Referat af brugerrådsmødet d. 17. maj 2006 på Fussingø

I mødet deltog:
Niels Bertelsen, Viborg kommune (NB)
Otto Hansen, Danmarks Naturfredningsforening (OH)
Finn Søndergaard, Danmarks Idrætsforbund (FS)
Ole Bjerregaard, Ebeltoft Kommune (OB)
Egon Thomassen, lokal repræsentant ved Fussingø (ET)
Berner Nielsen, Kommuneforeningen i Århus Amt (BN)
Uffe Laursen, Fussingø Distrikt
Jan Højland, Fussingø Distrikt

Formiddagens ekskursion begyndte ved distriktskontoret, hvor der er sket store forandringer ved p-plads og børnehavens legeplads.

Gårdrummet omkring distriktskontoret, lejebolig og børnehavne er blevet mere åbent. Alle buske er fjernet og de få hegn, der adskiller p-plads fra gangstier, er etableret med en meget åben struktur.
Der er med denne omlægning skabt en mere naturlig tilgang til distriktskontoret, langt flere reelle p-pladser og en legeplads der ligger beskyttet mod trafik inde mellem bygningerne.

Søndermaden syd for avlsbygningerne blev sat under vand i 2002, da distriktet spærrede for afløbet. Vandfladen har i den efterfølgende periode udviklet sig fra at være en oversvømmet eng
domineret af græs, til en åben vandflade med begyndende opvækst af vandplanter.

Vandet fra Søndermade løbe tidligere fra engen via et rør under dammen i parken – vel og mærke uden forbindelse med dammen – for der efter at løbe sammen med afløbet fra dammen i en rørledning, der fører vandet under Vasevej til engen ved Svinemaden. Herfra løber vandet videre til Mølledammen og Skals Å systemet.

I dag er situationen lidt anderledes, idet vandet løber fra Søndermade til dammen i parken over Kirkestien. Distriktet søger Kommune og Amt om tilladelse til at etablere en egentlig bro over vandstrømmen – i dag går man over vandet på et interimistisk gangbræt.

Både Svinemade og dammen i parken er recipienter for vand fra skoven med et højt indhold af okker. Dette søges afhjulpet ved at tilkaste grøfter og mindre tilløb i skoven. Ligeledes søges husspildevandet fra distrikskontoret, slottet, lejeboliger og børnehaven renset via et nyt nedsivningsanlæg.

OH spurgte til om distriktet har fået tildelt en fosforkvote af kommune eller amtet, når der er en punktkilde på ejendommen.

Udledning af spildevand fra spredt bebyggelse reguleres af Spildevandsbekendtgørelsens kapitel 11 "Spildevandsbortskaffelse fra spredt bebyggelse". Forløbet omkring spildevandsrensning fra spredt bebyggelse er som følger: Amtet udpeger de områder, hvor målsætningen i vandløb, søer og fjorde ikke er opfyldt som følge af spildevandsudledning fra enkeltejendomme m.v.
Kommunen udarbejder en spildevandsplan på baggrund af registrering af de eksisterende spildevandsforhold på alle enkeltliggende ejendomme. I spildevandsplanen er der taget stilling til den nødvendige rensning uden for kloakerede områder.  Kommunen kontakter de borgere, der skal rense spildevandet bedre, og giver dem en frist for, hvornår spildevandsrensningen skal være forbedret.

Spildevandet fra Fussingø udledes ikke til Fussing Sø og derfor kræver kommunen ikke at der opsættes et specifikt apparatur for reduktion af fosfat. Kommunen er i færd med at udsende påbud om en bedre rensning til de punktkilder, der vurderes at kunne reducere udledningen af næringsstoffer. Disse påbud udsendes hovedsageligt til punktkilder, der udleder til søerne i kommunen.

Herefter så rådet på stormfaldsarealer . Rydning og tilplantning er næsten tilendebragt på alle stormfaldsarealer på distriktet. Rådet fik præsenteret nogle forskellige former for rydninger inden kulturstart, de forskellige former for klargøring af arealet har fordele og ulemper som må vurderes i det konkrete tilfælde. Det er ikke alene prisen, som er afgørende for valget af metode, men i høj grad også hvor stor trykskade på jorden de forskellige maskiner udøver.

Tilplantningerne sker som blandinger af arter med hovedvægten på hjemmehørende løvtræarter. De skovbevoksningstyper distriktet hovedsageligt sigter mod er løvtræskulturer iblandet enkelte nålearter. I hovedtræk er det eg, hassel, lind og evt. bøg eller en anden blanding med bøg, douglas og lærk. Egekulturer fordrer at der sættes hegn omkring arealet for at modstå bidskader fra vildtet.

Ikke alle arealer gentilplantes efter stormen. På Fussingø Distrikt tilplantes arealet under 0.4 ha ikke, disse får lov at henlægge til naturlig tilgroning ved hjælp af frøkilder fra nabobevoksningerne.

Rådet blev dernæst præsenteret for en af de mange vel besøgte lejrpladser , som distriktet har etableret for publikum. Galgebakken er uden sidestykke den mest besøgte lejrplads på Fussingø, hvilket også ses som tydeligt slid på arealet. Distriktet har drøftet en evt. opsætning af en toiletbygning i forbindelse med pladsen. Placeringen skal dog ikke være på selve bakken, da den så vil blive alt for synlig i landskabet. I stedet overvejes en evt. placering ved p-pladsen for foden af bakken.  I dag skal gæsterne bevæge sig til badepladsen ved toiletbesøg eller finde et uforstyrret sted i skoven. Det sidste er ikke helt nemt eller ønskeligt, idet Galgebakken ligger i umiddelbar tilknytning til et område med urørt skov. Rådet drøftede om lejrpladsen helt skulle nedlægges og kun bevares som bålplads for daggæster. Overnattende gæster kan så henvises til Damager overfor vandmøllen eller til den nye lejrplads ved Grusgravmarken. Sidstnævnte har ikke en vandledning i nærheden – så det kan være en fordyrende omstændighed for etableringen af en toiletbygning på stedet. Distriktet overvejer en løsning. (Efter Brugerrådets møde har distriktet ændret status for Galgebakken, således at den ikke længere er en lejrplads der kan reserveres, men en bålplads der udelukkende er til for tilfældige gæster - uden mulighed for reservation).

Herefter drøftede rådet den resterende del af dagsordenen inden døre.

1) Der var ingen bemærkninger til referatet fra mødet i november 2005
2) Nyt fra distriktet herunder;
Certificeringen af Fussingø og Kronborg er nu en realitet og ministeren har besluttet at resten af statsskovdistrikterne skal certificeres i løbet af næste år. Distriktet skal udarbejde et undervisningsforløb, der sikrer at alle medarbejdere er orienteret om konsekvenserne ved certificeringen.
Dollerup Mølle er sat til salg og der er givet en række bud på ejendommen. Budene rækker lige fra ganske få kroner til godt 3 millioner. De 5 højeste bud blev inviteret til endnu en budrunde, som resulterede i et højeste bud på ca. 3.8 millioner kr.
3) Driftsplanrevision er så småt ved at være løbet i gang. Styrelsen er i samarbejde med forskellige kolleger i fuld gang med at beskrive geologi, landskaber, kulturhistorie, natur og skovudviklingstyper. Distriktet skal også i gang med en såkaldt skovvis beskrivelse af egne skove.  Distriktet ønsker at brugerrådet bliver inddraget i processen omkring udarbejdelsen af driftsplanen, hvorfor distriktet vil arrangere en halvdags temadag for rådet og offentligheden med dette ene emne.

Rådet drøftede efterfølgende hvorledes man skal sikre en offentlig interesse i processen. BN udtrykte at det sagtens kan være en succes med ganske få deltagere ved et offentligt møde af den slags. Distriktet bør rette temadagen mod de organiserede brugere og dernæst give offentligheden mulighed for at deltage i arrangementet.

4) Hundeskov på Helgenæs? Distriktet er blevet kontaktet vedr. hundeskove på det sydlige Djursland. Distriktet vurderer at det ikke muligt at skabe en hundeskov i Mols Bjerge, men derimod er der en mulighed ved Ellemandsbjerget på Helgenæs. Denne lokalitet ligger ganske vist ikke i nærheden af nogen større beboelsesområder, men i sommerperioden er der mange sommerhusgæster i området. Der var bred tilslutning til etableringen af en hundeskov ved Ellemandsbjerget, idet sommerhusgæsterne ikke kan lufte hunden uden snor ved stranden i perioden 1. april til 31. oktober. Distriktet pegede på at behovet i nok så høj grad var rettet mod de bynære skove ved Ebeltoft og OB lovede da også rejse dette i kommunalt regi.
5) Lokale miljøinitiativer
I 2006-2008 afsættes årligt 3.9 mio. kr. til tilskud til organisationer, institutioner, initiativ- og interesse¬grupper mv. til initiativer, der kan beskytte og forbedre samt øge kendskabet til natur og miljø, herunder oplysning, uddannelse og information om natur- og miljøspørgsmål.
Der vil ved anvendelsen af bevillingen blive lagt vægt på støtte af projekter vedrørende konkret, lokalt forankret miljøarbejde .

Projekter indenfor følgende temaer kan få støtte:

1. Hold dit nærområde rent, f.eks. til indsamling af skrald
2. Miljøundervisning, f.eks. undervisningsmateriale til børn og unge
3. Nationalparkarbejde, f.eks. til lokale gruppers arbejde
4. Sundhed og Miljø i naturområdet, f.eks. sundhedsstier
5. Andre emner der kan beskytte og forbedre samt øge kendskabet til natur og miljø, f.eks. Agenda21 eller lign.

Der kan ydes tilskud til organisationer, institutioner, initiativ- og interessegrupper mv., men ikke til enkeltpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder.
Det betyder, at ordningen er relevant for f.eks. borgergrupper, lokale ildsjæle samlet i initiativgruppe og lokalt funderede institutioner, herunder skoler.
Ved ansøgning skal et særligt ansøgningskema anvendes.
Vi har tre ansøgningsrunder i 2006 med ansøgningsfrist 1. marts, 1. august og 1. november.
Ved næste ansøgningsrunde vil især projekter med fokus på Sundhed og Miljø i naturområdet samt Miljøundervisning blive tilgodeset.
6) Projekter m.m. på distriktets budget ;
• Vandrerute på Nordre fælled
• Borde og bænke i Dollerup området
• Flytning af hundeskov ved Dollerup
• Etablering af vandhuller i Viborg Hedeplantage
• Bålhytter / Madpakkehuse
7) Hevring Skydeterræn – en status
Distriktet har deltaget i et offentligt møde om skydeterrænets fremtid. Forsvaret mener ikke at terrænets rolle er helt udspillet, idet specialstyrker fortsat ønsker at udføre diverse øvelser på arealet. Der er nogle uklarheder vedr. miljøtilladelser og påvirkninger af naturen i området.

8) Fredninger – Naturstyrelsens og Fussingøs rolle?
OH har spurgt til styrelsens og distriktets rolle f.s.v. angår fredninger. UFL svarede at distriktet ikke tager initiativ til fredningssager. Hvis det endelig kommer fra ministeriet så er det fra styrelsen centralt at det måtte komme, men det sker overordentligt sjældent. Derimod går styrelsen, og dermed også distrikterne, aktivt ind i fredningssager der eksempelvis rejses af Danmarks Naturfredningsforening. Senest er distriktet involveret i en fredningssag ved Alstrup Krat, Mariager.

9) Evt .
Det beskedne deltagelse i dette møde gør at spørgsmålet om mødeform må tages op.

De næste møder er 25. oktober 2006 og 15.maj 2007.