Mønsted Kalkgruber

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Mønsted Kalkgruber.

Mønsted Kalkgruber er beliggende ca. 2 km nord for Mønsted mod Stoholm. Som noget ganske særligt rummer arealet ved Mønsted både arealer over og under jorden, da der tidligere er foretaget kalkminedrift såvel over som under jordens overflade ved Mønsted. Området er kuperet og en del af arealet ligger hen som et vandfyldt kalkbrud efter brydning af kalk. I gruberne findes adskillige kilometer underjordiske minegange i tre lag, ned til 35 meter under jordoverfladen

Byggeriet af stenkirker, som igangsattes i middelalderen, satte samtidig gang i kalkbrydning og kalkbrænding i Mønsted. Dette brydnings- og brændingsarbejde nåede sit højeste produktionsniveau i 1860'erne, hvor der årligt blev kørt 3.000 vognlæs brændt kalk ud fra området. I 1872 solgte bønderne alle kalkrettighederne til "Mønsted Kalkværker", der senere blev en del af "De jydske Kalk-værker". Kalkudnyttelsen ophørte først i 1978. I den efterfølgende periode blev gruberne (nordisk ord for minegange) udnyttet kulturelt til koncerter og som udflugtsmål.

Mønsted Kalkgruber, omfattende fabriksbygninger og et areal på ca. 13 ha over jorden blev opkøbt af staten i 1997, for at bevare kalkgruberne og miljøet omkring dem. Kalkværksbygningen og dele af gruberne er, frem til 2027, udlejet til en selvejende institution, som varetager den friluftsmæssige og kulturhistoriske formidling af området.  Andre dele er udlejet til Arla Foods, som benytter gruberne til ostelager ved fremstilling af grubeost.

Naturmæssigt er grubernes vigtigste funktion som international og nationalt prioriteret overvintringssted for flagermus.

Arealet er domineret af de gamle fabriksbygninger, græssede overdrevsarealer og af udgravningerne fra kalkudvindingen samt gruberne under jorden.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Skovarealer 

Ikke skovbevoksede arealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Områdets særlige industrihistorie tilknyttet århundreders kalkbrydning, tilstedeværelsen af helt særlige naturtyper og sjældne arter, specielt damflagermusen, samt et meget højt besøgstal betyder, at der i dette område er høj prioritet for både landskab, naturpleje, kulturhistorie og friluftsliv. Det er målsætningen at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Habitatnaturtypen kalkoverdrev skal opretholdes gennem pleje, og udvides med pleje af tilgrænsende kalkoverdrev, som er under tilgroning, bl.a. for at sikre de rette levestedsbetingelser for den endemiske og globalt truede blomsterplante Kratsnerre. Kalkgrubernes internationale og nationale betydning som overvintringssted for flagermus skal dermed fortsat sikres gennem styring og planlægning af aktiviteter i gruberne i vinterhalvåret. 

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt et konkret tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. Det planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I afdeling 801e skoves ikke hjemmehørende nåletræarter med henblik på at fjerne fremtidige uønskede frøspredningskilder på arealet.

Kortet viser det konkrete tiltag

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at bevare områdets særlige landskabsmæssige karakter, der er formet gennem flere hundrede års kalkudvinding både i et større åbent kalkbrud over jorden og de jordfaldshuller, der opstår som konsekvens af sammenbrud af underjordiske minegange og mindre bunker af affaldsjord efter kalkbrydningen.

I forhold til det eksisterede landskabsbillede fastholdes den nuværende fordeling mellem bevoksede og ikke skovbevoksede arealer. Men dele af de eksisterende lysåbne kalkoverdrev med spredte krat er under kraftig tilgroning, og skal genoprettes gennem rydnings- og græsningspleje. Kalkbruddet, der står med stejle tilgroede skrænter omkring en mindre sø fastholdes.  Jordfaldshullerne bevares og må ikke tildækkes.

Der foretages en mindre ændring i det skovbevoksede areal i form af konverteringen af skovbevoksningen fra blandet løv- og nåleskov til udelukkende at bestå af blandet løvskov.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Målsætningen for skovdriften ved Mønsted er at udvikle en blandet løvskov, der drives ekstensivt. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. Ved Mønsted Kalkgruber arbejdes med én skovudviklingstype; Bøg med ask og ær.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Afgrænsning af skovudviklingstypen ved Mønsted Kalkgruber fremgår af kortet.

Der er udlagt skovudviklingstypen bøg med ask og ær på hele det skovbevoksede areal (afdeling 801e). Med henblik på at fremme den ønskede skovudviklingstype nedskæres ikke hjemmehørende nåletræarter indenfor de kommende 5-6 år for at fjerne fremtidige uønskede frøspredningskilder på arealet. Der er i forvejen ask og ær på arealet og bøgen forventes at indfinde sig på sigt ved naturlig frøspredning. Der er faldgruber på arealerne, hvilket umuliggør færdsel med tungt materiel i forbindelse med skovdriften. 

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at sikre og bevare kalkgrubernes internationale betydning som overvintringssted for flagermus. Samt efterleve de krav der stilles i EU’s naturdirektiver og national lovgivning; herunder at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for damflagermus (myotis dasycneme), der er en del områdets udpegningsgrundlag som EU-habitatområde, samt sikre øvrige arter af flagermus mod beskadigelse eller ødelæggelse af deres yngle- eller rasteområder. Forvaltningen sker med udgangspunkt i Forvaltningsplan for flagermus – Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder (2014). Det fremhæves blandt andet i forvaltningsplanen at damflagermus er meget følsomme over for forringelser med hensyn til adgangsforhold, forstyrrelser under vinterdvale og ved ind- og udflyvning i forbindelse med vinterdvalen. Se forvaltningsplanen her.      

Konkret sker sikring af grubernes internationale betydning som overvintringssted for flagermus, med udgangspunktet i et forsigtighedsprincip, hvor forholdene for flagermusene til stadighed skal være optimale. Ved tilladelse af aktiviteter og anvendelse af gruberne afvejes den samlede benyttelse derfor i forhold til beskyttelsen. Det betyder blandt andet, at gruberne friholdes for aktiviteter i vinterperioden og at gruberne i forbindelse med ind- og udflyvning, forår og efterår, kun er åben for aktiviteter i begrænset omfang i dagstimerne. Bestanden af flagermus moniteres desuden med 6 års mellemrum, for at følge udviklingen.

Den turistmæssige benyttelse af gruberne sker i henhold til en særlig driftsaftale mellem Naturstyrelsen og Den Selvejende Institution Mønsted Kalkgruber. Lagringen af ost reguleres af aftale mellem Naturstyrelsen og Arla Foods.

Målsætningen med naturplejen på de lysåbne arealer over jorden ved Mønsted Kalkgruber erbevaring og udvidelse af lysåbne kalkskrænter og udvikling af kalkoverdrev som Habitat-naturtype i Natura 2000-området. Samt at sikre tilstedeværelsen af særlige arter, herunder den meget sjældne blomsterplante Kratsnerre.

De lysåbne overdrev drives forsat med græsning med henblik på at udvikle en mosaik af krat og kalkoverdrev på sigt. Som led i genopretning af de lysåbne arealer foretages rydning af træer og større buske som et førstegangsplejeindgreb, da græssende dyr ikke selv vil kunne fjerne disse. Dette vedrører navnlig det tilgroede overdrevsareal nord for vejen til gruben. Det forventes at græsningen vil blotlægge kalkholdig jord flere steder, der er potentielle spiresteder for kalkelskende planter. Fortsat græsning med moderat græsningstryk i området vurderes endvidere at ville gavne den globalt truede blomsterplante Kratsnerre. Arten er knyttet til lysåbne egekrat som voksested. Dens præcise krav til plejetilstand og grad af trævækst er ikke kendt, men det er vigtigt at den får lys. Øget tilgroning i høje træer formodes derimod at ville være til skade for Kratsnerren.  For en sikkerheds skyld foretages der derfor ingen plejeindgreb på dens nuværende voksesteder, og de bibeholdes uden for fårehegningen. Det bør endvidere overvejes særskilt at indhegne de to voksesteder for at undgå nedtrampning fra publikum. Endvidere frahegnes et lille yderligere areal fra fåregræsning på den sydvestvendte skrænt umiddelbart nordvest for dens vestlige voksested, da dette areals naturtilstand minder om voksestedet. Rydning og forsat græsning på de store overdrevsarealer (det gamle graveområde) nord for vil fremover vise, om det vil gavne arten i form af spredning hertil.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen registrerede fortidsminder på arealet. Der foregår dog et større restaurerings og reetableringsprojekt de kommende år omfattende de gamle kalkværksbygninger over jorden.

1.6 Friluftsliv

Friluftszoneringen af arealerne ved Mønsted Kalkgruber er udlagt med henblik på at understøtte den nuværende brug af arealerne og bygninger.

Den turistmæssige benyttelse af gruberne sker i henhold til en særlig driftsaftale mellem Naturstyrelsen og Den Selvejende Institution Mønsted Kalkgruber. Lagringen af ost reguleres af aftale mellem Naturstyrelsen og Arla Foods.

Parkeringspladsen og bygningerne med omgivelser samt togbanetracéet er udlagt som facilitetszone med henblik på at understøtte en fortsat udvikling af den kulturelle, historiske og rekreative udnyttelse af området.

Der er udlagt en stillezone på det bevoksede areal, da færdsel her er risikofyldt på grund af tilstedeværelsen af jordfaldshuller.De øvrige arealer er friluftszone

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

På en del af arealet har der foregået brydning af kalk fra åben brud og derfor ligger den del af arealet hen som et vandfyldt kalkbrud. Ellers er området dækket af ferskvandssand og morænesand.

Den kalk der findes i gruberne stammer fra samme periode som den kalk, man møder ved Bulbjerg og i den øvre del af Stevns Klint. Kalken ved Mønsted når op til jordoverfladen, fordi en underliggende salthorst har skubbet kalken op.

I området findes desuden en række jordfaldshuller, der ses som lavninger i jordoverfladen.  Disse er fremkommet ved at højtliggende grubegange er styrtet sammen, og jorden herover sunket ned i gangene. Jordfaldshuller kan også opstå som følge af sammenstyrtninger over hulrum, der naturligt er opstået i kalken, hvor den er opløst af nedsivende vand.

2.2 Landskab

Terrænet ved Mønsted er kuperet, da det ligger i et morænelandskab, der også indeholder randmoræne og dødishuller. Området ligger i sammenhæng med et større skov- og naturområde mod sydøst. Mod nord er landskabet benyttelsen primært landbrug. 

2.3 Skoven

Der er en for størstedelen selvgroet løvskov på arealet, som drives ekstensivt primært på grund af arbejdsmæssige hensyn da der er en del jordfaldshuller i skoven.

2.4 Natur

Mønsted Kalkgruber indeholder to helt unikke naturinteresser. Dels selve grubernes store betydning som overvintringslokalitet for flagermus med særlig opmærksomhed på bestanden af damflagermus, og dels de lysåbne kalkskrænters store botanisk betydning for sjældne kalkyndende planter, mosser og laver. Plejen af kalkskrænterne og ovenfor liggende arealer sker ved rydning af opvækst samt afgræsning. Med henblik på at sikre levesteder for kalkyndende planter er det ønskeligt, at der til stadighed forekommer spiringssteder på blotlagt kalk. Dette sker blandt andet ved græsning, hvor dyrene, gennem deres færdsel på arealerne, blotlægger den kalkholdige jord.

Ved Mønsted Kalkgruber findes også den meget sjældne blomsterplante Kratsnerre (Galium valdepilosum subsp slesvicense), som efter stærk tilbagegang med tidligere 36 kendte voksesteder i Midtjylland nu kun er kendt fra1-2 andre lokaliteter i verden (Ilderhøj nord for Skørping i Himmerland samt formentlig Kistrup Krat mellem Viborg og Skals). Artens status som selvstændig art er under diskussion, men den fastholdes som sådan af eksperten Mats Gustafsson i hovedværket Dansk Flora. Så længe det taxonomiske spørgsmål er uafklaret, benyttes forsigtighedsprincippet og det fastholdes, at Kratsnerre er en selvstændig, valid art, der er endemisk for Danmark. Dette begreb betyder, at arten kun er kendt fra Danmark, og dermed er den en dansk ”global ansvarsart”.

Med 2-3 lokaliteter tilbage i verden for arten, og en status som globalt truet, er bevarelsen af bestanden af Kratsnerre i Mønsted Kalkgruber derfor uhyre vigtig.  Kratsnerre er klassificeret som ”Kritisk truet” (CR, critically endangered)  i den seneste rødlistevurdering i 2011. En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentlig stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.  Kratsnerren er ifølge litteraturen primært tilknyttet lysåbne egekrat, og er altså ikke angivet som en kalkplante

Ved Mønsted Kalkgruber vokser den kun på to små steder  i trævegetationen mellem fårehegnet og ned mod den lille sø (se kort nedenfor). Begge voksesteder er uden for fårehegningen. Dens præcise krav til plejetilstand og grad af trævækst er ikke kendt, men det er vigtigt at den får lys. 

Den kritisk truede og endemiske Kratsnerre, fotograferet i 2015 ved Mønsted Kalkgruber. (Foto: Ann Dithmer)

De to kendte voksesteder i Mønsted Kalkgruber for den sjældne blomsterplante Kratsnerre (Kilde: Arne Friis Hansen, 2015)

Ved Mønsted Kalkgruber findes også den sjældne mos Rustbrun Kalktuemos (latinsk navn: Didymodon ferrugineus). Den blev genfundet af botanikeren Hans Ølgaard omkring 2006 på den sydøstlige skrænt ned mod det åbne brud/sø. Mossen er i Danmark kun kendt fra to lokaliteter.

Forvaltningen af gruberne som turistattraktion og ostelager sker under hensyntagen til flagermusene. Mønsted Kalkgruber er vigtigt vinterkvarter for fire arter af flagermus, og gruberne har international betydning bestanden af damflagermus. De fire flagermusarter er alle bilag IV arter, i henhold til EU-Habitatdirektivets artikel 12 og dermed dyr som Danmark er særlig forpligtet til at passe på. Damflagermusen er desuden en bilag II art, hvilket betyder, at den er af fællesskabsinteresse og kræver udpegning af særlige habitatområder. Det betyder, at den indgår som udpegningsgrundlag i flere danske Natura 2000-områder, inklusiv Natura 2000-området omkring Mønsted Kalkgruber.

Kalkgruberne benyttes af tusinder af vandflagermus og damflagermus fra hele det nord- og midtjyske område som vinterkvarter. Også frynseflagermus og Brandts flagermus, som begge er relativt sjældne arter, benytter gruberne til overvintring. For flere af flagermusarterne sker en del af parringerne desuden i vinterkvarterene i kalkgruberne.

Der er forskel på hvornår de enkelte arter går i vinterdvale, men de fleste går først i dvale fra slutningen af september til ind i november, enkelte endda så sent som december. Selve ankomsten til gruberne starter allerede midt i august, hvor de såkaldte sværmninger ved vinterkvarterene kan observeres. Under vinterdvalen lader flagermusene deres kropstemperatur sænke til omgivelsernes niveau og alle kropsfunktioner går i ”stand by”. Flagermusene vågner op af sig selv nogle gange i løbet af vinteren og det er også her at parringerne kan foregå. Men hver gang en flagermus vågner op tæres der meget på fedtreserverne. Der er derfor grænser for hvor mange gange en flagermus kan tåle at vågne op, hvis den skal overleve vinteren igennem. Derfor er det så vigtigt at flagermusene ikke forstyrres i vinterdvalen. Foråret er en særlig kritisk tid for flagermusene, da fedtreserverne, efter vinterdvalen, næsten er opbrugte.

Det overordnede krav til vinterkvarteret er at det skal være et sted hvor flagermusene er beskyttede mod fjender, uforstyrrede og frostfri, men med lave plusgrader og for enkelte arter høj luftfugtighed.

Det vigtige er at grubernes tilstand holdes status quo således at der: 1) ikke sker ødelæggelse eller skadelig ændring af flagermusenes adgang til gruberne. 2) ikke sker ændringer i mikroklimaet og trækforholdene. 3) ikke sker ændringer af flagermusenes muligheder for at hænge på vægge og lofter. 4) fortsat er mulighed for at flagermusene kan krybe ind i sprækker og revner eller ned i de løse lag i minegangene. Endelig tåler de overvintrende flagermus kun forstyrrelser i begrænset omfang, herunder belysning. Flagermusene er i særlig grad følsomme overfor forstyrrelser i yderperioderne af dvaleperioden, dvs. efterår? og forår.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen registrerede fortidsminder på arealet. Men der er et særligt kulturmiljø tilknyttet kalkværket, hvor den røde fabriksbygning med de engang så moderne skaktovne nu står som et mindesmærke for de sidste hundrede års industrieventyr i Mønsted.

Bygningerne og produktionsanlægget er fredet og udlejet til Den Selvejende Institution Mønsted Kalkgruber som varetager museumsdrift i bygningerne og gruberne. Kalkværket blev gennemgribende restaureret for få år siden og vedligeholdes efter en vedligeholdelsesplan under tilsyn og ledelse af den kgl. bygningsinspektør.

2.6 Friluftsliv

Mønsted Kalkgruber er en velbesøgt turistattraktion med 50-60.000 besøgende om året. Der er adgang til området og gruberne via en stor parkeringsplads ved hovedvejen. Enheden varetager driften af parkeringspladsen med tilhørende faciliteter. Den Selvejende Institution varetager driften af de øvrige publikumsfaciliteter på arealet både under jorden og over jorden, herunder tipvognsbane, kiosk, restaurant og turistinformation på stedet.

Adgangen til Mønsted Kalkgruber er begrænset af hensyn bestanden af overvintrende flagermus i gruberne. Der er udgivet en vandretursfolder om stedet, og der er med udgangspunkt i parkeringspladsen adgang til en sti i de private skove med forbindelse over til de nærliggende Daugbjerg Kalkgruber.

Fiskeretten i søen er udlejet frem til 2015, hvorefter fiskeri helt ophører.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Mønsted Kalkgruber er en del af Natura 2000 område nr. 39”Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal”.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 overdrev.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Mønsted Kalkgruber er beliggende i Viborg Kommune. Mønsted Kalkgruber ligger i nationalt geologisk interesseområde nr. 62 "Daugbjerg-Mønsted", hvor selve kalkgruberne som lokalitet er særligt fremhævet. Mønsted Kalkgruber ligger i et af kommunen udpeget geologisk interesseområde. For disse områder gælder, at landskabsformer, blottede profiler mv., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning, den geologiske historie eller de geologiske processer, søges bevaret og beskyttet gennem kommunens sagsbehandling og planlægning.

Mønsted Kalkgruber er i kommuneplanen udnævnt som beskyttelsesværdigt kulturmiljø, for disse gælder, at de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen landskabsfredninger, men kalkværksbygningen med de tre skaktovne er omfattet af en bygningsfredning af 6. januar 1998.

3.5 Drikkevandsinteresser

Mønsted Kalkgruber ligger i område for almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medhør af naturskovsstrategien.