MOLS BJERGE - Plejeplanlægning 2003 til 2005
18. Årgang
Med referat af udvalgets bemærkninger fra mødet d. 31. maj 2002.
Århus Amt
Natur og Miljø
(Molsbj2002.doc)
Naturstyrelsen
Fussingø Skovdistrikt
(28.05 2002 KFE)
PLEJEPLAN FOR MOLS BJERGE 2003 – 2005
Indledning
Natura 2000 - Habitatområder
Forslag til strategi for etablering af større sammenhængende naturområder.
Regionplan og Skovdistriktets Driftsplan.
Naturplejen i Mols Bjerge
Naturskov
Rydninger og anden vegetationspleje.
Erhvervelser
Publikum, naturvejledning og rekreative anlæg.
Skiltning
Vandretursfolder for Mols Bjerge.
Trafik
Arbejdsprogram for 2003 til 2004.
Lodsejerudvalget for Mols Bjerge 2002.
Indledning
I henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 30. april 1984 for Mols Bjerge Nord og Naturklagenævnets afgørelse af 12. september 1994 for Mols Bjerge Syd skal der hvert år udarbejdes en plan for naturpleje, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder, som skal udføres i de følgende 3 år, med særlig vægt på arbejdsopgaver, som ønskes gennemført i planens første år.
Denne plejeplan omfatter begge fredninger, og behandles i et fælles lodsejerudvalg med repræsentanter fra begge fredninger.
Plejeplanen udformes med baggrund i fredningsafgørelserne, driftsplanen for Fussingø Statsskovdistrikt og amtets samlede naturplanlægning for Mols Bjerge. Lodsejerudvalgets tidligere stillingtagen og indhøstede erfaringer lægges ligeledes til grund for drøftelserne om den fremtidige forvaltning af området.
Plejeplanen er opdelt i en 1. Del, der belyser problemstillinger af betydning for naturplejearbejdet og områdets administration, og en 2. Del, der er en lokalitetsopdelt plan til gennemførelse i planens første år.
Efter mødet indskrives udvalgets bemærkninger i planens tekstdel, som sendes til lodsejere, der har udtrykt ønske om at modtage planen. Kort m.v. kan man få adgang til ved henvendelse til lodsejerrepræsentanterne, amtet eller skovdistriktet.
Ny sø ved "Strandhuset" i Hålen, matr. Nr. 2 e og 4 c, Agri By, Agri.
Fredningsnævnet har netop meddelt tilladelse til den allerede etablerede sø.
Udvalgets bemærkninger:
Overraskelse over tilladelse. Kopi ag afgørelsen sendes til medlemmerne.
Hesteskur i Agri, matr. Nr. 15 a, Agri By, Agri.
Fredningsnævnet meddelte lovliggørelse, amtet afslag i henhold til planloven. Klagebehandling i Naturklagenævnet er netop afsluttet og følger Fredningsnævnets afgørelse.
Sommerhus, matr. Nr. 1 aq, Fuglsø By, Vistoft.
Fredningsnævnet har tilladt et nyt sommerhus i sommerhusområdet ved Hybenvej.
Udvalgets bemærkninger:
Kopi af afgørelsen sendes til medlemmerne.
Ombygning af tagetage, matr. Nr. 3 g, Agri By, Agri.
Fredningsnævnet har givet tilladelse til ændring af tagetage ved påsætning af kviste og nyt tag.
Læhegn ved Bogensholm, matr. Nr. 1 a, Bogens By, Vistoft.
Fredningsnævnet har meddelt afslag til beplantning af et 6-rækket læhegn langs vejen til Bogens, da læhegnet både vil skærme for indkig til Mols Bjerge og udsyn over Ebeltoft Vig.
Natura 2000 – Habitatområder.
Sagen er ikke afsluttet. Men det forventes at Mols Bjerge bliver habitatområde. Der forventes kun få ændringer i forhold til forslaget.
Forslag til strategi for etablering af større sammenhængende naturområder.
Wilhjemudvalgets anbefalinger bearbejdes i ministerier og Amtsrådsforeningen. Hvordan og hvilke forslag der skal omsættes til forvaltning forventes afklaret i løbet af 2002.
Regionplan og Skovdistriktets Driftsplan.
Regionplan 2001 er udkommet. Molsområdet er udpeget til natur- eller mulig naturområde, særlig landskabelig interesseområde og geologisk interesseområde. Der er desuden udpeget en række særlig bevaringsværdige kulturmiljøer.
Skovdistriktets driftsplanrevision forventes igangsat i begyndelsen af 2003. Der indledes med et offentlig møde for alle interesserede, og der inviteres forslag fra brugere og interessenter.
Udvalgets bemærkninger:
Naturstyrelsen er underkastet en økonomisk omlægning som betyder mindre midler til naturpleje og publikumsfaciliteter på skovdistriktet.
Naturplejen i Mols Bjerge
Græsningsplejen .
Græsningsplejen med husdyr er den største og vigtigste enkeltaktivitet i området. Der anvendes mest kvæg, men også heste og får benyttes. Udviklingen i plantesamfundene præges af græsningen, og stort set alle græsninger fremmer udviklingen mod og fastholdelse af overdrevsvegetation af høj kvalitet målt biologisk. Hovedvægten har fra starten været på den botaniske udvikling, men med en gunstig botanisk udvikling sikres der også stabile levesteder for den fauna der er tilknyttet de tørre græsdominerede overdrev.
Netop de tørre vegetationstyper med deres tilknyttede flora og fauna er baggrunden for udpegningen som habitatområde under Natura 2000. Fastholdelsen og genopretningen af store åbne naturarealer er den langsigtede målsætning. Det er væsentligt at der ikke anvendes gødning, kemi, isåning af kulturplanter og af tilgroningen med vedplanter styres. Gyveltilgroning er en af de aktuelle trusler mod overdrevene, idet fremspiringen at tætte gyvelkrat helt udkonkurrerer den naturlige vegetation og beriger jordbunden med kvælstof. Af andre arter kan peges på rynket rose også kaldet hybenrose og kæmpe-bjørneklo, som dog kun udgør et mindre problem langs kysten og op ad haver i udkanten af fredningen.
Store husdyr kan af en del besøgende i området opfattes som en uvelkommen oplevelse på traveture. Det er derfor vigtig ved planlægningen af indhegninger og stier, at der tages velovervejede hensyn til hvordan husdyr og gæster kan være i området samtidig. Lykkes det, som her i Mols Bjerge, giver husdyrene en ekstra oplevelsesmulighed for områdets brugere. Især kalve, føl og lam er populære.
Forskningsprojektet "Græsning på ekstensivt drevne naturarealer – Effekter på storkredsløb og naturindhold" er afsluttet. Resultaterne er samlet i Skov- & Landskabs Park- og Landskabsseries rapport nr. 34.2001.
Flere studerende og forskere fortsætter undersøgelser af forskellig art i området. Undersøgelserne spænder vidt fra botanik over tornsangerens parringssang til køllesværmernes udbredelse. Resultaterne giver os en bedre forståelse af sammenhængene i naturen og dermed en bedre baggrund for forvaltningsmæssige tiltag.
Udvalgets bemærkninger:
Flemming Ejlersen sender forsøgsrapporten til de øvrige lodsejerrepræsentanter.
Naturskov.
Naturskovsstartegien var sat til revision i 2002, men er nu udsat. For naturskovsområderne i Mols Bjerge betyder udsættelsen ikke noget, idet arealet er sikret, og der kun kan blive tale om udvidelse af naturskovsarealet på skovdistriktets område.
Egekratsregistreringen af bevaringsværdige krat berører kun arealer på Molslaboratoriet og på skovdistriktet. Der er et par udestående problemer omkring afgrænsning i forhold til Molslaboratoriets arealer. Men samlet set udgør området omkring Molslaboratoriet, Strandkær og Skovbjerg et af de største områder på Djursland.
Rydninger og anden vegetationspleje.
De manglende rydninger fremgår af plejekortet. Hovedparten er på plads, men det må overvejes at lave en afviklingsplan for resten af arealerne i perioden frem til 2005.
Skovdistriktet mangler færdiggørelse af den store rydning ved Trehøje. De resterende rydninger på private arealer er mindre og spredt ud over området.
Nogle af de først ryddede arealer er under tilgroning med selvsåede løv- og nåletræer. En tilbagevendende plejerydning eller græsning skal vurderes nærmere. F. eks. Begyndende tilgroning langs kirkestien Agri til Femmøller.
Udvalgets bemærkninger:
Amtet tager kontakt til de private lodsejere der endnu ikke er færdige med rydninger og reguleringer, med henblik på at lave en konkret afviklingsplan til færdiggørelse i 2005.
Erhvervelser.
Hedeselskabet overvejer at sælge Århus Plantage. Plantagens beliggenhed midt i den centrale del, med store naturmæssige og rekreative værdier, giver anledning til overvejelse om en offentlig erhvervelse som et redskab til styrkelse af fredningen. Skovdistriktet vurderer med baggrund i områdets geografi og tidligere arbejde omkring opkøbs- planlægningen i Mols Bjerge, om det er muligt at skaffe naturgenopretningsmidler til en erhvervelse.
Udvalgets bemærkninger:
Erhvervelsen vil give en god struktur for friluftslivet og give mulighed for øget naturkvalitet på det ca. 100 ha. Store område.
Publikum, naturvejledning og rekreative anlæg.
Publikum.
Besøgstallet er stigende, men besøgsmønsteret er ikke ændret. Det er stadig på hele og halve fridage og i ferierne at der kommer mange i Mols Bjerge. Hovedaktiviteten er mellem kl. 11. 00 og 17.00 og så igen en del omkring solnedgang. Agri Bavnehøj og Trehøje er de mest besøgte steder. Besøgscenteret på Øvre Strandkær har også mange besøgende, og det benyttes af mange som udgangspunkt og mødested.
Den aktive benyttelse i form af ridning er aftagende, medens der ses flere og flere cykler, også mountainbikes. Ind til nu har det ikke givet større problemer, selv om det kan knibe noget med at holde sig til stier og veje.
Flere og flere grupper søger om tilladelse til at benytte området til trekking, d.v.s. vandring afbrudt af små opgaver og orientering på forskellig vis. Flere af disse grupper er del af et kursus eller en uddannelse, hvor man træner samarbejde og selvudfoldelse. Da det hovedsagelig foregår i dagtimerne og på stier og veje giver det ikke gener for området. Den mere aktive del skubbes ned til Karpenhøj eller Helgenæs, hvor skovdistriktet har overnatningspladser og klatremuligheder.
Ebeltoft og Rønde turistforeninger udbygger deres tilbud til gæsterne i området. Ebeltoft afholder 2 ugentlige ture med åben tilmelding og Rønde 3 ture. Ebeltoft sigter på familier med børn som målgruppe, medens Rønde supplerer med mere aktivitetsprægede ture med et yngre publikum som målgruppe.
Karpenhøj Natur- og Friluftsgård har også øget aktiviteten. Trekking, overnatning, sejlads og lignende foregår på Helgenæs, hvor DGI og skovdistriktet har indgået en aftale om benyttelse af Slettervang ved Tyskertårnet. Her indrettes lejrplads og basislager for udstyr til oplevelser på kysten. I Mols Bjerge er der planlagt flere vandreture og mountainbikture med udgangspunkt fra Karpenhøj. Endvidere er man på Karpenhøj ved at opbygge et naturvejlederlaug, som kan tilbyde brugerbetalte arrangementer med forskelligt indhold og forskellige målgrupper. Også her vil der blive åbne ture.
Fælles for de åbne ture er forhåndstilmelding, så turlederne kan planlægge turene i forhold til brugergruppe og gruppestørrelse. På de fleste ture opkræves et mindre gebyr.
Molslaboratoriet og Ebeltoft Kommune har i fællesskab ansat en naturvejleder, som om sommeren har basisstation på laboratoriet. Målgruppen her er de større folkeskolebørn og ungdomsuddannelserne.
Naturbørnehaven Mols Bjerge er på plads i forhold til Naturklagenævnets afgørelse. Kommunen har foreslået endnu to placeringer i Mols Bjerge. Sagen er forelagt fredningsnævnet.
"Børnenes Gård" i Basballe er under etablering i forhold til en lokalplan som også omfatter crossbanen og andre arealer tilknyttet gården. Det forventes at "Børnenes Gård" vil være daglige brugere af Mols Bjerge. Knebel Børnehave har lavet en skovgruppe som i perioder benytter Mols Bjerge til længere forløb fra mandag til torsdag.
Det skal igen understreges, at Mols Bjerge er et godt friluftstilbud til de mange børn fra skoler og børnehaver. Deres færden i området skader ikke naturen og børnene får et godt og naturligt forhold til skov og natur. De tidligere problemer omkring Naturbørnehaven Mols Bjerge drejede sig om trafik, parkering af personalebiler og skurvogne.
Der er kun ganske få problemer i forhold til de mange besøgende. Men desværre er der stadig spredt hærværk på korttavler, skilte og toiletter, og enkelte ryttere rider på gravhøjene. Det største problem er kørsel med crossknallerter og firhjulstrækkere i naturarealerne, hvor der sættes spor som kun langsomt forsvinder.
Der har været en enkelt sag om krybskytteri på skovdistriktets areal i foråret 2002. Med den store uforstyrrede råvildtbestand kan der forventes en vis "interesse" for ulovlig jagt. Men et godt samarbejde mellem jægere i området er med til at sikre, at jagten foregår "efter bogen" både i bogstav og udøvelse.
Udvalgets bemærkninger:
Særlig opmærksomhed udvises omkring færdsel på mountainbike.
Skiltning.
Sidste års beslutning om at anvende natursten som skilte i området udredes teknisk og økonomisk. Udskiftningen vil forventeligt strække sig over en årrække i forhold til økonomiske muligheder. Amt, skovdistrikt og kommunen aftaler budget og fordeling.
Ændringen af skiltningen kræver godkendelse i Trafikministeriet, og ændringer af skiltningsomfang og vejnavnsskiltning behandles af kommunen.
Vejsten skal hugges i det stenhuggerne kalder "ferske sten" d.v.s. sten direkte udgravet i grusgrav. Marksten er ikke holdbare nok til bearbejdning, da de er gået ind i et forfaldsforløb. Prisen er ca. 110 kr. pr. bogstav plus køb, levering og afhentning af sten. En sten med teksten Toggerbovej vil koste omkring 2500 kr. og en med teksten Agri kan laves for ca. 1000. Ud over maling af bogstaverne er stenene langtidsholdbare og vedligeholdelsesfri.
Anvendelse af færdselstavler begrænses mest muligt, så områdets naturpræg opretholdes.
Det bør overvejes om rideskiltningen i Århus Plantage kan erstattes af en mindre iøjnefaldende afmærkning, f. eks. hestesko på pæle.
Vejskiltene ved Strandkær fjernes når der er fundet en bedre hastighedsbegrænsende løsning.
Udvalgets bemærkninger:
Så lidt skiltning som muligt.
Kommunen udarbejder notat til det videre planlægningsarbejde. Drøftes i første omgang mellem kommune, amt og skovdistrikt.
Vandretursfolder for Mols Bjerge.
Folderrevisionen afventer digitalisering af kort. Blev desværre udsat fra 2001 til 2002.
Trafik.
På lodsejerturen og det efterfølgende møde kredsede lodsejerne tilbagevendende om problemerne med motortrafik i området.
Meningerne om motortrafikkens berettigelse i den centrale del af området er delte, som de har været under hele fredningssagen. Men den stigende trafik sætter fokus på en drøftelse af hvor meget og hvordan den motoriserede adgang styres i hele det fredede område.
Kommunen er som vejmyndighed et centralt omdrejningspunkt, men også amt og skovdistrikt arbejder med den fremtidige trafikpolitik i området. Det er derfor naturligt at placere drøftelsen af trafikproblemerne i Lodsejerudvalget, hvorfor lodsejere inviteres til at fremsende problemstillinger og løsningsforslag til amtet, som så vil sætte punkterne til nærmere drøftelse.
Nedenstående er hovedpunkterne fra lodsejerturen:
- for megen motorkørsel
- for mange og for store turistbusser
- for høj hastighed
- vejene er holdt for godt
- ønsker om støvdæmpende belægninger eller lignende
- nedlæggelse af veje og vejstrækninger
- motortrafik væk fra den centrale del af området
- busserne kun på enkelte busruter
Udvalgets bemærkninger:
Problemstillingen blev drøftet indgående med afsæt i et brev fra to lodsejere og ovenstående punkter. Der forventes flere henvendelser fra lodsejere i området og udvalget arbejder på et svarnotat.
Arbejdsprogram for 2003 til 2004.
Hele området :
Plejekortet er nu næsten på plads.
Græsningsplejen fortsætte som den væsentligste samlede plejeindsats i området. Nye arealer og udgåede arealer behandles under delområderne.
Skilteplanen iværksættes efterhånden som der bliver budgetmæssig plads efter en nærmere vurdering af behov for udskiftning.
Delområder :
Område 1 .
Område 2.
Fu- vest for Tyvelhøj.
Gyvelbekæmpelse og fortidsmindepleje af bronzehøj. Evt. græsning af arealet nord for højen.
Område 3.
Område 4.
Matr. nr. 7e og 12 e, Agri.
Bevoksningsreguleringen ved Agri Bavnehøj fortsættes. I vinteren 2002-2003 afdrives ca. 1 ha.. Efter afdrift igangsættes fåregræsning.
Fu- Agri Bavnehøj vest.
På den nordlige del fortsættes bevoksningsreguleringen så indkik til Agri Bavnehøj bevares.
På den sydligste del, tidligere kornmark, etableres en forsøgsparcel på op til 2,0 ha. i samarbejde med Molslaboratoriet. Det ønskes undersøgt hvordan midlertidig omdrift uden landbrugsdrift indvirker på flora og fauna. Flere plante- og insektarter er afhængige af regelmæssige forstyrrelser af vegetationen.
Udvalgets bemærkninger:
Ompløjningen forudsætter godkendelse fra andre myndigheder.
Område 5.
Mart. Nr. 27 b, Knebel.
Gyvelbekæmpelse på Molslaboratoriets arealer fortsættes med slåning.
Fu- Stenhøj.
Fortsættelse af gyvelbekæmpelsen og forsigtig bevoksningsregulering.
Område 6.
Område 7.
Område 8.
Matr. nr. 33 d, Agri By, Agri.
Bevoksningen på Litorinaskrænten udtyndes og græsning igangsættes.
Matr. nr. 2 f, Agri By, Agri.
Ejeren ønsker selv at forlægge stien, der er udlagt i fredningen, så den følger matrikelskel mod syd og derefter skråner over engarealer og tilsluttes det oprindelige forløb.
Udvalgets bemærkninger:
Efter besigtigelse gav udvalget tilslutning til omlægningen. Amt og kommune forestår sagsbehandlingen.
Matr. nr. 36 a, Bogens By.
Det er ikke lykkedes at få en plejeaftale med ejeren af Bogensholm. Det bør nu overvejes om problemstillingen om den manglende fredningsstatus i forhold til Mols Bjerge-fredningen skal drøftes med Fredningsnævnet, eller der skal laves en frivillig aftale med ejeren af Bogensholm hvor det forudsættes, at skovdistriktet medvirker ved gennemførelsen af opgaven.
Område 9.
Matr. nr. 27 b, Knebel.
Mulighed for placering af toiletbygning undersøges.
Område 10.
Fu- Trehøje.
Den sidste plantageblok vest for højene ryddes, hvorefter bevoksningsrydningerne omkring Trehøje er afsluttet.
Område 11.
Fu- Trehøje Plantage.
Gyvelbekæmpelse og forsigtig bevoksningsregulering. Evt. efterfølgende græsning.
Område 12.
Matr. nr. 1 ai, Bogens By, Vistoft.
Landbrugsdriften på amtets arealer ophører.
Område 13.
Matr. nr. 5 h, Viderup By.
Bevoksningsregulering og rydning i bunden af Troldhullet i Vistoft Plantage. Muligvis efterfølgende græsning.
Område 14.
Matr. nr. 1 d m. fl., Fuglsø.
Mulighed for placering af trappe ned over kystskrænten undersøges.
Forslag til besigtigelse:
) Begyndende tilgroning langs Kirkestien. Ikke besigtiget.
) Stiomlægning Hålen - Bogens Strand.
) Evt. placering af toiletbygning ved Porskær Stenhus Ikke besigtiget
Referat d. 06.06.2002 Kim Friis Egefjord.
Lodsejerudvalget for Mols Bjerge 2002.
Lodsejere
Gårdejer Rasmus Rytter Lauersen. Elbjergvej 6. 8420 Knebel. Tlf. 86 35 11 63.
Gårdejer Preben Winther. Lyngevej 54. 8420 Knebel. Tlf. 86 35 12 91.
Gårdejer Torben Simonsen. Molsvej 93. ,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 51 22.
Skovfoged Flemming Ejlersen. Strandkærvej 8 B. 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 23 22.
E-mail: Obfuscated Email
Ebeltoft Kommune
Ingeniør Jørgen Andersen. Lundbergvej 2. 8400 Ebeltoft. Tlf. 89 52 11 11.
E-mail: Obfuscated Email
Århus Amt, Natur og Miljø
Afdelingsleder Anne-Mette Andersen. Lyseng Alle´1. 8270 Højbjerg. Tlf. 89 44 66 66.
E-mail: Obfuscated Email
Biolog Helene Dalgaard Clausen. Lyseng Alle´1. 8270 Højbjerg. Tlf. 89 44 65 93.
Obfuscated Email
Fussingø Statsskovdistrikt
Skovrider Jens Bjerregaard Christensen. Vasevej 5. 8900 Randers. Tlf. 86 45 45 00.
E-mail: Obfuscated Email
Skovfoged Kim Friis Egefjord. Molsvej 122. 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 24 10.
E-mail Obfuscated Email
Ajourført d. 31.05.2002.