Referat fra fire ture om urørt skov på Naturstyrelsen Hovedstaden

12-10-2018

Naturstyrelsen har gennemført fire ture, hvor styrelsen vil orientere om, hvilke ændringer det vil medføre, at Pinseskoven, Chalottenlund skov, Jægersborg Hegn m.m. og dele af Rude skov er udpeget til at blive urørt skov eller andet biodiversitetsskov. Der har været en god opbakning med talstærkt fremmøde fra borger på alle lokaliteterne. Nedenstående kan man finde referatet fra de bemærkninger der er givet til Naturstyrelsen på de fire lokaliteter.

I henhold til Naturpakken fra 2016 skal Naturstyrelsen udpege 10.000 ha urørt skov (6.700 ha løvskov og 3.300 ha nåleskov) samt 3.300 ha anden biodiversitetsskov. Udpegningerne har haft fokus på at sikre eksisterende biodiversitet. Forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har bidraget med forskningsbaseret rådgivning. Miljø- og Fødevareministeriet har september 2018 offentliggjort hvilke skove, som ministeriet har udpeget til hhv. urørt skov eller anden biodiversitetsskov.

Hovedformålet med udpegningen er beskyttelse og fremme af biodiversiteten, men der skal og vil også blive planlagt og forvaltet i forhold til andre hensyn som f.eks. friluftsliv og fortidsminder.
Naturstyrelsen skal udarbejde Forvaltningsplaner for de udpegede skove, og planen for Pinseskoven samt Charlottenlund Skov, Jægersborg Hegn og Ravneholmene og Rude Skov skal udarbejdes i efteråret 2018.

Referat fra Pinseskoven d. 5. okt. 2018

Referat fra offentligt informationsmøde 5/10 2018 for Pinseskoven
Hovedstaden J.nr. NST-219-00039
Mødedeltagere: 15 borgere samt Emil Johansen, Sven Norup, Peter Søland og Kim Søderlund fra Naturstyrelsen

Kim Søderlund bød velkommen og fortalte om formålet med mødet.

Dette møde er startskuddet og formålet er:

At informere om:

Udpegningen
Processen med at udarbejde Forvaltningsplanerne
Retningslinierne for driften/forvaltningsplanerne

For Pinseskoven gælder at skoven er udpeget til urørt skov. Det vil betyde at skovdriften (fældning af træer for at tjene penge) ophører - med udgangen af 2026.
Det overordnede formål med hugst i skove udpeget til urørt skov i de kommende 8 år er at sikre, at Naturstyrelsen lever op til de økonomiske forudsætninger for udpegningen jf. Naturpakken. I denne fase udtages den mest værdifulde vedmasse samtidig med, at bevoksningerne gøres mindre homogene med henblik på større variation i skovenes struktur. Det er forventningen, at antallet af mulige levesteder/nicher derved forøges, og dermed forøges potentialet for biodiversiteten.

Værdien af vedmassen i Pinseskoven er begrænset, så hvis der frem til 2026 skal fældes træer i skoven, så vil det antagelig primært være for at gøre skoven mindre homogen og skabe større lysninger.
Fra 1.1 2027 skal skoven overlades til fri dynamik, dog er fældning af træer mulig, hvis det står i Forvaltningsplanen. Det vil typisk være for at sikre:

friluftsliv og sikkerhed, beskyttelse af fortidsminder eller entydigt biologisk formål fortsat mulig.
Skovgræsning og begrænset naturpleje herunder bekæmpelse af invasive arter (f.eks. bjørneklo og rynket rose).
Fokus på sikring af levesteder for kendte forekomster af truede arter i tilbagegang.
Vedligeholdelse og opførelse af nye friluftsfaciliteter mulig efter konkret vurdering.

I Forvaltningsplanen vil styrelsen have fokus på at fremme mulighederne for gunstig bevaringsstatus for områdets Natura 2000 udpegningsgrundlag og beskytte de arter, som var baggrunden for, at netop Pinseskoven blev udpeget.
Naturstyrelsen har en begrænset bevilling til naturplejen i de udpegede skove, og lige som udpegningen af skovene blev foretaget efter national prioritering bliver tildelingen af midler til naturplejen også foretaget efter national prioritering. Mange biologer peger på at græsning er vigtig eller afgørende. I relation til Pinseskoven er det ikke usandsynligt, at der kan prioriteres midler til græsning; men det er ikke afgjort endnu.

Så oplagte spørgsmål / centrale beslutninger i den kommende tid:

Skal man sikre en mere intensiv græsning på et større areal?
Er der behov for målrettet naturpleje aht. nogen arter – og er der råd til det?
Skal skoven bare overlades til urørt skov 1.1 2019 uden hugster?

På turen rundt i skoven drøftedes ovenstående problemstillinger, og konkret drøftedes de langsigtede effekter af græsning i skoven, idet der har været græsset i dele af skoven i ca. 20 år, så det var tydeligt at se landskabelige forskelle inden og uden for hegnet.

Den kommende proces: Forvaltningsplanen drøftes på et særskilt med brugerrådet den 23.10 2018. På baggrund af dette møde går styrelsen så i gang med at udarbejde Forvaltningsplanen.

Hvis man har gode råd eller ønsker, så skal man sende dem til Naturstyrelsen Hovedstaden – helst på E-mail til Obfuscated Email og inden den 26.10 2018.
Men det er ikke sidste chance for indflydelse, idet Forvaltningsplanen vil komme i offentlig høring – via hjemmesiden – antagelig lige inden 1.1 2019.

Referat Charlottenlund Skov d. 8 oktober 2018

Mødedeltagere: 50 borgere samt Emil Johansen, Erik Buchwald, Steen Bjarke Hansen, Peter Søland og Kim Søderlund fra Naturstyrelsen

Kim Søderlund bød velkommen og fortalte om formålet med mødet.

For Charlottenlund Skov gælder at skoven er udpeget til anden biodiversitetsskov. Det vil betyde at:

Skovdriften fortsætter med nedsat produktion og fokus på naturpleje og bevarelse af de gamle ege
Særlig fokus på sikring af levesteder for kendte forekomster af truede arter i tilbagegang f.eks. billen Ampedus hjorti, som er knyttet til gamle egetræer.
Opretholdelse af hjemmehørende træer ved naturlig foryngelse  Vedligeholdelse og opførelse af nye friluftsfaciliteter mulig efter konkret vurdering

Naturstyrelsen har en begrænset bevilling til naturplejen i de udpegede skove, og lige som udpegningen af skovene blev foretaget efter national prioritering bliver tildelingen af midler til naturplejen også foretaget efter national prioritering. Mange biologer peger på at græsning er vigtig eller afgørende. I relation til Charlottenlund Skov er sandsynligheden for at der kan prioriteres midler til græsning meget lille, men det er ikke afgjort endnu.

På turen rundt i skoven drøftedes ovenstående problemstillinger, og konkret drøftedes stier, naboer og gamle træer.

Borgerne gjorde bl.a. opmærksom på følgende:

Hovedstierne, som er tørre i våde perioder, bør være nemmere at finde og følge, så man ikke havner i et mudderhul på en trampesti.
Der ønskes bedre oprydning efter fældninger – navnlig skal trampestierne også genskabes.
Slåning af sletter med fjernelse af det slåede græs.  Mange skovgæster sætter pris på sletter med velslået græs som giver gode opholds og lege muligheder.
Slåning af brændenælder bør prioriteres nogen steder – også aht biodiversiteten.
Genskab sø tæt på Skovriderkroen.  Hold gravhøjene fri for træer opg buske med hyppigere slåninger.  At de var glade for forsthaven og den ekstra variation, den giver. Dog var der ikke tilfredshed med en ret ny praksis med mere intensiv slåning af brede rabatter langs stier i forsthaven.
Novafos vil gerne drøfte , om dele af skoven kan bruges til overflade bassin ved ekstreme regnskyl.
Mange naboer smider haveaffald ind i skoven

Den kommende proces: Forvaltningsplanen drøftes på et særskilt med brugerrådet den 23.10 2018. På baggrund af dette møde går styrelsen så i gang med at udarbejde Forvaltningsplanen. Hvis man har gode råd eller ønsker, så skal man sende dem til Naturstyrelsen Hovedstaden – helst på E-mail til Obfuscated Email og inden den 26.10 2018.

Men det er ikke sidste chance for indflydelse, idet Forvaltningsplanen vil komme i offentlig høring – via hjemmesiden – antagelig lige inden 1.1 2019.

Referat Jægersborg Hegn m.m. d. 9. oktober 2018

Mødedeltagere: 25 borgere samt Erik Buchwald, Steen Bjarke Hansen, Torben Christiansen, Peter Søland og Kim Søderlund fra Naturstyrelsen

Kim Søderlund bød velkommen og fortalte om formålet med mødet.

For Jægersborg Hegn gælder, at skoven er udpeget til urørt skov. Det vil betyde, at skovdriften med fældning af træer for at skaffe indtægter ophører med udgangen af 2026.

Det overordnede formål med hugst i skove udpeget til urørt skov i de kommende 8 år er at sikre, at Naturstyrelsen lever op til de økonomiske forudsætninger for udpegningen jf. Naturpakken. I denne fase udtages den mest værdifulde vedmasse samtidig med, at bevoksningerne gøres mindre homogene med henblik på større variation i skovenes struktur. Det er forventningen, at antallet af mulige levesteder/nicher derved forøges, og dermed forøges potentialet for biodiversiteten.

Herefter skal skoven overlades til fri dynamik, dog fældning aht. friluftsliv og sikkerhed, beskyttelse af fortidsminder eller entydigt biologisk formål
Skovgræsning og begrænset naturpleje herunder bekæmpelse af invasive arter er mulig
Fokus på sikring af levesteder for kendte forekomster af truede arter i tilbagegang
Vedligeholdelse og opførelse af nye friluftsfaciliteter mulig efter konkret vurdering.

Naturplejen ved græsning er oplagt, fordi der er mange sjældne og truede arter i skoven og i selve Dyrehaven, som vurderes at få stor gavn af et større område med lysåben skov med mange gamle ege.

Naturstyrelsen har en begrænset bevilling til naturplejen i de udpegede skove, og lige som udpegningen af skovene blev foretaget efter national prioritering, bliver tildelingen af midler til naturplejen også foretaget efter national prioritering. Mange biologer peger på at græsning er vigtig eller afgørende. I relation til Jægersborg Hegn er sandsynligheden for, at der kan prioriteres midler til græsning meget stor, så det giver god mening at drøfte, hvordan græsningen kan realiseres med respekt for områdets friluftsliv.

På turen rundt i skoven drøftedes ovenstående problemstillinger.

Naturstyrelsen oplyste bl.a. at:

fældningerne skal sikre mere variation i skoven og navnlig at bøgen og æren (ahorn) bliver mindre dominerede.
At man antagelig ikke må fælde løvtræer ældre end 150 år i overgangsperioden (antagelig skyldes at de centrale retningslinier ikke er endelige endnu)
At der er flere muligheder for, hvordan græsningen kan gennemføres i Jægersborg Hegn: skoven kan blive en ligeværdig del af Dyrehaven (dyrt i hegn og drift) eller man udvælger dele af hegnet til græsning med krondyr – eller heste eller kreaturer. Større folde med kreaturer og heste vil påvirke friluftslivet betydeligt – f.eks. vil man ikke kunne ride i en fold med vilde heste.

Borgerne gjorde bl.a. opmærksom på følgende:

Mange sætter pris på at skovvejene fortsat vil kunne vedligeholdes og bruges. Nogen så det som en fordel, hvis de blev smallere og mere intime, mens andre forudså, at smalle stier gav problemer mellem de forskellige brugere.
Der blev spurgt til vedligeholdelse og formidling af parforcejagtsystemets veje – og her oplyste Naturstyrelsen, at disse vil blive opretholdt og vedligeholdt.
Naturstyrelsen oplyste som svar på spørgsmål, at hvis græssende dyr ikke sørgede for at holde fortidsminder fri for opvækst af træer og buske, så ville Naturstyrelsen sikre, at det sker ved f.eks. manuel nedskæring med motorsav eller kratrydder.
Oplevelsesmæssig variation i hele området bør tillægges værdi, dvs det måske er det en større oplevelse, at skoven ikke bliver en del af dyrehaven.

Den kommende proces: Forvaltningsplanen drøftes på et særskilt med brugerrådet den 23.10 2018. På baggrund af dette møde går styrelsen så i gang med at udarbejde Forvaltningsplanen.

Referat Rude Skov d. 10. oktober 2018

Mødedeltagere: 40 borgere samt Emil Johansen, Erik Buchwald, Peter Søland og Kim Søderlund fra Naturstyrelsen

Kim Søderlund bød velkommen og fortalte om formålet med mødet.

For Rude Skov gælder, at 317 ha af skovens 580 ha er udpeget til anden biodiversitetsskov.

Det vil betyde at:

Skovdrift fortsætter i et vist omfang, men med nedsat produktion. Primær fokus vil være på naturpleje og bevarelse af f.eks. gamle ege.
Særlig fokus på sikring af levesteder for kendte forekomster af truede arter f.eks. blank gæstemyre, som er globalt truet. Den er tilknyttet tuer af rød skovmyre og dermed også en væsentlig andel nåletræer.
Fremme variationen i hjemmehørende træer, fremfor oversøiske træer.
Vedligeholdelse og opførelse af nye friluftsfaciliteter er fortsat muligt efter konkret vurdering.

Naturstyrelsen har en begrænset bevilling til naturplejen i de udpegede skove, og lige som udpegningen af skovene blev foretaget efter national prioritering bliver tildelingen af midler til naturplejen også foretaget efter national prioritering. Mange biologer peger på at græsning er vigtig eller afgørende. I relation til Rude Skov er sandsynligheden for at der kan prioriteres midler til græsning lille, men det er ikke afgjort endnu.

På turen rundt i skoven drøftedes ovenstående problemstillinger.

Der var konkrete drøftelser ved:

Ældre bevoksning af løvtræ – primært bøg, hvor der står 15
overstandere/ha, som er det minimum, som skal efterlades fremover ved ”høst” i gamle bevoksninger. Her oplystes også, at der ikke fremover må fældes træer ældre end 200 år i anden biodiversitetsskov.
Moser, som havde været drænet i gamle dage for at producere gran, og hvor granen indenfor de sidst 5-10 år var fjernet igen og dræningen stoppet, så moserne nu var under gendannelse.
Bevoksning af rødeg, som vil blive afviklet efterhånden som kævlerne sælges. Rødeg er fra USA og spreder sig næsten ikke af sig selv, så den vil ikke blive bekæmpet, men gradvis udfaset.
Bevoksning af douglasgran. Igen en art fra USA, som ikke optræder invasivt eller problematisk for truede arter, men tilføjer variation. Træerne kan blive høje (og flotte som landskabsoplevelse) og stabile og derved medvirke til et godt og stabilt skovklima. Da ørne og andre rovfugle desuden ofte foretrækker store nåletræer til reden forventes en vis andel douglas og andre nåletræer bevaret i skoven.
Mulighederne for at etablere lysåben natur på ikke våde biotoper blev også drøftet. Det kan f.eks. være relevant i relation til truede sommerfugle.
På et konkret spørgsmål oplystes, at formålet med anden biodiversitetsskov er at beskytte og gavne truede og sjældne arter; og ikke at maksimere biodiversiteten

Den kommende proces: Forvaltningsplanen drøftes på et særskilt møde med brugerrådet den 23.10 2018. På baggrund af det møde går styrelsen så i gang med at udarbejde Forvaltningsplanen.