Mødet d. 10. oktober 2017

25-04-2018

Brugerrådet ved NST Kronjylland

Referat af brugerrådets møde 10. oktober 2017

Sted; Fussingø, Vasevej 7, 8920 Randers NV

Tid: KL. 13- 15

 

Til stede var:

Thorkild Danielsen, Friluftsrådet

Poul Arne Nielsen, Danmarks Jægerforbund

Peter Andersen, Syddjurs Kommune

Joy Klein, Dansk Ornitologisk Forening

Carsten Skivild, Rønde området

Finn Søndergaard, Dansk Idrætsforening

Irene Schou Kruse Pedersen, suppleant for Inger Astrup, Viborg Kommune

Jørgen Ørgård, Mols området

Hans Gæmelke, Djursland Landboforening

Peter Brostrøm, Naturstyrelsen Kronjylland

 

Afbud fra:

Otto Hansen, Danmarks Naturfredningsforening

 

 

Dagsorden:

 

A: Orientringspunkter fra Naturstyrelsen Kronjylland (NST KJY);

 

De fem Halder – det store formidlingsprojekt er finansieret af AP Møller fonden. Rådgiver til projektet er Erik Brandt Dam. Der er nu gået et år og projektet begynder så småt at tage form. Projektet skal afsluttes i 2019, noget af det sidste bliver nok det, der sker i Haldladen, hvor den mere teknologiske del af formidlingen evt. skal etableres.

Brugerrådet bliver naturligvis inviteret til diverse indvielser mv.

 

 

Nationalparkplanen er udfærdiget og har været i høring. Der er kun kommet ganske få høringssvar. Så en ny nationalparkplan er på plads, men en ny bestyrelse er endnu ikke udpeget. Ny formand er der dog fundet, det er Jørgen Blach, der afløser Erling Post. Nationalpark sekretariatet vil flytte ned i Strandhuset i løbet af 2018. Strandhuset er også tænkt ind i opsætningen omkring det nye besøgscenter.

 

Der blev spurgt til om der er problemer omkring bestyrelsens størrelse.

PEB: der er ikke nogen egentlige problemer, men det er klart at en ændring i antallet i bestyrelsen har givet lidt rynkede bryn hos de berørte organisationer. Det er en politisk beslutning hvem der skal sidde i bestyrelsen. Rådet – typisk formanden – har en plads i bestyrelsen. På den måde er det sikret at det noget større råd kan komme til orde i bestyrelsen.

Peter Brostrøm har allerede siddet i to perioder og derfor kommer han til at forlade bestyrelsen. Der bliver en del udskiftning i forbindelse med udpegningen af den nye bestyrelse, idet der udover den normale udskiftning også er et par stykker der gerne vil trække sig af personlig årsager.

 

HG: Nationalparken har egentlig bevist, at det har kørt rigtig godt og er kommet godt i gang også på de private arealer.

 

Biodiversitetsskove – et nedsat råd har været i gang med at analysere hvordan fordoblingen af Biodiversitetsskove på NST’s arealer kan/skal etableres. Arbejdet kører planmæssigt idet det forventes, at rådet inden årets udgang afleverer et kortmateriale med de udpegede områder. Disse kort skal så drøftes med muligheder for høringssvar. I 2018 skal der udarbejdes planer for hvordan NST kan skifte fra egentlig skovdrift til drift med biodiversitetsformål. Der kan komme planer, der omfatter flere måder til hvordan vi kan behandle eller klargøre arealerne, så de kan rumme størst mulig biodiversitet.

HG: Hvordan udpeger man de skove, der skal blive til Biodiversitetsskove?

PEB: Der kan være rigtig mange metoder, men vi tror på, at man vil analysere skovene og finde de arealer, der i forvejen indeholder potentialer for en øget biodiversitet. Men også forhold omkring skovdrift og publikums brug af områderne vil indgå i analysen.

FS: Gælder det for alle landsdele?

PEB: Der vil sikkert blive udpeget biodiversitet over det meste af landet?

TD: Er det skove der bliver permanent udpegede?

PEB: Det vil være udgangspunktet, at udpegningerne er for altid. Dog er det ikke en udpegning jvf. lovgivning, det er rent administrativt. Hvilket vil sige, at det rent politisk kan besluttes om udpegningen skal ophøre. Måske kan der blive tale om en justering af de hidtidige udpegninger. Hos os betyder det meget at afgrænsningerne af de forskellige områder er nemme at genkende i skoven. Den kommende udpegning bliver sikkert på større skovområder end den vi hidtil kender fra urørt skov arealerne.

FS: Kunne det være Hald ege?

PEB: Se Hald Inderø for dig, her er afgrænsningen en vej og søen, her er ikke noget at tage fejl af. Og her ved Fussingø kunne det være Hesselbjerg, der også er rimelig afgrænset.

HG: Den hidtidige udpegning - er den sket på arealer man har haft svært ved drive effektivt?

PEB: Ikke udelukkende, men nogle arealer har nok været uhensigtsmæssige i en økonomisk drift.

 

Driftsplanprocessen begynder i 2018. Vi håber at det denne gang er ganske vist. Vi har allerede påbegyndt analyser af diverse driftsgrene; landbrug, publikum, naturpleje, naturskov mv. Driftsplanen er jo en overordnet plan for hvor meget tømmer vi egentlig kan tage ud af skovene, samtidig med at vi varetager hensynet til naturværdierne og brugernes ønsker til friluftsmuligheder. Driftsplanen er en slags kontrakt mellem direktionen og den lokale chef, der sikrer en fremdrift i den retning der er aftalt. Offentlighedsfasen er vigtig og der vil være rig mulighed for at komme til orde og drøfte lokale udfordringer. Vi sigter efter, at afholde lokale møder i forbindelse med de større områder; Mols – Kalø, Fussingø, Hald – Viborg. Møderne kan gerne ske med lokal forankring i form invitation fra foreninger.

 

 

B: Lukning af veje - køreveje og offentlige veje.

Finn Søndergaard har bedt om at vi orienterer om; ”Lukning af veje - køreveje og offentlige veje Jfr. de ændringer der er sket i Indskovene ved Fussingø.​ Måske er der sket lukninger rundt om på hele enheden med en eller anden begrundelse? Hvis ikke, hvorfor så alene i skovene ved Fussingø? Indskrænket adgang til og på arealerne kan det vel ikke være. Men tilgængeligheden er blevet anderledes”.

 

Lukning af veje omkring Fussingø. Vi har lukket to vejforløb, der tidligere var offentlige grusveje, der løb gennem Indskovene ved Fussingø. Det var henholdsvis Kardamsvej og Troldeskovvej. Da Randers Kommune traf beslutningen om, at disse veje skulle overgå fra offentlig vej til privatfællesvej. Så blev beslutningen hos os, at vi lukkede dem med begrundelse i henholdsvis driftsudgifter og en mere tryg oplevelse i skoven. Der har primært været positive tilkendegivelser efter lukningen. Det afstedkom endda en positiv tilkendegivelse fra lederen i Randers Amtsavis, der roste os for det fremsynede i at forbyde bilkørslen i skoven. Vi vil fortsat holde vejene i en stand, der gør det muligt at køre med både cykel og barnevogne.

TD: Det er bare underligt at man fra Kommunens side har valgt, at nedlægge driften af denne vej, når man eller forsøger at opretholde veje i det åbne land.

PEB: Det er vigtigt at holde for øje, at vi ikke nedlægger vejene, man kan fortsat cykle og gå på vejene.

FS: Er det tilfældigt at der i samme omgang kom ny grusbelægning på vejene?

PEB: Det er ikke sket i relation til dette emne, men er et resultat af, at vi netop har gennemført større skovningsoperationer. Så forsøger vi at reparere skovvejene igen, således at også skovens andre brugere kan komme rundt.

 

 

C: Livstræer – NST KJY har vurderet de første træer, der er meldt ind. En status for hvordan det går og hvad vi gør i processen.

 

Der er nu endelig udarbejdet en APP – Livstræer, der kan hentes ned på din smartphone. Med denne APP kan man begynde at udpege livstræer på NSTs arealer. Det er der allerede nogle der har gjort, og vi har vurderet disse forslag. En håndfuld er sluppet gennem kontrollen og er nu godkendte som livstræer.

 

Vi vil meget gerne have flere forslag om livstræer og derfor vil vi gerne tilbyde at komme ud til eksempelvis arrangement i lokale organisationer, der kan have en interesse i at udpege Livstræer.

Alle udpegede og godkendte Livstræer skal afmærkes med et lille metalskilt, så alle kan se at her er et Livstræ, også de entreprenører der skal fælde træer på arealerne.

Der skal udpeges 5 livstræer per ha, så der er et stykke vej inden vi når målet.

 

Vi er underlagt økologiske retningslinier, der allerede nu påbyder os at udpege 5 træer per ha til naturligt henfald og død.

 

Vi lader både nogle livstræer blive tilbage på arealerne og skader nogle træer til videre henfald.

 

 

 

D: Generelt om projekter, der har været i / kommer i medierne;

 

Dollerup bakker i den sydlige ende, hvor vi har været i gang med at rydde arealer jf. fredningen for at bevare naturtypen overdrev og hede. Det blev til en dobbeltsidet artikel i Viborg Stiftsfolkeblad. Vi håber på at kunne være mere på forkant ved nye tiltag i det kommende år. Vi ønsker ikke at der opstår misforståelser og som dermed afstedkommer kritik af driften og NST.

 

Studegræsning ved Fussingø på et areal, der er ca. 10 ha stort. Der kommer et mindre antal stude på arealet, som skal gå i skoven  året rundt. Det er meningen at de skal påvirke skoven for at forbedre skoven for en lang række andre dyr. Det er håbet at især insekter og fugle vil kunne finde levesteder når studene tramper, æder og gnubber sig op ad træerne på arealet. Det pågældende areal ligger i bunden af parken ved Fussingø, og er en udvidelse af den allerede eksisterende græsningsskov. Forskellen er at den nuværende græsningsskov afgræsses kun med dyr om sommeren. Studegræsningen kommer til at ske hele året. 

 

JØ: Det er underholdende at se hvordan besøgende reagerer når de opdager, at de er i en fold med store dyr.

 

PEB: Alle vores dyr skal være ikke-opsøgende dyr. Hvis de bliver for nærgående eller begynder at opsøge brugere, så kommer de på slagtelisten.

FS: Hvilken race er der tale om.

PEB: Det er skovkvæget vi flytter til Fussingø.

 

Gammelhaven ved Fussingø - her har Lindetræerne nået en alder – ca. 175 år - der betyder at de ikke længere kan blive stående længere. Et par stykker har allerede lagt sig ned, dvs at de læner sig op ad andre træer i alléen. Fredningen sigter mod at haveanlægget skal bevares længst mulig, derfor har fredningsnævnet ikke haft indsigelser til projektet. Vi kan udover orienteringen i medierne også orientere ved selve lindealléen inden arbejder går i gang.

Det er et livsforlængende projekt for lindetræerne. Men også et projekt hvor vi forsøger at bevare de mange gode levesteder for især insekter på den nederste del af stammerne, idet vi agter at styne træerne i en højder, der er over den øverste sidste foretagne styning.

 

 

 

E: Orienterings-/afklaringspunkt om Kalø Slotsruin.

 

Vi har modtaget et forslag om at etablere lyssætning af Kalø Slotsruin. Dette har vi afvist med henvisning til at vi vurderer, at belysning ikke hører til i naturen. Naturen skal også kunne opleves i mørke, ligesom der helt sikkert er en række dyrearter, der vil være generet af kunstigt lys. Det er kun undtagelsesvist at vi etablerer belysning på vore veje og stier. Eksempelvis kan det ske af sikkerheds hensyn på stier, der forbinder boligområder med skole, institutioner o.lign.

 

Derudover modtager vi også i stigende omfang ønsker til store arrangementer på halvøen, fordi kulissen er helt unik. Vi vil gerne at denne udvikling begrænses til et absolut minimum, og ser derfor gerne at de store arrangementer flyttes ind på Søndre Stegeløkke bag Slotskroen. Med store arrangementer mener vi arrangementer, der varer flere dage og ofte fordrer transport af udstyr mv. ud til halvøen. En transport som middelaldervejen og strandengen ikke kan holde til.

 

Et af de faste arrangementer af den store type er Kaløspillet

Kaløspillet kunne måske rykkes ind på strandengen neden for Thyrahytten, her er dels bedre adgang for kørestolsbrugere. NST KJY har aftalt et møde med Rønde Amatørteater for at drøfte muligheden for at Kalø Spillet kan gennemføres ved Søndre Stegeløkke.

 

Brugerrådet var generelt forstående for problematikken og der var positive tilkendegivelse for den alternative placering af Kaløspillet ved enten Søndre Stegeløkke eller måske på arealet ved lejrpladsen syd for Hestehave Skov.

 

HG: spurgte til Naturpakkerådene, om KJY er repræsenteret i disse?

PEB: Nej ikke umiddelbart og vi er heller ikke inviteret.

 

HG: Det grønne museum ved Gl. Estrup, hvordan er NST knyttet til dette?

PEB: Der er ikke en direkte tilknytning mellem NST og museet! Men der har tidligere været en tæt tilknytning. Da museet lå i Hørsholm havde det daværende Skov- og Naturstyrelsen leveret en del udstyr til udstillingen.

 

JK: Certificering af skovene – hvordan gik det med auditeringen af de udvalgte enheder?

PEB: KJY var en blandt de 4 enheder der blev auditeret i 2017. Resultatet af dette års auditeringen blev at hele NST bestod de tre certificeringer, som vi er tilmeldt. Der var ingen anmærkninger, men to observationspunkter, som skal være adresseret inden vi igen skal auditeres til næste år. Det har typisk været dokumentationen af det vi skal være gode til.

 

Næste års ekskursion kunne måske gå til en af de skove hvor vi får udpeget biodiversitetsskove. Det kunne også være en af de skove hvor der vil være udfordringer med friluftszoneringen i forbindelse med driftsplanrevisionen.

De små satellitarealerne længst mod vest; Sundstrup og Ulbjerg Klint blev også foreslået.

 

Møderne 2018 er på følgende  datoer:

D. 9. maj med heldagsekskursion.

D. 10. oktober, møde på Fussingø