Mols Bjerge - Plejeplanlægning 2005 til 2007

20. Årgang

Århus Amt
Natur og Miljø

Naturstyrelsen
Fussingø Statsskovdistrikt

MOLS BJERGE
Plejeplanlægning 2005 til 2007 20. Årgang
Maj 2005
Med referat af udvalgets bemærkninger fra mødet d.11. maj 2005
(SNS2100-424/12-0002)
Indledning
I henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 30. april 1984 for Mols Bjerge Nord og Naturklagenævnets afgørelse af 12. september 1994 for Mols Bjerge Syd skal der hvert år udarbejdes en plan for naturpleje, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder, som skal udføres i de følgende 3 år, med særlig vægt på arbejdsopgaver, som ønskes gennemført i planens første år.
Denne plan omfatter begge fredninger, og behandles i et fælles lodsejerudvalg med repræsentanter fra begge fredninger.
Plejeplanen udformes med baggrund i fredningsafgørelserne, driftsplanen for Fussingø Statsskovdistrikt og amtets samlede naturplanlægning for Mols Bjerge. Lodsejerudvalgets tidligere stillingtagen og indhøstede erfaringer lægges ligeledes til grund for drøftelserne om den fremtidige forvaltning af området.
Plejeplanen er opdelt i en 1. Del, der belyser problemstillinger af betydning for naturplejearbejdet og områdets administration, og en 2. Del, der er en lokalitetsopdelt plan til gennemførelse i planens første år.
Efter mødet indskrives udvalgets bemærkninger i planens tekstdel, som sendes til lodsejere, der har udtrykt ønske om at modtage planen. Kort m.v. kan man få adgang til ved henvendelse til lodsejerrepræsentanterne, amtet eller skovdistriktet.
1. Del
Strategier og afgørelser m.m. af betydning for naturforvaltningen i Mols Bjerge.
Lodsejerudvalget
Der afholdes offentlig tur og lodsejermøde d. 11. maj 2005.04.29.
På lodsejermødet udpeger lodsejerkredsen repræsentanter til udvalget. To fra den nordlige fredning og to fra den sydlige.
Gårdejer Preben Winther ønsker at udtræde, da han ikke længere er lodsejer i den sydlige fredning.
Gårdejer Rasmus Rytter Lauersen repræsentere udvalget i styregruppen for pilotprojektet for nationalpark Mols Bjerge.
Skovrider Uffe Laursen er indtrådt i stedet for skovrider Jens Bjerregaard Christensen.
Der forventes afholdt offentlig tur og lodsejermøde igen i 2007.
Udvalgets bemærkninger:
Gårdejer Preben Winther udtræder p.g.a. fraflytning. Tak for 10 års arbejdsindsats.
Omkring 45 deltog i den offentlige tur og det efterfølgende lodsejermøde.
Ny lodsejerrepræsentant i udvalget bliver Helge E Poulsen, Mols Bjerge Vej 22, 8400 Knebel.
Brugerråd og Grønt Råd
Der har ikke været møder i Mols Bjerge siden sidste møde.
Fredningsnævnsbehandlinger siden sidste møde
Fredningsnævnets sager i Mols Bjerge fredningerne i perioden juni 2003 – april 2005:
Matr.nr. 7a, Basballe By, Agri
Fredningsnævnet har den 19. 08.03 meddelt tilladelse til etablering af mountainbike-område i tilknytning til motocrossbane, under forudsætning af detaljeret ansøgning. Denne ansøgning er nu under behandling.
Matr. Nr. 11a m.fl. Bogens By, Vistoft
Fredningsnævnet har den 30.09.03 meddelt tilladelse til opførelse af lysthus i haven, Toggerbovej 3.
Matr.nr. 1x, Fuglsø By, Vistoft
Fredningsnævnet har den 15.04.04 meddelt tilladelse til opførelse af et sommerhus på en ubebygget grund, Sommerlyvej 12.
Matr.nr. 1ae, Bogens By, Vistoft
Fredningsnævnet har den 20.06.04 meddelt tilladelse til en lade til skovdrift 170 m fra øvrige bygninger, Provstskovvej 15.
Matr.nr. 1c, Basballe By, Agri
Fredningsnævnet har den 27.06.04 meddelt tilladelse til etablering af drikkevandsforsyning/tørbrønd for Vedehøj Vandværk i Femmøller.
Matr.nr. 1az, Fuglsø By, Vistoft
Fredningsnævnet har den 9.01.05 meddelt tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus, men afslag på gæsteanneks, Sommerlyvej 18.
Matr.nr. 27b, Knebel By, Knebel
Fredningsnævnet har den 30.01.05 meddelt tilladelse til toiletbygning på parkeringspladsen ved Porskær Stenhus.
Matr.nr. 3a, Essendrup By, Agri
Fredningsnævnet har den 30.01.05 meddelt tilladelse til forlængelse af Molslaboratoriets tilladelse til adgang til kildeområde.
Matr.nr. 9b, Agri By, Agri
Fredningsnævnet har den 13.03.05 meddelt tilladelse til at amtet opsætter luftmålestation på p-pladsen ved Agri Bavnehøj i op til ½ år.
Matr.nr. 1s, Fuglsø By, Vistoft
Ansøgning om tilbygning til skur og carport er under behandling.
Matr.nr. 2 h, Bogens By, Vistoft
Ansøgning om udvidelse af sommerhus Bogens Søvej 10 er under behandling.
Matr.nr. 7a, Basballe By, Agri
Ansøgning fra TDC om mobilstation er under behandling.
Matr.nr. 10b, Bogens By, Vistoft
Ansøgning om ombygning og ændret brug til kursusejendom af Toggerbovej 2 er under behandling.
Natura 2000 – Habitatområder
Baggrunden for udpegningen er overvejende de tørre overdrev, men der findes også mindre arealer med mose, løvskov og i Ebeltoft Vig også livet på havbunden.
Amtet er i gang med en kortlægning, som skal danne baggrund for drøftelserne ved den forestående forvaltningsplanlægning.
Med baggrund i habitatudpegningen har amtet og skovdistriktet søgt økonomi i EU´s LIFE naturforvaltningsprogram til at gøre en særlig indsats for overdrev. Mols Bjerge er et af mange områder hvor der nu er ressourcer til at sikre og udvide de tørre overdrev.
Planlægningen af plejearbejdet er igangsat i 2004 og i årene 2005 til 2008 vil hovedindsatsen i naturplejen koncentrere sig om dette arbejde.
Lodsejerudvalget har d. 25.02.2005 holdt møde om hvordan arbejdet skal tilrettelægges i forhold til lodsejerne m.v.
Referat fra mødet i lodsejerudvalget om Life-projektet for overdrevsarealerne i Mols Bjerge d. 25.02.2005.
Deltagere: Lodsejere - Rasmus Rytter Lauersen, Jørgen Iver Mikkelsen, Torben Simonsen
Ebeltoft Kommune - Mika Leth Pedersen
Århus Amt - Jonna Mosgaard, Lars Dyhrberg Bruun, Poul Erik Thystrup
Fussingø Skovdistrikt – Kim Friis Egefjord
Orientering om Lifeprojektet
Med støtte i kortmateriale og hæftet Danske Naturtyper drøftedes hvordan, hvornår og hvor projektet omsættes i plejeaktiviteter i det fredede område.
Projektperioden er fra 2004 til 2008.
Lifeprojektet er planlagt med afsæt i fredningsbestemmelserne og der er udpeget de væsentligste arealer for forbedring af naturtilstanden. Både på offentlige og private naturarealer. Plejeindsatsen vil hovedsagelig bestå i nedskæring af uønsket vedvegetation i overdrevsarealerne samt sikring og igangsætning af græsningspleje. På statsskovdistriktet arealer er der også planlagt rydning af nåletræsplantagearealer for at skabe bedre sammenhæng mellem overdrevsarealerne.
Når projektet igangsættes kan projektet følges på skovdistriktets hjemmeside. Der vil også blive afholdt offentlige arrangementer, udarbejdet foldere og opsat skiltning i området.
Kontakt til lodsejerne
Det blev aftalt at amtet tager direkte kontakt til de lodsejere, der har arealer som opfylder de naturmæssige krav, med henblik på at lave aftaler om plejeindsatsen.
Plejearbejdet planlægges i løbet af foråret 2005 for både private og offentlige arealer.
Lodsejerudvalget planlægger at holde møde igen i maj 2005, hvor projektet drøftes igen. Men skulle der være behov for oplysning, afklaring m.v. inden, kan skovdistriktet og amtet kontaktes løbende.
Kim Friis Egefjord, skovfoged
Pilotprojekt for etablering af nationalpark Mols.
Pilotprojektet er ved at være i de afsluttende fase med aflevering d. 01.07.2005. I den skitse der tegner sig udgør Mols Bjerge et af flere kerneområder med status som fredet område eller habitatområde eller som for Mols Bjerge begge dele.
I pressen og andre steder har der bredt sig en misforståelse omkring pilotprojektets udstrækning og Mols Bjerge. Mange har sat lighedstegn mellem fredningen Mols Bjerge og pilotprojekt Mols Bjerge. Men undersøgelsesområdet for pilotprojektet omfatter mange andre fredninger og habitatområder i kommunerne Ebeltoft og Rønde.
Men det er klart at arbejdsgrupperne har interesseret sig indgående for hvordan Mols Bjerge placeres i nationalparksammenhæng. Trafik og formidling har været et par hovedemner i erhvervs- og friluftsgruppen. Naturbevarelsen og øget naturkvalitet har optaget naturgruppen, og kulturhistoriegruppen har arbejdet med de mange kulturspor fra menneskets aktivitet i bjergene.
Arbejdsprocessen med arbejdsgrupper, offentlige møder og ture og styregruppens arbejde kan findes på www.nationalparkmols.dk.. Her findes også kort over undersøgelsesområdet.
Regionplan og Skovdistriktets Driftsplan
Skovdistriktets driftsplan forventes revideret i denne periode. For den del der drejer sig om overdrevsplejen i forbindelse med LIFE-projektet planlægges disse tiltage særskilt. Meget af det er en videreførelse af den pleje der er gennemført siden fredningen, inddragelse af landbrugs- og plantageområder til overdrev, græsningspleje og bekæmpelse af invasive plantearter som bjørneklo og gyvel.
Amtet er i gang med en revision af regionplanen. En nyskabelse er en kulturmiljøplan, hvor vigtige kulturmiljøer analyseres med hensyn til at tage større planlægningsmæssige hensyn til bevarelsen af kulturmiljøet.
Resultatet af analysen for Mols Bjerge er vedlagt.
Naturplejen i Mols Bjerge
Græsningsplejen
De tørre overdrev er hovedårsagen til at Mols Bjerge nu er udpeget til et af landets store habitatområder. Overdrevsnaturen er en naturtilstand som er betinget af langvarig græsning med husdyr og periodevis rydning af vedplanter.
Habitattypen er beskrevet i Danske Naturtyper som:
Habitattype 6230.
Artrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund.
Artrig græsvegetation med Nardus (katteskæg) på silicium jordbund i bjergegne (og områder neden for bjergene i det kontinentale Europa)
Græs- eller urtedomineret vegetation på mere eller mindre sur bund med en ret høj og intakt rigdom af arter. Flerårige planter dominerer, ofte med buske og krat. Vegetationen kan være sammensat på varierende måde, men et fællestræk er, at der længe har været en ret ekstensiv driftsform. Floraen må ikke have taget varig skade af omlægning, gødskning, sprøjtning eller anden slags intensiv drift af jorden.
Karakterplanter er en eller flere af følgende: kattefod, guldblomme, lyngstar, bleg star, hirsestar, fåresvingel, lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet perikon, plettet kongepen, kratfladbælg, hvis sækspore, katteskæg, mosetroldurt, bakkegøgelilje, almindelig mælkeurt, tormentil, lægeærenpris eller hundeviol.
Følgende mere almindelige arter kan findes i eller ligefrem dominere naturtypen: pilestar, bølget bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel, smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene.
Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og isolerede arealer, som er tilbage, efter at opdyrkningen, sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af naturtypen.
Naturtypen findes bl.a. på Fur i Limfjorden, på mange overdrev i det midtjyske søhøjland og øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland, i Rødme Svinehaver på Fyn og på sletten i Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland.
Amtet vil nu gå i gang med at registrere vegetationstypen som grundlag for planlægning af forvaltningsplaner og pleje. I LIFE-projektet er truslen mod ovedrevsvegetationen og bevaring af de græssede overdrev bærende i indsatsen.
Naturskov
Naturstyrelsen arbejder løbende på at øge naturkvaliteten i skovene. Mere naturskov, mere græsningsskov og ældre skov er nogle af hovedmålene. Større biodiversitet er en overordnet målsætningen som blandt andet opnås gennem opbygningen af mere dødt ved i skoven. Vinterens storme har på en naturlig måde bidraget til øgning af massen af dødt ved. Her lige efter stormen kan det se noget rodet ud, men efter et par år bliver væltede træer til vigtige levesteder for mange svampe, laver og insekter. Stående stammer med afbrækket krone bliver vigtige rede- og fourageringssteder for spætter og andre fugle.
Der ønskes en udvikling hen mod en mere naturlig skovtilstande end den plantede nåleskov normalt giver baggrund for i traditionel drift. Vi kan se at udviklingen mod en skovtilstand med større naturlig variation er mulig. Fuglsø Skov, Molslaboratoriets skove, Skovbjerg og skovene rundt om Langemose er gode eksempler på den naturkvalitet der kan opnås.
Rydninger og anden vegetationspleje
Der mangler stadig enkelte mindre skovrydninger. 2005 er sat som afslutningsår, men da stormene har vanskeliggjort afsætning af træ, er det muligt at fristen må forlænges. Den bør dog ikke forlænges ud over 2008 hvor overdrevsprojektet afsluttes.
Skovdistriktet har planlagt en del plantagerydninger i forbindelse med overdrevsprojektet. Der søges etableret er sammenhængende overdrevslandskab fra Bogens, syd om Trehøje op til Agri Bavnehøj og til Strandkær.
Det er i den forbindelse lykkedes skovdistriktet at erhverve Århus Plantage på 93 ha. Ca. 60 ha plantage ønskes konverteret til overdrev, græsningsskov, egekrat og skovfyrholme i perioden frem til 2008.
Erhvervelser
Skovdistriktet har købt Århus Plantage og overtaget ejendommen d. 01.01.2005. Ved erhvervelse af de ca. 60 ha plantage og ca. 23 ha overdrev er der skabt sammenhæng mellem de offentlige arealer ved Agri Bavnehøj, Femmøller, Strandkær og Skovbjerg. Som nævnt under tidligere punkter indgår konvertering af plantage- og pyntegrøntsarealer til overdrev for at styrke naturindholdet. Samtidig opnås frilæggelse af de meget markante geologiske formationer hvorved landskabsoplevelsen styrkes.
På ejendommen er et mindre hus, som på sigt kan anvendes som økobase.
Publikum, naturvejledning og rekreative anlæg.
Publikum
Forskningscenteret Skov & Landskab har gennemført en landsdækkende undersøgelse over friluftslivets brug af skov- og naturarealer. Mols Bjerge var et af tællepunkterne hvor man i 1996 og 1997 lavede tællinger og udleverede spørgeskemaer til besøgende i området.
Møns Klint, Jægersborg Dyrehave og Marselisborgskovene er meget intensivt anvendte arealer medens Vestskoven, Skagen og Kalø placere sig i gruppen intensivt benyttede arealer. Mols Bjerge ligger i gruppen moderat intensivt benyttede arealer sammen med Søhøjlandet, Grib Skov og Dollerup med 100 – 299 besøgstimer pr. ha/år.
Resultater fra Mols Bjerge.
Lokalitet nr. 13/ Skov&Landskab rapport nr. 32 – 2003. Miljøministeriet
Opgørelsen er lavet på baggrund af optællinger på 19 tilfældig udvalget dage i perioden.
Antal bilbesøgstimer pr. år 569.000 – heraf 74.000 udenlandske
Antal biler ved spidsbelastning 74 – antal biler optalt på tælleruten ca. 30 minutter.
Gennemsnitlig transporttid til området 37 minutter – gennemsnitsafstand 35 km.
Besøgendes afstand til området:
22 % havde mindre end 3 km. – 10 % op til 10 km. – 16 % havde 15 km. – 11 % op til 25 km.
41 % havde mere end 25 km.
Antal naturgæster ved spidsbelastning 167 personer – hvoraf 88 % kom i bil (147 personer)
Spørgeskemaerne giver et indtryk af hvad de besøgende søgte i området.
80 % viste sig at kende området fra tidligere besøg, 10 % havde hørt om området fra bekendte.
Skovene, stranden og overdrevene er de naturtyper der nævnes først når der spørges om natur.
36 % færdes uden for vejene – altså til fods.
Den gennemsnitlige besøgstid er på 3.9 timer pr besøg – 30 % er i området mere end 5 timer.
Gruppestørrelsen er 3,4 personer – altså ret mange pr. bil.
58 % er mere end 4 personer i gruppen – 38 % har børn i gruppen
7 % kørte en tur – 30 % gik en tur – 10 % ”sad en tur” – 3 % motionerede – 3 % luftede hund
7 % var ved stranden – 1 % var på arbejde – 8 % studerede naturen – 31 % i gruppen andet.
Informationsskilte, foldere, afmærkede ruter benyttes i stor stil.
Informationsskilte, foldere og afmærkede ruter bedømmes til at være tilpas.
Mest følte gener ved besøget: trængsel – løse hunde - motorkøretøjer
I undersøgelsesperioden blev Mols Bjerge besøgt af 117.000 naturgæster som i alt tilbragte 276.000 timer rundt i området
Naturformidling
Både Molslaboratoriet og Karpenhøj Natur- og Friluftsgård har styrket naturformidlingsindsatsen i Mols Bjerge. Ebeltoft Kommune har indgået et samarbejde om formidling og undervisning med Karpenhøj.
Flere andre aktører inden for formidling er aktive i Mols Bjerge, og med afsæt i ovennævnte er der dannet et samarbejde under navnet: Natursamarbejdet Syddjursland som byder på 41 offentlige ture på Syddjursland i 2005.
Som et forsøg er der etableret ”telefonformidling” på ti punkter på Molslaboratoriets areal. Formidlingen består i at der rundt langs vandreruten er opsat et piktogram med et telefonnummer som man kan ringe op til på sin mobiltelefon. Gør man det, får man en lille oplysende historie om stedets natur. Systemet er nyt og under afprøvning flere steder i landet, for at finde ud af om det er noget de besøgende ønsker at benytte og om systemet kan fungere i naturen.
Der er stadig meget få problemer i forhold til det store besøgstal. Men naturligvis er der også her enkelte som øver hærværk, har løse hunde og genere andre besøgende og private lodsejere.
Amtet og skovdistriktet ser sig gerne underrettet om problemer, så vi kan prøve at løse dem gennem planlægning og tilsyn.
I Knebel Plantage er der samlet mange friluftsaktiviteter. Molsskolen bruger arealet til idrætsundervisning, Ungdomsskolen Mols har rollespil 15 - 20 gange om året og forskellige trekkengarrangementer har øvelsesplads i området. Både Naturbørnehaven og Knebel Børnehave bruger også arealerne.
Ifølge fredningen er teltslagning forbudt. Skovdistriktet vil gerne bede udvalget overveje om kortvarig (max 24 timer) teltslagning kan tillades. Etablering af teltplads kræver Fredningsnævnets godkendelse.
Skiltning
Med baggrund i beslutningen om at anvende naturstem som vejskiltning i området, er der udarbejdet er forslag. (vedlagt).
Der tilstræbes så få vejsten som muligt, hvorfor kommunen undersøger om der kan opnås dispensation for vejskileantal og vejnavneskilte.
Rideskiltene i Århus Plantage er fjernet, så der nu ikke længere er skilte uden forbindelse med offentlig vej og vejvisning ad disse.
Vandretursfolder for Mols Bjerge
Folderen er nu revideret og de anbefalede busveje indlagt. Ved næste optryk ændres også ejerstatus for Århus Plantage.
Molslaboratoriet har også revideret sine foldere over vandreruter.
Trafik
Problemstillingen omkring trafikforholdene er uændret. Dette er naturligvis også blevet drøftet under arbejdet med nationalparkprojektet. Der er to hovedsynspunkter som synes uforenelige, idet det er et spørgsmål om biler eller ikke biler på grusvejene. Udvalget er bekendt med de to forslag formuleret i forbindelse med pilotprojektet.
Arbejdsgruppen for friluftsliv har skitseret en løsning omkring den fremtidige trafik i Mols Bjerge byggende på at holde bilerne i periferien og centrerer parkering til få pladser i udkanten af området. Fredningen og udvalgets hidtidige forvaltning bygger på samme langsigtede målsætning.
2. Del
Arbejdsprogram for 2005 til 2007.
Hele området:
Græsningsplejen fortsættes som den væsentligste samlede plejeindsats i området.
Skilteplan med natursten iværksættes efterhånden som der bliver budgetmæssig mulighed.
De offentlige veje gennemgås for lavt hængende grene og buske, så redningsvogne sikres uhindret adgang.
LIFE-projektet gennemføres i perioden 2004 – 2008.
Udvalgets bemærkninger:
Der arbejdes videre med udformningen af plejekortene.
Natursstensskiltningen sættes i gang inde i fredningsområdet. Langs de asfalterede offentlige vej bibeholdes nuværende skilteform.
Kommunen ser nærmere på dispensationsbehov og andre forhold vedr. ændret skiltning.
Amt, kommune og skovdistrikt ser nærmere på omkostningsfordelingen ved ændret skiltning.
Delområder:
Område 8.
Matr. nr. 36 a Bogens By.
Amtet og skovdistriktet har haft en drøftelse med den tidligere ejer af Bogensholm om plejen af enebærstykket med særlig pleje af gøgeurterne. Det lykkedes ikke at finde frem til en løsning.
Amtet og skovdistriktet prøver en gang mere i denne planperiode, for at undersøge om plejen kan lægges ind i Life-projektet.
Område 9.
Fu- Knebel Plantage
Afd. 711 – etablering af primitiv overnatningsplads til max 24 timers teltslagning.
Udvalgets bemærkninger:
Udvalget kan støtte at der forsøgsvis i 3 år etableres en primitiv lejrplads i Knebel Plantage.
Skovdistriktet følger brugen og lukker pladsen hvis der opstår problemer.
Amtet er ved at færdiggøre ny toiletbygning ved Poskær Stenhus.
Område 12.
Bogens Sø
Gennemgang af hovedstiforløbet nord om Bogens Sø.
Område 13.
Troldhullet.
Rydning af opvækst og indførelse af græsningspleje.
Forslag til besigtigelse:
1) 2) 3)
Lodsejerudvalgets sammensætning pr. 11. maj 2005
Lodsejere - Nord
Gårdejer Jørgen Ivar Brus Mikkelsen. Molsvej 108. 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 53 43 el. 51 92 53 43.
mail: Obfuscated Email.
Gårdejer Torben Simonsen. Molsvej 93. 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 51 22.
Lodsejere - Syd
Gårdejer Rasmus Rytter Laursen. Elbjergvej 6. 8420 Knebel. Tlf. 86 35 11 63.
Gårdejer Helge E. Poulsen. Mols Bjerge Vej 22. 8420 Knebel. Tlf. 86 35 15 57. Mail: Obfuscated Emaill.dk
Ebeltoft Kommune
Planchef Mika Leth Pedersen. Lundbergvej 2. 8400 Ebeltoft. Tlf. 89 52 11 29. Mail: Obfuscated Email
Århus Amt, Natur og Miljø
Afdelingsleder Hanne Øster. Lyseng Alle´1. 8270 Højbjerg. Tlf. 89 44 67 40. Mail : Obfuscated Email.dk
Skov- og Landskabsing. Poul Erik Thystrup. Mail: Obfuscated Email.dk
Fussingø Statsskovdistrikt
Skovrider Uffe Laursen. Vasevej 5. 8900 Randers. Tlf. 86 45 45 00. Mail: Obfuscated Email el. Obfuscated Email
Skovfoged Kim Friis Egefjord. Molsvej 122. 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 45 45 00 el. 86 36 24 10. Mail: Obfuscated Email

til top