Referat af mødet i brugerrådet ved NST Kronjylland – Mønsted Kalkgruber d. 8. maj 2019

Til stede var:

Birgitte Poulsen, Poul Arne Nielsen, Finn Søndergaard, Otto Hansen, Hans Gemælke, Thorkild Danielsen, Joy Klein, Irene Schou Pedersen, Carsten Skivild, Jørgen Ivar Mikkelsen, Poul N. Jensen, Egon Thomassen, Hans Peter Harpøth og Peter Brostrøm

Besigtigelse af Mønsted Kalkgruber

Brugerrådet besigtigede området og blev introduceret til de udfordringer, der er med plejen af arealet specielt over gruberne. Området rummer tegn på sammenstyrtninger fra tidligere tider og er derfor meget kuperet og dermed svært tilgængeligt, specielt med maskiner. NST har derfor valgt at lade træerne stå som urørt med det helt specielle skovbillede, hvor bøg, birk og enkelte graner står dækket af vedbend.

Området omkring kalkgruberne er i øvrigt lysåbnet og skal holdes som sådan, idet området er udpeget Natura-2000 område med bl.a. naturtypen overdrev. I dag foretages plejen med får, der græsser i to folde. I den sydøstlige fold skal der græsses i forårsmånederne og i den nordvestlige om efteråret. Derved forsøger vi at tage hensyn til de arter der er i området.

Brugerrådet besigtiger de meget kuperede landskaber oven på gruberne.

Et lille kuriosum er at området indeholder arten Krat-snerre, der er sjælden i DK. (Krat-snerre har tidligere været kendt fra 40 lokaliteter i lyse egekrat i Midtjylland. If. NOVANA artsovervågningen 2005-2006 er den ikke genfundet på 36 tidligere voksesteder. Den må derfor anses for at være forsvundet fra de fleste steder i takt med tilgroningen af egekrattene. Den er i dag meget sjælden og kun kendt fra én lokalitet nær Viborg (Øllgård 2009)).

Flinten ligger tilbage i store bjerge rundt om indgangen til gruberne. 

Rådet gik efter denne rundtur på arealet ned i selve kalkgruberne for en kort rundgang. Kalkgruberne er essentielt for et par arter af flagermus og vigtig for et par andre. Der er registreret mindst 5 arter af flagermus i gruberne. Der er Damflagermus, Vandflagermus, Brandts Flagermus, Frynset Flagermus og Langøret Flagermus.

Flagermusen opholder sig i grubernes stabile klima i vintermånederne, hvor de er gået i hi og afventer foråret. Det er utroligt vigtigt at flagermusen ikke forstyrres unødigt i denne periode, idet kan koste dyrene dyrt, at skulle ud af dvalen og nedsætte stofskiftet igen til dvaletilstanden. Dette forhold afspejler sig også i kalkgruberne åbningstider. Flagermusene begynder allerede at gå i dvale i efteråret og vågner så småt i slutningen af marts.

Derefter gik rådet til Café Kridthuset for at afholde den sidste del af mødet.

 

Dagsorden for  Brugerrådets møde d. 8. maj 2019

Orientering fra Naturstyrelsen Kronjylland

Nye naturtiltag på Naturstyrelsens arealer. Peter Brostrøm orienterede om de seneste politiske beslutninger om nye naturtiltag på Naturstyrelsens arealer.

Helt overordnet drejer det sig om at der er afsat 150 millioner kr. til at skabe mere og sammenhængende natur ved at omlægge landbrugsarealer til lysåben natur. En særlig indsats ved Fussingø betyder, at der sættes hegn omkring Indskovene, og at der her skal udsættes store græssende dyr.  Se mere i bilag 1.

Endvidere er der afsat 112,7 millioner til kroner til sammenhængende naturområder, mere urørt skov, flere levesteder til truede arter og tilskud til kommunale indsatser inden for Grønt Danmarkskort. Se mere i bilag 2.

Udlicitering af opgaver fra Naturstyrelsen Kronjylland er gennemført her i vinteren og foråret. Der er fundet en entreprenør, der skal udføre de markoperationer der skal udføres på markerne ved Kalø. I den forbindelse er der sammen med opgaverne overført et årsværk fra NST Kronjylland.

Orientering om processen vedr. Forvaltningsplaner for de nye biodiversitetsskove ved NST KJY. Ved det ekstraordinære brugerrådsmøde d. 23. april orienterede Naturstyrelsen om processen med udarbejdelsen af de fire forvaltningsplaner vi ved Kronjylland skal have udarbejdet inden sommerferien. Forvaltningsplanerne skal beskrive de tiltag der skal gennemføres i de fire udvalgte skove, inder de udlægges til henholdsvis urørt skov og anden biodiversitetsskov.

For at sikre offentligheden indsigt i planerne og mulighed for at kommen med bidrag og bemærkninger, så skal der dels gennemføres borgermøder, dels en offentlig høring af planerne inde de vedtages. Borgermøderne blev afholdt i dagene efter det ekstraordinære møde i brugerrådet.

Det generelle indtryk fra borgermøderne er, at der er fokus på adgangsmulighederne efter udlægning til urørt skov, friluftsliv generelt, pleje af lysåbne arealer og formidling.

Planerne kommer i offentlig høring inden sommerferien.

 

Bekæmpelse af Mårhund? Er mårhunden et stort problem?

Poul Arne Nilesen, repræsentant for DJF i brugerrådet har foretaget lidt benarbejde inden mødet.

”Næsten alle er enige om, at problemet med mårhund skal tages alvorligt. De historiske tal viser at bestanden af Mårhunden stiger meget hurtigt. Friske tal fra 2019 viser, at der alene i Nord og Syddjurs kommuner i år er er skudt eller fanget i fælder mere end 85 mårhunde.

I Randes er tallet 16. I Viborg har man gode erfaringer med fælder, men der har jeg ikke tal fra dette år. Nedenfor er status for mårhunden jf. vildtudbytte statistikken, for vores kommuner.

 

 

 

Jeg har tilbagemeldinger fra flere, der har set mårhund komme bærende med rålam og hare killinger. Mårhunden er en ganske fantastisk overlever.  Det er få pattedyr der kan overleve som 5 ugers hvalpe, hvis de bliver alene. Så vidt jeg ved, er der ikke mange rovdyr der "høster" æg fra reder af ænder og gæs. At den kan nøjes med at hente et æg af gangen er ret utrolig og viser en stor vilje til at overleve og viser hvilken udfordring vi står over for.

Jeg ved at reguleringsjægerne har fået en tilladelse til indkøb og brug af natkikkerter, kikkerten må bare ikke være til montering på våben. Det vil hjælpe meget, hvis det blev en tilladelse alle kunne få, så er det kun prisen på kikkerten der er træls.

Jeg tror ikke på at vi kan udrydde mårhunden, men hvis vi får lov til brug af natkikkert påmonteret på våbenet, så kan vi holde antallet nede, så det ikke truer danske fugle og mindre pattedyr. Med hensyn til etikken med at fjerne mårhunde når der er unger. Loven siger at man skal forsøge at finde ungerne, som jeg hører det så prøver langt de fleste at overholde det. Og det er jo meget kort tid ungerne er helt afhængig af forældrene.

Det virker til, at de steder mårhunden foretrækker at leve, minder meget om levestederne for odder. Efter det jeg hører er det meget vigtig at bevare mårhundereguleringsjægerne, for det gør det mulig for alle, at få hjælp til at løse problemet med mårhundene.”

 

Det blev på mødet oplyst, at der i Finland i seneste vildudbytte-statistik nu er registret flere nedlagte Mårhunde end nogen anden vildtart. (Det seneste årstal med angivelse af nedlagte dyr jeg har kunnet finde på nettet er fra 2010, med 164.000 nedlagte mårhunde i Finland.)

 

Miljøstyrelsen er den overordnede myndighed for bekæmpelsen af Mårhund. Miljøstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund organiseret et netværk af uddannede mårhunde-reguleringsjægere, som skal hjælpe med at begrænse antallet af mårhunde. 

 

Læs mere om bekæmpelse af Mårhund på Miljøstyrelsens hjemmeside.

 

 

Eventuelt.

Driftsplanen – hvad er status for den?
Der er ikke udsigt til at vi få taget hul på arbejdet med revisionen af driftsplanen i indeværende år, idet vi arbejder på højtryk med de fire forvaltningsplaner og skal til at arbejde med planerne om det hegnede areal ved Fussingø, hvor det intentionen at udsætte store græssende dyr.  Så revisionen må nok skydes til næste år, hvilket også giver god mening, for så er vi kommet på plads med forvaltningsplanerne for de nye biodiversitetsskove, samt blevet meget klogere på projektet med hegn og græssende dyr ved Fussingø.

 

Næste møde er i efteråret d. 2. oktober ved Fussingø.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bilag 1 - Mere natur

PRESSEMEDDELELSE

Regeringen og Dansk Folkeparti udmønter 150 mio. kroner til mere natur

Regeringen og Dansk Folkeparti vil gennemføre nye indsatser, som skal sikre øget biodiversitet og forbedret natur i Danmark.

Publiceret 12. april 2019

Danmark skal have et rigt og varieret plante- og dyreliv. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 150 mio. kroner til en række nye indsatser, der skal styrke biodiversiteten i Danmark.  Der afsættes penge til større og bedre sammenhængende naturområder med flere levesteder for sjældne og truede arter, mere vild natur og bedre muligheder for at opleve naturen.

- Naturen får igen et konkret løft fra denne regering. Danmark får med de nye indsatser et grønnere og vildere land, så vi kan aflevere en natur i balance og med stor mangfoldighed til vores børn og børnebørn, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Ét projekt bliver, at der kommer et areal med mere selvforvaltende natur på over 500 hektar på statens arealer ved Indskovene vest for Randers. Her vil der komme et varieret græsningslandskab med urørt skov, overdrev, enge og småsøer rundt om Fussingø Slot og ned til Fussingø Sø, hvor der vil blive udsat græssende dyr. 

Flere overdrev
Der afsættes samlet godt 114 mio. kroner til at forøge Danmarks overdrevsarealer med et areal på 930 hektar eller hvad, der svarer til ca. 1.500 fodboldbaner, ved at opkøbe private arealer og konvertere landbrugsarealer til overdrev. Samtidig bliver der skabt mere sammenhængende og bedre lysåben natur. 

- Det har været vigtigt for Det Konservative Folkeparti at gøre noget for de lysåbne arealer, der har det svært i dag. Derfor prioriterer vi indsatsen for overdrev, der er levested for mange truede og beskyttede arter. Vi forøger overdrevsarealerne, og vi styrker naturpleje af overdrev på private og statslige arealer, siger Mette Abildgaard, miljøordfører for Det Konservative Folkeparti.

Herudover afsætter regeringen og Dansk Folkeparti penge til initiativer, der skal bidrage til at bevare og fremme biodiversiteten i det åbne land, blandt andet gennem tilskud til plantning af læhegn og småbeplantninger og ved en målrettet indsats for flere levesteder i det åbne land for såvel sjældne som jagtbare arter.  

- I landbrugslandet er landmændene vores bedste naturforvaltere. Derfor sætter vi flere penge af til, at landmændene kan fremme og bevare biodiversiteten til gavn for blandt andet vilde dyr, insekter og fugle i det åbne land blandt andet gennem plantning af læhegn, siger Pia Adelsteen, naturordfører for Dansk Folkeparti.

 

Staten omlægger fra landbrug til natur
Regeringen og Dansk Folkeparti har desuden besluttet at omlægge landbrugsdriften til lysåben natur på seks større statsejede ejendomme (Arrenæs, Dybbøl Banke, Fussingø, Hald Hovedgård, Kalø Hovedgård og Livø). 

- Det er vigtigt, at vi gør en indsats for at forbedre naturtilstanden, og jeg mener, at staten skal gå forrest. Derfor har vi besluttet at omlægge store dele af Naturstyrelsens arealer med landbrugsdrift til natur. Nu skal der fokuseres på målrettet pleje primært med store græssere, siger Carsten Bach, naturordfører for Liberal Alliance.

Bedre naturoplevelser
På statens arealer skal der skabes bedre adgang ved at anlægge flere stier og spor. Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat midler til flere naturoplevelser på statens overdrevsarealer, hvor der er mange muligheder for usædvanlige naturoplevelser blandt planter, fugle og sommerfugle, ligesom man kan gå på opdagelse i og nyde det særlige landskab.  

-Vi bliver gladere og sundere at være ude i naturen, og flere og flere danskere ønsker muligheder for et aktivt friluftsliv og oplevelser i naturen. Vi har afsat tre millioner kroner til flere og bedre naturoplevelser på statens arealer. Det kan være borde og bænke, så familien kan spise frokost i naturen, en bålhytte, som skoler, institutioner og spejdere kan bruge, siger naturordfører Anni Matthiesen fra Venstre. 

 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bilag 2  - Natur og truede arter

PRESSEMEDDELELSE

112,7 mio. kroner til natur og truede arter

Der er enighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti om yderligere 112,7 mio. kroner til sammenhængende naturområder, mere urørt skov, flere levesteder til truede arter og tilskud til kommunale indsatser inden for Grønt Danmarkskort.

Publiceret 2. maj 2019

Flere sammenhængende naturområder, udlægning af urørt skov på private arealer, naturpleje på overdrev, markvildtindsats, kommunal pulje til at forbedre levevilkår for truede arter inden for Grønt Danmarkskort, en opdatering af rødlisten og omlægning af statslige landbrugsarealer til natur. Det er alt sammen indsatser på naturområdet, som regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at give yderligere støtte med en udmøntning på 112,7 mio. kroner.

- Jeg vil have et grønnere Danmark. Regeringen og Dansk Folkeparti har nu besluttet at bruge yderligere 112,7 mio. kroner på en lang række gode indsatser, der alle er med til at styrke den danske natur. Sammen med de 150 mio. kroner, som vi kom med før påsken, er det noget, som kan mærkes i naturen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Der afsættes blandt andet midler til at understøtte kommunerne i at gennemføre projekter, der kan være med til at skabe bedre levevilkår for rødlistede og andre truede arter inden for Grønt Danmarkskort.

- Forholdene for truede dyr og planter skal forbedres. Derfor afsætter vi penge til, at kommunerne kan forbedre levevilkår for rødlistede og andre truede arter inden for Grønt Danmarkskort, siger Mette Abildgaard, miljøordfører for Det Konservative Folkeparti.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil støtte en markvildtindsats, som skal skabe levesteder i det åbne land til gavn for ikke blot harer og agerhøns, men også insekter og fugle i agerlandet.

- Vi skal anerkende landmændenes indsats for at forbedre naturen. Derfor afsætter vi penge til endnu mere rådgivning til, hvordan de kan gøre det bedst muligt. Markvildtindsatsen skal hjælpe med at etablere gode lokale tiltag som vildtstriber, barjordsstriber, læhegn, småbeplantninger, brakarealer og vandhuller, siger Pia Adelsteen, miljøordfører for Dansk Folkeparti.

Herudover vil der være støtte til, at der bliver udlagt urørt skov på private arealer. Med indsatsen vil flere private skovejere få mulighed for at udlægge hele eller dele af deres skov til urørt skov.

- Det skal være muligt for flere skovejere at kunne udlægge til urørt skov. Hvis vi vil gøre noget for, at der kommer mere urørt skov i Danmark, er det vigtigt, at lodsejerne ikke bliver bebyrdet økonomisk, siger Carsten Bach, miljøordfører for Liberal Alliance.

Der kommer også mere naturpleje på både statslige og private overdrev – et af de mest truede landskabsarter i Danmark. En målrettet naturpleje kan være med til at sikre bedre levesteder for sjældne og truede arter, herunder eksempelvis sommerfugle.

- Den danske natur er fantastisk. Derfor skal vi også passe særlig meget på den sårbare natur, herunder overdrevene. Derfor skal vi have mere naturpleje af overdrevene, så fremtidige generationer også kan nyde dem, siger naturordfører Anni Matthiesen fra Venstre.

På statens arealer skal der være fokus på natur, og landbrugsdriften skal begrænses. Landbrugsdriften på seks større ejendomme omlægges, og herudover skal der igangsættes en undersøgelse af mulighederne for at omlægge eller afhænde yderligere 500 ha omdriftsarealer, som Naturstyrelsen forvalter.