Hareskovene

1.   Mål og planer

Området består af 6 skove/arealer omkring Værløse. Det er Nørreskoven, Kollekolle, Bøndernes Hegn, Store Hareskov, Lille Hareskov og Jonstrup Vang.

1.1a Overordnede målsætninger

Skovene har en stor landskabelig værdi i et meget bebygget område. Der er en forholdsvis konserverende landskabsmålsætning for området. Der kan produceres gavntræ her, men pga. de mange andre hensyn er det vægtet lavere i dette område end det ellers ville være. Derfor fastsættes en forholdsvis længere omdrift og en smule mindre udtag end for andre områder. Naturværdierne vægtes højt pga. den lange skovkontinuitet. Der er en del markante stengærder, hulveje og dysser som også vægtes højt. Friluftslivet vægtes højest i dette område.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperiode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål.

Indenfor den første del af planperioden er der planlagt etablering af en række fladvandede vandhuller på Kollekolle sletterne og Kulhusmarken, samt at påbegynde en naturlig tilgroning af Åsevangs sydlige del.

I starten af perioden vil der blive lavet en udvidelse af græsningen i Djævlemosen i Jonstrup Vang.

Når der kan findes råderum til det vil der blive i værksat en omsætning af en række af områdets mange stendiger, og bålpladsen ved Nørreskovhus vil blive flyttet af sikkerhedsmæssige årsager.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Der skal fortsat være lysåbent over Kollekolle markerne i den kommende planperiode. Landskabsplanen for det resterende område er ligeledes konserverende.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Nåletræsandelen i disse skove er dalende, da de førhen især har stået på de arealer der nu bliver brugt til at genskabe naturlig hydrologi. Hvor der plantes rødgran, bør der fortsat indblandes douglasgran for at tilgodese den ønskede fremtidige anvendelse af naturlig foryngelse.

Bøgen er den dominerende løvtræart og kan som regel selvforynges spontant og gradvist ved den praktiserede måldiameterhugst. I nogle bøgebevoksninger er ær-opvæksten dog så voldsom, at mellembenyttelser med ær må påregnes i skovdyrkningen.

Egedyrkningen må fortsat bero på plantede eller såede kulturer.

I forbindelse med driftsplanlægningen er der kommet følgende oplæg til revision af den langsigtede skovplanlægning.

I Afd. 277 ændres fra SUT 21 Eg med ask og avnbøg til SUT 22 Eg med lind og bøg

Afd. 332 ændres til SUT 93 skoveng, da den bliver brugt som publikumsareal, og ligger som slette pt.

Hele afd. 467 minus litra b og det meste af 403 laves om til 93 skoveng.

Der ligges SUT 92 græsningsskov på afd. 467b og 468b. 468b vil blive inddraget forholdsvist hurtigt og 467b først når det vurderes at bevoksningen kan holde til græsningen. 

Og Den østligste del af Bøndernes Hegn som er omfattet af fredningen udlægges til SUT 11 Bøg. De 10 % nål som normalt er tilladt i denne SUT er dog ikke mulige at indplante her, pga. fredningen.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

• Mulighederne for at etablere et antal små vådområder på Kollesletterne og Kulhusmarken undersøges. Gamle dræn skal afbrydes. Det vil dels skabe nogle småbiotoper på et areal med meget lidt biodiversitet, og dels vil det vand, der så i stedet flyder gennem jordlagene til Furesøen, være af en bedre kvalitet: Mineralberiget og uden næringsstofbelastning
• Bringe høslættet på Ravnehusengen til at fungere samtidig med de stadig afgræsses.
• Der vil være høslæt på den nordlige del af Åsevang og den sydligste del, får lov at ligge til naturlig tilgroning.
• Som nævnt i forrige afsnit vil der i starten af perioden blive lavet en udvidelse af græsningen i Djævlemosen i Jonstrup Vang. Når det vurderes at græsningen kan omfatte 468b uden at det går ud over bevoksningen, skal det vurderes om delle af bevoksningen nordvest for folden også skal tages med i hegningen.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

• Renovering og omsætning af stendigerne vil blive gennemført i takt med, at der kan findes ressourcer til det. Fægyden og Gl. Hareskovvej prioriteres først, og herefter ses på de øvrige stendiger i området.
• Det gode samarbejde der er med museets venner forsættes og udbygges, hvis andre partnerskaber byder sig.
• Parforcejagt systemet vil forsat blive vedligeholdt, med prioritering af vejsystemerne først og derefter deres sigte linjer.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag

1.6 Friluftsliv

Hareskovene er de af enhedens skove, hvor der er bedst adgang med offentlige transportmidler og med bil på grund af 2 S-togsstationer samt et meget veludbygget net af P-pladser langs de veje, der gennemskærer skovene.

Hareskovene er på grund af denne tilgængelighed blandt de 10 mest besøgte skovområder i Danmark og skal kunne rumme en meget bred vifte aktiviteter: Lige fra den stille skovvandring til rollespil med flere hundrede deltagere. 

Ved zoneringen for friluftslivet er det tilstræbt at knytte facilitetszonernes placering til de lettest tilgængelige områder samt ved udlæg af stillezoner, at sikre at der selv i det meget benyttede skovområde er arealer, hvor det er muligt at opleve naturen uden pludseligt at være omkranset af et større sportsarrangement eller rollespil.

Facilitetszoner:

Jonstrup Vang: Arealer, syd for Skovlystvej, der er udlagt til hundeskov

Lille Hareskov: Gisselfeld Eng ( Afd 404), der rummer shelter samt bålpladser samt afd. 384 og del af 385 øst for gl. jagt vej, hvor der er flere bålpladser der fungerer som satellitter for enhedens  støttepunkt ved Bakkehus.

St. Hareskov: Arealer v. Hareskov station ( Afd. 357,356 og 359) der rummer bålpladser til brug for børnehaver, der kan  samt  Skovsletten ( Afd. 332) med bålhytte og bålpladser

Åsevang: Sletten (litra 280g), der rummer shelterplads samt bålsteder

Hele Bøndernes Hegn, der er udlagt til hundeskov

Nørreskoven: Landgangsstederne langs Furesøen samt Hundeskoven (Afd. 35 og 41) og Furesøbadarealerne (litra 33a, b, c, g, f og j), der rummer P-plads og kunstig sandstrand Hundeskoven vest for Motorvejen (Afd. 65) Sletten ved Farum Sø (litra 31a), der er lejrplads for større arrangementer med 2 bålpladser og adgang til vand.

Del af litra 53c (Flytning af grillplads fra Afd. 68), se note nedenfor

Kollekollearealerne: Arealerne ved bålhytten og bådfartens landgangsbro (Del af litra278a)

Store Hareskov: Arealer øst for Gamle Jagtvej og syd for jernbanen, der er udlagt til hundeskov.

Stillezone:

Nørreskoven øst for Frederiksborgvej  

Store Harreskov mellem jernbanen og Hillerødmotorvejen, for at sikre at der i de meget intensivt benyttede Hareskove stadig er bevaret nogle få  enklaver, hvor det er muligt at færdes i naturen uden  risiko for at blive en del af et større arrangement.

Friluftszone:

Resten af Hareskovene.

I perioden flyttes bålpladsen ved Nørreskovhus til litra 53 c i Nørreskoven. Dette gøres for at undgå de farlige situationer der kan opstå, når de gamle træer ved den nuværende plads begynder at bryde sammen. Dette kommer til at ske, fordi bålpladsen ligger i den gamle Von Lange plantage fra 1771, hvor der følgelig er meget gamle træer.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Skovene strækker sig fra Måløv i sydvest over Værløse til Furesøen i nord og Bagsværd Sø i øst. Skovene er domineret af store arealer med bøgeskov med træer i alle aldre. Hist og her står gamle ege og lindetræer, og mange steder er selvsåede ahorn på vej op. Nåletræer findes i større bevoksninger eller som enkelttræer. Skovene er meget varierede med åbne områder af enge og overdrev. Alle steder brydes billedet af søer, moser, små vandløb og grøfter. Skovene er blandt de ældste skove i Danmark. Lige siden de første skove voksede frem efter istiden, har der stået skov på arealerne. Det skyldes først og fremmest, at jorderne aldrig har været særlig attraktive til landbrugsdrift. Det meget bakkede terræn har gjort det vanskeligt at dyrke landbrug, og da jorden samtidig er relativt næringsfattig og indeholder en blanding af sten, grus, sand, ler og kalk har det været nærmest umuligt at trække en plov gennem jordbunden.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Tabel: skovarealer 

Tabel: lysåbne naturarealer

2.2 Jordbundsforhold

En jordbund med generel god dræning. De områder hvor dræningen er dårlig, er i løbet af den forrige driftsplanperiode blevet opgivet for en dels vedkommende. De resterende områder med kraftig dræning vil blive opgivet til dyrkning i løbet af denne periode. Jordbunden egner sig mange steder ganske udemærket til nåletræsdyrkning.

2.3 Landskab

Hareskovene er landskabeligt meget varierede skove med variation mellem de bøgedominerede bevoksninger, stadigt nogle mørkere nåleskovsbevoksninger og en del åbne sø og moseområder. Ligeledes er den topografiske variation stor, hvilket giver et flot indre landskab. Da skovene er nogle af Danmarks ældste skove, ligger de som et integreret element i det store landskab, og er med til at skærme det omliggende landskab for nogle af de store transportkorridorer, der gennemskærer området.

2.4 Skoven

Størstedelen af Nørreskoven er domineret af nyligt foryngede bøgebevoksninger, hvor afviklingen af overstandermassen næsten er tilendebragt. Æren trives generelt så godt, at foryngelsen af bøg må påregnes foretaget via en mellembenyttelse med ær. På hundeskovsarealerne (afd. 41 og 35), hvor vildttrykket er lavt, bør bøgen dog i stedet søges forynget ved plukhugst eller gruppevis foryngelse. For at sikre et fortsat indslag af nåletræ i skovbilledet skal ukomplette bøgeselvforyngelser efterbedres med nåletræ med mindre særlige forhold taler imod dette.

Åsevang har været præget og skal forsat være præget af publikumsorienteret løvtræsdrift, domineret af bøg.

Bøndernes Hegn har en for enheden højere nåletræsandel. Jordbunden er velegnet til grandyrkning, og andelen af nål bør ikke mindskes, for bl.a. forsat at kunne tilbyde en variation i skovbilledet.

I Store- og Lille Hareskov er jordbunden, bortset fra lavtliggende tørvejordsarealer, velegnet til grandyrkning. Nåletræsandelen er dog faldende og vil fortsat falde, idet tidligere tiders intensive afvanding gennem grøftning især har haft til hensyn at udvide arealet, hvor der kan dyrkes nåletræ. Denne praksis er ophørt med indførelsen af naturnær skovdrift. Denne har ligeledes til formål at genskabe den naturlige hydrologi, og vil hæve vandstanden i en række tidligere afvandede moser og forøge skovens naturværdier, som især er koncentreret om de små våde biotoper.

I Jonstrup Vang trives især bøg og eg. I skovens østlige del trives ær godt, hvilket må påregnes at medføre problemer i bøgeselvforyngelser med mindre æren anvendes som mellembenyttelse. Den gode jordbund medfører desuden, at skoven har haft rummet flere askelokaliteter. Skoven er præget af en betydelig mængde tørvebundsarealer. Hovedparten af disse er i dag træbevoksede bl.a. som granmoser, men planen for genskabelse af naturlig hydrologi vil i forbindelse med, at de når omdriftsalderen, konvertere mange af dem til våde biotoper. (se tiltagsskemaet i bilagene for konkrete projekter).

Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Områderne rummer store naturværdier. Istiden har skabt dette typiske østdanske morænelandskab. Topografien meget varieret og det samme er jordbunden og fugtforholdene. Det medfører mange forskelligartede levesteder for dyr og planter, og derfor er der en relativt høj biodiversitet. I en eller anden udstrækning har der altid været skove her i området, hvor skovene ligger i dag. Naturværdierne er flest og størst i søer og andre vådområder. Der findes efterhånden meget få monokulturer, p.gr. af overgangen til naturnær skovdrift, hvilket er med til at øge naturværdierne. De senere år er der skabt flere vådområder.

Billede af Husmandsmose Stor Hareskov efter pleje

Der er mange små områder, hvor der i den forrige periode er lavet vådbundsområder bl.a. et større klimatilpasnings projekt omkring Kongebrogrøften.

2.6 Kulturmiljø

Der er mange fortidsminder i Hareskovene. Først og fremmest fordi skovene ligger på, eller lige ved siden af, oldtidens hovedfærdselsstrøg fra Roskilde til Helsingør. I oldtiden var man tvunget til at gå udenom vådområder. Det betød en koncentration og et markant slid i form af hulveje på bestemte steder, hvor det var naturligt at krydse vandsystemerne. Hulvejene ved Fiskebæk er et godt eksempel herpå. I oldtiden placerede man også gravhøje langs vejstrøgene, så der er også rigtig mange gravhøje. Nogle af de mest markante er Trekroner i Stor Hareskov og Boghvededyssen i Nørreskoven.

Rundt om alle skovene blev der rejst et fredsskov-stendige efter indfredningen af de kgl. skove. Arbejdet blev påbegyndt i 1783. Fra 1805 blev også de private skove indfredet. Sten- og jorddiger nyder lovgivningsmæssige beskyttelse efter museumsloven. Området har mange og markante stendiger.

1763 kom den tyske forstmand, Johan Georg von Langen til Danmark. Han var ansat til at indføre et rationelt skovbrug. Han virkede kun i ca. 10 år, men han skabte markante og varige resultater. De kgl. skove i Nordsjælland er næsten alle sammen inddelt i afdelingsstrukturen, på foranledning af ham. Som en rest herfra står der stadig et antal af de gamle granitafdelingssten, hvoraf de fleste står i Nørreskoven

Området omkring Von Langes plantage er der en del af de gamle træer, der stadigt står og bliver passet. Ligeledes blev der ved 200 året oprettet en kopi af den oprindelige plantage.

2.7 Friluftsliv

Hareskovene er samlet set meget intensivt benyttet af publikum og er blandt de 10 mest besøgte naturområder i Danmark. Publikum er ikke kun begrænset til beboerne i de tætbebyggede boligområder, der grænser op til skovene. Særdeles gode adgangsforhold med offentlige transportmidler samt gode og rigelige P-forhold betyder, at Hareskovene tiltrækker borgere fra hele Storkøbenhavn. Aktiviteterne rummer hele paletten af aktiviteter. Ryttere, mountainbikere, hundeluftere, kondiløbere, stavgængere samt skovtursgæster med madkurv. På hverdage benyttes især arealerne omkring Hareskoven station intensivt af børnehaver på udflugt med deres institution. Af større publikumsfaciliteter er Furesøbad det største.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

En mindre del af Nørreskoven ligger i Natura 2000 området nr. 139. Det er i den østlige del af skoven ned mod Furesøen, der i sin helhed også er en del af samme Natura 2000 område. Området er udpeget for at beskytte 15 naturtyper og levesteder for 7 arter. De syv arter er: Skæv Vindelsnegl, Sumpvindelsnegl, Lys Skivevandkalv, Stor Vandsalamander, Stor Kærguldsmed samt fuglearterne Rørhøg og Plettet Rørvagtel. Naturtyperne er søtyperne kransnålalgesøer, brune søer og naturligt næringsrige søer, vandløb, en række skovnaturtyper (bl.a. bøgeskove på muldbund, bøgeskove på morbund uden kristtorn samt elle- og askeskove) samt en række lysåbne naturtyper (bl.a. kalkoverdrev, surt overdrev, hængesæk, rigkær og kildevæld).

3.2 §3 områder

Den hyppigst forekommende §3 type er mose. Af de mest betydningsfulde kan nævnes Fandens Mose i Nørreskoven og moserne omkring Vantelyng i St. Hareskov.

Der er også udpeget en del søer. Det er mindre søer. De største af disse er Skallemosen og Gedderygsmose i Jonstrupvang og St. Brænteljung i Ll. Hareskov. Det er alle tidligere afvandede arealer, der har været brugt til nåletræsdyrkning. Nu er afvandingen ophørt og vådområdetilstanden genopstået. På samme vis kommer der til at opstå 6 nye vådområder, der i større eller mindre grad vil være søer, omkring Kongebro grøften i St. Hareskov.

Der er også udpeget et mindre antal enge. De vigtigste er Djævlemosen, beliggende dels i Ll Hareskov og dels i Jonstrupvang (på hver sin side af Tibberup å, der deler skovene). Ved Tibberup å ligger også Gisselfeldengen og Ravnehusengene. En del af begge områder er også udpeget som enge.

Da landskaberne er udpræget istidslandskaber – morænelandskaber, er der mange små vandhuller og moseområder, der er for små til at være beskyttet efter §3 i NBL. Disse er i stedet beskyttet efter skovlovens §28, hvilket betyder de nyder samme beskyttelse

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen der påvirker denne plan.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Bøndernes Hegn - Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser

NMKN 26.6 2013, NMK-520-00009

Afd. 296, del af 295, 294 del af 296 (øst for skovvejen Kobberdammene)    

Formål: At bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, levemuligheder for plante- og dyreliv. mv.

Bestemmelser: Tilstanden må ikke forandres (hverken skure, fjernelse af beplantning, beplantning osv.)  Teltslagning ved stævner mulig. Der kan opstilles borde, bænke og lignende og etableres bålpladser til støtte for friluftslivet. Skovdriften skal være ekstensiv og drives i plukhugst eller henligge som urørt skov. Der skal konsekvent anvendes hjemmehørende træarter ved fornyelser. Særlig tekst om Rostadion.

Lille Hareskov - Ravnehus

OFN 14-11-1945 reg.nr. 00948.00

Litra 407 a, b og c

Formål: status qua – udnyttes som hidtil.

Bestemmelser: De sædvanlige om byggeri og boder/skure, terræn osv.  Ingen beplantning uden for haven. Forandringer i eksisterende bebyggelse skal godkendes af fredningsmyndighederne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Alle skovene i Hareskov-området er ifølge arealinfo.dk omfattet at særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er den sydlige del af Bøndernes Hegn og Vantejung-området i Store Hareskov udpeget nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat. Udpegningen er foretaget i henhold til Miljømålsloven.

3.6 Råstofplaner

Ingen af skovene er ifølge arealinfo.dk berørt af råstofinteresseområder eller graveområder.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Ud over disse arealer er der 28 bevoksninger som er udpeget som genetisk oprindelige.