Referat af brugerrådets møde d. 10. oktober 2018

 

Til stede var:

Otto Hansen, Danmarks Naturfredningsforening

Finn Søndergaard, Danmarks Idrætsforbund

Thorkild Danielsen, Friluftsrådet

Joy Klein, Dansk Ornitologisk Forening

Knud Pedersen, Randers Kommune

Inger Nysom Astrup, Viborg Kommune

Birgitte Poulsen, Norddjurs Kommune

Peter Brostrøm, Naturstyrelsen Kronjylland.

Jørgen Ørgaard, lokal repræsentant for Mols området

Poul Arne Nielsen, Danmarks Jægerforbund

Hans Gemælke, Landboforening Djursland

Peter Brostrøm, Naturstyrelsen Kronjylland

 

Præsentation af Matilde Krogh Raahede, der er ansat som ny forstfuldmægtig ved Naturstyrelsen Kronjylland. Matilde er startet d. 1. august 2018. Mathilde er uddannet forstkandidat og har i en årrække været ansat i forsvarsministeriets departement.

 

1. Nye biodiversitetsskove ved KJY

De skove, der har været i høring, er nu endeligt udpeget. Ved Kronjylland er der udpeget de fire skove, som vi havde i høring, nemlig Ørnbjerg Mølle, Indskovene, Inderø Skov og Ajstrup Strand.

 

Vi skal afgive Ajstrup Strand til Himmerland efter 1. januar 2019, jf. den nye organisation. Til gengæld får vi en ny biodiversitetsskov, nemlig det lille areal ved Mønsted Kalkgrubber.

 

Inden disse skove bliver fuldt etableret som biodiversitetsskove, skal der ske en række tiltag, hvor vi henter værdier ud og forbereder strukturen i skoven, således at de naturlige processer kan udvikle sig så hurtigt som muligt.

 

Vi vil rulle en række behandlingsmodeller ud over skovene. Det kan bl.a. omfatte at vi fjerner det vi kalder de oversøiske arter (typisk nåletræer fra Nordamerika), som ikke hører naturligt hjemme i de danske skove.

Efterfølgende vil skovene henligge til naturlig succession.

 

FS. Bliver der foretaget nogen former for efterbehandling.

PEB: Der kan blive tale om, at vi fortsat vil efterstræbe de oversøiske arter, hvis det viser sig at de spirer efter at overskoven er fjernet.

 

Noget man skal være forberedt på er, at i det man kender som den mellem aldrende bøgeskov, der typisk står som en søjlehal med et udbredt anemoneflor om foråret, her vil vi gå efter de rette og økonomiske interessante stammer. Vi vil så lade de krogede træer stå, træer der har langt mere interesse for biodiversiteten.

 

Men det er vigtigt at forstå, at det er et politisk vilkår, at der skal hentes værdier ud, som skal være med til at betale for det faktum, at vi opgiver skovdriften på arealerne.

 

Efter mødet har OH bedt om en præcisering jf. retningslinierne for den fremtidige forvaltning af biodiversitetsskovene heraf fremgår det bl.a. : ”Der vil generelt blive efterladt mindst 75 procent af de ældre hjemmehørende træer (f.eks. eg og bøg) i de enkelte skove, der skal overgå til urørt skov. I den enkelte bevoksning kan der blive efterladt mere eller mindre træ alt efter bevoksningens værdi for naturen”. Retningslinierne er vedhæftet referatet.

 

Der skal nu udarbejdes forvaltningsplaner for alle biodiversitetsskovene. KJYs arealer skal gennem denne proces i begyndelsen af 2019.

 

 

OH: Skal disse forvaltningsplaner godkendes af MST?

 

PEB: Som udgangspunkt skal disse planer ikke godkendes af MST. Forvaltningsplanerne er et tillæg til den eksisterende driftsplan. Langt det meste af det, der kommer til at stå i forvaltningsplanerne, vil ikke skulle godkendes af MST, idet de ikke kræver dispensation fra Skovloven.

 

PAN: Er der mulighed for at I begrænser adgangen til skovene?

 

PEB : Det er der ikke lagt op til, men det er klart, at det kan blive en anden skovoplevelse, idet der kan forventes, at der vil vælte træer ned over stier og veje.

 

INA: Hvad med afmærkede vandreruter?

 

PEB: Jeg vil ikke love, at vi holder samme standard som for nuværende, ide mange af vore skovveje ikke længere vil være nødvendig til motoriseret færdsel.

 

KP: Mange stier og ruter er etableret i partnerskaber, disse skal vel fortsat  varetages i partnerskaberne?

 

PEB: Det er klart, at de vil selvfølgelig blive bibeholdt som stier i et netværk. Overordnet set skal der stadig være adgang til skovene.

 

HG: Jeg ser lidt en parallel til hvis landbruget pløjer markveje op. Det kan normalt give stærke reaktioner.

FS: Revisionen af driftsplanen – der får brugerrådet også en mulighed for at bidrage til processen. Er det to parallelle spor?

 

PEB: Der vil i et eller andet omfang være tale om en revision af både driftsplan og kommentarer til forvaltningsplanen.

 

OH: Frygten for at I skover de værdifulde træer, sådan som det er forklaret. Kan I ikke komme til, at nedsætte værdien af disse træer, når I nu skal skove så meget på samme tid.

 

PEB: Der foregår et tæt samarbejde mellem styrelsen og markedet, idet de store savværker oplyser hvilke emner og mængder, der ønskes i den kommende tid. Dette meldes ud til enhederne og mængderne fordeles, således at alle bidrager til de ønskede mængder.

 

 

Hvad er forskellen på de forskellige biodiversitets skove?

Biodiversitetsskovene kan opdeles i forskellige grupper;

 

Urørt skov, her ophører forstligt skovdrift – dvs. skovdriften ophører. Der kan gennemføres græsning og i et vist omfang andre plejetiltag til fordel for biodiversiteten, ligesom hensyn til friluftsliv og fortidsminder skal tilgodeses.

 

Overgangen til urørt skov sker over en periode, for løvskovene indtil 2026 og nåleskovene indtil 2066.

 

Anden biodiversitetsskov, er primært løvskove, hvor hensynet til biodiversiteten kombineres med fortsat, men nedsat forstlig drift. Der efterlades minimum 15 træer per hektar til naturligthenfald og død.

 

Vi forventer at opgaven som skovadministrator i disse skove bliver helt anderledes, idet vi nu skal gøre ting, der skal understøtte udviklingen mod mere biologi i skoven.

 

FS: Hvad med de vilde dyr, kan de hjælpe med til at understøtte processen eller vil de spænde ben?

 

PEB: Der kan være steder, hvor vi vil benytte store græssende dyr til at understøtte udviklingen. De vil så skulle være under hegn. Der er nævnt flere forskellige arter, det være sig kvæg, bison, elge mv.

 

På mødet lovede vi en oversigt med hvor meget skov, der bliver til biodiversitets skove.

 

 

 

2. Orientering om nyt fra NST

Vi arbejder på at etableret et partnerskab om et nyt MTB-spor i Hjermind Skov. Vi har fået en henvendelse fra Bjerringbro Bronx, som ønsker at udvikle et MTB-spor i skoven. Vi arbejder på at få en god dialog og et konstruktivt samarbejde omkring sporet.

 

Ligeledes et nyt partnerskab omkring badepladsen ved Skytteholm i Hald Sø. Et partnerskab der er inspireret af partnerskabet ved Fussing Sø, hvor der er etableret en lang række faciliteter til glæde for rigtig mange brugere. Et indledende møde er afholdt og der var stor interesse for projektet.

 

Der er søgt om tilladelse til etablering af et madpakkehus og et multtoilet ved lejrpladsen ved Naturskolen ved Hald. Pladsen benyttes af rigtig mange – specielt unge – brugere. Brugere hvis naturoplevelser vi gerne vil understøtte med ekstra faciliteter.  Vi ved erfaringsmæssigt, at det at undvære et toilet, kan være et stort problem for de helt unge brugere i naturen.

 

Naturzonerne kan ikke længere ses på nettet. Naturzonerne benyttes fortsat i det omfang enhederne vurderer det nødvendigt i forhold til at beskytte naturværdier i et bestemt område. Det er alene i forbindelse med store arrangementer, der strækker sig ud over større flader, at naturzonerne friholdes.

 

Hundetræningsområderne ved NST KJY ændres per 1. januar 2019. Vi vil forsøge at gøre både ansøgningsproceduren og behandlingen af de mange ansøgninger mere enkel end de er for nuværende. Vi har rigtig mange både områder og hektarer, hvor vi tilbyder hundetræning. Dette vil vi gerne forsøge at forenkle ved at reducere antallet af områderne, dels ved at opdele nogle af de vigtigste områder i flere hundetræningsarealer, dels ved at have et enkelt sæt regler for anvendelsen af disse arealer til hundetræning.

 

Nye arealer tilgår NST KJY efter reorganiseringen per 1. januar 2019.

 
De nye arealer fra NST Midtjylland er Mønsted – ca. 17 ha, Sjørup Skov – ca. 400 ha, Rabis – ca. 100 ha og Alhedens Skov – ca. 920 ha.

 

 

Nyt areal fra NST Søhøjland er Bærmose – Himmerig Skov – ca. 220 ha. Bemærk at det kun er den del af skoven der ligger i Favrskov Kommune, altså vest for motorvejen.

 

Nyt brugerråd efter reorganiseringen af Naturstyrelsen? Brugerrådet ved NST Midtjylland bliver nedlagt når enheden ophører med at eksistere. Det er op til de enkelte landsdækkende organisationer, at finde ud af hvem der skal repræsentere organisationen i de blivende brugerråd.

Om der skal yderligere lokale repræsentanter med i Brugerrådet ved NST Kronjylland kan der tages stilling til hvis der udtrykkes et sådant ønske.

 

 

3. Eventuelt

JØ: Store indhegninger og off. adgang er noget, der virkeligt kan for de store reaktioner op i lokalbefolkningerne. Der er mange brugere af områderne, der er bange for at gå ind i indhegningerne. I nationalparken er det noget vi mærker en del til, at der kommer turister til området som ikke ved hvordan man skal opføre sig.

 

TD: Det tager tid at vænne sig til at foldene nu har en anden størrelse. Meget falder også tilbage på det forhold, at der er brugergrupper, der ikke mener de har de samme muligheder som tidligere, fx hesteryttere og hundeejere.

PEB: vi er opmærksomme på udfordringerne og gør meget for at informere om hensigtsmæssig adfærd i folde med dyr. Samtidig med at vi etablerer stier uden for foldene. Vi sidder med i en arbejdsgruppe der forsøger at identificere konkret udfordringer og måske løsninger, som kan tilgodese både benyttelse og naturplejen.

 

OH: Har sommertørken påvirket nyplantede træer i statskovene?

PEB: helt generelt har sommertørken ikke påvirket skovene i synderlig grad, skovene er robuste og det er kun på enkelte træer der er svækket eller gået ud.

 

HG: I bragte en nyhed om sommerfodring i Mols Bjerge?

PEB: Alle dyreholdere oplevede den lange tørkeperiode, som særdeles vanskelig for dyrene. Vi valgte informere om, at vi ville fodre hvis og når det blev nødvendigt. Det gjorde vi alene for at imødekomme kritik af, at vi sulter dyrene, samt at vi fodrer dyrene helt unødvendigt. Det viste sig at vi blev nød til at fordre i et par store folde, hvor der ikke var naturlige lavninger med lidt grønt til dyrene. Fodringen foregik på udvalgte pladser, de pladser vi i forvejen anvender til vinterfodringen af dyrene. Foderpladserne ligger alle uden for registrerede beskyttede naturtyper.

 

JK: Vænge sø – adgangsforholdene på diget er meget dårlige, de er ikke fremkommelige sådan som de står nu!

PEB: Vi slår stien en gang om året, men det er tydeligvis ikke nok til at der kan opretholdes en trampesti. Måske er der for lidt besøgende ved området.

JGH: Vi er i et spirende partnerskab, der gerne vil slå stien oftere end vi kan overkomme. Partnerskabet er dog afhængig af, at der etableres en stiforbindelse videre ud over privat jord, hvilket ikke er lykkedes endnu.

 

Endelig udtrykte rådet ønske om, at forårets ekskursion og besøg går til det nye areal ved Mønsted.

 

Møderne i brugerrådet ved Kronjylland bliver i 2019 d. 8. maj og d. 2. oktober.