Referat af brugerrådets møde d. 9. maj 2018
Referat af brugerrådets møde d. 9. maj 2018
Til stede var:
Otto Hansen, Danmarks Naturfredningsforening
Finn Søndergaard, Danmarks Idrætsforbund
Thorkild Danielsen, Friluftsrådet
Joy Klein, Dansk Ornitologisk Forening
Knud Pedersen, Randers Kommune
Inger Nysom Astrup, Viborg Kommune
Birgitte Poulsen, Norddjurs Kommune
Carsten Skivild, lokal repræsentant for Rønde området
Peter Brostrøm, Naturstyrelsen Kronjylland.
Afbud fra:
Jørgen Ørgaard, lokal repræsentant for Mols området
Lars Kirkegaard, lokal repræsentant for Hald området
Poul Arne Nielsen, Danmarks Jægerforbund
Hans Gemælke, Landboforening Djursland
NN, repræsentant for Syddjurs Kommune.
Brugerrådet blev budt velkommen af Peter Brostrøm, der efter en kort præsentation af Naturstyrelsen Kronjylland bad alle medlemmer præsentere sig, da rådet var samlet for første gang efter kommunalvalget i efteråret og derfor har fået et par nye medlemmer.
Det overordnede tema for dagens ekskursion er udpegningen af biodiversitetsskove på Naturstyrelsens arealer. På Kronjylland har vi fået udpeget fire skove med arealer, der skal overgå til biodiversitetsformål.
Det gælder for skovene:
Ørnbjerg Mølle, ca. 82 hektar med en blanding af åbne områder, nålebevoksninger, løvtræer og elleaskeskove langs Ulstrup Å.
Ajstrup Strand, et mindre areal på ca. 9 ha. ved Mariager Fjord, der rummer både urørt skov og strandeng.
Indskovene ved Fussingø er et skovområde på godt 328 ha. Her er løvskoven dominerende med mindre partier af nåletræer. Skoven er beliggende i godslandskab med enkelte marker og enge.
Inderø med mere ved Hald Sø er på ca. 99 ha. Skoven er hovedsageligt domineret af løvtræ. På arealet er en del urørt skov. Arealet grænser op til et betydeligt område der allerede er udlagt til
Læs mere om baggrunden for udpegningerne og de enkelte skove her: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturpakken/
Rådets ekskursion tog udgangspunkt i det udpegede areal ved Fussingø, hvor rådet blev præsenteret for en række af de mulige tiltag NST vil iværksætte i perioden frem til den almindelige skovdrift ophører i skoven.
Første stop på ekskursionen handlede om udfordringen mellem hjemmehørende og introducerede arter i skoven. I processen fra driftsskov til skov med biodiversitetsformål vil vi gå ind og fortage en række tiltag i skoven, disse kan bl.a. omfatte, at vi fjerner problematiske arter. Med problematiske arter menes arter, der introducerede (ikke naturligt hjemmehørende i DK) eller er invasive.
Blandt de introducerede arter er bl.a. en lang række nåletræsarter, som skovbruget har hentet hjem fra fjerne egne af verden. Disse arter er ikke på samme måde interessante i en biologisk sammenhæng i Danmark, idet de ikke har helt så mange arter knyttet til deres livscyklus, som de hjemmehørende arter har det.
Der blev spurgt til om vi skal plante hjemmehørende arter, der hvor vi fjerner de uønskede arter. Vi vil som udgangspunkt ikke aktivt plante i de udpegede skov. Der være undtagelser, men hovedreglen vil være, at vi ikke tilplanter de steder, hvor vi fælder af hensyn biodiversiteten. Naturen vil selv fylde ”hullerne” ud og sørge for at en naturlig skov vokser frem..
Næste stop var en drøftelse af mulige tiltag, hvor vi vil fjerne træer omkring det vi kalder veterantræer, altså træer som har en høj alder og måske har de ønskede biologiske egenskaber, såsom krogede stammer, knækkede grene eller øvrige skader. Det kan også være store sunde træer, som vi bare vil sikre fortsat klarer sig i en lang årrække i skoven. I denne proces kan vi godt ende med, at fjerne i øvrigt gode og sunde træer fx bøg eller andre arter.
Vi har på NST Kronjylland foretaget en omfattende analyse af vore arealer, både hvad angår den biologiske tilstand (skovens struktur) og hvad angår skovens driftsmæssige potentiale. Vi vil på baggrund af disse analyser udarbejde et forslag til en forvaltningsplan, der beskriver hvordan vi kommer fra den nuværende situation med driftsskov til den kommende biodiversitetsskov.
På tredje stop drøftede rådet biodiversitetsskov og friluftslivet. Der er ikke lagt op til, at friluftslivet skal ophøre eller udfases i de kommende biodiversitetsskove. Brugerne skal fortsat have mulighed for at opleve og bruge skovene. Det er dog klart at vi vil forsøge at understøtte de biologiske processer i så høj grad som muligt. Et eksempel kunne være at det veludviklede net af skovveje, der er i skovene i dag, nok vil blive reduceret til et mindre antal skovveje. Begrundelsen for at opretholde et stor netværk er simpelthen ikke til stede. Så vi vil nok opleve at skovvejene gror til og langsomt optages i resten af skoven.
Friluftslivet vil fortsat have muligheder for at kunne bruge skovene. Der vil stadig kunne søges om tilladelser til de store fladeaktiviteter, som vi vil forsøge at styre med blandt andet dynamiske naturzoner. Ligesom der fortsat vil være plads til et MTB-spor og fri teltning i Indskovene.
Der blev efterfølgende spurgt til om de kulturhegn, der nu står i skovene omkring nyplantninger, skal blive stående når konverteringen er gennemført. Det er ikke meningen at hegnene fortsat skal blive stående, idet vi gerne vil understøtte en naturlig udvikling af skoven, hvilket omfatter både træernes kronelag og dyrelivet på skovbunden.
Det fjerde og sidste stop på ekskursionen var ved projektet græssende stude i skoven. Vi har i slutningen af april sat 5 stude og en ammeko ud på 9 ha skov i Fussingø. Man skal se det som et projekt, hvor vi ønsker at få erfaringer med store græssende dyr i skov. Det er intentionen at dyrene skal græsse på arealet hele året, at de selv skal finde den nødvendige føde, samt at vi kun i tilfælde af hård vinter vil tilskudsfodre. Vi håber at dyrene med deres naturlige adfærd vil påvirke arealet i en retning, der understøtter naturlige processer til gavn for en lang række arter i skoven. Specielt håber vi at en række planter, insekter og fugle vil finde levesteder i skoven, arter som ikke er til stede i dag eller kun ses i meget begrænset omfang.
På mødet efter frokosten var der orientering fra NST Kronjylland;
Som alle sikkert ved har vi lige fået ny Miljø og Fødevare minister, Jacob Ellemann-Jensen. Ministeren er endnu så ny på posten, at vi ikke helt har fået hans visioner for det fremadrettede arbejde i Naturstyrelsen.
Peter fortalte om den nye organisering af Naturstyrelsen. Som følge af besparelser nedlægger Naturstyrelsen godt 30 stillinger og reducerer antallet af lokale enheder fra 18 til 16. Over de kommende år skal der desuden udliciteres opgaver, der svarer til cirka 70 årsværk.
Det betyder helt konkret hos os i Kronjylland, at enheden Midtjylland ophører med at eksistere, at enhedens arealer primært overgår til enhederne Vestjylland, Søhøjlandet og Kronjylland. Her på Kronjylland får vi således tilført arealer i Viborg kommune og i Favrskov Kommune. Vi overdrager så også bl.a. arealet Ajstrup Strand i Mariager Fjord Kommune, som fremover hører under Naturstyrelsen Himmerland.
Vi får overført 3 nye kolleger fra Midtjylland, en skovfoged, en skovløber og en enhedssekretær.
Du kan læse mere om den nye organisation her: http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2018/marts/naturstyrelsen-tilpasser-organisationen/
Hvad ændringerne betyder for brugerrådene er endnu ikke helt klart. Der vil ske en løbende overdragelse af driften af arealerne. Og herunder vil der blive lagt en plan for hvorledes brugerrådenes repræsentanter skal fordeles eller organisationerne sikres fortsat indflydelse.
Eventuelt;
Der blev spurgt til driftsplanen og om den fortsat er på programmet. Det er den og vi håber inderligt at den skal i proces til efteråret, eventuelt parallelt med udarbejdelsen af forvaltningsplanerne for biodiversitetsskovene.
Hvad er status for Velkomstcenteret i Nationalpark Mols Bjerge?
Thorkild Danielsen sidder som bestyrelsesmedlem i Nationalparken og kunne fortælle, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge hvordan midlerne tilvejebringes. Tidsplanen omkring velkomstcenteret er sat i bero indtil financieringen er afklaret.
Der blev efterlyst information om brugerrådenes kompetencer. Man kan læse retningslinierne for brugerrådene her: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/79989/retningslinier2007.pdf
Der blev i denne snak også talt om hvordan NST sikrer borgerinddragelse, PEB supplerede dette med at uddybe, at brugerne er både uorganiserede og organiserede. Den første gruppe skaber vi basale rammer for, den anden grupper forsøger vi at imødekomme med tilbud om partnerskaber, der kan sikre lokalt ejerskab og dermed succes.
Det blev påpeget at NST ikke længere er så udfarende med forskellige arrangementer, såsom skovens dag mv.
Det er rigtigt at NST generelt har neddroslet disse aktiviteter. Vi afholder således ikke Skovens Dag eller andre større arrangementer. Vi deltager dog lejlighedsvis i partnerskab med andre aktører ved særlige arrangementer. I år på bl.a. skovens dag og vilde blomsters dag.
Næste møde er 10. oktober på Fussingø.