe Aagaard Andersen støttede Klaus Waage Sørensen i, at den valgte model var den rigtige og mest effektive måde at arbejde på.

Jens Ole Juul spurgte til, hvordan projekterne til sin tid ville blive koordineret.

Hertil svarede Klaus Waage Sørensen, at det var der ikke taget stilling til endnu.

Morten Knudsen fandt, at det vigtigste var, at projektet nu kørte, og at alle interessenter ville blive inddraget efterhånden som projektet skrider frem.

Med disse bemærkninger roste Brugerrådet initiativet.

5.

Ulvedalsteatret 2006. Orientering.

Bilag med liste over spilledage.

Klaus Waage Sørensen orienterede om, at Det kgl. Teater nu er godt i gang med at opstille scene m.v. i Ulvedalene. Der skal i år spilles THOR, et skuespil skrevet til Ulvedalene. Der er forpremiere 31. maj, og forestillingen kører herefter det meste af juni.

Til brug for Brugerrådets medlemmer har skovdistriktet skaffet 2 billetter pr. medlem til forestillingen.

6.

Hugst og plantninger i Dyrehaven.

Bilag.

Klaus Waage Sørensen sagde til en indledning, at skovdistriktet i forhold til driftsplanens mål om årlige tilplantninger ikke længere er bagud, hvorfor der ikke var behov for at træffe beslutninger i dag om evt. nye forslag til plantninger.

Hans Nielsen spurgte, om der forelå § 3 tilladelser til alle de 6 plantninger, som var foreslået i det notat, der var sendt ud som bilag til dagsordenen.

Klaus Waage Sørensen svarede, at dette notat er en første gennemgang ud fra driftsplanen. Arealerne er konkret drøftet med amtet, der er § 3 myndighed. Denne gennemgang har betydet, at plantning nr. 1 på 0,8 ha afventer Naturstyrelsens undersøgelse af forekomsten af en formodet svamp og at plantning nr. 6 kræver § 3 tilladelse. De øvrige fire plantninger kræver ikke § 3, og 3 af plantningerne er allerede iværksat. Peter Günther bekræftede dette.

Hans Nielsen påpegede, at forslaget i plantning 1 om at trække hegnet 10 m væk fra vejen for at bevare et værdifuldt svampeområde uden for hegnet var værdiløst, da overdrevssvampene ikke vil kunne overleve, når skoven vokser op. Der skal holdes en langt større afstand til vejen, hvis overdrevssvampene skal overleve plantningen.

Klaus Waage Sørensen svarede, at det netop var det forhold Skov- og Naturstyrelsne skulle undersøge, inden de traf beslutning vedr. plantning nr. 1.

Klaus Waage Søren omdelte et notat med gennemgang af 4 nye forslag til plantninger i Dyrehaven: nr. 7-10. Vegetationshistorisk er der tale om gammel skov.

Klaus Waage Sørensen foreslog, at punktet om nye plantninger i Dyrehaven blev behandlet på rådets møde i efteråret eller til næste forår, efter en grundig besigtigelse.   Da forslagene allerede ligger klar nu kan brugerrådets medlemmer selv besigtige forholdene i løbet af sommeren for at danne sig et indtryk.

Brugerrådet tilsluttede sig dette.

7.

Henvendelse af 14.4.06 fra Danmarks Naturfrednings medlem.

Vedlægges.

Hans Nielsen havde med brev af 14. april bedt om, at der blev sat 4 punkter på brugerrådets dagsorden. Hans Nielsens brev var udsendt som bilag til brugerrådsmødet.

Klaus Waage Sørensen indledte med kort at give sine bemærkninger til de fire foreslåede punkter:

1. Vedr. frister for at udsende dagsordener og referater mente Klaus Waage Sørensen, at distriktet i store træk lever op til det foreslåede, nemlig at dagsorden med bilag er udsendt senest 14 dage før mødets afholdelse, og at referatet ligger på skovdistriktets hjemmeside senest 4 uger efter mødets afholdelse. Klaus Waage Sørensen fandt dog, at behovet for opdaterede dagsordener kunne gå forud for kravet om udsendelse 2 uger før mødet, og at den procedure distriktet havde valgt vedr. referater, hvor et udkast sendes til brugerrådets medlemmer med henblik på at de kan fremsætte evt. rettelser, kunne betyde, at referatet ikke altid var færdigbehandlet indenfor 4 uger.

2. Driftsplanen findes i et sammendrag på hjemmesiden. Distriktet har valgt sammendraget frem for den komplette driftsplan, da denne er meget tabeltung. Klaus Waage Sørensen gav tilsagn om, at hvis nogle ønsker den komplette driftsplan, er de velkomne til at rette henvendelse til skovdistriktet så skal de nok blive hjulpet.

3. Omkring Fuglsang Sø var dette emne oppe på det sidste Brugerrådsmøde, og skovdistriktet gav der tilsagn om, at sagen kunne tages op igen, hvis der kom nyt frem i sagen. Skovdistriktet bekendt, er der ikke fremkommet nye oplysninger.

4. Springforbi parkeringsplads – er på dagsordenen som næste punkt.

Da Poul Erik Birk Jacobsen desværre ikke kunne være til stede ved mødet havde han sendt sine skriftlige kommentarer vedr. dette punkt. Disse blev runddelt på mødet.

Hans Nielsen fik herefter ordet, for at motivere sine forslag yderligere.

Da Hans Nielsen i Brugerrådet repræsenterer tre lokale DN-foreninger, er der behov for et koordinerende formøde inden hvert brugerrådsmøde. Af hensyn til planlægningen er det godt med en garanti for, hvornår mødematerialet foreligger. Han fandt det f.eks. urimeligt, at referatet fra Brugerrådets møde d. 5. oktober 2005 først var lagt på skovdistriktets hjemmeside medio januar 2006.

Vibeke Preisler fandt, at det var vigtigere, at dagsordenen er aktuel end at den foreligger en bestemt dag.

Vibeke Peschardt foreslog de øvrige medlemmer af brugerrådet, at man var hurtige til at give tilbagemeldinger til referatet, således at dette hurtigst muligt kunne blive offentliggjort.

Klaus Waage Sørensen konkluderede, at vi fortsætter som hidtil, uden vedtagne frister, og at vi drøfter forholdene igen, hvis det giver problemer.

Hans Nielsen fortalte vedr. driftsplanen, at DN ind i mellem får henvendelser fra borgere, der gerne vil have driftsplanen, og som søger forgæves på hjemmesiden. Fandt at det ville være naturligt, hvis hele driftsplanen kunne findes på hjemmesiden.

Jens Ole Juul fortalte om Københavns Kommunes politik, der er, at lægge alle planer på kommunens hjemmeside. Kommunen vil ikke fungere som filter. Opfordrede til, at skovdistriktet undersøgte muligheden for både at have sammendraget af driftsplanen og den fulde driftsplan liggende på hjemmesiden.

Klaus Waage Sørensen gav tilsagn om at undersøge, hvor store ressourcer det kræver at lægge den fulde driftsplan på hjemmesiden, sammen med sammendraget. Hvis det er overkommeligt, vil det blive gjort. Han foreslog, at Hans Nielsen fremover henviste medlemmer til skovdistriktet, når de har spørgsmål af den art.

Hans Nielsen fremviste en ny rapport vedr. Fuglsangssøen, udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium.

Klaus Waage Sørensen svarede hertil, at de der havde udarbejdet rapporten ikke havde sendt et eksemplar til skovdistriktet, så vi kender for nærværende ikke indholdet, hvorfor vi ikke ved om den indeholder nyt.

Peter Günther lovede at tilsende skovdistriktet et eksemplar af rapporten, der er bestilt af Københavns Amt, snarest.

Hans Nielsen bad om, at der til næste møde blev sat et punkt på dagsordenen om Fuglsangsøen, når der til den tid ville være nyt.

8.

Igangværende projekter.

Springforbi Strandpark. Notat af 18.4.06 om VVM-høringen vedlægges.

Klaus Waage Sørensen forklarede i korte træk om baggrunden for projektet Springforbi Strandpark.

De eksisterende høfder trænger til gennemgribende vedligeholdelse. I forbindelse med gennemgangen heraf blev det observeret, at der ved molehovedet på en af de eksisterende moler var samlet sand, en helt lille strand. Enkelte bader på stedet. Overvejelsen i projektet er så, at hvis molen udformes anderledes kan den samle mere sand til glæde for vores gæster.

Ingeniørundersøgelser har vist, at hvis molerne udformes som et S og suppleres med et undersøisk stenrev, vil de på den pågældende kyst samle sand.

Denne ide blev herefter drøftet mellem skovdistriktet, Kystdirektoratet, der er myndighed på søterritoriet og Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen ville gerne have, at der blev udarbejdet en VVM-undersøgelse for at have alle virkninger af projektet undersøgt og beskrevet. I forbindelse med strandparken i Skodsborg blev der ikke lavet VVM-undersøgelse.

De eksisterende moler går ca. 25 meter ud i vandet. Det projekt, der nu ligger i forslag går ca. 50 meter ud i vandet og har så dertil et undersøisk stenrev. (Powerpointdias vist ved mødet vedlagt som bilag 2.)

Sagen fylder meget i pressen lige nu, hvor høringsfasen for VVM-undersøgelsen netop er afsluttet.

Den grundlæggende tanke i projektet er, at når vi alligevel skal renovere kystsikringen for ca. 20 mio. kr. , så kan vi ved at ”tænke os om” og for en marginal merbetaling, give vores gæster en bedre betjening.

Jeppe Aagaard Andersen spurgte til, om distriktet havde overvejet andre moletyper, f.eks. en dobbeltrække af pæle med ris imellem. Ifølge hans erfaringer samler denne type rigtig meget sand, men det er svært at regne på.

Klaus Waage Sørensen svarede, at denne kyst er vanskelig, fordi den falder ret brat. Distriktet var ikke selv eksperter, men havde tillid til COWI som rådgiver og til Kystdirektoratets vurderinger.

Hans Nielsen fremførte, at Springforbi promenade p.t. er den eneste i Storkøbenhavn, hvor man fredfyldt kan gå og se ud over Øresund. Det fandt han i sig selv indebar en meget stor kvalitet. Hvis der anlægges moler vil man ikke længere kun se havet, men også et skæmmende anlæg ud i vandet. Desuden påpegede han, at der er tale om en erosionskyst, hvorfor det ikke er oplagt at lave sandstrand her, da det ødelægger kystlandskabet.

Hans Nielsen stillede desuden spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er behov for mere sandstrand omkring København, da der i løbet af de senere år er sket en voldsom udbygning af strande/bademuligheder på Amager og i Københavns Havn og at der nu er planer om en strand i Svanemøllebugten.

Han fremførte endvidere, at der er behov for ca. 600 parkeringspladser på de grønne arealer i baglandet, hvis betjeningen skal være nogenlunde den samme som ved Charlottenlund. Han fandt at dette var uholdbart, og at området allerede er meget besøgt som picnicområde, hvilket medfører store parkeringsproblemer.

Den p-plads, som distriktet har foreslået mellem Strandvejen og banen vil være synlig helt inde fra Svanekæret i Dyrehaven og fra Kystbanen. Han fandt ikke, at den oprindelige plan om, at Dyrehaven skulle gå helt ud til Øresund, vekslende mellem skov og slette ville blive opfyldt med etablering af en parkeringsplads, der vil stå tom de fleste dage om året.

Endelig sagde Hans Nielsen, at DN påtænker at rejse fredningssag for området, for at sikre landskabet i Springforbiplanen.

Hans Nielsen afsluttede sit indlæg med at sige, at borgerne i Taarbæk samler underskrifter mod projektet. De er ikke imod flere mennesker i området, men imod det foreslåede unaturlige møde mellem skov og strand.

Vibeke Peschardt fandt, at det sandsynligvis er de borgere der har sundudsigt, der er imod projektet, mens borgerne fra baglandet, gerne ser projektet fremmet.

Hans Nielsen anbefalede i stedet, at udbygge stranden ved Bellevue, hvor DN har offentliggjort et forslag til projekt. Her vil stranden blive af en bedre kvalitet, den vil blive større og der findes offentlig transport dertil.

Vibeke Preisler nævnte, at også projektet ved Bellevue har sine ulemper.

Klaus Waage Sørensen takkede for indlægget og orienterede om den videre proces. Høringssvarene samles for øjeblikket af Kystdirektoratet, hvorefter de vil blive sendt til skovdistriktet. Når de foreligger vil skovdistriktet drøfte med Lyngby-Taarbæk Kommune, hvad der videre skal ske.

Brugerrådet tog orienteringen om Springforbi Strandpark til efterretning.

Som bilag til dagsordenen var udsendt et forslag til udvidelse af parkeringspladsen ved Springforbi. Klaus Waage Sørensen gennemgik papiret i hovedtræk.

Planen er, at en lille uautoriseret parkeringsplads mod nord (en gammel gårdsplads fra et nedrevet hus) nedlægges. Herudover friholdes en udsigtskile fra Springforbiporten til Øresund. Der oprettes nye parkeringsområder nordvest for Tvendehus og helt sydligt på den eksisterende plads. Desuden udnyttes striben tættest mod banen mere effektivt gennem en omlæggelse.

Det indgår desuden i planen at nedlægge Springforbivej og i stedet gennemføre en handicapvenlig undergang under banen ind i Dyrehaven til erstatning for den nuværende trappe. Trappen er fjernet på det stykke fra banen og ind mod skoven.

Jeppe Aagaard Andersen fortalte, at Springforbi p-plads bruges som et undervisningseksempel på, hvor flot en parkeringsplads kan passes ind i naturen, uden at virke dominerende. Personligt så han gerne lidt flere træer på bekostning af nogle få p-pladser på den nye parkeringsplads, end der var lagt op til på skitsen.

Klaus Waage Sørensen berettede, at opgaven med at tegne den nye parkeringsplads var givet til en landskabsarkitekt, der havde fået i opdrag at se på kvaliteterne på den gamle parkeringsplads, og videreføre disse i udvidelsen. Påpegede desuden, at udvidelse af parkeringspladsen er helt uafhængigt af Strandparksprojektet.

Hans Nielsen fremførte, at der her var tale om et helt andet projekt end det der lå i forslaget til fremtidig landskabsplan for Springforbi fra 1997. Han kunne ikke anbefale parkeringspladsen, da han mente den vil kunne ses helt fra Svanekæret og fra Kystbanen, og da der ikke ville være behov for den i hele vinterhalvåret.

Klaus Waage Sørensen svarede, at udsigtskilen er den samme som i 1997-projektet. Parkeringspladsen bliver i forbindelse med udvidelsen tilplantet i samme struktur som i dag. Byggeansøgning ligger p.t. til godkendelse hos kommunen, der også er ejer af Springforbivej.

Peter Günter orienterede om, at amtets dispensation fra strandbeskyttelseslinien for det pågældende projekt var blevet påklaget af DNs lokalkomité.

Der var ikke supplerende spørgsmål eller kommentarer til projektet vedr. fjernelse af rensningsanlægget i Søllerød Kirkeskov.

Hans Nielsen spurgte til status for Plejeplan for Mølleåen, om den kunne forventes i høring inden sommerferien.

Peter Günther svarede, at planen næppe kom i høring inden sommerferien. Der er aftalt et møde mellem myndighederne medio maj.

9.

Lokale miljøinitiativer.

Bilag.

Klaus Waage Sørensen orienterede kort om, at puljen vedr. lokale miljøinitiativer nu var i gang, og anbefalede brugerrådets medlemmer at overveje, om der heri lå tilskudsmuligheder til nogle af deres aktiviteter.

Brugerrådet tog orienteringen til efterretning.

10.

Eventuelt.

Klaus Waage Sørensen orienterede om et uheldstilbud, der havde været på skovdistriktet. En dreng var ved Holtekollen faldet ned i et hul gennem et gammelt, mørt trædæk. Han havde hængt fast i sin anorak ved halsen. Drengen var gudskelov sluppet uskadt fra faldet.

Området blev med det samme spærret af.

Sagen har været drøftet med Holte skiklub, der ejer banen, og det er aftalt, at klubben fjerner hele installationen.

Klaus Waage Sørensen nævnte endvidere, at der her i foråret, i forbindelse med tøbruddet, er kommet en del klager over ryttere fra andre publikummer.

Klagerne omhandler det forhold, at rytterne rider udenfor ridestierne, og dermed ødelægger både veje og gangstier.

Henrik Troels-Smith medgav, at det kunne være et problem med opredne veje i marts-april.

Brugerrådet drøftede frem og tilbage, hvilke muligheder der evt. kunne være for at løse konflikterne mellem ridende og ikke-ridende. Klaus Waage Sørensen slog dog fast, at det på ingen måde kunne komme på tale at forbyde ridende adgang til Dyrehaven i en periode.

Flere af brugerrådets medlemmer ønskede de gældende rideregler sendt ud sammen med referatet.

Henrik Troels-Smidt gav tilsagn om, at han i god tid inden næste års tøbrud, ville skrive en artikel til et relevant rideblad om de særlige hensyn ryttere bør tage til veje og stier i tøbrudsperioder. Klaus Waage Sørensen takkede for tilsagnet.

11.

Næste møde.

Næste møde blev aftalt til d. tirsdag d. 26. september kl. 13.00.