Alheden Skov

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Alheden Skov, som er en fællesbetegnelse for skovområderne Havredal, Stendal og Ulvedal.

Alheden Skov er beliggende ca. 20 km vest for Viborg og ca. 10 km øst for Karup. Skoven gennemskæres af Ulvedalsvej og Aarestrupvej, som mødes i et større landevejskryds i mellem Ulvedal og Stendal Plantage. Terrænet er jævnt kuperet på nær nogle slugter - Ulvedalen og specielt Stendalen, hvor det er stærkt kuperet.

I 1788 gav kongen ordre til at udføre de første hedetilplantninger, det der siden hen blev til Alhedens Kongeskov (Stendal, Havredal og Ulvedal plantager). Målet var at producere træ og skabe læ til den opdyrkning af Alheden, som havde været i gang siden 1759. I løbet af godt 40 år var hele Kongeskoven inddiget og tilsået. Skoven er senere udvidet ved opkøb af Ulvedalgård i 1989 med efterfølgende skovrejsning på størsteparten af landbrugsarealerne frem til 1992. Der er ligeledes foretaget opkøb og skovrejsning af et mindre landbrugsareal mod nord øst (afdeling 1401 og 1402) i 1990érne.

Alhedens Kongeskov eller Alheden Skov, som den betegnes her, fremtræder i dag som en artsrig skov med et godt skovklima. Man vil bl.a. flere steder kunne se nåletræerne så sig selv under de gamle træer, hvilket er et tydeligt bevis for den udvikling, der har været siden de første bevoksninger blev til under besvær. Alheden Skov er også den skov på enheden, som er længst fremme i udvikling fra hede over plantage til flerstruktureret skov.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Skovarealer 

Ikke skovbevoksede arealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Alheden Skov udgør en af de gamle skove på enheden og den er vedproduktionsmæssigt en af de højest producerende skove på enheden. Det er målsætningen, at den igangværende udvikling i retning af mere løvtræ fortsætter hvilket vil medvirke til at skabe en mere varieret og robust skov, som vil udgøre en god ramme for friluftslivet. Der er særlig fokus på at pleje ældre løvskovbevoksninger med henblik på at højne biodiversiteten og arter tilknyttet disse skovtyper for eksempel hulrugende fugle og flagermus.

Kulturhistorien er velpræsenteret i skoven ved flere forskellige tidsperioder og i et stort omfang. Ud over den høje vedproduktion prioriteres Alheden fremadrettet som kulturmindeskov, med fokus på pleje og formidling af de kulturhistoriske spor. Der er fokus på at bevare de bevoksede skovdiger som særlig naturtype. De gamle ege og bøge på skovdigerne bevares af landskabelige og naturmæssige hensyn, der blandt andet tilgodeser flagermus og huldue.

Landskabet i Alheden Skov prioriteres højt, og det er en vigtig målsætning at sikre og bevare det overordnede landskab gennem en prioriteret naturpleje, hvilket kan forøge de besøgendes muligheder for oplevelse af landskabet og dets natur- og kulturværdier.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt et konkret tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. Det planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Tilstanden i Cramers Mose forbedres ved rydning af opvækst af birk i bredzonen rundt om søen (1152a). Der ryddes kun med henblik på at bevare hængesækken. Opvækst udenfor denne samt selve birkebevoksningen bevares som birkeskov. Derudover fjernes alle træer (gran) i den del af mosen, som udgøres af afdeling 1151g. I det omfang forsumpningen i denne litra har spredt sig ind i nabobevoksninger overvejes yderligere tilbagetrækning af skovgrænsen for at understøtte udviklingen af våd natur.

Der er udvalgt 11 løvtræsbevoksning på i alt 17,2 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.

Dalsiderne på den nedre del af Stendalen ryddes for nåletræ (afdeling 1119abce) og mosen i dalbunden (afdeling 1119d) udlægges til naturlig succession. Der vil ske en tilgroning med birk og bøg på skrænterne og i dalbunden, som på sigt udvikles til højstammet løvskov, der med tiden fremhæver typografien i dalen.

Det skal i samarbejde med Viborg Museum afklares om sten fundet ved nedrivningen af Ulvedalgård er de to dæksten der mangler fra de to gravkamrene i Jens langknivs hule (langdyssen). Hvis der er finansiering hertil, sættes stenen i så fald på plads igen.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor foretages rydning og restaurering af stendiget rundt omkring Stendalgård, som er en tidligere skovrider bolig. Retableringen vil blandt andet gavne arter af stenboende laver og mosser, brud og hugorm.

Kortet viser de planlagte tiltag

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at landskabsbilledet på sigt præges af blandede skovbevoksninger, der primært brydes af de tre lysåbne erosionsdale Vimdal, Ulvedal og øvre del af Stendalen. De tre erosionsdale søges friholdt for træ- og buskopvækst som minimum i dalbundene. De skovdækkede arealer vil ændre en del karakter på sigt, hvor der skal ske en udvikle sig i retning af blandingsskov af nål– og løvtræ og nogle steder er det planen, at nåletræ som hovedtræart erstattes af løvtræ, primært eg og bøg.

I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at de eksisterende lysåbne naturarealer sikres og holdes fri for opvækst. De bevoksninger som i dag primært er domineret af nåletræ udvikles over tid mod et større løvtræ indhold.

Nedenfor er nævnt landskabelige tiltag, som gennemføres i løbet af planperioden. 

Den nedre del af Stendalen (afdeling 1119) er under tilgroning i dalbunden. Der er gennemført rydning af dalbunden i sidste planperiode, men den er igen under kraftig tilgroning. Dalsiderne ryddes for nåletræ (afdeling 1119abce) og mosen i dalbunden (afdeling 1119d) udlægges til naturlig succession. Der vil ske en tilgroning med birk og bøg på skrænterne og i dalbunden, som på sigt udvikles til højstammet løvskov, der med tiden fremhæver typografien i dalen.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Alheden Skov er, at tilrettelægge skovdriften således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Alheden Skov arbejdes med fem skovudviklingstyper. Bøg med gran. Bøg med ask og ær. Gran med bøg og ær. Eg med lind og bøg. Douglasgran med rødgran og bøg

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Alheden Skov fremgår af kortet.

På de produktive arealer prioriteres fremover udviklingen af en stabil produktionsskov med et selvforyngelsespotentiale med hovedtræarter som rødgran, ædelgran og douglasgran i blandingsskov og væsentlige indslag af bøg og skovfyr dels som stabiliserende elementer men også som produktionstræarter.

Rødgran vil fremover fortsat være at finde i skoven enten som hovedtræart eller i indblanding. Rødgran prioriteres fortsat som hovedtræart på de arealer, hvor der udlægges skovudviklingstypen gran med bøg og ær i den sydlige del af plantagen. Her skal der på sigt ske introduktion af bøg og ær som underplantning og supplement til den naturlige foryngelse af primært rødgran og lærk og skovfyr afhængig af tilstedeværelsen af frøkilder

I den nordlige del af skoven er udlagt skovudviklingstypen douglasgran, rødgran og bøg. Der skal på sigt ske udfasning af rødgran som hovedtræart fremfor douglasgran, der indblandes med bøg og i mindre grad rødgran. Douglasgran og bøg er til stede i et begrænset omfang, enten som hovedtræart i enkelt vise bevoksninger eller for bøgens vedkommende som stabiliserende element i bælter langs skovens vestkant. Douglasgran vil muligvis kunne forynges naturligt nogle steder, mens løvtræ som udgangspunkt skal indplantes. Skovudviklingstypen sigter mod produktion af stort dimensioneret douglasgran af høj kvalitet. Bøgen forventes at kunne bidrage med vedproduktion og vil have en stabiliserende funktion til sikring af skovklima og øget artsdiversitet. Blandingen af løv og nål giver et varieret skovbillede med store enkelttræer, der indgår i et gruppevist arts- og aldersstruktureret skovbillede, der er afvekslende at bevæge sig i.

Bøg vil på sigt blive hovedtræarten i den centrale del af skoven. Her er udlagt to bøgetræs dominerede skovudviklingstyper primært bøg med gran og et mindre areal mod sydøst med bøg med ask og ær. Bøg, douglasgran, ædelgran og lærk er allerede til stede spredt over arealet og vil kunne forynges naturligt. Det er kun bøg som skal indplantes. Der vil på sigt udvikles en artsrig og flerstruktureret blandskov med høj biologisk og rekreativ værdi. Skovudviklingstypen bøg med gran på denne bonitet giver mulighed for god produktion af kvalitetstræ af nåletræ såvel som af løvtræ.   

På de vestligste arealer er udlagt en ekstensiv skovudviklingstype; Eg med lind og bøg. Der vil på sigt udvikles en lysåben skov, som vil danne en blød overgang til den åbne dal.

Der er i Alheden Skov udpeget 11 bevoksninger af løvtræ, der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Der er udvalgt i alt 17,2 ha til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er ligeledes udarbejdet to forskellige plejemodeller, der tager sigte på at overholde den gamle bevoksning længst muligt og med størst mulig diameter samt sikre en gradvis foryngelse og en vedvarende tilførsel af dødt ved af stor dimension. Dertil kommer fortsat plejehensyn til en del enkeltstående ældre ege og bøge, som vokser på de gamle skovdiger og udgør særlige natur og landskabelige værdier og udgør ynglesteder for eksempel flagermus og hulrugende fugle såsom hulduen.

Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre løvtræbevoksninger. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

Løvtræsbevoksninger til særlig pleje

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Alheden Skov er det målsætningen at bevare og forbedre biodiversiteten på de eksisterende hede-, eng- og mosearealer

Her er der primært fokus på at holde områderne lysåbne gennem den løbende pleje ved brug af forskellige naturplejemetoder. Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer er beskrevet i nedenstående bilag.

I løbet af de første 5-6 årforbedres tilstanden i Cramers Mose ved rydning af opvækst af birk i bredzonen rundt om søen 1152a. Der ryddes kun med henblik på at bevare hængesækken. Opvækst udenfor denne i afdeling 1152b samt selve birkebevoksningen i afdeling 1152b bevares som birkeskov. Derudover fjernes alle træer (gran) i den del af mosen, som udgøres af afdeling 1151g. I det omfang forsumpningen i denne litra har spredt sig ind i nabobevoksninger, overvejes yderligere tilbagetrækning af skovgrænsen for at understøtte udviklingen af våd natur.

Som konsekvens af gennemførelse af det landskabelige tiltag i den nedre ende af Stendalen i løbet af planperioden, udlægges mosestrøget i dalbunden (afdeling 1119d) til naturlig succession.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor foretages rydning og restaurering af stendiget rundt omkring Stendalgård, som er en tidligere skovrider bolig. Retableringen vil blandt andet gavne arter af stenboende laver og mosser, brud og hugorm.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Det er målsætningen at skoven skal udvikles som fortidsmindeskov med fokus på pleje og formidling af de mange velbevarede kulturhistoriske spor.

Hulvejssystemerne i Stendal og Ulvedal skove holdes fri for opvækst ved afslåning. På arealerne mellem de enkelte hulveje holdes bevoksningerne med et lysåbent præg så man kan fornemme omfanget af hulvejssystemet. De fredede gravhøje i skovbevoksningerne plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene. Fredede gravhøje på lysåbne naturarealer plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil vækst af urter og dværgbuske på højene.

Det skal i samarbejde med Viborg Museum afklares om sten fundet ved nedrivningen af Ulvedalgård er de to dæksten der mangler fra de to gravkamrene i Jens langknivs hule (langdyssen). Hvis der er finansiering hertil sættes stenen i så fald på plads igen.

Den eksisterende pleje af fortidsminderne i Alheden Skov fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Der er udlagt tre facilitetszoner i skoven. To af dem er udlagt med udgangspunkt i eksisterende faciliteter og den tredje hvor der skønnes at være potentiale for en fremtid udvikling af den friluftsmæssige benyttelse af området.

Den første af de tre er den primitive overnatningsplads i afdeling 1130 og et mindre område i tilknytning hertil med potentiale for udvikling af den friluftsmæssige anvendelse af opholdspladsen.

Den anden facilitetszone indeholder hundeskoven i afdeling 1157 med tilhørende parkeringsplads samt en del af afdeling 1157, der er beliggende på modsatte side af Årestrupvej.  

Med henblik på en potentiel friluftsmæssig udbygning af området er der udlagt en facilitetszone omkring Ulvedalgård i afdeling 1194. De øvrige arealer er udlagt til friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

I den vestlige del af skoven findes hovedsageligt hedesletteaflejringer bestående af sand, i områder med grus. I den østlige del af skoven i området omkring Stendalgård findes morænesand og moræneler medens den sydlige del af Stendal Skov og hele Ulvedal Skov ligger på hedeslette og består af sand. I Ulvedalen er der desuden mindre partier med ferskvandsdannelser af gytje og tørv.

2.2 Landskab

Skovene ligger langstrakt i nord- sydgående retning på den vestligste del af Jyske Ås lige nord for Kompedal Plantage. De tre skove er beliggende vest for Hærvejen på isstilstandslinien ved overgangen mellem Alheden hedeslette og den øst herfor beliggende moræneflade og de er gennemskåret på tværs af flere smeltevandsdale.

Alheden Skov er desuden en del af et større sammenhængende nord- sydgående skov- og naturområde bestående af private og statslige arealer, der strækker sig fra Bølling Sø i sydøst over Kompedal Plante og Havredal Plantage i nord. Det øvrige omkringliggende landskab er primært landbrugsland, men nogle få mindre landsbyer. Åresvad Å skærer sig igennem landskabet langs hele den nordlige del af Stendal og Ulvedal plantager og fortsætter tværs gennem den nordlige del af Ulvedal Plantage.

2.3 Skoven

Rødgran er den dominerende træart i området, men bortset fra de gamle bevoksninger før 1950 som er uden indblanding, så vokser rødgranen i blanding med især douglasgran og sitkagran men også i blanding med bøg, ædelgran og skovfyr. Løvtræ, primært bøg og eg, er til stede som rene bestande og i lægivende strukturer langs skovens yderkanter. Derudover er der en ret stor variation af skovtræarter (23 stk.) og dermed frøkilder til stede i skoven som grundlag for naturlig foryngelse efter de naturnære principper. 

For hele skoven gælder, at det er god produktionsskov. Dyrkningsgrundlaget og skovklimaet er godt, hvilket giver mulighed for frit træartsvalg og god træproduktion. De skovdyrkningsmæssige udfordringer er frost og vildtskader (forårsaget primært af råvildt), i form af nedbidning af selvforyngelse af nåletræ og løvtrækulturer især eg og ædelgran. Hegning er derfor nødvendig ved plantning af eg og ædelgran. Der er tidligere både gødsket og jordbearbejdet.

Man har siden midten af 1950'erne arbejdet med de såkaldte kulisseforyngelser, hvor de gamle træer fjernes stribevis i øst-vestgående rækker startende nordfra. Der er også anvendt skærmforyngelse dog i mindre grad. Begge metoder bidrager til at opretholde et skovklima for de nyplantede træer.

De ældre rene rødgranbevoksninger kan forynges ved skærmforyngelse og underplantning, medens resten af skovens bevoksninger vil kunne forynges ved brug af selvforyngelsen suppleret med plantning, hvor der ønskes indført en anden træart på arealet. Der er enkelte arealer, hvor der er igangsat naturlig foryngelse af 70-årig rødgran. Rødgran er en udmærket hjælpetræart ved introduktion af douglasgran. De steder, hvor der er etableret rødgran og douglasgran i blanding, fremstår efter 50 år som douglas i renbestand i en fin kvalitet.

Udviklingsmæssigt befinder skoven sig nu på i et stadie, hvor der ikke længere er flere egentlige bevoksninger af første generationstræer fra anlægget af skoven tilbage. Der er evt. enkelte træer hist og pist. Den nuværende store arts- og aldersvariation sammenholdt med målsætningen om en øget løvtræsandel giver et solidt grundlag for en fremtidig naturnær udvikling.

2.4 Natur

Naturindholdet i Alheden Skov findes primært i forbindelse med de markante dalstrøg Stendal, Vimdal og Ulvedal/Krogdal og repræsenteret ved mose, eng, hede, sø og vandløb. Samlet set udgør hederne det største naturareal i skoven, men flere steder er de under så kraftig tilgroning, at det mere har karakter af skov.

Mose/engarealerne udgør tre geografisk og indholdsmæssigt forskellige områder. Mosen i Stendalen er præget af næringskrævende ukrudtsarter på grund af forbindelsen til landbrugsarealer gennem vandløbet. Cramers Mose er en gammel tørvegrav med både vandspejl og hængesæk, en massiv opvækst af birk, der bør bevares som skov i sydenden samt potentiale til udvidelse ved rydning af gran i den vandbegunstigede nordende. I Cramers Mose findes Kærmysse. I Krogdal og Ulvedal udgøres dalbunden af mose/eng med et plantedække varierende fra spredt til mere massiv biotoptypisk vegetation bestemt af variationen i lystilgang. Søerne er dels opstemmede og dels gravede. I Stendalen tørrer de ud om sommeren, mens de tre søer i Ulvedal fødes af og har forbindelse ved en klarvandet bæk.

Der er i sidste planperiode gjort en plejeindsats både med rydning af opvækst og etablering af græsning primært på hedearealer, men opgaven er ikke fuldendt. Derudover er der skabt nye lysåbne arealer i forbindelse med rydning af granbevoksning for at fritlægge et større kompleks af gravhøje i nordenden af skoven. Det vil kræve en jævnlig slåning at holde området åbent.

Skoven rummer også flagermus og huldue, de fem spættearter og rød glente.

2.5 Kulturmiljø

Skoven rummer mange fortidsminder og kulturhistoriske spor. I et strøg langs oltidsvejen i den nordvestlige del af Havredal Plantage ligger 79 velbevarede gravhøje. Dette er et særkende for skoven idet fortsættelsen af denne række af gravhøje i det omgivende kulturland ikke er bevaret. Der er tidligere etableret en visuel sammenhæng mellem gravhøjene ved rydning af den omkringstående bevoksning, således at de i dag fremstår i en sammenhæng. Dette område er udpeget som kulturarvsareal.

Derudover er der fire røser, en langdysse, tre områder med hulvejsspor, nogle spredte ovale stensamlinger – muligvis rydningsrøser, to ulvegrøfter/faldgruber samt en mindesten over overførster G.W. Brüel, der stod for anlæggelsen af skoven. Herudover findes mange jord- og stendige herunder særligt mange i Stendal.

Den sagnomspundne Jens Langkniv havde også sin hule i Ulvedal Plantage. Der er to gravkamre i langdyssen, men begge mangler dækstenene Ved nedrivningen af Ulvedalgård fandt man flere store flade sten ved hoveddøren. Det er en nærliggende tanke at disse kunne stamme fra langdyssen.

Der er en gammel ulvegrav i afdeling 1169 og vildtbanegrave i afdeling 1143. Savgrave ved Stendalgård minder om en tid med savværksdrift.

Norskestien, der løber langs Stendalen, er gravet af danske krigsfanger i midten af 1800 tallet.

2.6 Friluftsliv

Skoven benyttes en del, både til organiserede øvelser og til uorganiseret færdsel særligt ridning og vandreture. Den er relativt let tilgængelig fra flere parkeringspladser og anvendelsen af skoven er jævnt fordelt dog med et betydeligt udgangspunkt fra Ulvedal parkeringsplads og parkeringspladsen ved Årestrupvej.

Der er etableret faste poster til orienteringsløb og udarbejdet en vandretursfolder samt fire afmærkede vandreruter. På nordsiden af Årestrup vej er der en hundeskov og parkeringsplads (afdeling 1157 og afdeling 1190). I forbindelse med Hærvejsruten for vandrere er der i Stendal Plantage etableret en primitiv overnatningsplads med shelter, grill og skovlokum (afdeling 1129 og 1130). Derudover er der fri teltning i hele skoven.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Området omfatter især arealer med § 3 hede.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Alheden skov er beliggende i Viborg og Silkeborg kommuner. I Viborg kommuneplan er Alheden Skov udpeget som værdifulde landskaber. Om disse står der i kommuneplanen, at anlægsarbejder og byggeri må ikke tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen

I Silkeborg kommune er den nordligste del af Stendal Plantage udpeget som geologisk interesseområde. Om disse er det nævnt, at der skal ske en naturpleje, så områderne stadig illustrerer de begivenheder og processer, som har skabt det landskab, vi kender i dag. Den nordlige del af skoven er desuden beliggende i nationalt geologisk interesseområde nr. 61. idet hovedopholdslinien, der er Jyllands mest betydningsfulde istidsgeologiske landskabselement, skærer ned gennem skoven i nord sydlig retning

Alheden Skov er i begge kommuner udpeget som værdifuldt kulturmiljø. I kommuneplanen for Viborg er der videre lagt vægt på hærvejen, der går i gennem hele skoven og Jens Langknivs hule der ligger i Ulvedal. Jævnfør Viborg kommuneplan medføre dette at de kulturhistoriske værdier skal så vidt muligt beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.

3.5 Drikkevandsinteresser

Stendal og Havredal plantager ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. De resterende arealer ligger i område med almindelig drikkevandsinteresse.

3.6 Råstofplaner

Den nordlige del af Havredal Plantage er udpeget som råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er fem forsøgsarealer i området. De fremgår af nedenstående tabel.

Forsøgsarealer