Farumskovene

1.   Mål og planer

Området består af en række små arealer, nogle mindre skove og Ganløse Ore. Arealerne der er taget med i dette område er følgende: Ganløse Forte, Brudehøj, Ryget, Nyvang, Terkelskov; Farum Lillevang, Ganløse Ore og Skydebanearealerne ved Ganløse Ore.

1.1a Overordnede målsætninger

Området omkring skovene har igennem mange år været fredet. Fremadrettet vil det landskabelige hensyn vægtes højt, især omkring Mølleådalen. Der er mange gode jorde der fortsat skal dyrkes som skov. Natura 2000 forpligtigelsen og de mange urørte områder indikerer det høje naturindhold, som fortsat vil blive prioritet og forbedret. De mange kulturspor vil forsat blive plejet. Friluftsmæssigt har arealerne også stor værdi, men benyttelsen er mindre end på mange af de øvrige arealer. Fremadrettet vil faciliteter derfor blive prioriteret lavt, idet det er den stille skovgæsts ønsker, som vil blive prioriteret.    

1.1b Planlagte tiltag.

I Ganløse Ore genetableres Flademose litra 192a og 1. etape af Maglemosen i Ganløse Ore litra. 184a og 179 a, b og c iværksættes indenfor den førstkommende 5-6 års periode. Mens der planlægges at udvidede græsningen flere steder i Terkel Skov, som vil blive gennemført når der kan findes ressourcer til det. 2. etape af Maglemosen litra 177 a, b og c, 185 a, 186 a, b og c, 187 a og b og 188 a vil blive etableret sidst i planperioden, når de nuværende bevoksninger er afdriftsmodne. Der er planer om en samgræsning i Farum Sortemose med kommunen, hvis der kan findes midler, og projektet overholder natura 2000 kravene. I Terkel skov laves en række udvidelse af folden.

Alle de planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Landskabet i området er domineret af markante bakker, skrænter og dale med vandløb, søer, vådområder og skove. Af hensyn til dyre- og plantelivet samt for naturoplevelsen er det vigtigt, at disse områder i stor udstrækning friholdes for almindelig færdsel, og at de i stor udstrækning friholdes fra den almindelige skovdrift. Mølleåen skærer sig gennem flere af områderne, og af landskabelige hensyn er det hensigtsmæssigt at udsigten til åen bevares og om muligt udvides. I flere af skovene kan meget markante bakkedrag og dale friholdes for træer og anden opvækst, så der kan opleves lange kig gennem skovene. Eksempler hvor der i perioden ses på muligheden for et sådant kig er afd. 100 og 128 Øvre Mølleådal, som også indgår i naturplejen efterfølgende. I afd. 128 gøres ikke noget der går i mod urørt skov. Skovbrynene hele vejen rundt bevares, dog bliver der enkelte steder hvor der kan stammes op af hensyn til kigget ud fra skovkanten.  

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Overordnet er der enkelte steder, hvor SUTen laves om af hensyn til Natura2000. Der anvendes SUT 11, som vil arbejde frem mod de udpegede habitatnaturtyper med bøg.

For Ryget er løvtræarealet domineret af bøg, hvoraf størstedelen er forynget indenfor sidste planperiode. Der praktiseres fortsat måldiameterhugst/kvalitetshugst fra toppen. Nåletræsandelen er lille og forsøges ikke øget. Den skal passes med alm. tynding/udrensning. Tilstedeværelsen af lærk, douglas og thuja muliggør naturlig foryngelse med disse arter på en del af det gamle, nu afdrevne rødgranareal. Den nordvestligste del af skoven, som er tilplantet med bl.a. eg, er tæt besat med hulveje. Skovdyrkning skal indrettes så hulevejen sikres og formidles bedst muligt.

For Ganløse Ore er løvtræsarealet overvejende mellemaldrende eg, bøg og ær. Det må forventes, at bøgen på lang sigt forynger sig også under de andre løvtræarter. Det store granareal, som i høj grad ligger på tørvejord, bør passes ved aktiv tynding og etablering af lysbrønde med henblik på naturlig foryngelse, for de arealer der ikke er tænkt tilbageført til mose. Bliver renafdrift nødvendigt på et areal, som fortsat skal dyrkes, bør kulturen etableres så hurtigt og intensivt, at trykket fra bjergrørhvene og andet ukrudt ikke udkonkurrerer kulturtræarten. Forsøg på maskinel sporindlæggelse og tynding i Maglemosen i 2011 måtte opgives pga. meget dybe spor.

De øvrige skove er dominerede af bøg. Den udbredte tilstedeværelse af lærk, douglas og eg burde kunne sikre en vis selvsåning af disse arter i bøgeforyngelserne.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

En del af natura 2000 arealet i Ryget Skov er der planer om at lave et lifeprojekt. Naturstyrelsens del af arealet er skovbevokset med udpegede skovnaturtyper. 16 ha er ligeledes urørt med gunstig tilstand. Projektet vil ændre naturen, men det samlede projekt hjælper med en samlet pleje af et stort sammenhængende natura 2000 areal. Det vurderes at give en samlet løft for naturen i området, men vil først blive gennemført efter nærmere vurdering af konsekvenserne for natura 2000 naturtyperne. Det drejer sig om et samlet projekt på 26 ha, hvoraf 15 ha. er naturstyrelsens areal.

I Terkel Skov er der planlagt en række udvidelse af græsningsskoven. Først en del på 3 ha. Det er 128 a, d, c og e. Projektet består i udtynding af skovbevoksninger og etablering af foldhegn til græsning af skovbundsfloraen. Der skal primært hugges blandt skyggetræerne bøg og ær. De meget gamle bøge i afd. 128 c hugges ikke. Hele projektområdet indgår i Natura 2000-området Øvre Mølleådal.  Afd. 128 c + e er urørt skov, mens resten er plukhugst. Projektets formål er dels landskabeligt ved at åbne ådalen op, dels at fremme biodiversiteten. Projektet vil gavne områdets artsrige skovbundsflora, som er knyttet til lysåben skov på kalkholdig muldbund.

I Klevads Mose er et projektet der består af en udvidelse af hegningen mod syd ind i 105b (0,25 ha, 105c (0,25 ha) og 104a (0,5 ha), som vil blive græsningsskov. Ligeledes vil Skovgårds hegningen og Klevads mose blive bundet sammen. Formålet er at sikre kvæget adgang til tørt leje i folden, for dermed vil dyr af hårdføre racer (pt. Skotsk Højlandskvæg) kunne afgræsse eng og mose også i vinterhalvåret. Desuden vil projektet sikre en blødere overgang mellem skov og det afgræssede område, til glæde for naturen. Den halve ha. urørt skov der ligger imellem foldene og vil forsat blive betragtet som sådanne, selvom der græsses under træerne.

Et tilsvarende dog lidt mindre projekt er en udvidelse af Mølledams engene afd. 132 med en bræmme skov op mod Hestetangsvej, dele af afd. 126. Denne del er urørt skov og vil forsat blive betragtet som sådanne, selvom der græsses under træerne.

For Terkel Skov er der yderligere ansøgt om et LIFE projekt, der skal rydde faunaspærringer i Vassingerød-løbet og omlægge det udenom Langesø. Der skal endvidere ske en slyngning af og udlægning af sten i Hestetangs å.

I Ganløse Ore er der planlagt vandstandshævning i Flade Mose afd. 192a.

Der er et stort og langsigtet projekt i Store og Lille Maglemose. Nåletræslitra bliver afdrevet og ikke gentilplantet efterhånden som de er hugstmodne. Der vil være en offeromkostning i ege afd. 186. De mest værdifulde træer tages dog ud før vandstandshævning, mens de øvrige lades stå. 1. etape vil være afd. 179, 180 og 184. 2. etape 177, 185, 186, 187 og 188 Det er tænkt at 1. etape er gennemført i første del af planperioden, og anden etape ved driftsplanens udløb, for at gøre offeromkostningerne lavest mulige.

For Skydebanearealerne arbejdes der med at få afgræsset Naturstyrelsens arealer. Bl.a. fordi der er bjørneklo. Måske kan der skabes fælles afgræsningsområde med privat lodsejer.

For Ganløse Forte og Brudehøje er der ingen særlige naturplejeprojekter, ud over en forsat græsning.

Naturpleje tiltagende fremgår for dem, der er besluttet i denne periode af ”1.1b planlagte tiltag”

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der arbejdes videre med plejen af hulvejene i litra 1a, Fuglebakkerne i Ryget Skov, af hensyn til formidlingen. Strækningen af den gamle Slangerup bane bevares som den ser ud i dag. Ellers ingen særlige tiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag

1.6 Friluftsliv

Farumskovene består på nær Ganløse Ore af mindre skove, der grænser op til åbent land eller sø og grænser kun ved Ryget Skov og Farum Lillevang Skov op til bymæssig bebyggelse. De har derfor hidtil ikke været intensivt benyttet af friluftslivet, hvilket ikke ønskes ændret. Store dele af arealerne rummer endvidere betydelige naturværdier og indgår i EU-habitatområdet Øvre Mølleådal. Tilsammen giver dette gode rammer for naturoplevelser for den stille skovvandrer og der udlægges derfor en større sammenhængende stillezone.

Uagtet Farumskovenes udpegninger til stilleskov bevares og vedligeholdes landgangsstederne langs Farum Sø.

Stillezoner:

Ganløse Ore, Ryget Skov og Brudehøj.

Friluftszoner:

Nyvang, Terkelskov og Farum Lillevang.

Facilitetszoner:

Nyvang: Området omkring den gamle grusgrav i afd. 106

Ryget: Lejrpladsen ved Ryget Skovby afd. 20 samt landgangstederne langs

Farum sø, samt fugletårnet i sækken

Farum Lillevang: Området ved bålhytten ved Loddenmose afd. 142. c og afd. 147

Ganløse forte: Hele fortet er udlagt til facilitetszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Der knytter sig store biologiske og landskabelige interesser til især den statsejede del af den øvre Mølleådal inklusive den nordlige sidedal (Farum Bredeeng), der strækker sig fra Hestetangshuse op imod Svanesø.

Terkelskovs centrale bøgeareal (Mølleskoven) var indtil midten af dette århundrede det eneste skovparti i Terkelskov. Resten af området har været brugt til udvinding af kalksten, engdrift samt grus- og tørvegravning. Den vestligste del af Terkelskov “Tippen” har meget stenet jordbund, som følge af anvendelsen som tipområde for overskudsmateriale fra grusgravning på naboarealerne.

Ganløse Forte er et af de få tilbageværende eksempler på en nordsjællandsk landsby-forte. De fleste steder er sådanne forter blevet bebygget. Ganløse Forte er ikke egentligt fredet, men arealet er blevet overdraget til enheden for at undgå udstykning og bebyggelse. Arealet plejes så det fortsat holdes åbent og græsdækket.

Brudehøjene er to karakteristiske gravhøje, som ligger nær ved Målevvej. Fra vejen er der offentlig adgang til højene.

I Farum Lillevangs centrale del omkring Kaffehøj er den gamle bøgebevoksning på 2,2 ha udlagt til urørt skov, mens den omgivende næsten foryngelsesmodne bøgebevoksning er udlagt til plukhugstdrift. Bøgebevoksningen på Kaffehøj anses for at være vokset op under kvægpesten i 1700-tallet, idet området inden epidemien var stærkt nedgræsset. Bevoksningen har ligget urørt siden 1905. I “Krinkelhaven”, afd. 155 og 156 findes en for Nordsjælland rig skovbundsflora med hulrodet lærkespore og gul anemone. Ved foryngelse skal der tages specielt hensyn til denne flora.

Ganløse Ore har tidligere indeholdt store mosearealer bl.a. Store og Lille Maglemose (til sammen 41 ha), som blev afvandet og tilplantet i slutningen af 1800-tallet. Vest for findes stadig en mindre, men værdifuld spaghnummose (Flademose) omgivet af en administrativt fredet bevoksning med flådeege. Ved pleje forhindres mosen i at gro til med birk m.v. Ved punktvise grøftetilstopninger søges vandstanden i flere af de mindre moser hævet i perioden.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Område navn	1 Bøg	2 Eg	3 Ask og ær	4 Andet løvtræ		5 Gran		6 Ædelgran	8 Andet nåletræ	Bevokset
Farum skovene	273,4	126,9	50,1	62,6	118,6		5,3		52,3	689,2

Tabel: skovarealer 

Område navn	2 Søer m.v.	3 Klit	4 Eng	6 Mose	7 Strandeng		8 Overdrev		9 Krat	Naturarealer
Farum skovene	4,3		15,3	23,4			4,4		1,5	48,9
Område navn	10 Slette	12 Vej	14 Andet	Andre arealer		Hovedtotal
Farum skovene	4,4	16	24,4	44,4		782,5

Tabel: Ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Ret blandet jordbund med ret forskellige dyrkningsbetingelser. Der er en forholdsvis stor andel af tørvedannelse som giver noget ringere dyrkningsforhold.

2.3 Landskab

Skovene ligger som grænsen mellem by (fortrinsvis mod øst) og det åbne land (fortrinsvis mod vest). Derved kommer skovene til at danne en naturlig overgang mellem det meget bebyggede land og det meget dyrkede land. Skovene danner derved en naturlig overgang fra den bymæssige travlhed over skovenes rekreative til det ekstensive fritidslandbrug med hestehold og lignende samt fuldtidslandbrug.

Skovenes beliggenhed medfører, at der er et konstant pres på arealerne omkring skovene, hvor infrastruktur og byudvikling medfører øget brug af arealer til friluftsliv, energidistribution, trafik, kommunikationslinjer og bebyggelse.

2.4 Skoven

Ryget er domineret af nyligt foryngede bøgebevoksninger, hvor der stadig er en overstandermasse, som bør afvikles langsomt under hensyntagen til oplevelsesværdien i gamle træer. Ær forekommer kun i begrænset omfang og giver ikke problemer i forbindelse med selvforyngelse af bøgebevoksningerne; så bøgen vil også fremover være skovens hovedtræart. Skovens nåletræsandel må på grund af skovudviklingstypen (Bøg 11) ikke overstige 10 %, men jordbunden er velegnet til rød- og douglasgran, og for at sikre variationen  bør ukomplette bøgeselvforyngelser derfor som hovedregel efterbedres med nåletræ.

Nyvang er træartsmæssigt meget varieret med bl.a. bøg, rødgran, eg, lærk, ær og douglasgran. Jordbunden er velegnet til bøgedyrkning og selvforyngelse, selvom også ær trives så godt, at den kan besværliggøre bøgeselvforyngelse.

Bøgearealet i den centrale del af Terkelskov (Mølleskoven) var indtil midten af dette århundrede det eneste skovparti i Terkelskov. I den sydlige del vokser der mellemaldrende eg i god kvalitet. Vest for den tidligere skovridergård findes et miniarboret (afdeling 120), som rummer en lang række eksotiske løvtræarter. Arealet drives således, at de mange træarter fortsat kan opleves.

Bøgen dækker næsten halvdelen af Farum Lillevangs bevoksede areal og dominerer syd for Slangerupvej. Bøg, eg og ær trives på skovens højbundsarealer. Ær forynger sig især nord for Slangerupvej talrigt under bøg og eg. Foryngelsen af bøg må påregnes foretaget via en mellembenyttelse med ær. Nåletræsandelen er under 10 % og vil falde yderligere i perioden pga. opgivelsen af pyntegrøntproduktionen og ophør med grandyrkning på tørvearealer, der efter afdrift af nåletræet genskabes som moser ved tilstopning af afvandingsgrøfterne. For på længere sigt at sikre den variation, som nål giver i skovbilledet, skal ukomplette bøgeselvforyngelse som hovedregel efterbedres med nåletræ.

Ganløse Ore rummer lige dele bøg og nål, men også betydelige arealer med eg og ær. Æren er koncentreret i “Von Langens Plantage” i skovens sydøstlige del. Den tætte vildtbestand har i de senere år givet problemer i bøgeselvforyngelser, derfor kan hegning af sådanne kulturer være nødvendig. Nåletræsandelen er ca. 1/3, hvilket er højt for enheden. En væsentlig del af skovens rødgranbevoksninger findes på tørvebund, hvor rødgranens trivsel varierer med tørvelagets tykkelse. Pga. det store projekt omkring genopretning ag Maglemoserne vil nåletræsandelen falde i planperioden. Ukrudtstryk fra bjergrørhvene kan udgøre et problem i forbindelse med kulturetablering især efter rødgran. Det er afgørende for kulturens udvikling, at plantningen foretages hurtigt efter afdrift, således at den første og ukrudtsfri vækstsæson udnyttes til at give kulturplanterne et forspring. I skovens sydvestlige hjørne findes en ejendommelig bøgebevoksning på 4,7 ha (afd. 226a), som ikke er blevet tyndet siden 1917. Bevoksningen har derfor et ekstremt højt stamtal og meget opknebne træer. Mod vest er bevoksningen i opløsning og naturlig selvforyngelse i gang. Forstlige indgreb foretages ikke, idet arealet i 1994 blev udlagt til urørt skov.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Skovene rummer noget af enhedens bedste natur. En del af områderne er fredede med det specifikke formål at bevare naturværdierne. Farum Naturpark (der dog ikke er en officiel naturpark) består af Øvre Mølleådal fra Buresø til og med Farum Sø og skovene der omkring, hvilket vil sige så godt som alle Farum skovene. Denne ”udpegning” http://www.fnv.dk, vidner om områdets store naturværdier. Det samme gør udpegningen af Natura 2000 området – se nedenstående.

Ryget skov rummer to meget værdifulde naturområder: Sækken og den sydøstlige del af Farum Sortemose. Områderne er - bortset fra den inderste, ubevoksede del af Sækken - udlagt til urørt skov i henhold til Naturskovsstrategien. Desuden er skråningerne ned mod Sækken og ellebræmmen langs Farum Sø udlagt til plukhugstdrift. Både Sækken og Sortemosen er del EU-habitatområde Øvre Mølleådal, N139. Begge områder er vanskeligt tilgængelige, fugtige og derfor næsten uforstyrrede, hvilket har stor værdi for faunaen. Områderne skal ikke med stianlæg eller lignende åbnes for bredere publikum end de få interesserede, der allerede kender og opsøger områderne.

Hensigten er at bevare, udvikle og til dels genskabe mest muligt af områdets rige variation. Dette sker ved valg af den mest hensigtsmæssige driftsform på de enkelte delarealer indenfor naturskovsstrategiens rammer, hvilket dels omfatter udlægning til urørt skov, dels indførelse af de gamle driftsformer plukhugst og skovgræsning. Løvskoven udvikler sig i retning mod større træarts- og aldersmæssig spredning. I områder med væld- og sumpskov tilstræbes mere naturlige, hydrologiske forhold.

2.6 Kulturmiljø

Der er mange fortidsminder i skovene. Særligt kan nævnes de meget spektakulære hulvejssystemer i vestenden af Ryget skov – se foranstående. Der er også mange dysser og gravhøje, hvoraf Ryethøj i Ryget Skov og Kakao- og Tehøj i Farum Lillevang er nogen af de mest markante. Både dysser og hulveje vidner om mange og markante oldtidsfærdselsveje. Der er også mange Von Langenske afdelingssten. Fortidsminder og kulturspor i øvrigt er generelt velplejet. Dog trænger stendigerne mange steder til omsætning.

I den nordvestlige del af Ryget (Farum Præsteskov) findes der indenfor et 300 meter bredt bånd 12 hulveje fra Præsteskovvej ved langdyssen og ned mod Dronningeholm i Sortemosen. Det er et af de mest interessante hulvejsområder i Nordsjælland, hvilket der bør tages hensyn til i skovdriften.

I Farum Lillevang vidner de mange jorddiger om, at den nuværende skov tidligere har været opdelt i dyrkede marker, overdrev, enge og skov. Skovens centrale del er præget af mange gravhøje bl.a. Kaffehøj, Tehøj og Kakaohøj. I skovdriften skal der tages hensyn til højene, bl.a. ved at holde slørende opvækst nede og undgå kvas på eller lige omkring højene. Ved enkelte høje er der behov for foranstaltninger til at undgå slidskader fra ridning og MTB på eller nær gravhøjene.

Ganløse Ore er rig på fortidsminder bl.a. mange gravhøje og langdysser. I “Von Langens Plantage” findes desuden et antal jernalderagre. Af hensyn til jernalderagrene sker alt arbejde i bevoksningerne på langs af agrene. Udkørsel må kun foregå, når jordbunden er tør eller frossen.

Værløse historiske forening og oldtidsvejsfonden bidrager med midler og frivillig arbejdskraft til pleje af og formidling af fortidsminder og kulturmiljø i området. 

2.7 Friluftsliv

Farumskovene ligger alle svært tilgængelige i forhold til offentlig transport. Dette skyldes, at arealerne ligger imellem transportkorridorerne i den fingerplan, der siden 1930’erne har været rammen for udviklingen af byområderne i tilknytning til Storkøbenhavn. Skovene har derfor traditionelt ikke været blandt enhedens mest benyttede områder i friluftsmæssig sammenhæng. De har dog på grund af beliggenheden i det åbne land med mange ride etablissementer været flittigt brugt af ryttere. Ligeledes har naturværdierne i Øvre Mølleådal tiltrukket cyklende og gående publikum, der har søgt den stille naturoplevelse. Disse interesser har fået forbedrede muligheder med åbningen af sidste etape af Mølleåstien i 2005. Der er sket en kraftig byudvikling på det tidligere Farum kaserne nord for Farum Lillevang samt syd for Ryget Skov i Værløse Vest. Begge dele må forventes at skabe øget brug af de 2 skove som nærrekreativt område. Nyvang er den mindst benyttede del af det rekreativt attraktive skovkompleks bestående af Farum Lillevang, Terkelskov og Nyvang. Publikums benyttelse af Nyvang er koncentreret omkring Mølleådalen og den nedlagte grusgrav i skovens midte, hvor en større lejrplads og to bålpladser findes.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Dele af Ryget skov, Terkelskov, Farum Lillevang og Nyvang skov indgår i natura 200-område N 139,  Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Området er udpeget for at beskytte 15 naturtyper og levesteder for 7 arter. De syv arter er Skæv Vindelsnegl, Sumpvindelsnegl, Lys Skivevandkalv, Stor Vandsalamander, Stor Kærguld-smed samt fuglearterne Rørhøg og Plettet Rørvagtel. Naturtyperne er søtyperne kransnålalge-søer, brune søer og naturligt næringsrige søer, vandløb, en række skovnaturtyper (bl.a. bøgeskove på muldbund, bøgeskove på morbund uden kristtorn samt elle- og askeskove) samt en række lysåbne naturtyper (bl.a. kalkoverdrev, surt overdrev, hængesæk, rigkær og kildevæld).

3.2 §3 områder

Der er rigtig mange § 3 arealer. Området omfatter især større arealer med eng og overdrev i Mølleådalen, og mose og sø i skovene. I Ryget Skov er de udpegede forekomster af mose i ”Sækken” mange steder egentlig hængesæk.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

På strækningen mellem Helsingør og Køge ligger der en arealreservation på en ca. 1 km bred transportkorridor til motorvej og jernbane. Arealreservationen fremgår af landsplandirektivet Fingerplan 2007. Planen udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i Hovedstadsområdet. En række eksisterende vejstrækninger samt højspændings- og naturgasledninger ligger allerede i dag placeret i Transportkorridoren. I Høje Taastrup krydser Transportkorridoren den tilsvarende øst vestgående korridor.

Formålet med transportkorridorsystemet er at sikre mulighed for fremføring af større infrastrukturanlæg som veje, jernbaner, energiforsyningsanlæg m.m. Midlertidige bygninger og anlæg kan placeres i Transportkorridoren, når der i forbindelse med landzonetilladelsen tinglyses fjernelsesvilkår for det pågældende anlæg, så anlægget kan fjernes uden udgift for det offentlige, hvis korridoren skal i brug.

Transportkorridoren går gennem enhed Østsjællands område. Traceet er ikke detaljeret fastlagt. Transportkorridoren planlægges ikke at medføre fældning af skov under enhed Østsjælland. Men ved transportkorridorens passage mellem Store Dyrehave og Tokkekøb Hegn og langs Ganløse Ore må der påregnes trafikstøj i den tilgrænsende del af skovene.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ganløse Forte - ”fredning i skøde” og aftale med kommune

I realiteten en status qua fredning hvor NST´s areal skal være eng/slette.

Nyvang

Afd. 100-102 samt del af 110 og del af 111

Afd. 100: OFN 29.2 1948 reg. nr. 01004.00 Mølleådalen

Tilstandsfredning med accept af forstlig drift

 

Afd. 102: FN 2.7 1951 reg. nr. 01647.01 Ganløse Sti

Adgangsret og tilstandsfredning med accept af forstlig drift

Terkelskov

Afd. 121: OFN 29.2 1948 reg. nr. 01004.00 Mølleådalen

Tilstandsfredning med accept af forstlig drift

Ryget skov Sortemose

Afd. 24 OFN 23.8 1954 reg. nr. 2185.000

Formål: Status qua

Bestemmelser: uberørt natur, men med accept af rydning. Jagtforbud, dog accept af jagt på rovdyr.

Ryget Skov Ryethøj

Afd.26a: NKN 23-8 2002 reg.nr. 07942

Formål: at sikre gravhøjen og dens omgivelser, at genskabe gravhøjens visuelle placering i landskabet, at sikre offentlighedens adgang til højen.

Bestemmelser: sædvanlige med bevarelse an nuværende tilstand – plejeplan. Afgræsning med får – dog ikke i perioden 1.11 til 1.5. Hunde i snor. Shelter og skur

Ryget Skov – Værløse (golfbanen)

Matr. 6a og 7fæ: OFN 13.2 1953 reg.nr. 01326.00  

Formål: status qua

Bestemmelser: de sædvanlige om byggeri, terræn osv. og ikke fjerne bevoksninger eller plante nyt.

Ganløse Ore – skydebanearealerne Ganløse-Værløse

Afd.: 250: OFN-21-11 1953 reg.nr. 01631.00

Formål: status qua

Bestemmelser: de sædvanlige om byggeri, terræn osv. og ikke fjerne bevoksninger eller plante nyt.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle skovene i Farum-området er ifølge arealinfo.dk omfattet at særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er hovedparten af Ganløse Ore, Farum Lillevang, Terkelskov og Nyvang på nær Mølleådalen udpeget til nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat. Udpegningen er foretaget i henhold til Miljømålsloven.

3.6 Råstofplaner

Ingen af skovene er ifølge arealinfo.dk berørt af råstofinteresseområder eller – graveområder.

3.7 Naturskovsstrategien

Skov nr.	Navn	Afd.	Litra	Anv	Årg.	Areal	Formål
101	Ryget	1	c	ASK	1918	0,2	Urørt skov år 1994
101	Ryget	2	b	ASK	1898	0,5	Urørt skov år 1994
101	Ryget	2	b	EL	1898	0,5	Urørt skov år 1994
101	Ryget	3	b	ASK	1891	0,4	Urørt skov år 1994
101	Ryget	3	b	EL	1891	0,4	Urørt skov år 1994
101	Ryget	4	b	ASK	1891	0,5	Urørt skov år 1994
101	Ryget	4	b	EL	1891	0,5	Urørt skov år 1994
101	Ryget	5	c	ASK	1906	0,9	Urørt skov år 1994
101	Ryget	5	c	BØG	1761	0,9	Urørt skov år 1994
101	Ryget	5	c	EL	1891	0,9	Urørt skov år 1994
101	Ryget	6	a	BIR	1901	10,5	Urørt skov år 1994
101	Ryget	6	a	EL	1891	10,5	Urørt skov år 1994
101	Ryget	7	d	BØG	1898	0,8	Urørt skov år 1994
101	Ryget	15	a	BIR	1911	8,7	Urørt skov år 1994
101	Ryget	15	a	RGR	1923	8,7	Urørt skov år 1994
101	Ryget	15	b	KRT		0,4	Urørt skov år 1994
101	Ryget	15	b	SGR	1929	0,4	Urørt skov år 1994
101	Ryget	16	a	BIR	1911	6,6	Urørt skov år 1994
101	Ryget	16	a	EL	1911	6,6	Urørt skov år 1994
101	Ryget	16	a	RGR	1913	6,6	Urørt skov år 1994
101	Ryget	16	b	SGR	1953	0,3	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	b	MOS		2	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	c	BIR	1927	4,2	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	c	RGR	1929	4,2	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	c	SKF	1904	4,2	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	d	BIR	1937	4,9	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	d	EG	1787	4,9	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	d	EL	1937	4,9	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	e	BIR	1927	3,3	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	f	BØG	1932	0,5	Urørt skov år 1994
101	Ryget	24	f	ÆR	1934	0,5	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	122	b	ALØ	1954	2,1	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	122	b	BØG	1954	2,1	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	122	b	BØG	1767	2,1	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	128	c	ALØ	1938	0,7	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	128	c	BØG	1889	0,7	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	128	c	BØG	1933	0,7	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	128	c	EG	1933	0,7	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	128	c	EL	1932	0,7	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	128	e	MOS		0,5	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	130	b	ENG	2011	3,2	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	130	g	MOS		0,4	Urørt skov år 1994
106	Terkelskov	121	a	ASK	1958	2,4	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	121	a	EL	1958	2,4	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	121	b	ASK	1979	0,8	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	121	b	EL	1975	0,8	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	121	c	EL	1962	1,4	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	121	d	EG	1950	0,2	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	121	f	MOS		1,3	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	122	a	BØG	1902	2	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	122	a	LÆR	1884	2	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	124	a	BØG	1889	3,7	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	124	a	LÆR	1884	3,7	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	124	b	ASK	1934	0,6	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	124	c	ASK	1990	0,4	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	a	BØG	1889	1,6	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	b	ALØ	1936	1,3	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	b	ASK	1936	1,3	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	b	BØG	1936	1,3	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	b	EG	1936	1,3	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	b	SKF	1891	1,3	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	c	BØG	1946	0,1	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	c	EG	1946	0,1	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	e	ALØ	1944	0,8	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	e	ASK	1944	0,8	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	e	BØG	1889	0,8	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	e	BØG	1944	0,8	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	e	EG	1944	0,8	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	e	SKF	1891	0,8	Urørt skov år 2000
106	Terkelskov	125	e	ÆR	1944	0,8	Urørt skov år 2000
107	Farum Lillevang	154	a	BØG	1888	2,2	Urørt skov år 1994
107	Farum Lillevang	154	a	BØG	1732	2,2	Urørt skov år 1994
108	Ganløse Ore	226	a	BØG	1862	4,6	Urørt skov år 1994

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealerForsøgsareal (FSL)

Skov nr.	Navn	Afd.	Litra	Træart	Areal	Formål	kode
108	Ganløse Ore	193	b	RGR	2,2	Forsøgsareal (FSL)	Forsøgsareal (FSL)
108	Ganløse Ore	203	a	BØG	5,8	Forsøgsareal (FSL)	Forsøgsareal (FSL)
107	Farum Lillevang	147	e	KIR	0,3	Frøavlsbevoksning	Frøavlsbevoksning
108	Ganløse Ore	177	d	EG	0,2	Frøavlsbevoksning	Frøavlsbevoksning
108	Ganløse Ore	186	d	EG	0,2	Frøavlsbevoksning	Frøavlsbevoksning
108	Ganløse Ore	187	c	EG	0,2	Frøavlsbevoksning	Frøavlsbevoksning
108	Ganløse Ore	188	c	EG	0,4	Frøavlsbevoksning	Frøavlsbevoksning
108	Ganløse Ore	204	e	RGR	1,9	Frøavlsbevoksning	Frøavlsbevoksning
108	Ganløse Ore	218	c	ÆR	1,7	Frøavlsbevoksning	Frøavlsbevoksning
109	Skydebanearealerne ved Ganløse Ore	250	d	ALØ	2	Frøavlsbevoksning	Frøavlsbevoksning

Der er yderligere udlagt 36 bevoksninger som genestisk oprindelig skov i området.