Sjørup Skov og Rabis

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Sjørup Skov og et areal ved Rabis.

Sjørup Skov ligger ca. 20 km vest for Viborg og ca. 15 km syd for Skive. Skoven afgrænses mod nord af lande-vejskrydsettet mellem henholdsvis landevejen Viborg - Holstebro og landevejen Skive – Ans mod nord og mod syd af Sejbæk.

Isstilstandslinien - den linje, hvortil isen nåede i sidste istid – løber midt gennem Sjørup Skov, hvilket er markeret ved en markant øst-vestgående skråning. Skovens nordlige del ligger på morænebakker, mens den sydlige del ligger på hedeslette. Der er niveau forskel på 10-15 meter mellem det kuperede terræn nord for skråningen og det lavere liggende flade terræn mod syd. Skråningen ses kun svært i terrænet inden for plantagens areal på grund af tilplantning med gran.

Skoven er anlagt på hedearealer, der er opkøbt og tilplantet af staten i 1870’erne Skoven er senere udvidet i 1970erne med opkøb og tilplantning af det areal, der udgør afdeling 635. Skoven består overvejende af nåletræsbevoksninger og er uden de store åbne arealer, på nær engarealerne ned mod Sejbækken. I den nordlige del af skoven er en nedlagt planteskole og tidligere tjenestejord tilplantet med nordmannsgran i 1994.

Arealet ved Rabis er et ca. 63 ha stort naturområde, der er beliggende ca. fem km nord for Karup og fem km sydvest for Grønhøj. Arealet er beliggende på Alheden hedeslette og grænser op til Rabis Bæk. Arealet er et tidligere landbrugsområde, der blev opkøbt i 1991 med henblik på at konvertere det til hede eller overdrevsareal og dermed skabe en korridor mellem Kongenshus hedeflade og naturarealerne syd for Rabis Bæk. Området er domineret af åbne overdrevs-, eng- og hedearealer og slugten langs bækken.

 

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar	Bøg	Eg	Ask og ær	Andet løvtræ	Picea- arter	Ædel- gran	Andet nåletræ	Ikke skov- bevokset	Total
Sjørup Skov m.m.	52	29	3	1	113	79	15	102	394

Skovarealer 

Areal i hektar	Krat	Hede	Mose	Eng	Over- drev	Søer m.v.	Slette	Ager	Vej	Brand- linie	Andet	Total
Sjørup Skov m.m.	3	10	4	5	52	1	8	1	7	3	8	102

Ikke skovbevoksede arealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Sjørup Skov er der et relativt højt naturindhold qua den naturnære skovdrift og den er blandt enhedens skove med de bedste vækstmæssige betingelser. Det er målsætningen at Sjørup Skov skal udvikles mod en dominans af løvtræ efter de naturnære principper, så det gode dyrkningspotentiale udnyttes bedst muligt, samtidig med at skoven bliver mere varieret og robust. Landskabeligt rummer skoven få elementer, men der er dog potentiale for at fremhæve disse yderligere. Synliggørelse af de landskabelige elementer prioriteres i sammenhæng med en prioriteret indsats for at synliggøre væsentlige kulturhistoriske elementer.

Sjørup Skovs værdi som oplevelsesrum for publikum er meget høj og skoven er velbesøgt med et veludbygget stisystem og mountainbikeruter. Oplevelsesmulighederne styrkes som en afledt effekt af den prioriterede indsats for landskabet og kulturhistorie. Naturværdierne i form af lysåbne arealer er færre i forhold til de øvrige skove, men af god kvalitet og der er nogle potentielle områder, som kan udvikles, blandt andet ved udvikling af græsningsskov og lysåben natur med arter som guldblomme. Skovarealerne er under hastig udvikling fra nåletræsdomineret skov i retning mod løvskov med et højt biodiversitetsindhold.

Det er målsætningen for Rabis-arealerne fortsat at lade naturen udvikle sig og lade de til arealerne og afgræsningsplejen tilknyttede arter indfinde sig naturligt.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Følgende til tag gennemføres:

Afdeling 635bc. Udlægning af græsningsskov ved inddragelse af tre yngre egebevoksninger fra 1987 (litra 635b) og en yngre skovfyr bevoksning (635c) i den eksisterende græsning af de omkring liggende lysåbne naturarealer. Egetræerne hugges hårdt ved næste tynding for at fremme bundflora og udvikling i retning af egekrat.

 Den sydøstlige del af afdeling 240 inddrages i græsningsskoven i sammenhæng med afdeling 635. Her er det er målet, at udvikle en lysåben græsningsskov, hvor områdets mange gravhøje fremstår, som et visuelt sammenhængende kulturmiljø i sammenhæng med et bagved liggende lysåbent område. Som konsekvens heraf ryddes rødgran og sitkagran i 240bc, del af a og sydlig del af e. Der vil ske naturlig tilgroning med skovfyr, birk og eg. Afdeling 240g, midterste del af 240e, og sydlig del af 240a nedenfor gravhøj udlægges til lysåben natur.

Mosen i afdeling 236f er under tilgroning og udlægges til naturlig succession.

Mosen i afdeling 205l er under tilgroning og ryddes for opvækst.

Der foretages oprensning af søen i afdeling 207c.

Søen i afdeling 205k er næsten overskygget af den tilstødende bevoksning og tiltagende opvækst langs vandhullets bredder. Der ryddes opvækst i afdeling 205d rundt om søen med henblik på at skabe bedre lysindfald til søen og højne vilkårene for flora og fauna tilknyttet søen.

To utilgængelig mose- og hedearealer syd for Sejbæk (afdeling 234ab) er meget tilgroede og udlægges til naturlig succession.

Det afklares med Holstebro Museum, hvornår den af Skive Museum udgravede gravhøj i afdeling 236 skal lukkes igen.

Der er udvalgt en løvtræsbevoksning i alt 0, 3 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Kortet viser de planlagte tiltag

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at landskabsbilledet i Sjørup Skov på sigt præges af blandede skovbevoksninger, med mindre lysåbne områder og et større lysåbent græsningsområde mod sydøst.

Skovens landskabspotentiale er endnu ikke fuldt udnyttet og der er med denne driftsplan identificeret en række landskabelige tiltag, som vil kunne bidrage til at højene skovens landskabelige oplevelses værdi. 

Det overordnede landskab billede med den nuværende fordeling mellem bevoksede og ikke skovbevoksede arealer ændres derfor kun minimalt fremadrettet. Den væsentligste landskabelige ændring består i konverteringen af Sjørup Skov til en overvejende løvtræsdomineret skov.

I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at størsteparten af de eksisterende lysåbne naturarealer sikres og holdes fri for opvækst. Enkelte hede- og moseområde ved Sejbæk udlægges til naturlig tilgroning (afdeling 234 og236f) og dele af afdeling 240 konverteres til lysåben natur.

De skovdækkede arealer vil til gengæld ændre væsentligt karakter på sigt. Det er planen at nåletræ som hovedtræart erstattes af løvtræ primært bøg og eg. Dog med et væsentligt indslag af douglasgran, ædelgran og i mindre grad rødgran.

De landskabelige karakteristika søges fremhævet i det sydøstlige hjørne (afdeling 240 og 635). Her udvikles på sigt et større varieret græsningsområde, der veksler mellem åbne hedepartier, slette, mindre moser og egekrat på hedefladen og lysåben fyrreskov op af moræneskrænten og lysåbne arealer på bakketoppe og skråninger. Dermed synliggøres et dramatiske landskab langs israndslinien, hvor den stejle skråning brydes af en smeltevandsdal i et kuperet landskab med bakketoppe og stejle slugter. Hvilket står i skarp kontrast til den nedenfor liggende flade hedeslette.

Det er målsætningen at arealet ved Rabis gennem naturpleje skal fremstå som et lysåbent naturareal, der tydeligt præsenterer de landskabelige karaktertræk, med lysåbne skrænter ned til Rabis Bæk og de højere liggende flade hede- og overdrevsarealer.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Sjørup Skov er, at tilrettelægge skovdriften således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden, der understøtter områdets produktionspotentiale. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Sjørup Skov arbejdes med fire skovudviklingstyper. Bøg, eg med birk og skovfyr, bøg med gran og græsningsskov.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Sjørup Skov fremgår af kortet.

I Sjørup Skov udvikles på sigt en skov med overvægt af løvtræer og stabile og højt ydende nåletræer som f.eks. douglasgran, ædelgran samt i mindre grad rødgran.

På den bedste jordbund mod nord og vest er udlagt en bøgetræsdomineret skovudviklingstype. Her er målet at udvikle en bøgeskov med islæt af andre løvtræarter samt nåletræ. I den centrale del sigtes mod en blandingsskov af bøge og nåletræ med højt produktionspotentiale for nåletræarterne, såvel som bøg. Her klarer douglasgran sig rigtigt godt og kan producere kvalitetstømmer. Valget af disse to skovudviklingstyper i den nordlige og midterste del af skoven er ikke så meget foretaget på grund af forskel i jordbund, men mere ud fra et ønske om at fremme en varieret skovstruktur. Bøg, douglasgran og ædelgran er allerede til stede spredt over den nordlige og centrale del, hvorfor der forventes at kunne forløbe en langsigtet konvertering til den ønskede træarts sammensætning ved en høj grad af naturlig foryngelse. Der er dog behov for hegning ved foryngelse af f.eks. eg og ædelgran.

I sydkanten af området, ned mod hedesletten, er udlagt en ekstensiv skovudviklingstype med eg, birk og skovfyr som et ”stabiliserende bryn”. Også her er størsteparten af de ønskede træarter allerede til stede til at tjene som fremtidige frøtræer for den naturlige foryngelse.

I afdeling 635 udlægges af hensyn til biodiversitet to hektar græsningsskov i fire yngre bevoksninger af henholdsvis eg og fyrretræ. Bevoksninger inddrages i den eksisterende græsning af de omkring liggende lysåbne naturarealer i løbet af de første 5-6 år af planperioden. Egetræerne og fyrretræerne hugges hårdt ved næste tynding for at fremme bundflora og udvikling i retning af egekrat samt opbryde bæltestrukturer. Den sydøstlige del af afdeling 240 (litra a(delvis), b, c, e(midterste og sydlig del) udlægges som græsningsskov og inddrages ligeledes i løbet af de første 5-6 år i græsningen i sammenhæng med afdeling 635. Forud herfor ryddes yngre bevoksninger af rødgran og sitkagran (afdeling 240b, c, e(sydlig del). Skovfyr, birk og eg bevares. Det er målet, at udvikle en lysåben græsningsskov med enkeltstående træer af skovfyr, birk og eg, hvor moræneskrænten er synlig og hvor de mange gravhøje i området fremstår, som et visuelt sammenhængende kulturmiljø.

I afdeling 236 fortsættes pyntegrønt drift af nobilisgran og omorikagran i cirka 10 år endnu, hvorefter pyntegrøntsdrift udfases. Sunde individer af nobilisgran og omorikagran bevares herefter med henblik på at bevare skovklima på arealet, som herefter henligger til naturlig succession.

Der er i Sjørup Skov særlig fokus på bevaring af ældre løvtræ, der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Der er udvalgt en bevoksning i alt 0,3 ha til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er ligeledes udarbejdet to forskellige plejemodeller, der tager sigte på at overholde den gamle bevoksning længst muligt og med størst mulig diameter samt sikre en gradvis foryngelse og en vedvarende tilførsel af dødt ved af stor dimension.

Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre løvtræ. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

afdeling	litra	areal	træart	årgang	plejemodel
203	g	0,3	bøg	1915	1

Bevoksninger til særlig pleje

Der er ingen skovdrift på arealet ved Rabis.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Sjørup Skov er det målsætningen at holde eksisterende hede, eng og mosearealer lysåbne.Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer, søer og vandløb er beskrevet i nedenstående bilag.

Der er i løbet af de første 5-6 år af planperioden fokus på at etablere græsningsskov i afdeling 240 og de bevoksede arealer i afdeling 635. Det er målsætningen at udvikle en lysåben græsningsskov med mulighed for indvandring af arter tilknyttet de lysåbne naturarealer på naboarealerne, eksempelvis guld blomme.

Der er i planperioden særlig fokus på pleje og genopretning af en række mindre moser og vandhuller, som er beskrevet nedenfor.

Mosen i afdeling 205l (0,11 ha) er under tilgroning og ryddes for opvækst i løbet af de første 5-6 år af planperioden.

Med henblik på at forbedre tilstanden i en række mindre vandhuller gennemføres en række mindre genopretningsprojekter i løbet af de første 5-6 år af planperioden. Der foretages oprensning af søen i afdeling 207c. Søen i afdeling 205k er næsten overskygget af den tilstødende bevoksning og tiltagende opvækst langs vandhullets bredder. Der ryddes opvækst i afdeling 205d rundt om søen med henblik på at skabe bedre lysindfald til søen og højne vilkårene for flora og fauna tilknyttet søen.

Afdeling 234ab er et utilgængeligt beliggende mose- og hedeareal syd for Sejbæk. Begge arealer er meget tilgroede og udlægges til naturlig succession. Mosen i afdeling 236f på den anden side af Sejbækken er også under tilgroning og udlægges til naturlig succession.

Den langsigtede målsætning for arealet ved Rabis er at konvertere det tidligere landbrugsareal til hede elleroverdrevsareal som forbindelsesled mellem Kongenhus hedeflade og naturarealerne syd for Rabis Bæk. Der er ikke planlagt særlige naturplejetiltag i planperioden ud over den nuværende græsning af arealet.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Det afklares med Holstebro Museum, hvornår den af Skive Museum udgravede gravhøj i afdeling 236s skal lukkes igen.

I løbet af den første 5-6 årige periode skabes der i afdeling 240 et visuelt sammenhængende kulturhistorisk miljø omkring en større samling gravhøje. Konkret ryddes nedenfor stående bevoksninger for sitka- og rødgran således at bevoksningen lukkes op, solitærtræer af skovfyr og birk bevares. Området omkring de højest beliggende gravhøje konverters til lysåben natur og hele arealet afgræsses. På sigt udvikles arealet til lysåben græsningsskov hvorved gravhøjene bliver mere synlige i terrænet.

De øvrige fredede gravhøje i skovbevoksningerne plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Den eksisterende pleje af fortidsminderne i Sjørup Skov fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Den overordnede målsætning for den friluftsmæssige benyttelse af Sjørup Skov er at sikre og fremme en alsidig friluftsmæssig benyttelse af skoven. Udvikling af de eksisterende faciliteter og mulige potentialer kan ske i fald der er lokal opbakning, samarbejde og mulighed for medfinansiering. 

Afdelingerne 202, 215 og 216 er udlagt som én stor sammenhængende facilitetszone. Heri indgår det intensive publikumsområde ved Virkelyst og hundeskoven. De eksisterende faciliteter fastholdes fremover. Den øvrige del af skoven er udlagt som friluftszone med bl.a. vandreruter og mountainbike rute.

Arealerne ved Rabis er udlagt som friluftszone. Zoneringen fremgår af nedenstående kort.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

I det flade område syd for Lange Margrethes Vej findes overvejende hedeslettesand og –grus. I området nord for Lange Margrethes Vej findes hovedsageligt morænesand med mindre indslag af morænegrus. Afgrænset af Byvej, Brandvej og Lange Margrethes Vej findes et område med smeltevandsgrus. Øst for Resenvej er jordarten morænegrus. I Sejbæk og i damme og lavninger findes aflejringer af ferskvandstørv.

Hele området ved Rabis er kortlagt som hedeslettesand på nær ådalen, hvor der findes ferskvandstørv og ferskvandsgytje

2.2 Landskab

Sjørup Skovs placering på stilstandslinjen fra sidste istid karakteriserer landskabet såvel indenfor som udenfor skovgærdet. Nord for skoven er landskabet kuperet og mod syd er det fladt og gennemskæres af Karup Å og flere tilløb hertil herunder Sejbæk, som løber syd for skoven. Landskabet mod nord er overvejende landbrugsområde, mens den fladere sydlige del i højere grad er præget af tilstedeværelsen af mindre skov- og naturområder. Kun to kilometer mod sydvest ligger Kongenshushede, som er et 1.200 ha stort hedeområde, i tilknytning hertil mod syd ligger området ved Rabis. Dette område ligger på Alheden smeltevandsslette og arealets sydlige del er en sidedal til Karup ådal.

2.3 Skoven

I Sjørup Skov er vækstvilkårene særdeles gode og der er fine eksempler på produktionsskov i såvel bøg som en række af de mest almindelige nåletræsarter. Hovedtræarten er fortsat rødgran, men der foregår stigende indbringning af løvtræ (hovedsageligt bøg) samt mere stabile nåletræarter.

De skovdyrkningsmæssige udfordringer er hovedsageligt vestrands-problemer og stormfald med års mellemrum – og i mindre grad end de øvrige hedeplantager; frost, udtørring og vildtskader. Der er ikke fast bestand af kronvildt i dette område, hvilket forbedrer mulighederne for at lave naturforyngelser i nåletræ uden brug af hegn. Den relative store råvildtbestand betyder imidlertid at plantning af f.eks.eg og ædelgran skal hegnes. Ved små plantninger af mindre arealer, kan det også være nødvendigt at hegne bøg.

Området har været ramt af større stormfald i både 1981, 2005 og 2013 og derfor er rigtigt mange kulturarealer anlagt på store åbne flader. Ved stormfaldet i 2005 væltede mere end 60 hektar ældre nåleskov – svarende til næsten 30 % af den stående vedmasse i det samlede skovområde. Alle disse hektar blev forynget med hovedtræart ”løvtræ”, og stort set alle stormfaldskulturerne på de åbne flader er slået godt an. 2013 stormen har kun væltet mindre arealer. De største af disse forynges ved plantning – og de mindste arealer kan formentlig klares ved naturlig foryngelse.

Når det er muligt forynges også under skærm i form af underplantning eller naturlig foryngelse.

Flere forskellige steder i skoven er der træer, der stammer tilbage fra de første tilplantninger. Bl.a. to kæmpe ædelgraner ved Dolbergsvej og tre mægtige douglasgraner på Grøndalsstien.

Der er også en række nobilisgran pyntegrønt bevoksninger i skoven.

Tilgroning med birk er en udfordring, særligt på de arealer der er ryddet efter stormfald og gentilplantet med bøg og eg. Erfaringerne viser, at udrensning af birk i bøgekulturer kan vente indtil det er muligt at udnytte opvæksten til flis. I egekulturerne og de hårdest tilgroede nåletræskulturer skal der laves udrensning i kulturerne en til to gange på et ret tidligt stadie, hvor det ikke er rentabelt at udnytte biomassen til flis.

2.4 Natur

Sjørup Skov rummer lysåben natur i form af en række små spredte søer, moser og sletter med moderat naturværdi samt to større hede/-moseareal i Hjortedal, der sammen med den gennemstrømmende Sejbæk har stor naturværdi. De fleste af søerne er gravet/oprenset i 1975. Søer og moser bliver plejet med rydning af opvækst, hvor det er nødvendigt for at bevare søen og sikre lystilgang. Sletterne bliver slået og de to § 3 arealer i Hjortdal bliver plejet med græsning med får. På arealerne i Hjortedal findes blandt andet guldblomme, håret frytle og katteskæg.

To delstræk af Sejbæk på tilsammen ca. 800 meter løber gennem området.

Rabis udgør et samlet naturområde af overdrev, hede og eng som for størstedelens vedkommende er etableret med udgangspunkt i tidligere agerjord. Arealet afgræsses derfor med det formål dels at genoprette naturindholdet på tidligere omlagt jord, og dels at bevare naturindholdet på den del af området, som er rester af oprindelig natur.

2.5 Kulturmiljø

Der er mange fortidsminder i skoven, hvilket blandt andet skyldes placeringen ved stilstandslinjen, hvor stenalder- og bronzealderfolkene primært boede. Den gamle oldtidsvej mellem Viborg og Holstebro følger ligeledes sydvestkanten af skoven, hvor også gravhøjene er koncentreret.

Der er registreret to langhøje, 16 høje, en oldtidsgrav (fladgrav) og en udgravet højtomt. Dertil er der en række jord- og stendiger i skoven og enkelte kærrespor/hulveje i afdelingerne 240 og 238. I mosen ved Sejbæk er der spor efter et gammelt engvandingsanlæg.

Den af Skive Museum udgravede højtomt i afdeling 236 er ikke blevet dækket til efter udgravningen.

På arealet ved Rabis er der ingen registrerede fortidsminder, men et intakt engvandingsanlæg.

2.6 Friluftsliv

Sjørup Skov besøges meget af publikum og af mange forskellige brugergrupper. Den ligger som bynær skov til Sjørup og bliver anvendt af byens beboere, herunder beboere på det nærliggende plejehjem samt andre besøgende, der starter deres tur fra parkeringspladsen på Viborgvej eller parkeringspladsen ved Virkelyst.

Der er indrettet et område til den mere intensive publikumsbenyttelse ved Virkelyst. Her er der en grillplads, et shelter, en teltplads og en mindre sø, hvor der er frit fiskeri. Der er ligeledes anlagt en handikapsti i tilknytning til dette område. Der er fri teltning i hele området. Et gammelt planteskolehus med grillplads i afdeling 229 benyttes bl.a. af børnehaver.

Skoven rummer tre markerede vandreruter. Der er etableret en 10 km lang mountainbikerute i samarbejde med Fjends MTB Klub, som er meget brugt. Dertil er der en meget stor og også meget besøgt indhegnet hundeskov i afdeling. 216-215. Skoven benyttes også til hundeslædekørsel, og der meddeles tilladelse til dette til to polarhundeklubber.

Arealet ved Rabis er indhegnet og afgræsses. Der er ingen friluftsmæssige faciliteter på arealerne.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Det sydøstligste hjørne af Sjørup Skov afdeling 635 er en del af Natura 2000-område nr. 40 ”Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder”. Der er tale om fire hektar tør hede på den nordvendte dalside mod Sejbækken.

Find Natura 2000-plejeplanerne på hjemmesiden

3.2 § 3 områder

Området omfatter primært § 3 beskyttet overdrev og hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Sjørup Skov og arealet ved Rabis er begge beliggende i Viborg Kommune. Sjørup Skov og den østlige kant af arealet ved Rabis er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab, om disse står der, at anlægsarbejder og byggeri må ikke tillades placeret i de værdifulde landskaber, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige værdier, der ligger til grund for udpegningen.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ingen

3.5 Drikkevandsinteresser

Sjørup Skov ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser. Der er en aktiv drikkevandsboring i afdeling 242 ved Virkelystvej. Arealet ved Rabisligger i et område med særligedrikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien på arealerne.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen registrerede forsøgsarealer i skoven. I det nedlagte forsøg omkring ”systemøkologiske effekter af nitrogentilførsel” i afdeling 212 bevares pæleafmærkningen.