Tokkekøb Hegn

1. Mål og planer

Tokkekøb Hegn er samlet 631 ha.

1.1a Overordnede målsætninger

Den gamle skov er vigtig som skovlandskab med Dæmpegårdsområdet som det lysåbne landskab. Det er en af landets bedste produktionsskove, så vedproduktionen vægtes højt. Dele af skoven har et højt botanisk niveau, men der er stor variation, hvilket også vil afspejle sig i prioriteringen af indsatsen. Det er ligeledes et vigtigt område for kulturmiljøet. Der kommer mange brugere i skoven og gives tilladelse til mange organiserede aktiviteter.  

Stor Donsedam i Tokkekøb Hegn

1.1b Planlagte tiltag.

I løbet af den næste 6 års periode er der planer om at lave en vandstandshævning i litra 1002c og 1005b, og en mindre udvidelse af græsningen i 1018m af hensyn til naturen i Tokkekøb Hegn. For at give en bedre sammenhængende græsning ved Dæmpegården bliver hegnsslusen nedlagt, og der kommer færiste op i stedet. I samarbejde med Københavns Universitet, Oldtidsvejs-fonden i Furesø og evt. andre samarbejdspartenere vil der blive set på en bedre synliggørelse og formidling af oldtidsvejen igennem skoven.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Af hensyn til skovens indre landskab er det er vigtigt, at bevare moserne, der enkelte steder stadig fremstår som højmoser. Disse søges bevaret ved lysning på og omkring dem. De mange historiske og geologiske elementer bør holdes åbne og synlige af samme årsag. Landskabeligt holdes enkelte udsigtskiler over Stor Donse Dam åbne. I den kommende formidling af kultursporene bliver der etableret udsigtskiler fra vejen mod dysserne. Landskabeligt holdes en del af Lergravsområdet med en åben skovtype. 

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Vedproduktionen har en stor betydning. Løvtræ forynges ved gradvis lysning som følge af måldiameterhugst. Overstandere vil ligeledes blive afviklet ved måldiameterhugst, tilpasset foryngelsens etableringsgrad. Nåletræ søges forynget naturligt ved hugst af lysbrønde og ved nord- eller østrandsforyngelser. Yngre bevoksninger plejes med almindelig udrensning og tynding.

Skovudviklingstyperne (SUT) er blevet revideret. Det har givet anledning til en række ændringer, så der nu ligger et bedre grundlag for den langsigtede planlægning. Generelt bliver SUT 11 Bøg lavet om til SUT 13 Bøg med douglas og lærk. SUT 21 Eg med ask og avnbøg bliver til 13 Bøg med douglas og lærk, SUT 41 Birk med skovfyr og gran bevares. Der er en mindre del af nåletræ i Tokkekøb Hegn, og denne ønskes opretholdt af hensyn til den landskabelige variation og spredningen af træarterne. Det er dog ikke tænkt som større flader med nåletræ. Egen vil fortsat være der, men pga. udfordringerne med foryngelsen vil den få en mindre dominerende plads, derfor SUT 21 til 13.  

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Tidligere vådbundsarealer, nu afgrøftede og bevokset med nåletræ, skal i vidt omfang tilbageføres til tidligere vådbundstilstand. Dette sker ved renafdrift og ved at lade grøfterne forfalde. Processen kan på det enkelte areal fremskyndes ved f.eks. tilkastning af grøfter.

Konkret vil der i afdeling 1002 c og 1005 b blive lavet en mindre vandstandshævning, så naturtilstanden tilbageføres til tiden før dræningen, hvilket bl.a. vil gavne padderne i området. 

Der ses på mulighederne for klimaprojekt med Allerød kommune. Pt. er der ikke et konkret projekt, men styrelsen er positiv overfor at tilbageholde vand i skoven.

1018m kommer med i græsningen ved ny hegnsætning, for at få en bedre naturpleje af området. Hegningen skal samtidig gøres simplere ved at fjerne hegnene fra publikumsstierne og i stedet ilægge færiste.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Tokkekøb Hegn er udpeget til Nationalt Kulturmiljø pga. de mange dysser, vadesteder og hulveje. Der arbejdes med et projekt, der skal formidle dette: Frihugge et stiforløb langs den gamle nord-sydgående oldtidsvej med indkig til dysserne. Fortælle om dyssernes tilblivelse i Danmark og paradigmeskiftet mellem jæger- og bondestenalder. Dette arbejdes der for i den kommende planperiode.

Ud over dette plejes der i forhold til:

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag

1.6 Friluftsliv

Pga. Tokkekøb Hegns størrelse er det forsat et mål, at man både skal kunne få den stille naturoplevelse og muligheden for at bruge skoven til mere organiserede aktiviteter. Zoneringen er lagt ud som følger:

Facilitetszone: Arealerne ved Dæmpegård og Lergraven. Hvor der i forvejen er mange faciliteter og der ligger et skovløber sted, så tilsyn er sikret. Herudover litra 1054b samt 1003a, hvor der er mulighed for at bevare og forny eksisterende bålhuse.

Stillezone: Arealerne nord for Donsevej og Krudthusvej samt næsten hele Kirkelte Hegn. Kirkelte Hegn og arealerne omkring Stor Donse Dam rummer mange arealer med store naturværdier. De ligger desuden fjernt fra offentlige veje og er derfor ikke umiddelbart tilgængelige for et større publikum.

Friluftszone: Resten af Tokkekøb Hegn.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Tokkekøb Hegn (631,5) er beliggende ved Allerød. Mod nord grænser skoven op til Store Dyrehave. Den hørte tidligere under Hørsholm Gods, som var Kongens private ejendom fra 1391, indtil det i 1771 blev statsejendom.

Skoven blev indhegnet med sten- og jorddiger i 1780’erne.

Donse Overdrev beliggende i øst blev først opkøbt og tilplantet i midten af 1800-tallet.

Store Donse Dam er en opstemmet dam med en lang historie som mølledam for ”Donse Krudtværk”. Krudtværket blev nedlagt i 1910.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Tabel: skovarealer 

Tabel: Ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Langt størstedelen af Tokkekøb Hegn består af moræneler, der er en del mindre forekomster af ferskvandstørv, og et par større områder med smeltevandsgrus. Erfaringerne er at den bedste jordbund findes i skovens østlige del. Omkring Dæmpegård er der et pænt stort område med issøler (større end den udgravede del).

2.3 Landskab

Landskabet er præget af talrige korte bakker dannet ved isens bevægelser under sidste istid. I lavningerne mellem bakkerne dannedes søer, som med tiden er omdannet til moser.

Tokkekøb Hegn udgør en skovklædt højderyg, der løber tværs gennem Allerød Kommune i nord/sydgående retning. Terrænet er et varieret dødislandskab præget af bakker, søer og moser, som har givet grundlag for skov frem for landbrug, da området har været vanskeligt at opdyrke. Der har været en omfattende lergravning, som der stadig findes spor af i form af tidligere lergrave (især søerne ved Dæmpegård) og tipvognsspor.

2.4 Skoven

Blandt løvtræarterne trives især bøg, eg og ær på højbundsarealerne. Bøg selvforynges nemt. Ær indfinder sig næsten overalt som et dominerende element under ældre bøg, hvilket må påregnes at medføre problemer i bøgeselvforyngelser. Da æren er så dominerende må man visse steder påregne at anvende træarten som mellembenyttelse. Der er flere askelokaliteter i skovens østlige del. Askens toptørre har dog hærget her, og ask er derfor foreløbigt en tvivlsom træart at satse på. Rødeg er et relativt hyppigt islæt i skoven, hvor den opnår en fin udvikling. Træarten har dog ikke kunnet konkurrere med vores hjemmehørende eg, hverken hvad angår priser eller naturværdi.

Blandt nåletræarterne er rødgran helt dominerende. Siden 1995 er rødgran overvejende blevet forynget med en blanding af rød- og douglasgran, nogle gange eg. På lave arealer er gamle rødgran arealer typisk overgået til mose eller naturlig tilgroning. I skovens nordvestlige del selvforynger douglasgran sig villigt under douglas og rødgran. De nu etablerede foryngelser af douglas, rødgran og løvtræ kræver bevoksningspleje, dvs. sporindlægning og tynding, i denne planperiode.

Arealerne omkring Store Donse Dam og Dæmpegård er udlagt til urørt skov, plukhugst og græsningsskov under Naturskovsstrategien. På arealet med græsningsskov søges naturværdierne forøget ved afbrydning af dræn og etablering af nye, spredte trægrupper.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Naturværdierne er koncentreret om de våde biotoper. Nogle af disse er allerede overgået til mose eller selvforynget løvtræ efter grandyrkning. Hævet vandstand i flere moser vil kunne forøge skovens naturværdier. Arealerne omkring Store Donse Dam og Dæmpegård er udlagt til urørt skov, plukhugst og græsningsskov under Naturskovsstrategien. Græsningsarealerne omkring Dæmpegård har relativt store (lysåbne) naturværdier, og stadig større dele af arealet er vokset ind i §3 status. Arealerne er meget omvekslende, og der er mange mindre biotoper.

2.6 Kulturmiljø

Tokkekøb Hegn er udpeget til Nationalt Kulturmiljø pga. af de mange dysser, vadesteder og hulveje.  

Se bilag for pleje beskrivelse.

2.7 Friluftsliv

Den sydøstlige del af Tokkekøb Hegn øst for Kongevejen rummer enhedens største hundeluftningsskov. Området benyttes intensivt – til hundeluftning, motion og organiserede aktiviteter. Og brugerne kommer enten direkte fra de tilstødende villakvarterer i Allerød eller også med S-tog eller i bil, hvor der er gode P-pladser langs Kongevejen.

De centrale dele af Tokkekøb Hegn vest for Kongevejen og nord og syd for Stumpedyssevej er mindre benyttet af publikum. Den typiske bruger benytter arealerne til motionsløb, MTB cykling på afmærket rute eller blot til en spadseretur i skoven. Der er gode adgangsmuligheder fra P-pladserne langs Kongevejen og Stumpedyssevej. Området benyttes også til større organiserede aktiviteter.

Området omkring Dæmpegård og Lergraven er Tokkekøb Hegns mest intensivt benyttede område. Her findes hovedparten af de publikumsfaciliteter, der opfordrer til ophold af længere varighed. Graverettighederne til Lergraven ved Dæmpegård udløb i år 2003. Gravningen stoppede dog allerede i år 2000, hvorefter der blev etableret stigbord (munk) til regulering af vandstanden. Den nuværende sø er et publikumsmæssigt aktiv med muligheder for fiskeri, badning. Der er etableret en platform, så brugere i kørestol kan fiske i søen.

I hele Tokkekøb Hegn findes faste poster til O-løb, som er en del af ”Find vej i skoven” projektet.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen Natura 2000 områder

3.2 §3 områder

De fleste § 3 arealer er søer og moser. De 3 største søer er Stor Donse Dam og de 2 lergrave ved Dæmpegård. Den største mose er Græsdam og Store Hjortemose. Der er også mange arealer, der har en naturtilstand, der berettiger til §3 beskyttelse, men som er for små. De er i stedet beskyttet efter § 28 i skovloven. Der er kun 1 beskyttet overdrev. Det er græsningsarealerne ved Dæmpegård.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Hovedparten af skoven er i Allerøds kommuneplan 2009 udlagt til landbrugs- og skovformål. Dog er arealet mellem Sortemosen og Nymøllevej omfattet af kommuneplanens afgrænsning af boligområdet Sortemosen, men kommuneplanen indeholder ikke retningslinier for skovdriften på arealet. Kommuneplanens bestemmelser vurderes ikke at være til hinder for sædvanlig drift indenfor skovlovens rammer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Tokkekøb Hegn – Dæmpegård

OFN 17-8 1944 reg.nr. 914

afd 1019

Formål: Tilstandsbevarelse.

Bestemmelser: Der gives almenheden adgang. Tilstanden må ikke forandres (hverken skure, fjernelse af beplantning, beplantning osv.)

3.5 Drikkevandsinteresser

Hele skoven er ifølge Arealinfo.dk beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er ikke boringer inde i selve skoven, men der er boringer placeret flere steder udenfor skoven. Ifølge Arealinfo.dk er der en udpegning af nogle mindre lavbundsarealer som nitratfølsomme indvindingsområder i to områder af skovens sydlige del; nemlig omkring Ladeeng og Degnebæksmose samt Horsemose.

3.6 Råstofplaner

Skoven er ikke omfattet af råstofområder.

3.7 Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger i Tokkekøb Hegn.