Hugst, kulturer og bevoksningpleje

Skovdrift og skovdyrkning

Grundlaget for beregning af hugst og stående vedmasse er markregistrering, taksation, eksisterende bevoksningsdata i Proteus samt vækst- og udbyttemodeller.

Skovene på enheden er gennemgået ved en markregistrering i sommeren 2008 hvor der blev registreret om bevoksninger var komplette samt nye kulturarealer. Der blev anvendt luftfotos som grundlag, og tvivlstilælde blev kontrolleret i skoven. I den efterfølgende taksation er der målt stikprøver for at fastlægge vedmasse-niveau for træarterne sitkagran, skovfyr og contortafyr, der er blandt hovedtræarterne på enheden.

Der er tidligere fastlagt højde-vedmassekurver for enheden opdelt på kystnære skove og skove inde i landet. Taksationerne bekræfter at de tidligere kurver for skovfyr og contortafyr samt sitkagran nær kysten kan anvendes uændret, mens der er indført en ny kurve for sitkagran-indland.

Vedmasser

Arealer og vedmasse pr 2013 iht. beregningerne fremgår nedenfor.

Hugst

Den beregnede mængde af træ ved planperiodens start i 2013 og ved planens udløb i 2027 samt den beregnede tilvækst og hugst i planperioden fremgår af nedenstående tabel. Endvidere fremgår den gennemsnitlige årlige tilvækst og hugst af den næste tabel. Planhugsten er den beregnede hugst i den 15 årige planperiode. Udgangspunktet er den beregnede mængde træ ved planperiodens start, den beregnede tilvækst, hugstpolitikken samt de naturnære konverteringsmodellerne. Vedmasse er vist brutto før omregning til salget af træ.

Tilvækst og hugst ved tynding er beregnet via generelle tilvækstmodeller, og tilpasset Naturstyrelsens skovplanlægningsprogram. Hugst ved naturnær konvertering af ældre bevoksninger er beregnet via de generelle tilvækstmodeller samt konverteringsmodeller for den naturnære skovdrift tilpasset de lokale forhold. Konverteringsmodellerne fremgår af bilag xx

Den gennemsnitlige fordeling af hugsten på sortimenter med fordeling som ved salget i 2013 fremgår nedenfor.

Da der i forbindelse med flishugst i yngre nåletræbevoksninger forventes et større udbytte end ovenstående bruttoberegninger viser, vil planhugsten i nedenstående to tabeller overstige den samlede hugst i ovenstående tabeller.

Foryngelse

Driftsplanen indeholder ikke en detaljeret, geografisk lokaliseret foryngelsesplan, men i alt forventes forynget 815 ha eller 54 ha om året i perioden 2013-2027. Hertil kommer rydning af 200 ha med henblik på genskabelse af naturarealer.

I nedenstående tabel er vist sammenhængen mellem foryngelsestræarter og "kulturtræarter" (svarende til "hovedtræarten" i de planlagte skovudviklingstyper).

Som kulturmodeller er anvendt 3 robuste, som har ophæng i de konverteringsmodeller, som styrelsen udarbejdede i forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift.( Naturnær skovdrift – idékatalog til konvertering, 2005)

I sammendrag forynges

1. 198 ha med naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst
2. 531 ha på samme måde, men suppleret med gruppevis indplantning af løvtræ og andre bestandstræarter
3. 85 ha forynges ved en ekstensiv plantning af løv og nål under skærm.

Der er i Proteus (Naturstyrelsens arealdatabase) registreret et UKU areal på 190 ha. Fordelingen til skove fremgår af nedenstående tabels venstre halvdel. En gennemgang af arealerne har vist at langt den største del reelt ikke er UKU. Den reelle fordeling fremgår af tabellens højre del. I forbindelse med førstkommende kulturindberetning til Proteus, vil data blive ajourført.

Skovudviklingstyper

I forbindelse med driftsplanlægningen er enhedens (skov-) arealer ud fra vurdering af jordbund, klima, hensyn til landskab, friluftsliv, natur og kulturhistorie fordelt til en række skovudviklingstyper.

Skovudviklingstyper er mål for hvordan skovarealerne på meget lang sigt forventes indrettet og dyrket. I den første af nedenstående tabeller er vist sammenhængen mellem de planlagte skovudviklingstyper og de aktuelle bevoksningsforhold ved planens begyndelse.

På lang sigt er det målet, at 800 ha bliver løvtrædominerede områder, udover hvad der måtte være udlagt af løvskov til f. eks. urørt skov og græsningsskov.

For nåletræarealets vedkommende sker en reduktion af (sitka-)granarealet til fordel for skovfyr, som fremover vil være en mere dominerende træart end i dag.

Det skovbevoksede areal på 361 ha uden skovudviklingstype (SUT) er et udtryk for, at disse arealer på lang sigt udgår af skovdrift og overgår til anden benyttelse.

Den næste tabel viser hvordan sammenhængen forventes at være om 15 år når de planlagte foryngelser indregnes. Oversigten omfatter ikke planlagte rydninger af skov til naturarealer eller udlæg til f. eks. græsningsskov.

Af nedenstående tabel fremgår, hvor meget målopfyldelsen forventes ændret i løbet af planperioden for så vidt angår forekomst af "de rigtige træarter" i den enkelte skovudviklingstype. Som udgangspunkt er enheden langt med at bruge de "rigtige træarter" indenfor de enkelte skovudviklingstyper, og udviklingen i perioden fortsætter i den rigtige retning.

Oversigten vurderer kun forekomst af træarter. Forhold som indblandingsforhold og etagering på SUT- og bevoksningsniveau er ikke søgt vurderet.

Det skovbevoksede SUT areal på 6.313 ha er uændret, når arealet fra ovenstående tabel på 5.689 ha tillægges SUT arealerne for græsningsskov(207 ha) og urørt skov (427 ha), som ikke ændrer sig i perioden.