PLEJEPLAN FOR MOLS BJERGE 2006 – 2008
________________________________________
MOLS BJERGE
Plejeplanlægning 2006 til 2008
21. Årgang
December 2006
(SNS2100-424/12-0002)
Århus Amt Naturstyrelsen
Natur og Miljø Fussingø Skovdistrikt
Indholdsfortegnelse:
Indledning
1.Del - Strategier og afgørelser m.m. af betydning for naturforvaltningen i Mols Bjerge
Lodsejerudvalget.
Brugerråd og Grønt Råd.
Fredningsnævnsbehandlinger siden sidste møde
Natura 2000 – Habitatområder
Handlingsplan for Life-projektet i Mols Bjerge - møde d. 25.02.2005.
Pilotprojekt for etablering af nationalpark Mols
Regionplan og Skovdistriktets Driftsplan
Naturplejen i Mols Bjerge
Græsningsplejen m.v.
Naturskov
Sandmarker
Erhvervelser
Publikum, naturvejledning og rekreative anlæg
Publikum
Skiltning
Vandretursfolder for Mols Bjerge
Trafik
2. Del - Arbejdsprogram for 2005 til 2007
Hele området.
Delområder
Forslag til besigtigelse
Møde i 2007
Lodsejerudvalgets sammensætning pr. 11. maj 2005
PLEJEPLAN FOR MOLS BJERGE 2006 – 2008
Indledning
I henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 30. april 1984 for Mols Bjerge Nord og
Naturklagenævnets afgørelse af 12. september 1994 for Mols Bjerge Syd skal der hvert
år udarbejdes en plan
for naturpleje, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder, som skal udføres i de følgende 3 år,
med særlig vægt på arbejdsopgaver, som ønskes gennemført i planens første år.
Denne plan omfatter begge fredninger, og behandles i et fælles lodsejerudvalg med repræsentanter fra begge fredninger.
Plejeplanen udformes med baggrund i fredningsafgørelserne, driftsplanen for Fussingø
Statsskovdistrikt og amtets samlede naturplanlægning for Mols Bjerge. Lodsejerudvalgets
tidligere stillingtagen og indhøstede erfaringer lægges ligeledes til grund for drøftelserne om den fremtidige forvaltning af området.
Plejeplanen er opdelt i en 1. Del, der belyser problemstillinger af betydning for naturplejearbejdet og områdets administration, og en 2. Del, der er en lokalitetsopdelt plan
til gennemførelse i planens første år. Denne del indeholder udvalgets bemærkninger fra
seneste møde.
Efter mødet indskrives udvalgets bemærkninger i planens tekstdel (er fremhævet med kursiv).
Kort m.v. kan man få adgang til ved henvendelse til lodsejerrepræsentanterne, amtet eller skovdistriktet.
1. Del
Strategier og afgørelser m.m. af betydning for naturforvaltningen i Mols Bjerge.
Lodsejerudvalget
Der planlægges afholdt offentlig tur og lodsejermøde d. 12. juni 2007.
På lodsejermødet udpeger lodsejerkredsen repræsentanter til udvalget. To fra den nordlige
fredning og to fra den sydlige. På valg i 2007 er Jørgen Ivar Mikkelsen og Rasmus Rytter
Laursen.
Ny lodsejerrepræsentant i udvalget er Helge E Poulsen, Mols Bjerge Vej 22, 8400 Knebel.
Ved årsskiftet 2006/2007 træder Århus Amt ud af udvalget. Det må derimod forventes at
Naturstyrelsen – Aarhus vil være at finde i udvalget, idet det bliver sekretariat for Fredningsnævnet.
Syddjurs Kommune repræsenteres ved Morten Hundahl og Ole Brøndum.
Brugerråd og Grønt Råd
Amtsrådets Udvalg for Teknik og Miljø har set på Lifeprojektet i eftersommeren 2006.
Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret hvordan strukturen for det Grønne Råd bliver
efter 01.01.2007 i den nye kommunale struktur.
Fredningsnævnsbehandlinger siden sidste møde
Fredningsnævnets sager i Mols Bjerge fredningerne i perioden maj 2005 – august 2006:
(Bogstaverne refererer til vedlagte bilag med kortmateriale).
A: Matr. nr. 3 e, Basballe By, Agri – Mols Bjerge Vej 9, Basballe
22-7-2006: Tilladelse til anneks ved sommerhus.
B: Matr. nr. 3 c, Agri By, Agri – Porskærvej 46, Agri
29-7-2005: Tilladelse til udskiftning af staldbygning samt isætning af vindue i udhus.
C: Matr. nr. 5 k, Bogens By, Vistoft – Sommerlyvej 17, Knebel
8-1-2006: Tilladelse til tilbygning m.m. til sommerhus.
D: Matr.nr. 5 g, Viderup By, Vistofte – Lyngevej 47, Knebel
12-12-2005: Tilladelse til læskur.
E: Matr. nr. 38 s, Agri By, Agri – Fuglsøvej 48, Ebeltoft
21-05-2006: Tilladelse til ombygning af sommerhus.
F: Matr. nr. 13 h, Agri By, Agri
Okt.-nov.-2006: Sommerhuset på grunden planlægges fjernet i.h.t. fredningskendelsen.
G: Matr. nr. 2 h, Bogens By, Vistoft – Bogens Søvej 10
27-7-2005: Tilladelse til udvidelse af sommerhus.
H: Matr. nr. 1 z, Fuglsø By, Vistoft – Sommerlyvej 14, Fuglsø
Tilladelse til udstykning af 3 sommerhusgrunde.
I: Matr. nr. 5 a, Bogens By, Vistoft – Provstskovvej 9, Vistoft
21-5-2006: Tilladelse til 8 m² stor sauna.
J: Matr. nr. 7 a, Basballe By, Agri
10-11-2005: Afslag til TDC-antennemast.
K: Matr. nr. 7 a Basballe, By, Agri – Mols Bjerge Vej 8A, Basballe
Tilladelse til etablering af “dirt-jump-anlæg” på Basballe Crosscenter.
Desuden ligger en ansøgning om omlægning af motocrossbanen til behandling.
Der kan være en sag på
L: Matr.nr. 1f Femmøller Strand; vedr. skovrydning
– samt opfølgning på tidligere sager i egekrat langs Ebeltoft Vig.
I forhold til skovloven er der en sag under behandling omkring genopretning af forholdene efter hugstindgreb foretaget af naboer på kommunes skovparcel.
Tilhørende kortmateriale:
Natura 2000 – Habitatområder
Baggrunden for udpegningen er overvejende de tørre overdrev, men der findes også mindre
arealer med mose, løvskov og i Ebeltoft Vig også livet på havbunden.
Amtet er i gang med en kortlægning, som skal danne baggrund for drøftelserne ved den
forestående forvaltningsplanlægning.
Amtet har udpeget arealer til naturovervågning.
Med baggrund i habitatudpegningen har amtet og skovdistriktet søgt økonomi i EU´s LIFE
naturforvaltningsprogram til at gøre en særlig indsats for overdrev. Mols Bjerge er et
af mange områder hvor der nu er ressourcer til at sikre og udvide de tørre overdrev.
Planlægningen af plejearbejdet er igangsat i 2004 og i årene 2005 til 2008 vil hovedindsatsen i naturplejen koncentrere sig om dette arbejde.
...................................................................................
Handlingsplan for Life-projektet for overdrevsarealerne i Mols Bjerge
– referat af møde d. 25.02.2005.
Deltagere: Lodsejere - Rasmus Rytter Lauersen, Jørgen Iver Mikkelsen, Torben Simonsen
Ebeltoft Kommune - Mika Leth Pedersen
Århus Amt - Jonna Mosgaard, Lars Dyhrberg Bruun, Poul Erik Thystrup
Fussingø Skovdistrikt – Kim Friis Egefjord
Orientering om Lifeprojektet
Med støtte i kortmateriale og hæftet Danske Naturtyper drøftedes hvordan, hvornår og
hvor projektet omsættes i plejeaktiviteter i det fredede område.
Projektperioden er fra 2004 til 2008
Lifeprojektet er planlagt med afsæt i fredningsbestemmelserne og der er udpeget de
væsentligste arealer for forbedring af naturtilstanden. Både på offentlige og private
naturarealer. Plejeindsatsen vil hovedsagelig bestå i nedskæring af uønsket vedvegetation i overdrevsarealerne samt sikring og igangsætning af græsningspleje. På statsskovdistriktet arealer er der også planlagt rydning af nåletræsplantagearealer for at
skabe bedre sammenhæng mellem overdrevsarealerne.
Når projektet igangsættes kan projektet følges på skovdistriktets hjemmeside. Der vil
også blive afholdt offentlige arrangementer, udarbejdet foldere og opsat skiltning i
området.
(Life-projektet er kommet godt i gang og omkring halvdelen af plejeindgrebene er gennemført. Herunder større rydninger af plantager som f. eks. I Århus Plantage. Tilføjet efter
referatet er færdigtskrevet)
Mere om projektet kan findes på www.overdrevsprojektet.dk
Kontakt til lodsejerne
Det blev aftalt at amtet tager direkte kontakt til de lodsejere, der har arealer som opfylder de naturmæssige krav, med henblik på at lave aftaler om plejeindsatsen.
Plejearbejdet planlægges i løbet af foråret 2005 for både private og offentlige arealer.
Lodsejerudvalget planlægger at holde møde igen i maj 2005, hvor projektet drøftes igen.
Men skulle der være behov for oplysning, afklaring m.v. inden, kan skovdistriktet og amtet
kontaktes løbende.
Kim Friis Egefjord, skovfoged
......................................................................................
Pilotprojekt for etablering af nationalpark Mols
Styregruppens rapport om etablering af en nationalpark på det sydlige Djursland er afleveret til ministeriet og Den Nationale Følgegruppe har bearbejdet materialet.
D. 30. august 2006 var Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg på besigtigelse sammen
med Miljøministeren, som led i en rundrejse til de 9 projektområder.
Arbejdsprocessen med arbejdsgrupper, offentlige møder og ture og styregruppens arbejde
kan findes på www.nationalparkmolsbjerge.dk .. Her findes også kort over undersøgelsesområdet.
Hjemmesiden med pilotprojektet opdateres ikke længere, men der er stadig adgang til at
se det omfattende materiale; referater, kort, billeder m.m.
Regionplan og Skovdistriktets Driftsplan
Skovdistriktets driftsplan revideres i øjeblikket. Som led i arbejdet bliver der afholdt
offentligt møde om planes indhold og mål.
Naturplejen i Mols Bjerge
Græsningsplejen m.v.
De tørre overdrev er hovedårsagen til at Mols Bjerge nu er udpeget til et af landets store
habitatområder. Overdrevsnaturen er en naturtilstand som er betinget af langvarig græsning
med husdyr og periodevis rydning af vedplanter.
Habitattypen er beskrevet i Danske Naturtyper som:
Habitattype 6230. Artrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund.
Artrig græsvegetation med Nardus (katteskæg) på silicium jordbund i bjergegne (og områder
neden for bjergene i det kontinentale Europa)
Græs- eller urtedomineret vegetation på mere eller mindre sur bund med en ret høj og intakt
rigdom af arter. Flerårige planter dominerer, ofte med buske og krat. Vegetationen kan være
sammensat på varierende måde, men et fællestræk er, at der længe har været en ret ekstensiv
driftsform. Floraen må ikke have taget varig skade af omlægning, gødskning, sprøjtning eller
anden slags intensiv drift af jorden.
Karakterplanter er en eller flere af følgende: kattefod, guldblomme, lyngstar, bleg star,
hirsestar, fåresvingel, lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet perikon, plettet kongepen,
kratfladbælg, hvis sækspore, katteskæg, mosetroldurt, bakkegøgelilje, almindelig mælkeurt,
tormentil, lægeærenpris eller hundeviol.
Følgende mere almindelige arter kan findes i eller ligefrem dominere naturtypen: pilestar,
bølget bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel, smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene.
Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og isolerede arealer, som er tilbage, efter
at opdyrkningen, sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af naturtypen.
Naturtypen findes bl.a. på Fur i Limfjorden, på mange overdrev i det midtjyske søhøjland og
øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland, i Rødme Svinehaver på Fyn og på sletten i
Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland.
Amtet har nu lavet en registrering af vegetationstyperne som grundlag for planlægning af
forvaltningsplaner og pleje. Større arealer er udpeget til naturovervågning, hvor man hvert
6. år vil følge udviklingen i naturtilstanden.
Skovdistriktet er i gang med en større omlægning af hegnene, for at forøge græsningsplejen.
Heri indgår græsning af de nu rydde plantageområder, så genopretningen af overdrevsnaturen
kan startes. Vi ved fra Molslaboratoriets undersøgelser, at der kan gå op til 60 år før græsningsoverdrevet har opnået optimal tilstand. Men ret hurtigt efter græsningens start indvandre de første overdrevsplanter, og tilstanden bliver bedre og bedre år for år. Mange
frø fra jordens frøbank får mulighed for at spire, andre frø bringes med vinden og nogle
arter bringes af dyr og fugle.
For at øge sommergræsningen ønsker skovdistriktet at anvende kvægflokke med foldtyr i et
begrænset omfang. Det er indhegninger fra Tremosegård gennem Århus Plantage til Strandkær
der ønskes anvendt. Det betyder at der ikke føres afmærkede stier gennem indhegningerne,
men at publikum får adgangsvej via skov- og markveje.
I området omkring Tyvelhøj i Århus Plantage ønskes hestefoldene udvidet efter samme princip.
Lifeprojektets gennemførelse betyder en styrkelse af græsningsplejen. Delvis vil tidligere
plantage- og landbrugsområder blive inddraget i græsningsindsatsen, men også overdrevsarealer som i en periode ikke har været plejet med husdyr vil komme i pleje igen.
Det betyder en omlægning af hegnene. Indhegningerne vil i nogle tilfælde blive større og
mere sammenhængende for at opfylde dyrenes trivselsmuligheder og øge kvaliteten af plejeindsatsen. Ved omlægningen vil der ikke ske større ændringer for gående publikum, medens
der for rytterne vil blive tale om at tilpasse ridestierne den nye situation.
Når Life-projektet er gennemført, er der basis for et næsten sammenhængende overdrev fra
Bogens, via Helligkilde og Agri Bavnehøj til Strandkær på næsten 1000 ha, som så vil udgøre det største samlede overdrev i Østjylland.
Naturskov
Naturstyrelsen arbejder løbende på at øge naturkvaliteten i skovene. Mere naturskov, mere græsningsskov og ældre skov er nogle af hovedmålene. Større biodiversitet er
en overordnet målsætning som blandt andet opnås gennem opbygningen af mere dødt ved i skoven.
Skovbjerg er et af de områder hvor det biologiske indhold i skoven er rigt og velbeskyttet. Også på Molslaboratoriet, i Fulgsø Skov og langs Ebeltoft Vig findes skovpartier med
væsentlige faunamæssige kvaliteter.
Rydninger og anden vegetationspleje.
Der mangler stadig enkelte mindre skovrydninger. 2005 er sat som afslutningsår, men da
stormene har vanskeliggjort afsætning af træ, er det muligt at fristen må forlænges. Den
bør dog ikke forlænges ud over 2008 hvor overdrevsprojektet afsluttes.
Lifeprojektets planlagte plantagerydninger udvides muligvis i skovdistriktets driftsplan,
hvor naturværdier og landskabsforhold indarbejdes i de fremtidige målsætninger for områdets
udvikling. Der søges en reduktion af plantagearealet, men en forøgelse af naturlige lunde
og skovpartier med løvtræ, lige som der ønskes mange løvtrækrat og enkelttræer i landskabet.
I plantagerne bevares skovfyrbevoksninger og løvtræpartier og naturligt fremgroende løvtræunderskov i birk, eg, røn, hassel og bøg fremmes for at øge skovnaturen.
Sandmarker
Forskellige undersøgelser viser at visse insektarter og krybdyr mangler vegetationsfrie
soleksponerede arealflader som nøglebiotop. I velgræssede overdrev er disse sandflader til
stede langs kvægveksler, i optrædninger og pelsplejehuller.
Dette skønnes dog ikke at være nok for flere arter af biller og sommerfugle. Undersøgelser
på Molslaboratoriet peger på at udlægning af sandmarker kan være en metode til at hjælpe
disse arter. Derfor er Molslaboratoriet, amtet og skovdistriktet gået i gang med at finde
egnede arealer til udlægning af sandmarker som et led i Life-projektet og den fremtidige
plejeindsats.
Erhvervelser
I forbindelse med amtets nedlæggelse overføres en række ejendomme til den nye kommune og
skovdistriktet. Endelig fordeling er færdigbehandlet, staten overtager således arealerne
ved Agri Baunehøj, Fuglsø Strand, Bogens Strand og Porskær Stenhus.
Udvalgets bemærkninger:
Hvad sker der med disse aftaler, når SNS overtager arealerne efter nytår? Distriktet svarede
at de indgåede aftaler naturligvis føres videre under SNS.
Publikum, naturvejledning og rekreative anlæg
Publikum.
Forskningscenteret Skov & Landskab nu en del af KVL gennemførte i 1996 og 1997 en landsdækkende undersøgelse over friluftslivets brug af skov- og naturarealer.
Et nyt projekt er startet omkring publikums forstyrrelse og slid i de meget besøgte områder.
Projektet gennemføres i Mols Bjerge og i skovene Kalø. Der tælles via automatiske tællestationer ved f. eks Agri Bavnehøj, og der laves en spørgeskemaundersøgelse om publikums
oplevelser, holdninger og ønsker.
Resultater fra Mols Bjerge fra undersøgelsen i 1996 og 1997.
Lokalitet nr. 13/ Skov&Landskab rapport nr. 32 – 2003. Miljøministeriet
Opgørelsen er lavet på baggrund af optællinger på 19 tilfældig udvalget dage i perioden.
Antal bilbesøgstimer pr. år 569.000 – heraf 74.000 udenlandske
Antal biler ved spidsbelastning 74 – antal biler optalt på tælleruten ca. 30 minutter.
Gennemsnitlig transporttid til området 37 minutter – gennemsnitsafstand 35 km.
Besøgendes afstand til området:
22 % havde mindre end 3 km. – 10 % op til 10 km. – 16 % havde 15 km. – 11 % op til 25 km.
41 % havde mere end 25 km.
Antal naturgæster ved spidsbelastning 167 personer – hvoraf 88 % kom i bil (147 personer)
Spørgeskemaerne giver et indtryk af hvad de besøgende søgte i området.
80 % viste sig at kende området fra tidligere besøg, 10 % havde hørt om området fra bekendte.
Skovene, stranden og overdrevene er de naturtyper der nævnes først når der spørges om natur.
36 % færdes uden for vejene – altså til fods.
Den gennemsnitlige besøgstid er på 3.9 timer pr besøg – 30 % er i området mere end 5 timer.
Gruppestørrelsen er 3,4 personer – altså ret mange pr. bil.
58 % er mere end 4 personer i gruppen – 38 % har børn i gruppen
7 % kørte en tur – 30 % gik en tur – 10 % ”sad en tur” – 3 % motionerede – 3 % luftede hund
7 % var ved stranden – 1 % var på arbejde – 8 % studerede naturen – 31 % i gruppen andet.
Informationsskilte, foldere, afmærkede ruter benyttes i stor stil.
Informationsskilte, foldere og afmærkede ruter bedømmes til at være tilpas.
Mest følte gener ved besøget: trængsel – løse hunde - motorkøretøjer
I undersøgelsesperioden blev Mols Bjerge besøgt af 117.000 naturgæster som i alt tilbragte
276.000 timer rundt i området
Der er stadig meget få problemer i forhold til det store besøgstal. Men naturligvis er der
også her enkelte som øver hærværk, har løse hunde og genere andre besøgende og private lodsejere.
Amtet og skovdistriktet ser sig gerne underrettet om problemer, så vi kan prøve at løse dem
gennem planlægning og tilsyn.
Omlægningen af indhegninger og øget græsningspleje betyder ikke ændringer for færdsel til
fods. For skovdistriktets indhegninger er der med stenter markeret, at adgang til færdsel
i indhegningerne er velkommen. Endvidere vil der med skilte ved led blive oplyst om der er
husdyr i indhegningen. Især i perioden med bær og svampe ses mange benytte sig af muligheden for at høste fra naturens forrådskammer.
Rytterne vil opleve ændrede vilkår i nogle områder. Alle nye hegn på skovdistriktets arealer
anlægges med en bred hegnsfri zone hvor rytterne kan danne nye ridespor mellem hegnet og veje,
skovbryn eller skel. Efterhånden som eksisterende hegn udskiftes vil samme princip blive
anvendt, så de samlede ridemuligheder udvides i løbet af en kort årrække.
Samlet set vil der blive flere muligheder for rytterne, men med mindre muligheder i syd og
flere i nord.
Udvalgets bemærkninger:
Der blev ytret ønske om at hegningen kunne sættes mere hensigtsmæssigt, idet der enkelte steder
er en hegnssætning der medførere at f.eks. ridende skal benytte vejen og ikke arealer langs
vejene.
Distriktet svarede at der helt sikkert er sket en fejl ved opsætningen langs Vistofte Plantage
ovenfor er tilfældet. Normalt sættes hegnene således at man (både vandrere og ridende) kan
færdes langs vejene og ikke på selve vejene.
Skiltning.
Med baggrund i beslutningen om at anvende naturstem som vejskiltning i området, er der udarbejdet er forslag.
Der tilstræbes så få vejsten som muligt, hvorfor kommunen undersøger om der kan opnås dispensation for antal vejskilte og vejnavneskilte.
Udvalgets bemærkninger:
Der blev efterlyst flere skilte og en bedre afmærkning af ruterne i området.
Distriktet lovede at de afmærkede ruter skal eftergås og klargøres til foråret. Distriktet
vil helst undgå det der af nogle kaldes en skilteskov, men er indstillet på at finde en løsning
som vi alle synes er en acceptabel løsning.
Der blev også peget på at der visse steder mangler affaldsspande – f.eks. ved Trehøje.
Det er distriktets erfaring at der oftest er få problemer med affald de steder hvor der ikke er
opstillet affaldsstativer. Så det er afvejning og erfaringen fra det konkrete sted, der oftest
ligger til grund for om der er placeret et affaldsstativ eller ikke.
Vandretursfolder for Mols Bjerge
Vandretursfolderen ændres først når arbejdet med plantagerydningerne er afsluttet og stinettet
tilpasset den nye landskabssituation. Forventeligt ved udgangen af 2007.
Trafik.
Problemstillingen omkring trafikforholdene er uændret. Dette er naturligvis også blevet drøftet
under arbejdet med nationalparkprojektet. Der er to hovedsynspunkter som synes uforenelige,
idet det er et spørgsmål om biler eller ikke biler på grusvejene. Udvalget er bekendt med de to
forslag formuleret i forbindelse med pilotprojektet.
Arbejdsgruppen for friluftsliv har skitseret en løsning omkring den fremtidige trafik i Mols
Bjerge byggende på at holde bilerne i periferien og centrerer parkering til få pladser i udkanten
af området. Fredningen og udvalgets hidtidige forvaltning bygger på samme langsigtede målsætning.
Der har været en del klager over kvaliteten af stabilgrus anvendt på kommunes veje. Indholdet af
knust flint er meget stort og medfører punkteringer for både biler og cykler. Det meget tørre
vejr har nok været medvirkende til problemet, idet det fine materiale støver væk og efterlader
et toplag af sten.
Udvalgets bemærkninger:
Ridning blev fremdraget som et eksempel på at der kan og bør gøres mere i området for at adskille ridende og øvrige gæster. Det blev således foreslået at der skal skiltes mere for ridende,
at der skal etableres særskilte ridestier, at der er problemer med grusbelægningen på de kommunale veje (der er tale om væsentlige støvgener). Indlægget blev sluttet af med at en henvisning til nationalparker i bl.a. Holland og Schweiz, hvor man gør meget for at etablere særlige
stier i nationalparkerne.
Ebeltoft Kommune ville tage problematikken med hjem til videre drøftelse og evt. til videre aktion.
Der ligger en rapport på pilotprojektets hjemmeside vedr. emnet grusveje i Mols Bjerge. På nedenstående adresse kan man finde rapporten – bemærk at det er en PDF-fil der fylder ca. 5MB.
http://www.sns.dk/fussingoe/nationalparken/Friluftsliv/undersoegelser_friluftsliv/Grusvejsbelaegning_rapp.pdf
2. Del - Arbejdsprogram for 2005 til 2007
Hele området:
Græsningsplejen fortsættes som den væsentligste samlede plejeindsats i området.
Skilteplan med natursten iværksættes efterhånden som der bliver budgetmæssig mulighed.
De offentlige veje gennemgås for lavt hængende grene og buske, så redningsvogne sikres uhindret adgang. LIFE-projektet gennemføres i perioden 2004 – 2008.
Udvalgets bemærkninger:
Der arbejdes videre med udformningen af plejekortene.
Natursstensskiltningen sættes i gang inde i fredningsområdet. Langs de asfalterede offentlige vej
bibeholdes nuværende skilteform.
Kommunen ser nærmere på dispensationsbehov og andre forhold vedr. ændret skiltning.
Amt, kommune og skovdistrikt ser nærmere på omkostningsfordelingen ved ændret skiltning.
Delområder.
Område 8.
Matr. nr. 36 a Bogens By.
Amtet og skovdistriktet har haft en drøftelse med den tidligere ejer af Bogensholm om plejen af
enebærstykket med særlig pleje af gøgeurterne. Det lykkedes ikke at finde frem til en løsning.
Amtet og skovdistriktet prøver en gang mere i denne planperiode, for at undersøge om plejen kan
lægges ind i Life-projektet.
Område 9.
Fu- Knebel Plantage
Afd. 711 – distriktet har søgt om tilladelse til at etablere en primitiv overnatningsplads til max.
24 timers teltslagning.
Amtet er ved at færdiggøre ny toiletbygning ved Poskær Stenhus.
Område 12.
Bogens Sø
Gennemgang af hovedstiforløbet nord om Bogens Sø.
Område 13.
Troldhullet.
Rydning af opvækst og indførelse af græsningspleje.
Forslag til besigtigelse:
1) Plantagerydning i Life
2) Stiforløb i dårlig stand
Besigtigelsen blev foretaget på arealet øst for Trehøje.
Møde i 2007
Udvalget berammede ny mødedato i 2007 til d. 12. juni.
Syddjurs Kommune varetager sekretariatsfunktionen og indkalder til næste møde i lodsejerudvalget.
Lodsejerudvalgets sammensætning pr. 11. maj 2005
Lodsejere Nord
Gårdejer Jørgen Ivar Brus Mikkelsen. Molsvej 108. 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 53 43 el. 51 92 53 43.
Gårdejer Torben Simonsen. Molsvej 93. 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 51 22.
Lodsejere Syd
Gårdejer Rasmus Rytter Laursen. Elbjergvej 6. 8420 Knebel. Tlf. 86 35 11 63.
Gårdejer Helge E. Poulsen. Mols Bjerge Vej 22. 8420 Knebel. Tlf. 86 35 15 57.
Ebeltoft Kommune
Planchef Mika Leth Pedersen. Lundbergvej 2. 8400 Ebeltoft. Tlf. 89 52 11 29.
Århus Amt, Natur og Miljø
Afdelingsleder Hanne Øster. Lyseng Alle´1. 8270 Højbjerg. Tlf. 89 44 67 40.
Skov- og Landskabsing. Poul Erik Thystrup.
Fussingø Statsskovdistrikt
Skovrider Uffe Laursen. Vasevej 7. 8900 Randers. Tlf. 86 45 45 00.
Skovfoged Kim Friis Egefjord. Molsvej 122. 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 45 45 00 el. 86 36 24 10.