Referat af møde i Brugerråd Syd d. 7. november 2006

1.

./.

Orientering om igangværende projekter

Pressemeddelelse vedlagt.

Københavns Nyere Befæstning:

Klaus Waage Sørensen fortalte, at der netop er givet tilsagn om i alt 175 mio. kr. til Københavns Nyere Befæstning. De 100 mio. kr. er givet af Realdania-fonden, 50 mio. kr. fra Miljøministeriet og 25 mio. kr. fra Kulturministeriet. Beliggenhedskommunerne vil evt. supplere med yderligere midler, dette er dog ikke helt afklaret endnu.

Der blev holdt pressemøde med offentliggørelse af projektet d. 21. september. Projektet er derfor i sin helt spæde begyndelse, men vil omfatte forter, søbatterier, Vestvolden o.l.

Klaus Waage Sørensen fortalte, at de næste par måneder vil gå med at få projektorganiseringen på plads. Herefter vil der blive mulighed for interesserede til at foreslå og indmelde projekter. Der skal sandsynligvis tænkes i medfinansiering fra forslagsstillerne.

Mølleåprojektet under miljømilliarden:

Waage Sørensen fortalte, at i forbindelse med finanslovsaftalen for 2007, var miljømilliarden blevet til 558 mio. kr. (den resterende del bruges bl.a. til luftforurening). Der er udpeget i alt 11 potentielle, større indsatsområder, hvor der skal undersøges nærmere om mulighederne for at sikre bedre og renere vand. Det ene projekt er Mølleåen. Der arbejdes med en tanke om at fordoble gennemstrømningen i Mølleåen, oprense mølledammene o.l. Miljømilliarden skal bruges indenfor en tidshorisont på tre år. Der nedsættes sandsynligvis en følge- eller styregruppe til projektet, dvs. at det fremover ikke vil være brugerrådsstof, bortset fra som orientering om, hvad distriktet i øvrigt deltager i.

Brugerrådet tog orienteringerne til efterretning med bemærkninger om, at det var store, spændende projekter.

2.

./.

Golfbanen

Seneste projektskitse vedlagt.

Klaus Waage Sørensen sagde indledningsvis, at Brugerrådet havde set dele af golfbaneanlægget, bl.a. 9 hullers banen, på den indledende ekskursion. Planen var oprindeligt, at denne del af banen skulle have været åbnet til foråret, når græsset springer ud. Men pga. distriktets stop i de videre anlæg før der er enighed om omfanget, bliver området ikke klar til tilsåning med græs. Distriktet har også stoppet anlæg af 18 hullers banen, da den tiloversblevne jord fra 9 hullers banen skal anbringes på 18 hullers banen. Han regnede med, at anlægsarbejdet kunne genoptages i løbet af en måneds tid.

Waage Sørensen informerede endvidere om, at det tidligt i processen stod klart, at det var svært at koordinere mellem 3 parter – distriktet som lodsejer, Vej & Park, Københavns Kommune samt Plan & Arkitektur, Københavns Kommune. Det er aftalt, at alle tilladelser søges af distriktet, så parterne ikke spilles ud mod hinanden. Ove Løbner bekræftede, at denne ordning fungerer smidigt og hensigtsmæssigt.

Afslutningsvis fortale Waage Sørensen, at der er klaget til ministeren over at udlejer er vanskelig. Han forventede dog ikke, at der skete mere i den sag.

Såfremt parterne ikke når til enighed, vil næste skridt være en opsigelse af lejer.

Michael Grell fandt det vigtigt, at gældende vilkår overholdes og det øvrige Brugerråd bakkede op om dette.

Brugerrådet anbefalede endvidere, at lysene på Driving Range fjernes eller dæmpes meget.

Klaus Waage Sørensen orienterede herefter om, at golfinvestor har sat et betalingsanlæg op på p-pladsen. Det står nu færdigt, men distriktet har bekendtgjort, at det ikke må tages i brug, da der i fredningskendelsen står, at arealet skal kunne bruges til gratis parkering af Bellacentret i forbindelse med større udstillinger.

Waage Sørensen har overfor golfinvestor tilkendegivet, at distriktet er indstillet på at støtte en ansøgning til fredningsnævnet om, at det er plejemyndigheden, der fastsætter parkeringstaksten. Han fandt, at hvis der inden da var etableret gratis parkering ved Selinevej – så folk, der ønsker at komme i naturen kan parkere gratis – så er der ingen problemer i, at golfbanen er i konkurrence med betalingsparkering ved Fields og Bellacentret.

Thorbjørn Stoltze spurgte til, om der kunne laves særlige regler for gratis parkering i forbindelse med større arrangementer på Vestamager. Waage Sørensen fandt ingen problemer heri, hvis ikke det kolliderer med større golf- og/eller udstillings-aktiviteter.

Birk Jakobsen fastslog, at det vigtigste er, at der fortsat kan være gratis parkeringspladser til naturgæsterne.

3.

LIFE-projektet.

Sven Norup indledte med at fortælle, at Naturstyrelsens LIFE-ansøgning om strandenge var godkendt i EU. Projektet er budgetteret til 10,7 mio. kr., hvoraf de 5,3 kommer fra EU. Ca. halvdelen af projektets volumen ligger på Vestamager.

Konkret er der søgt om følgende på Vestamager:

• Rydning af krat og birkeskov ca. 240 ha .
• Etablering af et net af kunstrævegrave (30 stk.), således at gravene er der, når rævene vender tilbage efter tilbagegang som følge af skab.
• Stemmeværker til at styre vandstanden på arealerne.
• Formidling. Nyanlæg af stier og et fugleobservationsskjul.

Myndighedsbehandlingen er næsten afsluttet. P.t. er det for vådt til at arbejde, men distriktet/entreprenører vil være i gang næste gang der er møde i Brugerrådet.

4.

Ammunitionsrydning.

Klaus Waage Sørensen fortalte, at regeringen har besluttet at sende 350 mand til Afghanistan for at rydde miner. Konsekvensen heraf vil være, at rydning af arealer i forbindelse med Ørestaden, golfbanen og Vestamager går fuldstændig i stå.

Der foreligger endnu ikke noget endeligt, men skovdistriktet har fået tilsagn fra Forsvarskommandoen om, at Forsvaret vil nedsætte rydningskravet. Den foreliggende aftale, der er underskrevet af forsvarsministeren og miljøministeren tilkendegav, at rydningen af Vestamager skulle være afsluttet i 1993.

Der udestår nu, at en samling soldater sendes ud på arealerne, hvor de markerer granater o.l. som er synlige med det blotte øje. Herefter vil disse bliver fjernet og arealerne frigivet til overfladefærdsel. Ved anlæg eller arbejder i jorden skal der fortsat ryddes.

Det er distriktets håb, at vi i løbet af 1-2 år kan åbnes hele terrænet for færdsel til fods, bortset fra det lukkede reservat.

Brugerrådet glædede sig over, at den langvarige sag om ammunitionsrydning af arealerne nu endelig så ud til at finde en afslutning.

5.

./.

Lokale miljøinitiativer

Bilag.

Klaus Waage Sørensen orienterede om, at der i Miljøministeriet findes en lille pulje til lokale miljøinitiativer. De forslag, der ligger indenfor distriktets geografiske område bliver distriktet hørt om. Pengene tildeles fra Naturstyrelsen, centralt.

Som bilag var medsendt en liste over hvilke projekter der var søgt om indenfor distriktets område, og hvilke, der havde fået tilsagn. Der er vide rammer for tilskudsmuligheder, også for organisationer i Brugerrådet, til at iværksætte mindre projekter ad denne vej.

Yderligere oplysninger på Naturstyrelsens hjemmeside: www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/Lokale_miljoeinitiativer

6.

Brugerrådenes fremtid

Som indledning til dette punkt fortalte Klaus Waage Sørensen , at der i Naturstyrelsen har været en del debat om brugerrådenes fremtid , set i lyset af, at strukturen i hele Miljøministeriet ændres som følge af kommunalreformen.  Der vil fremover være 6 Landsdelscentre (hvoraf Jægersborg hører under Frederiksborg Landsdelscenter), 7 miljøcentre, der skal betjene offentlige myndigheder og større forurenende virksomheder (Jægersborgs nærmeste Miljøcenter kommer til at ligge i Roskilde). Det borgerrettede arbejde forbliver på skovdistrikterne.

Der har været forslag fremme om, at skovdistrikterne fremover skulle have kommunale kontaktråd. Foreløbig har skovdistrikterne enstemmigt sagt, at Brugerrådene bør opretholdes, og at der bør gives frihed i forhold til, hvordan samarbejdet med kommunerne organiseres.

Det ser ud til, at Brugerrådene opretholdes, mens det endnu er usikkert, hvordan det lander omkring de kommunale, grønne råd.

Waage Sørensen spurgte afslutningsvis Brugerrådet om, hvad de mente.

Birk Jacobsen fremførte, at den store forandring er den kommunale ændring. Han fortalte, at han sidder i Brugerrådene på Jægersborg og Københavns distrikter. De kommunale repræsentanter vælges, blandt de, der har interesse i området. Hertil bemærkede Waage Sørensen, at der havde været forslag fremme om, at der ikke længere burde være kommunalt udpegede medlemmer i Brugerrådet.

Michael Grell fandt, at Brugerrådet har fungeret godt og har haft den rigtige sammensætning. DOF vil gerne sidde i flere end de 3-4 brugerråd, de p.t. sidder i på landsplan. Kommunerne får nu langt flere opgaver på natur- og miljøområdet – derfor synes DOF det er vigtigt med fokus på området i kommunale grønne råd. Brugerrådene for skovdistrikterne og de kommunale, grønne Råd supplerer hinanden fint.

Birk Jacobsen sagde, at Friluftsrådet er enige, og at de lokalt gør et stort arbejde for at bakke op om de grønne råd.

Bertel Riber sagde, at Dragør Kommune nok var atypisk, men på grund af meget lille andel natur, vil der nok ikke blive nedsat et grønt råd hos dem. Der er indgået en samarbejdsaftale med Tårnby Kommune, så arbejdet på naturområdet fremover varetages af Tårnby.

Afslutningsvis sagde Ove Løbner, at der fortsat vil være et grønt råd i Københavns Kommune efter 1. januar. København har hidtil haft et Grønt Råd, i deres egenskab af Amt, dette overgår nu til kommunedelen.

Brugerrådet konkluderede, at sammensætningen i dette Brugerråd var velfungerende, og man så ingen grund til at ændre på repræsentationen som følge af kommunalreformen.

7.

./.

www.minbedstenatur-oplevelse.dk

Bilag

Klaus Waage Sørensen fortalte, at der på Naturstyrelsens hjemmeside er oprettet et site, hvor almindelige brugere, kan gå ind og fortælle om deres bedste naturoplevelse, således at andre evt. kan blive inspireret. Opfordrede Brugerrådets medlemmer til enten selv at skrive på sitet eller at deres baglande i organisationerne bruger det.

Niels Egebjerg ville tage dette med tilbage til sit bagland.

8.

./.

Store arrangementer på arealerne.

Bilag.

Klaus Waage Sørensen indledte punktet med at sige, at det var taget med for sammen med Brugerrådet at drøfte, hvilken kurs skovdistriktet skal vælge, når der fra forskellig side søges om at lægge store arrangementer på distriktets arealer. Fandt, at det var et positivt problem, at Vestamager nu er så kendt, at flere gerne vil benytte arealerne.

Det sidste eksempel på et større arrangement var Middelalderfestivalen i juli, der ikke blev så stor en publikumssucces, som arrangørerne gerne havde set. Sven Norup supplerede, at vejret i de dage nok næsten var for godt. Konkret gik der adskillige mænd og kvinder rundt i middelalderdragter og en af hovedattraktionerne var, at deltagerne genspillede slaget i Estland fra 1219. Der deltog flere hundrede, klædt i gamle kostumer, med håndsmedede sværd m.v.

Distriktets bevæggrund for at lægge arealer til dette projekt var at lokke folk på Vestamager, folk, som vi normalt ikke ser. Der var kun ca. 10.000 tilskuere, hvilket gav arrangementet et kæmpeunderskud. Sven Norup var dog overbevist om, at mange af de ca. 10.000 tilskuere ikke havde været på arealerne tidligere.

I forhold til det konkrete arrangement, var det distriktets vurdering, at det var så sent på sæsonen, at arealerne ikke tog skade, og at ynglefuglene ikke blev generet (arrangementet var efter indstilling fra distriktet blevet flyttet fra påsken i april).

Sven Norup fortalte endvidere, at han først på efteråret havde givet tilladelse at afholdelse af en storbypicnic, herunder tilladelse til at opstille to små scener. Det regnede, så der deltog kun ca. 1000, hvilket var heldigt. De opstillede scener var alt for store, hvilket uden tvivl skyldtes en kommunikationsbrist mellem distriktet og arrangøren.

Waage Sørensen sagde, at hvis udgangspunktet er som i Dyrehaven, så gives der som regel ikke begrænsninger på deltagerantallet – v. Eremitage-løbet sættes dog et maksimum på 16.000 løbere, hvilket på en solskinsdag giver ca. 30.000 personer inkl. tilskuere. I Dyrehaven. Trafikken omkring Dyrehaven bryder sammen – det er grundlæggende det, der sætter grænserne. Og omgivelsernes tålegrænser er væsentligt lavere end naturens tålegrænse.

Ved Hubertusjagten er der få deltagere, men mange tilskuere. En af de gange der var flest, blev der talt 45.000 tilskuere. Der giver reelt ikke noget problem med trafikken i lokalområdet, da publikum benytter alle porte til at komme ind og ud af denne dag.

Han fandt, at grænserne på Vestamager er væsentligt lavere end i Dyrehaven.

Thorbjørn Stoltze mente, at fredningen også lægger nogle grænser. Han foreslog, at større arrangementer alene lægges på arealer, der i fredningen er udpeget til intensivere, rekreativt brug. I tilknytning til forespørgslen om et påtænkt motionsarrangement foreslog han, at aktiviteter, der minder om anlæg, evt. kunne henvises til p-pladsen v. Bellacentret. Waage Sørensen mente ikke, at denne sondring kunne bruges, da der i fredningen alene er taget stilling til de områder, hvor friluftslivet kræver anlæg (nordpå), mens der generelt er åbnet op for fri publikumsadgang, bortset fra reservatet, sydpå.

Ove Løbner supplerede, at jo sydligere på Vestamager, jo mere hensyn skal der tages til ynglefugle – jo mere nordligt, jo flere hensyn til friluftslivet. Han fandt, at der sagtens kan laves store publikumsarrangementer på den sydlige del af arealet, hvis det blot sker udenfor fuglenes yngletid. Han så ikke noget problem i, at arealerne kunne rumme eksempelvis 30.000, men problemerne er logistikken. Foreslog, at det blev lagt op til forvaltningens beslutning, hvor og hvornår, der kunne gives tilladelse til større arrangementer, og hvornår, der skal siges nej.

Michael Grell fandt, at det er vigtigt, at arrangementer i givet fald lægges et sted indenfor fredningens hensigt. Selvom naturen er tålsom, er arealerne på Vestamager ikke så tålsomme som i Dyrehaven, hvis vi kommer udenfor stierne.

Waage Sørensen sagde, at rent praktisk, så er arealet udenfor Naturcentret det eneste, der er frigivet og ryddet for granater. Senere kunne arealet lige syd for faunapassagen være oplagt. Omkring det indholdsmæssige, så siger vi i Dyrehaven altid nej til forstærkere. Skal det samme gælde her?

Ove Løbner foreslog, at der i tilladelserne fremover blev sat krav til støjniveauet og/eller tidsrummet, hvor der f.eks. måtte spilles musik. Waage Sørensen sagde, at det erfaringsmæssigt er meget vanskeligt med støjniveauet – det overholdes sjældent og meget vanskeligt at kontrollere. Tidsbegrænsning er lettere at kontrollere.

Brugerrådet var enige om at anbefale, at der ikke bruges forstærkere på arealerne.

Til den konkrete sag, der var medsendt som bilag til punktet anbefalede Brugerrådet, at der blev sagt ja til arrangementet, men nej til aktiviteterne.

9.

Evt.

Sven Norup fortalte, at den næste udstilling til udstillingshuset er planlagt. Den skal handle om koen. Så distriktet skal ud og købe et par malkekøer, som så skal malkes hver dag. Der vil være forskellige indfaldsvinkler i udstillingen, men der vil bl.a. blive lagt vægt på koens mange forskellige funktioner, som ud over mælkeydelse er naturplejer (græsser) på Vestamager, kødproducent, mm.

Distriktet har udarbejdet et forslag til bekendtgørelse om Amager vildtreservat. Denne er sendt i ekstern høring med frist til d. 1. december.

Afslutning fortalte Sven Norup, at Københavns Amt har besluttet at rejse fredningsforslag for Saltholm, med det formål, at jagtbegrænsningerne skrives ud af fredningen men i stedet  skrives ind i vildtreservatbekendtgørelsen.

Waage Sørensen oplyste, at distriktet p.t. har et mandskabsproblem i naturvejledningen. Jes er udlånt til Zoologisk Museum, hvor han er ansvarlig for at opbygge en udstilling om Galathea Ekspeditionen og Stella har netop, med kort varsel, fået bevilget 2 måneders orlov til at passe sygt barn. Vi har allieret os med vikarer i videst muligt omfang.

Thorbjørn Stoltze bad om, at indkaldelsen til Brugerrådets møder fremover blev udsendt i lidt bedre tid, således at der er mulighed for at vende punkter med baglandet. Waage Sørensen beklagede, at dagsordenen denne gang var blevet udsendt for sent. Ville tilstræbe, at dette ikke gentog sig.

Birk Jacobsen supplerede, at dagsordenen normalt blev udsendt væsentligt tidligere.

10.

Næste møde.

Det blev aftalt, at næste brugerrådsmøde afholdes:

Torsdag d. 31. maj kl. 13.00.

Vi skal bl.a. se på blomstrende tjørn.

Punkter til dagsordenen er velkomne.