Almindingen

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Almindingen, Udkæret, Kærgården og Skovholt

1.1a Overordnede målsætninger

I Almindingen finder man et afvekslende landskab, forskelligartet natur, gode træproduktionsforhold og flere kulturværdier. Her udspiller der sig et aktivt friluftsliv med både lokale og mange turister.

Området rummer derfor generelt interesser indenfor alle planaspekterne skovdrift, natur, friluftsliv, fortidsminder og landskab.

Almindingen vil fortsat blive drevet med fokus på at bevare denne variation. Målet er derfor en afbalancere drift og brug af området, så der tages størst mulig hensyn til alle interesserne.

Målet er, at de markante landskabelige elementer i form af grundfjeld og sprækkedale bevares som særligt synlige i landskabet. Der er især fokus på at tydeliggøre Ekkodalens fortsatte forløb mod nordøst.

Herudover er målet, at fastholde områdets spredte lysåbne naturtyper og så vidt muligt friholde dem for træopvækst både af naturmæssige og landskabelige hensyn.

Almindingen rummer en midlertidig forsøgsindhegning med europæisk bison. I planperioden skal der - på baggrund af erfaringer med effekten på naturen og friluftsliv/turisme, samt dyrenes trivsel - tages stilling til, om der skal etableres en fri bestand, eller om forsøget skal afvikles på anden måde.

For skoven er målet en fortsat udvikling i en naturnær retning med fokus på etablering af en sund, stabil og vedvarende skovstruktur i en mere finmasket mosaik end de store flader med ens træarter, som kendes i dag.

For friluftslivet gælder det, at målet fortsat er at understøtte den hyppige brug af arealerne.

Målet er, at bevare og formidle alle områdets fortidsminder med særlig fokus på borgruinenerne Gamleborg og Lilleborg. Der udarbejdes særskilte plejeplaner for borgene i første del af planperioden.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der er ikke planlagt store forandringer i Almindingen i perioden. Skovdriften omstilles gradvist, der reetableres flere vådområder, sprækkedale og andre centrale landskabselementer vil blive forsøgt fremhævet. Naturen vil få endnu mere plads og så vidt muligt bindes sammen i et naturnetværk som et værn mod fragmentering.

Udvidelser af naturarealer i henhold til Natura 2000 plejeplanen omfatter, at der skabes mere surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær. Den største udvidelse af naturen sker ved Svinemose (afd. 374 og 378), som sammenkædes med Hjulmagermyr mod nordvest (afd. 375). Ved Hagemyr (afd. 331) udvides området med våd eng ligeledes. Begge steder sker udvidelserne ved rydning af rødgran, forbedring af hydrologien og efterfølgende naturpleje med græsning.

Et engareal i tilknytning til Gammelmose (afd. 108) plejes med rydning af opvækst og efterfølgende græsning for at opfylde Natura 2000 planens målsætning om at udvikle ny habitatnatur i form af våd eng.

Der er fokus på rydning af opvækst ved vådområderne Tvillingehullerne, Baremose, Rundemose, Iglemose, Stakkelemose og Bastemose af hensyn til stor vandkalv og lys skivevandkalv (afd. 288, 289, 291, 297, 301, 302, 305 og 306). 

Ved søen Suppegryden i Arboretet (afd. 178b) ryddes skyggende bevoksning.

Arealerne med vintereg ved Ekkodalen (afd. 200, 206 og 229), syd for Borgesø (afd. 195 og 196), ved Jomfrubjerget (afd. 164, 165 og 168) samt ved Rokkestenen og nord herfor (afd. 140, 141, 157, 158, 160 og 169) og ege-blandskoven ved Fembrovej (afd. 59, 318, 319 og 321) plejes ved nedskæring af bøg.

For at understøtte sprækkedalene som landskabselement arbejdes der med synliggørelse af Ekkodalens videre forløb via Grønnevad til Badekarret (afd. 274, 277, 278, 285, 280, 281, 282). Klippesidernes fremtoning og dalens forløb tydeliggøres ved at fælde udvalgte træer i og på kanten af sprækkedalen under hensyn til naturindholdet og de rekreative interesser. Herudover græsses der fortsat i afd. 280, 281, 282 og 284, mens afd. 278c og 282b hegnes, så der kan græsses i sprækkedalen.

Inden maj 2017 skal der ved en proces med de bornholmske borgere og organisationer tages stilling til om der skal være fritlevende europæisk bison på Bornholm.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

De særligt bornholmske landskabselementer grundfjeld og sprækkedal tilstræbes bevaret som markante landskabselementer. Der er særlig fokus på, at understøtte sprækkedalene som landskabselement under hensyn til naturindholdet og de rekreative interesser. Der er fokus på at tydeliggøre Ekkodalens videre forløb via Grønnevad og til Badekarret (afd. 274, 277, 278, 285, 280, 281, 282) ved at fælde træer i og på kanten af sprækkedalen og foretage afgræsning i bunden af dalen.

Nordvest for Svinemose (afd. 374 og 378) og omkring Hagemyr (afd. 331) øges arealet af lysåbne områder på bekostning af rødgranbevoksninger.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Skovudviklingstyperne beskriver de på langt sigt ønskede bevoksningstyper i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte sammensætning af træarter. De dominerende skovudviklingstyper i Almindingen skal være type 13 bøg med douglasgran og lærk i skovens centrale del, type 61 douglasgran med rødgran og bøg i den vestlige del og type 51 gran med bøg og ær i den østlige del, dog med en for denne skovudviklingstype forholdsvis større egeandel og mindre bøgeandel.

Egetyperne 21 eg med ask og avnbøg samt 23 eg med skovfyr og lærk skal udvikle sig i randområderne mod syd, øst og nord. Omkring et antal moser og vådområder udlægges birk med skovfyr og gran.

En meget stor del af bevoksningerne i Almindingen bærer tydeligt præg af stormfaldene i 1956, 1967 og 1981. Stormfaldsarealerne blev i vid udstrækning gentilplantet med rødgran.

Derfor er der i Almindingen store arealer med rødgran, der er eller bliver hugstmodne i planperioden. I mange af disse bevoksninger vil det ikke være muligt at efterlade en stabil skærm af overstandere på grund af risiko for stormfald, udtørring og insektangreb. Foryngelse af sådanne arealer må derfor nødvendigvis ske ved renafdrift. Det samme gælder for arealer, hvor der ønskes et træartsskifte, f.eks. fra gran til løvtræ. Selvom der i videst muligt omfang tilstræbes naturlig foryngelse, vil der derfor på grund af træarts- og aldersfordelingen forekomme store renafdrifter i perioden. Se Samlet beskrivelse for mere baggrund.

Arealerne hvor rødgran konverteres ved renafdrift kan ses på nedenstående kort.

Foryngelsen ved afdrift sker især fra nordøst.

Egekulturer etableres ved plantning og kræver normalt hegning.

Der etableres i løbet de næste 15-20 år bevoksninger med eg og bøg som hovedtræarter langs yderkanterne af Segen (afd. 144, 150, 151, 174, 178, 180, 217, 219, 234, 235 og 237) for at skabe varige, stabile skovbryn.

I takt med at der arbejdes hen imod skovudviklingstype gran med bøg og ær i den østlige del af området, arbejdes der også med at genskabe en mere naturlig hydrologi.

De gamle skovfyrbevoksninger mod øst i afdelingerne 311, 315, 294, 295, 336, 338, 343 og 364 har en stor oplevelses- og naturværdi og bevares fortsat ved nænsom hugst.

Der er kortlagt 234 ha skov med habitatnaturtyper i området. Disse arealer er omfattet af Naturstyrelsens plejeplan for Natura 2000 området Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Skove med habitatnaturtyper drives med naturtype bevarende drift. Undtaget er arealer, der er udlagt som urørt skov.

Tiltag til opfyldelse af Natura-2000 planen omfatter en udvidelse af arealet med vintereg. Der begyndes i området omkring Elisabeths Klippe (afd. 196), hvor rødgran afdrives og vintereg plantes. Der er mere langsigtede planer om at udvide arealet med vinter-eg op imod Rytterknægten (afd. 207, 208, 209 og 226). Herudover plejes arealerne med vinter-eg ved Ekkodalen (afd. 200, 206 og 229), syd for Borgesø (afd. 195 og 196), ved Jomfrubjerget (afd. 164, 165 og 168) samt ved Rokkestenen (afd. 169) og ege-blandskoven ved Fembrovej (afd. 59, 318, 319 og 321) ved nedskæring af bøg.

Kort over skovudviklingstyper

1.4 Naturpleje

Naturplejen har fokus på at pleje de 257 ha eksisterende lysåbne arealer fordelt på ca. 180 områder, som er listet op i naturbilaget.  Mål og plejetiltag for ca. 100 ha lysåben natur, er givet i Natura 2000 plejeplanen for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-området nr. 186 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne.

Pleje af de lysåbne arealer med natur og arter, som er omfattet af Natura 2000 plejeplanen, samt pleje af arealer med rødlistede arter bliver prioriteret højest.

Den naturlige hydrologi i de våde naturtyper understøttes fortsat ved, at eksisterende afvanding ikke vedligeholdes. 

Omkring 35 ha med i alt ca. 40 små moser, herunder både lysåbne og skovbevoksede moser, plejes ikke, mens der fortsat ryddes opvækst på 24 moser, der omfatter et areal på ca. 25 ha. Der foretages fortsat slåning på 7,4 ha mose som omfatter Jagtkærets nordlige del, Syd for Vettesmose, Nord for Borgesø, Rappekær, Koldekær, Andresemosen, Stakkelmose og et moseareal nordvest for Vallensgårdmose for at holde moserne lysåbne (afd. 133, 148, 192, 246, 248, 268, 302 og 1520).

For engene gælder det, at de i alt 13 ha, der ligger ved Tvillingehullerne, Jagtkæret, Rytterknægthus, Rømersvej, sydvest for Svinemose, Galgesidevejen og Mosevej, fortsat slås (afd. 288, 133, 212, 340, 379, 395 og 1520), mens omkring 61 ha eng fortsat afgræsses. I forbindelse med arbejdet med at tydeliggøre sprækkedalsforløbet nordøst for Ekkodalen, plejes de lysåbne arealer omkring Grønnevadsvej (afd . 280, 281, 282 og 284) med afgræsning, mens afdelingerne 278c og 282b tages under hegn for ny græsning. Enge omkring moserne Rundemose, Bastemose, Hagemyr, Tvillingemyr, Svinemose,  (afd. 296, 305, 331, 362, 374, 379 og 380) samt enge ved Kæmpestælene, Lille Nydam, Røverkæret og Udkæret (afd. 382, 386, 337 og 1518) græsses fortsat

Øst for Gregersmyr (afd. 441) ligger en hede på 1,3 ha som fortsat holdes lysåben ved rydning af opvækst.

Omkring 5 ha overdrev ved Åsedammene, Grønkulsvej, Grønkul og Lilleborg (afd. 112, 328, 329 og 192) slås fortsat, mens ca. 18 ha græsses. Det gælder overdrevene ved Rømersdal, Klippely, Enebærskoven, sydøstlige Bastemose og Kærgården (afd. 201, 203, 290, 324, 325 og 1519).

De vedvarende græsarealer ved Koldekilde, Krakvej og syd for Skrubbemyr omfatter ca. 1 ha, som ikke plejes (136, 228 og 185). Omkring 9 ha græsarealer slås fortsat. Det gælder arealerne ved Grønnegade, Granbjerg, Rytterknægthus, Skydevoldsmark, Lindesbjerghus, Vallingbjerghus, Søndre Åsedamshus, Vestre Ravnebrohus og arealet mellem Lilleborg og landevejen (afd. 178, 196, 214, 219, 341, 362, 367, 113, 144 og 192). Der er græsning på omkring 21 ha græsarealer vest for Gammelborg, ved Almindingsvej, ved Rømersdal, ved Viskeledshus, Udkæret og Kærgården (afd. 200, 201, 282, 284, 1518 og 1519).

Søer uden pleje omfatter ca. 25 ha fordelt på 27 søer, hvoraf de største er Åsedammene, Vettesmose, Borgesø, Svinemose og Udkæret (afd. 112, 149, 194, 379 og 1518). Søer med behov for rydning af opvækst i bredzonerne udgør lige så stort et areal fordelt på 14 søer. Bredderne ryddes af hensyn til naturtypen hængesæk og der er fokus på pleje af nuværende og potentielle levesteder for bred vandkalv og lys skivevandkalv. Lokaliteterne plejes ved at rydde skyggende opvækst, så det sikres at vandflader og arealer med hængesæk får sol. De pågældende lokaliteter er Tvillingehullerne (afd. 288), Barmose (afd. 289b), Rundemose (afd. 291f), Iglemose (afd. 297), Stakkelmose (301) og Bastemose (afd. 305, 306, 308, 325) og Åremyr (afd. 162). Herudover etableres der græsning på engen øst for Gammelmose (afd. 108) til gavn for lys skivevandkalv.

Der gøres en særlig indsats for at rydde bredzonen ved søen Suppegryden i Arboretet (afd. 178b) for skyggende bevoksning.

Der vil også være fokus på, at styrke sammenhængen mellem naturarealerne. I den forbindelse foretages der mindre udvidelser og sammenkædninger af naturarealer i henhold til Natura 2000 plejeplanen. Svinemose sammenkædes med Hjulmagermyr mod nordvest (afd. 375). Ved Hagemyr (afd. 331) udvides området med våd eng. Begge steder sker udvidelserne ved rydning af rødgran, forbedring af hydrologien og efterfølgende naturpleje med græsning.

Ved pleje af naturtyperne på potentielle lokaliteter for engsnarre slås arealerne fortsat sent på sommeren for at undgå ødelæggelse af reder.

I plejen af de lysåbne naturtyper tages der fortsat hensyn til rødrygget tornskade ved at efterlade enkeltstående træer og krat.

Siden 2012 har arealerne, mellem Rømersvej og Søndre Svinemose Vej, afgrænset af Nydamsvej mod sydøst, været plejet af en flok på europæiske bison.  De er for nuværende holdt inde i en 200 ha stor hegning. Senest i maj 2017 skal det besluttes hvorvidt hegnet skal nedlægges, så der kan etableres en fritlevende bestand af europæisk bison på Bornholm.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (PDF).

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der udarbejdes særskilte plejeplaner for Gamleborg og Lilleborg. Planerne skal bl.a. indeholde retningslinjer for, hvorledes der plejes for de reliktplanter, der måtte findes her. Det gælder især for Lilleborg. Plejen af fortidsminder har til formål at etablere en bevarende effekt på fortidsmindet, samt at skabe en sammenhæng mellem fortidsmindet, formidling og anvendelse.

Der tages hensyn til hulveje og oldtidsagre ved kørsel og drift i området.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (PDF).

1.6 Friluftsliv

Friluftslivet fylder meget i Almindingen og vil fortsat gøre det. Det centrale strøg fra Arboretet i vest (afd. 178) til Bastemosen i øst (afd. 306) er et meget yndet udflugtsmål og rummer mange seværdigheder herunder; spisesteder, en naturlegeplads, en mountainbikerute,  vandreruter, skispor om vinteren,og sågar en travbane. Denne del vil fortsat blive drevet som Bornholms lystskov med gode vilkår for friluftsliv og turisme.

Der er ikke planlagt større ændringer eller udvidelser af friluftsfaciliteter eller stiforløb indenfor området. Den eneste nye facilitet er et fugletårn ved Kærgården (afd.1519).

Det prioriteres, at vedligeholde de eksisterende faciliteter og udlægge facilitetszoner omkring disse, hvoraf de største har gode adgangsforhold og ligger i tilknytning til landevejen gennem Almindingen.

Stillezonerne skal give mulighed for den stille naturoplevelse og understøttelse af denne samt tage hensyn til dyre- og planteliv i områderne. Der er udlagt stillezoner tre steder indenfor området.

Der er placeret stillezone fra Svinemose og nord herfor mellem Rømersvej og Fembrovej (afd. 318, 321, 322, 327, 328, 329, 339, 340, 341, 342, 343, 344, 345, 361, 362, 363, 364, 372, 373, 374, 376, 377, 378, 379 og 380 ). I første del af planperioden er stillezonen ligeledes med til at sikre, at indhegningen med europæisk bison friholdes for tilladelseskrævende arrangementer.

En anden stillezone er udlagt i vinteregeskoven langs kanten af Ekkodalen og nordpå til fortidsmindet Gammelborg og videre nordpå til vinteregeskovene omkring Christians Høj Kroen (afd. 164, 167, 168, 200, 201, 203, 205, 206, 228 og 229). Zonen inkluderer de gamle vinteregeskove, som er noget af det eneste oprindelige skov, der findes på Bornholm. Publikums mulighed for at opleve egeskoven på kanten af sprækkedalen og Gammelborg i ro og mag bevares. Desuden udlægges Udkæret syd for Almindingen som stillezone.

Den sidste stillezone omfatter et område mellem Åsedamsvej og Bolsterbjergvej afgrænset af Holmensgade og Bundvejen (afd.126, 127, 128, 133, 132, 134, 135 og 136). Zonen omfatter bl.a. våde naturtyper med en rig flora, som er fourageringssted for trane. Zonen skal sikre den stille uforstyrrede naturoplevelse samtidig med at den sikrer at dyrelivet ikke bliver presset ud over de store trafikerede veje i forbindelse med større arrangementer i friluftszonen. Zonen er afgrænset, så friluftslivet sikres passage nord og syd for zonen.

De øvrige arealer udlægges til friluftszone. Her vil der fremadrettet kun ske en prioritering af vedligehold af ruterne, mens de øvrige faciliteter udfases i takt med at de trænger til vedligehold eller udskiftning.

Kort over friluftszonering

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området er en del af et større sammenhængende skov- og naturområde. Det er præget af den klippefyldte undergrund og et antal større og mindre sprækkedale. Skoven blev etableret i første halvdel af 1800-tallet på den gamle højlyng og består af såvel nåletræsplantager som løvskov domineret af bøg og eg. Der findes rester af oprindelig løvskov med bl.a. avnbøg og vinter-eg på kanterne af den store sprækkedal Ekkodalen. I skovene findes flere enkeltstående lysåbne områder omgivet af skov. De største lysåbne naturområder omfatter Svinemose og Bastemose og de omgivende arealer med hængesæk, avneknippemose, våde enge, overdrev og rigkær. Moserne har et rigt fugleliv med bl.a. ynglende traner. Der findes et væld af mindre, lysåbne naturområder med våde enge, tørre overdrev, hede og hængesæk omgivet af skov.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

AlmindingenBøgEgAsk/ÆrAndet løvtræPiceaarterÆdelgranAndet nåletræIkke skovbevoksetTotal
Areal i ha363,2329,939,7161,9903,452,6140,7484,52.475,9

Tabel: skovarealer og ikke skovbevoksede arealer

Areal i haHedeSøer og vandløbEngMoseOverdrevKratSletteAgerVejAndetI alt
Almindingen1,351,973,959,523,33,631,437,540,6161,5484,5

Tabel: lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

I den vestlige del af området er den underliggende klippe meget ujævn og terrænet er klippefyldt og bakket. Jorden er overvejende sandet og gruset. Det er let at dyrke de fleste træarter. Skovbundsfloraen udkonkurrerer ikke de små nye træer og problemerne med forårs- og efterårsnattefrost er minimale. Her er ikke specielt frodigt og næringskrævende træarter som ær og ask trives ikke alle steder.

I den østlige del er klippens og dermed jordens overflade mere jævn og jordlaget på klippen mere lerholdigt. Vandet har sværere ved at blive afledt. Skovbundsfloraen yder langt mere konkurrence i forhold til de små nye træer og det gør også at problemer med nattefrost er større. Det tætte græsdække isolerer, så jorden ikke kan afgive varmen til de lavere luftlag i de kolde nætter og planterne er dermed mere udsatte for frostskader. Her trives kun de bedst tilpassede og hårdføre træarter som eg, avnbøg, kirsebær, rød-el og birk. Rødgran, lærk skovfyr og douglasgran trives på de lidt højereliggende partier.

2.3 Landskab

Området ligger midt på Bornholm og udgør sammen med kommunale og private plantager vest og øst herfor et af Danmarks største samlede skovområder.  Mod nord og syd hæver området sig op over de omkringliggende landbrugsarealer og omfatter Bornholms højeste punkt Rytterknægten. Ekkodalen, som er øens mest markante sprækkedal, fortsætter mange kilometer udenfor området over Grønnevad med slut i Kelseådalen ved Saltuna. Området er skarpt afgrænset mod de omkringliggende arealer af Almindingsgærdet.

2.4 Skoven

Skovdyrkningsmæssigt kan Almindingen deles op i tre områder: Lindesbjerg i øst, Koldekilde som den centrale del og Segen i vest.

Lindesbjerg:

Størstedelen af arealet har været drevet med flersidigt naturnær skovdrift. Den lerede jord på Lindesbjerg er optimal for eg, som her er den vigtigste kulturtræart, men også douglas, lærk, skovfyr og rødgran trives på de lidt højere liggende arealer.

Ved kulturetablering kan bjergrørhvene give store problemer, og det er vigtigt at der ikke går for mange år før en kultur etableres. Er et areal først sprunget i bjergrørhvene er det forbundet med store omkostninger at få arealet i skovdrift. Vellykket selvsåning ses sjældent på disse arealer.

Bøg trives ikke særlig godt i den sydøstlige del af Lindesbjerg.

De gamle skovfyrbevoksninger har et stort naturindhold.

På de lavtliggende arealer er der generelt problemer med forårsfrost i forhold til nyplantede nåletræarter, som ofte får frostskader.

Koldekilde:

Koldekilde, i den centrale del af Almindingen, har en flad topografi.

Arealet har for størstedelen været drevet med almindeligt flersidigt skovdrift efter de naturnære, økologiske retningslinjer. Især bøg trives rigtig godt og selvsår sig villigt overalt hvor der er frøtræer i nærheden, men også træarter som Lærk, Douglas, Rødgran, Skovfyr og Birk, kan etablere sig ved selvsåning, og hegning er ikke nødvendigt. Eg skal dog forynges ved plantede og hegnede kulturer

En stor del af arealet på Koldekilde selvforynges med bøg, ær og birk. Douglasgran kan selvforynges på de arealer, hvor der er gamle frøtræer. Nævnte træarter forynger sig uden jordbearbejdning såfremt der er den rette lysmængde, dvs. når græsset begynder at indfinde sig.

Ær trives generelt ikke særlig godt på Koldekilde.

De gamle skovfyrbevoksninger mod øst i afdelingerne 311, 315, 294, 295, 336, 338, 343 og 364 har en stor oplevelses- og naturværdi og har hidtil været drevet med nænsom hugst.

Bøgene i afd. 136a nær ved Koldekilden er fra 1827 og er det ældste bøg distriktet har. Bøgene er administrativt fredet.

Egebevoksningen på Hestehavebakken afd. 134a, har en særlig god kvalitetsudvikling. Grundet indplantning af avnbøg fremstår egene uden vanris. Proveniensen kendes ikke, men træerne er meget retvokset.

Segen:

Terrænet på Segen er meget kuperet og klippen er synlig mange steder. Det giver udfordringer skovdyrkningsmæssigt. Der er ikke megen overjord på klippen, og træerne har ikke godt fat i dybden, hvilket medfører at bevoksningerne ikke er særlig stormstabile. Især rødgran vælter nemt. En kontinuerlig hugststyrke der er svag (imellem B og C hugst) i rødgran mindsker risikoen for stormfald væsentligt.

Syd for Segenhus, findes et forsøgsområde med bøg, som blev fældet af stormen i oktober 1967 (afd 185). Området har henligget urørt siden da. Området er administrativt fredet med det formål at følge udviklingen på er stomfældet areal.

På Segen findes rigtig mange kulturspor som gravrøser, dyrkningsterrasser, vildtbanesten, bautasten og hulveje, som der i skovdyrkningen tages stort hensyn til.

Generelt om Almindingen

Den generelle erfaring er, at tung kørsel på det tynde jordlag let kan føre til køreskader og efterfølgende vandopstuvning. Det betyder, at den efterfølgende foryngelse af arealet, uanset om det er ved gentilplantning eller naturlig foryngelse, vanskeliggøres.

Hidtil har enheden haft succes med at undgå køreskader fra store skovnings- og udkørselsmaskiner ved at undgå kørsel på den lerede bund i regn- og tøbrudsperioder. Herudover tilstræbes det at udkørslen i forbindelse med afdrift sker på et tykt lag af hugstaffald for at minimere køreskader på jordbunden.

Skovudviklingstyperne indeholder 434 ha skov, som er omfattet af Natura 2000 planlægningen. Langt størstedelen er bøg på mor og egeskov i form af vintereg, ege-blandskov og stilk-egekrat.

Lidt under en fjerdedel af skovområderne drives således iht. Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 186 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne.

Der blev i 2012 udsat en flok europæisk bison i området. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 2.5.

Kort over særligt beskyttede arealer

2.5 Natur

Almindingen rummer ca. 210 ha lysåbne naturområder og 23 ha skovbevoksede moser. De største naturområder omfatter Svinemose, Bastemose og de omgivende arealer med hængesæk, avneknippemose, våde enge, overdrev og rigkær. Af andre markante vådområder findes Udkæret samt Kærgårdsmosen, der sammen med den private Vallensgårdsmose danner et større sammenhængende moseområde syd for Ekkodalen. Moserne har et rigt fugleliv med bl.a. ynglende trane og rørhøg.

I skovområderne findes et væld af småsøer og små, lysåbne naturområder med våde enge, overdrev, hede, hængesæk og skovbevoksede moser. Den spredte beliggenhed i skovområderne gør at dyr og planter, der er tilknyttet de lysåbne arealer, må passere en betydelig afstand for at sprede sig mellem arealerne. Det gør bestandene mere sårbare, end hvis de levede på større arealer med kort afstand til naboarealer.

I den centrale del af området er der fundet mindst 11 arter af flagermus hvoraf den ene, Bechsteins Flagermus, er meget sjælden og rødlistet som sårbar. Den er knyttet til vinteregeskoven omkring den centrale del af området og Ekkodalen.

Omkring 100 ha, eller hvad der svarer til halvdelen, af den lysåbne natur er kortlagt som Natura 2000 naturtyper og omfattet af en Natura 2000 plejeplan, som også omfatter 8 fuglearter samt bred vandkalv, lys skivevandkalv og damflagermus. De fleste af arterne varetages via pleje af arealer med eng, mose, sø og hængesæk.

Af hensyn til engsnarre foregår slåning først efter 1. juli og af hensyn til rødrygget tornskade efterlades der klynger af træer og buskads, når der ryddes på arealerne. Af hensyn til de to arter af vandkalv hhv. ryddes der ved bredderne af levesteder og slås på de omkringliggende arealer.

I Almindingen er der udlagt en forsøgshegning med europæisk bison. I 2012 er der sat 7 europæiske bisonokser ud i en 200 ha stor indhegning omkring Svinemose (afd. 358, 359. 360, 361, 362, 363, 364, 372, 373, 376, 378, 379 og 380). Hegningen, som er midlertidig, er på ca. 200 ha med fuld offentlig adgang i bil, på cykel og til fods. I maj 2012 blev der udsat  1 tyr og 6 køer fra Polen. Der blev lagt en kalv til første år og hele 5 kalve andet år, så bestanden i 2014 er vokset til 13 dyr.

Udsætningen har til formål, at pleje arealerne omkring Svinemose samtidig med at Naturstyrelsen bidrager til arbejdet med bevarelse af europæisk bison, som er meget sjælden og giver lokale og turister mulighed for en anderledes naturoplevelse. I forsøgsperioden moniteres dyrenes effekt på natur og skovdrift, deres trivsel, forvaltningen og samspil med friluftslivet. Der er udlagt et grid med 100 punkter i hegningen, hvor der er lavet en basisanalyse inden dyrene blev sat ud. I sommeren 2014 er samtlige punkter genbesøgt og moniteret. Data fra denne monitering, sammenholdt med GPS-tracks fra dyrenes første leveår, vil give værdifuld information om deres præferencer og effekt på området.

Inden maj 2017 skal forsøget evalueres og der skal tages stilling til bisonernes fremtid på Bornholm, herunder om det vurderes at der kan etableres en fast vild bestand i Almindingen og hvilke krav det vil stille til forvaltningen og øvrige hensyn til f.eks. trafik.

 

2.6 Kulturmiljø

De største faste fortidsmindeanlæg i området er Gamleborg og Lilleborg som er blandt Danmarks ældste stenbyggede anlæg. De to borge hænger kronologisk sammen med Hammershus og er vigtige elementer i Bornholms borghistorie.

Gamleborg er placeret på en svært tilgængelig klippeknude på kanten af Ekkodalen (afd. 200 og 204). Borgplateauet er omkranset med kraftige jordvolde, og fra omkring år 1100 er borgen yderligere forstærket med en massiv mur af granitsten. De ældste fund på borgen stammer fra 900-årene, mens de fleste fund hører hjemme i tiden omkring år 1100. Midt i 1100-tallet opgives Gamleborg til fordel for Lilleborg, der ligger placeret ca. 700 m længere mod nordvest. Der er endnu spor af hulveje der fører fra Ekkodalen og op til borgen.

Gamleborg er hidtil friholdt for opvækst.

Lilleborg er opført omkring år 1150 på en klippeknude på kanten af Borgesø (afd. 192 og 193). En kraftig ringmur omgiver den centrale borgplads og et svært tårn har sikret adgangen til hovedporten. Borgen har yderligere været forstærket ved at lave opstemninger af søerne omkring borgbanken, så der herved blev skabt en sammenhængende vandflade hele vejen rundt om borgen. Ifølge kilderne skulle Lilleborg være blevet ødelagt og brændt ned i 1259 af ærkebispens folk. Mange fund på stedet tyder dog på, at der fortsat har været liv på borgen til omkring år 1300. Borgen rummer i øvrigt mange spændende fund, der kaster lys over livet på borgen generelt.

Den fredede bregne rundfinnet radeløv findes på murværket.

Lilleborg er restaureret for nylig og hidtil plejet med slåning.

Der findes gamle oldtidsagre nord og syd for Segenvej (afd. 152, 156, 172, 170 og 190). Syd for Segenvej og nordvest for Viskeledshus ses spor efter gamle hulveje (afd. 190 og 191 ).

I Vestre Indlæg findes der et større felt med gravrøser og flere områder med oldtidsagre (afd. 216, 222, 224, 233 og 234).

Skovene rummer herudover en mængde mindre fortidsminder i form af helleristninger, bautasten, vildtbanesten, ledstolpesten, vejkister, mindesmærker, helligkilder og gravrøser.

Det ca. 20 km lange Almindingsgærde blev rejst af Hans Rømer for at holde bøndernes dyr ude i forbindelse med tilplantningen af Almindingen i 1800-tallet. Der ses også et velbevaret stengærde rundt om Hans Rømers Planteskole, der i dag rummer en mindesten rejst for skovrideren.

Rokkestenen er en 7 tons tung vandreblok som blev efterladt af isen for ca.10.000 år siden (afd. 156). Sagnet fortæller, at den kan rokke, fordi den hviler på en diamant.

2.7 Friluftsliv

I Segen-området findes der flere forskellige organisationer og private brugere af arealerne. Her er orienteringsløb, ryttere, mountainbikeløb, militærøvelser og motionsløb, hvoraf det ældste og mest kendte er Almindingsløbet. Desuden bruger de grønne organisationer området til skovture.

Især Rytterknægten med Kongemindet (afd. 238) besøges af mange gæster. Her er P-plads, kiosk og udgangspunkt for downhill-banen til mountainbikere. Ved arboretet findes en P-plads og et toilet ligesom her er borde-bænke. Vandreruten ”De skjulte søer” har start fra Arboretet.

Ved Lilleborg (afd. 193) er der parkeringsmulighed og bordebænke-sæt. Der er yderligere mulighed for at parkere ved Knappedam (afd. 197) og Christianshøj kroen (afd.164). Kroen er forpagtet ud. Den har gennem mange generationer været et yndet udflugtsmål og den tilstødende træpavillon Kyllingemoderen kan huse mange hundrede mennesker til f.eks. fællesmøder og musikarrangementer.

Omkring den store sø Åremyr findes et græsareal (afd. 161) med mulighed for at grille og holde skovtur for et større antal mennesker. Den primitive lejrplads her benyttes af spejdere og andre organisationer.

Ekkodalen er et af de mest besøgte steder på Bornholm (afd. 206 og 229). Her kommer mange tusinde turister, skoleklasser og private for at nyde naturen og ekkoet. De lokale skoleklasser bruger også området til klassearrangementer. Naturstyrelsen har et hus her, Klippely. Det er base for naturvejledernes grejbank og bl.a. formidling af Skovbi-projekt og Skovhjælper-projekt. Her findes bålplads og bordebænke-sæt (afd. 203). Området er meget benyttet til skovtur og afslapning ovenpå gåturen i dalen.

På Lindesbjerg (den sydøstlige del af området) findes der flere forskellige organisationer og private der bruger arealerne herunder ryttere og mountainbikere. Her afholdes orienteringsløb, motionsløb, militærøvelser, skovture samt Hubertusjagt.

Der er mulighed for parkering ved Christians Høj Trinbræt (afd. 262), som danner udgangspunkt for ture i skoven både på ski og gåben. Området ved Hareløkkerne (afd. 261 og 268) er meget brugt både blandt lokale og turister. Her ligger travbanen Bornholms Brand Park. Der findes et større parkeringsareal og en naturlegeplads som skoleklasser og institutioner bruger året rundt. Naturlegepladsen har bl.a. trælegeredskaber og fortællesti med QR-tags. Der er shelters og bålhytte samt en mindre fodboldbane. Den kommunale cykelrute passerer forbi og der er gode busforbindelser.

Der kan bookes to shelters med bålplads ved Rundemose (afd. 290). Ved Bastemose (afd. 308) er der parkeringsplads og et handicapfugletårn, hvorfra der fører en gul rute via broen over mosen til et shelter med bålplads ved Lindesbjerg. Vest for Bastemosevej, i forbindelse med cykelvejen, er der ligeledes en primitiv teltplads med bålplads (afd. 304).

Ved Svinemose findes et fugletårn med borde og bænke (afd. 374a). Området besøges af et stigende antal mennesker efter at der er sat europæisk bison ud. Der afholdes kommercielle bisonture med start fra Lindesbjerghus.

Der er udlagt 5 vandreruter indenfor området: Lilleborg og Rokkestenen, Ekkodalen, De skjulte søer med start fra Arboretet, Højlyngsturen og Rundt om Svinemose. 

Når der er sne nok trækkes et antal langrendsløjper i området.

Det kommunale system af cykelveje krydser området og fører til Rønne, Åkirkeby, Nexø, Gudhjem og Allinge.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Almindingen er en del af Natura 2000 område nr. 186 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Inden for området er der kortlagt 534 ha med habitatnaturtyper.

De seks lysåbne naturtyper omfatter i alt 100 ha som domineres af våde naturtyper, hvoraf tidvis våd eng og avneknippemose udgør hele 74 ha, hængesæk omfatter 10 ha, mens der er kortlagt 5 ha rigkær og lidt under 1 ha kildevæld. Surt overdrev omfatter 10 ha.

Skovnaturtyperne omfatter 434 ha. Omkring 250 ha er kortlagt som bøg på mor, mens områdets egesbevoksninger er fordelt på 64 ha vintereg, 51 ha ege-blandskov og 35 ha stilkegekrat. De våde skovtyper elle-askeskov og skovbevokset tørvemose omfatter hhv. 32 ha og 1 ha.

Natura 2000 området er også udpeget for at beskytter 9 fuglearter; hvepsevåge, rød glente, rørhøg, engsnarre, plettet rørvagtel, trane, sortspætte, perleugle og rødrygget tornskade. Herudover er stor vandsalamander, bred vandkalv, lys skivevandkalv, Bechsteins flagermus og damflagermus også omfattet af Natura 2000 udpegningen.

Naturtyper og arter er omfattet af en Natura 2000 plejeplan, der giver de overordnede mål og rammer for plejen.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 §3 områder

Området omfatter ca. 216 ha, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Det er især arealer med de våde naturtyper, der dominerer. Engene omfatter ca. 74 ha og moserne 66 ha, hvoraf de 23 ha er skovbevoksede. Derudover findes der 44 søer på i alt 52 ha. De tørre naturtyper er begrænset til 1,3 ha hede og 23 ha overdrev.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Området Almindingen ligger i et område, der er udlagt som besøgs- og oplevelsesområder i Bornholms Regionskommunes Kommuneplan 2009, som del af kommunens indsats for turismen på Bornholm. I kommuneplanen fokuseres der på tre større regionale indsatsområder ved Hammeren, Almindingen og Dueodde, hvor potentialer mht. udbygning af faciliteter og tilbud har særlig bevågenhed i relation til at styrke Bornholms tiltrækningskraft. Området Almindingen ligger i indsatsområde Almindingen.

Alle arealerne, med mindre undtagelser, er del af områder, der er udlagt som særligt naturområde eller interesseområde for naturbeskyttelse i kommuneplanen. Undtagelser er den sydlige halvdel af Kærgården og Udkæret.

I området Almindingen er landbrugsjord og større lysåbne naturarealer udlagt, som områder hvor skovtilplantning er uønsket, med undtagelse af den sydlige halvdel Kærgården.

Den vestlige halvdel af Almindingen, Skovholt og den nordlige halvdel af Kærgården og Udkæret er udlagt som værdifuldt geologisk område og nationalt geologisk interesseområde.

Hovedparten af den sydvestlige del af området Almindingen ligger i et område, der er udlagt som særligt kulturmiljø i kommuneplanen.

Ingen af området Almindingens arealer ligger indenfor kystnærhedszone.

3.4 Fredninger og vildtreservater

I Almindingen er en bøgebevoksning omfattet af fredningen ”Almindingen”, reg.nr. 01183.00, FN-kendelse af 16/11 1948. Formålet med fredningen er at bevare en bøgebevoksning med elitetræer, afd. 274. Fredningen foreskriver, at bevoksningen skal bevares længst muligt som sluttet bevoksning. Bevoksningen må udtyndes.

Samme fredningsnummer rummer også en administrativ landskabsfredning af et areal ved Ekkodalen og et areal ved Åremyr med gamle ege og naturlig avnbøgeskov jf.Landbrugsministeriets skrivelse af 8/4 1907, som i princippet er en status quo-fredning med fortsat forstlig drift, afd. 140, 158, 160, 168, 169, 164, 204, 206 og 229.

Se deklaration og kendelse her

Engen i Ekkodalen, hele Skovholt samt, hovedparten af Kærgårdens nordlige areal er omfattet af fredningen ”Læsådal Nord” reg.nr. 04623.01, OFN-kendelse af 21/05 1973.

Formålet med fredningen er at bevare arealet, som en af de mest kendte klassiske lokaliteter i Danmarks natur. Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog med mulighed for at etablere rekreative stier. Der er begrænsninger for bebyggelse, tilplantning, terrænreguleringer, vandløbsregulering og teltslagning.

Se kendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Den nordvestlige del af Almindingen ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Den nordøstlige del af Almindingen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, og dele heraf er udlagt som nærområde til vandværksboring.

3.6 Råstofplaner

Den nordlige del af Udkæret er udlagt som råstofindvindingsområde for grus.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er i naturskovsstrategien udpeget større, sammenhængende naturskovsområde, der strækker sig fra sydenden af Ekkodalen til nord for Åremyr samt et mindre område østligt i skoven.

Disse naturskovsområder omfatter betydelige arealer med urørt skov. I skovens nordkant findes et areal udlagt til græsningsskov.

Skov nr.

Navn

Afd.

 Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

103

Almindingen

139

a

MOS

2012

3,3

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

139

c

EL

1965

0,4

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

140

d

EG

1827

2,3

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

141

k

EG

1827

0,2

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

157

b

BIR

1971

3,1

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

158

a

EG

1827

3,1

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

160

b

EG

1827

1,4

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

169

a

EG

1822

3,0

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

169

c

EG

1945

0,6

Urørt skov efter år 2040

103

Almindingen

169

d

ASK

1980

0,9

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

185

a

AAN

 

3,6

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

206

a

EG

1822

15,0

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

206

b

EG

1971

2,3

Urørt skov efter år 2040

103

Almindingen

206

c

BØG

1959

0,5

Urørt skov efter år 2040

103

Almindingen

206

d

LÆR

1971

0,8

Urørt skov efter år 2040

103

Almindingen

206

e

REG

1953

0,5

Urørt skov efter år 2040

103

Almindingen

206

f

EG

1955

0,4

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

229

a

EG

1837

4,8

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

284

a

EG

1880

0,4

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

290

a

ORE

 

6,6

Græsningsskov

103

Almindingen

318

a

EG

1902

6,1

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

318

d

SKF

1990

0,5

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

318

e

SKF

1936

0,9

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

318

f

MOS

 

0,3

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

321

a

EG

1900

4,6

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

321

b

EG

1900

2,4

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

321

c

BIR

1902

2,1

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

321

d

NGR

1976

0,9

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

336

f

BIR

1907

0,4

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

337

b

RGR

1934

0,6

Urørt skov år 1994

103

Almindingen

395

a

BIR

1944

5,3

Urørt skov år 1994

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Syd for skovfogedstedet Segenhus, findes et forsøgsområde med bøg, som blev fældet af stormen i oktober 1967 og har henligget urørt siden da. Området er administrativt fredet med det formål at følge udviklingen på arealet.

Der er en række frøavlsbevoksninger og proveniensforsøg, to arealer til demonstration af skovudviklingstyper samt arealer udpeget til genbevaring:

Skov nr.

Navn

Afd.

 Litra

Træart

Areal

Formål

kode

Forsøg

 

 

 

 

 

 

 

103

Almindingen

107

a

DGR

0,80

Afkomsforsøg RGR

F379

103

Almindingen

125

d

RGR

0,23

Afkomsforsøg RGR

F361

103

Almindingen

125

d

RGR

0,44

Afkomsforsøg RGR

F370

103

Almindingen

141

a

ÆGR

2,80

Proveniensforsøg ÆGR

B-174b

103

Almindingen

185

a

AAN

3,60

Forsøgsareal BØG

 

103

Almindingen

309

a

RGR

6,30

Proveniensforsøg RGR

1343

103

Almindingen

164

b

EG

16,10

Frøavlsbevoksning vintereg

F775

103

Almindingen

168

a

EG

103

Almindingen

200

b

EG

21,60

Frøavlsbevoksning vintereg

F774

103

Almindingen

206

a

EG

103

Almindingen

229

a

EG

103

Almindingen

257

b

DGR

0,25

Skovudviklingstype-demoflade

SUT 13

103

Almindingen

406

a

RGR

0,04

Skovudviklingstype-demoflade

SUT 51

Genbevaring

 

 

 

 

 

 

103

Almindingen

318

a

 

44,40

1) alm. Hvidtjørn, koral hvidtjørn

 

103

Almindingen

321

a,b,c

 

 

2) dunbirk

 

103

Almindingen

327

a,b,c

 

 

 

 

103

Almindingen

328

a,b,c,d

 

 

 

 

103

Almindingen

260

b

 

4,10

2) ask, hassel, alm. hvidtjørn

 

103

Almindingen

200

 

 

35,50

1) avnbøg, seljerøn, vintereg

 

103

Almindingen

206

 

 

 

2) fuglekirsebær, små-bladet lind, spidsløn, alm. Gedeblad, alm.   Røn, vortebirk

 

103

Almindingen

229

 

 

 

 

 

103

Almindingen

164

b

 

16,10

1) avnbøg, vintereg

 

103

Almindingen

168

a

 

 

2) alm. røn

3.9 Genetisk oprindelig skov

De mest betydningsfulde oprindelige bevoksninger med vintereg findes på kanten af Ekkodalen (afd. 200, 206 og 229) og i partier omkring Åremyr, Jomfrubjerget og Elisabeths Klippe (afd.164 og 168). De er vigtigt leve- og ynglesteder for den sjældne Bechsteins flagermus.