Vestskoven

Der er udarbejdet et driftsplantillæg til områdeplanen.

1. Mål og planer

Området består af Vestskoven

1.1a Overordnede målsætninger

Vestskoven er primært etableret for at tilbyde Vestegnens borgere et rekreativt skov- og naturområde. Derfor vægtes friluftslivet højt. Der blev ved sidste driftsplan plantet en del sletteområder til, fordi Naturstyrelsen vurderede, at sletterne var for store. Vedproduktionen vægtes ikke højt i Vestskoven i forhold til enhedens øvrige områder. Det vægtes højt fortsat at øge naturværdierne.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Det drejer sig om at der blive sat en række holme og enkelttræer på sletterne, der vil blive arbejdet med at hæve vandstanden i Vejleådalen og hegnet vil blive flyttet mod syd så litra 761 a, b og c kommer med i hegningen. Ud over disse tiltag er der en række tiltag, som vil blive gennemført, hvis der kan findes ressourcer. Det drejer sig om projekter med et mindre vådområde ved Bymoserenden, slyngning og frigravning af rørlægning ved Risby å, etablering af to mindre søer, samt færdiggørelse af ridestinettet.

Kort tekst: Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Store dele af landskabet i Vestskoven drejer sig som om sletternes udstrækning og pleje. Vestskovens sletter kan opdeles i tre hovedkategorier:

Hegnede sletter, som plejes ved afgræsning.
Åbne sletter, som plejes ved slåning.
Åbne sletter, som kun plejes med mellemrum ved rydning af træopvækst og evt. midlertidig afgræsning.

Målsætningen for slettearealernes drift er, at de udvikles i retning mod et større natur- og oplevelsesmæssigt indhold. Herunder ikke mindst, at de gøres mere varierede, og at den nuværende dominans af kulturgræsser og almindeligt græsmarksukrudt gradvist afløses af en mere naturlig og varieret flora. En sådan udvikling hæmmes af, at jorden næsten overalt er svær lerjord, som længe har været intensivt dyrket, gødsket og sprøjtet.

Grænserne mellem skovbevoksninger og sletterne gøres blødere ved at undlade slåning af en f.eks. 0-20 meter bred bræmme af varierende bredde op mod skovrandene. Ved udskiftning af hegn om afgræssede sletter sættes hegnet så det giver blødere overgang mellem skov og slette.

Plantning af enkelt træer og små holme af løvtræer på sletter vil blive gennemført i perioden. Det gøres både af landskabelige og rekreative hensyn.

Ud over ovenstående er der i planen 2013-2028 ikke planer om at der skal tilplantes yderligere på de store sletter.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Ved anlæg af nye kulturer skal der tages hensyn til et varieret skovbillede, men også til træartens lokalitetstilpasning skal vægtes højt og der skal være særlig opmærksomhed på den naturlige hydrologi, som forventes at indfinde sig i takt med at drænene forfalder. Der kan dog være enkelte steder hvor der vælges andre træarter end den for lokaliteten mest optimale, af hensyn til friluftslivet.

I etablerede bevoksninger tages der ved tynding hensyn til eventuelle indblandingstræarter (f.eks. pionérarter) så disse ikke fuldstændig borthugges. Nye kulturer anlægges i reglen som række- eller holmevise blandingsbevoksninger, fordi der indenfor en rimelig årrække ønskes varierede bevoksninger.

De tiltagende problemer med forsumpning i Vestskoven taler for en øget indplantning af rødel.

Bevoksningerne tyndes regelmæssigt.

Som et alternativ til rødgran synes grandis at klare sig godt i Vestskoven. Træarten sår gerne sig selv og kan derfor dyrkes efter det naturnære koncept ved gradvis udvidelse af lysbrønde med selvsåning. Ligeledes har lærk en god udvikling.

Pga. den meget lerede bund er der ganske få måneder, om året, hvor der kan skoves, så derfor bliver der skovet i Vestskoven, hvert år.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Hæve vandspejlsniveauet i Store Vejleådal grøft

Det vil først og fremmest give mere biodiversitet. Det er et projekt der vil højne naturpotentialet i Stor Vejleådal og Porsemosen.

Omlægge foldene i Store Vejleådals sydlige del, herunder inddrage kratskov i afgræsningen

Kvæget vil så kunne passere over åen og ind gennem kratskov. Man skal her være opmærksom på afvandingsforholdene i forhold til nabo i vest.

Etablere vådområder i tilknytning til Bymose Rende

Det er et projekt der skal gennemføres i samarbejde med Albertslund kommune. Vådområderne skal placeres oppe ad mod Harrestruphus, altså ikke så langt før Bymose Rende løber ud i Harrestrup å.

Åbne rørlægninger

Generelt tiltag efterhånden som drænrør bryder sammen og såfremt som de økonomiske muligheder er til stede.

Etablering af 2 mindre søer

De to søer er tænkt placeret hvor området er mest fugtigt. (Se planlagte tiltag)

Afgræsningsfoldene til højlandskvæget omkring Lerbækken-Østbakken og Lindegården

Afgræsningsfoldene til højlandskvæget omkring Lerbækken-Østbakken og Lindegården vil blive justeret og forøget således, at foldene dels bliver til 2 store folde (pt er det et antal mindre folde) og dels bliver en del stående skov inddraget. Det sker for dels at gøre håndteringen af dyreholdet mere ekstensivt og rationelt og dels for at forbedre naturplejen ved at øge det vintergræssede areal. Der forestår en række undersøgelser før den endelige afgrænsning kan fastlægges. Det drejer sig om forureningsgraden i slaggebjergene er for høj til at disse kan inddrages.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Vikingecenteret bygger – efter aftale med Naturstyrelsen en jernalderbro over Stor Vejleå. Formålet er at formidle kulturmiljøet i jernalder-vikingetiden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag

1.6 Friluftsliv

Hovedformålet med Vestskoven er at skabe og sikre gode rammer for befolkningens friluftliv. Vestskovens rekreative værdi øges løbende i takt med at bevoksningerne bliver ældre, og erhvervelsen af de sidste arealer samt nedrivning af overflødige bygninger bliver gennemført. Almindelig forstlig pleje og hugst af bevoksningerne vurderes at være den bedste vej til en attraktiv moden skov, som er i stand til at opfylde et bredt spænd af nuværende og kommende rekreative ønsker. Når resurserne kan findes til det, vil der blive arbejdet på at etablere de sidste dele af det ellers veludbygget ridestinet, så der er en bedre sammenhæng imellem delelementerne.

Publikumsfaciliteter

Tværs gennem skoven løber en regional cykelrute. Belægningen på denne rute bør holdes i god stand til cykling. Herunder bør kørsel med tunge maskiner så vidt muligt undgås, når vejen er opblødt. På samme vis skal der tages hensyn til den nye supercykelsti fra Herstedøster via Rovej og Ballerupvej til Ballerup.

Støjvolde

Skovens rekreative værdi sænkes som følge af støj fra motorvejene gennem skoven. Såfremt der opstår muligheder for at etablere støjvolde mod motorvejene, skal muligheder forfølges også selvom det kræver fældninger af yngre bevoksninger og skovbryn mod motorvejene.

Vestskoven er placeret mellem transportkorridorerne til Frederikssund og Roskilde med start helt tæt på bymæssig bebyggelse i Albertslund, Ballerup, Skovlunde, Rødovre og Glostrup. Skoven slutter ud mod det åbne land mod vest. Denne unikke placering samt planerne for en letbanestation nær eller i skovens østlige del er indarbejdet ved zoneringen af skoven.

Facilitetszone:

Arealerne omkring Herstedhøje indenfor følgende veje: Tværvej, Rovej, Udlodsstien Bymosevej, Skelvej og Hejremosevej samt arealerne op til Herstedøster By samt Fabriksparken.

Afd. 520 i Hvissingeområdet, hvor der er indhegnet hundeluftningsfold.

Hundeskoven ved stensøen Afd. 622, 623 og 625.

Hundeskoven nord for Frederikssundmotorvejen Afd. 530 og Afd. 531

Arealer ved Tinghusbakkegård Afd. 700 ltr. l og Afd. 702 ltr. g hvor der kan etableres støttefaciliteter til børnehavernes brug af Tinghusbakkegård

Arealerne ved Kridtbjerget Afd. 680. med madpakkehus og bålsteder

Skovlegepladsen Del af Afd. 630 ltr. a

Bålhytten ved Stuekær Afd. 666 ltr. k

Arealer ved Kroppedal Afd. 773 ltr. a samt afd. 772 ltr. b, c, e og d, hvor der er shelter - og bålplads

Arealerne ved Vikingelandsbyen Afd. 743 ltr. c, d, e, f, j, g og j, hvor der fortsat kan etableres faciliteter, der understøtter formidlingen af vikingernes historie.

Stillezone:

Arealerne vest for linjen Ledøjevej – Risby Mosevej Arealerne hører i dag til de i friluftsmæssigt sammenhæng mindst benyttede i Vestskoven, fordi de ligger længst væk fra bymæssig bebyggelse. Samtidig er det den del af Vestskoven der har størst naturmæssigt potentiale med den fredede St. Vejle Ådal samt Porsemosen. Her er der mulighed for en naturoplevelse for den stille skovgæst. Denne mulighed bevares med udpegningen.

Friluftszone:

De resterende arealer.

Kortet viser inddelingen i friluftszoner

1.7 Hydrologi

Drænsystemet i skoven består overvejende af rørlagte markdræn fra før skovens etablering. På grund af indtrængende trærødder og almindelig ælde er disse dræn ved at forfalde. Det medfører stedvise problemer med forsumpning af bevoksninger. Generelt accepteres denne forsumpning alle steder, hvor det ikke eller ”kun” ødelægger træproduktionen. Men de steder, hvor hensynet til publikums færdsel, hensynet til naboer og lovgivningsmæssige forhold tilsiger det, vil der blive gjort noget for at afhjælpe dette. Der er behov for, nogen steder, at åbne dræn. Hvor dette gøres vil der blive tænkt i at lave så naturlige slyngninger som det er praktisk muligt. Ligeledes kan der ved sådanne åbninger tænkes i at skabe mindre arealer som kan anvendes til forsinkelsesbassiner for rent vand i forbindelse med evt. klimaprojekter.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Vestskoven er anlagt som en del af udmøntningen af “Fingerplanen” (1947) for Hovedstadsområdet. Med anlæg af skoven fik man sikret en betydningsfuld grøn kile med skov og lysninger i et ellers nærmest skovløst område.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Område navn	1 Bøg	2 Eg	3 Ask og ær	4 Andet løvtræ	5 Gran	6 Ædelgran	8 Andet nåletræ	9 Ubevokset	Hovedtotal
Vestskoven	185,4	286,3	55,7	50	40,6	47,1	74,4	600,3	1339,8

Tabel: skovarealer

Område navn	Bevokset		2 Søer m.v.		3 Klit		4 Eng		6 Mose	7 Strandeng		8 Overdrev	9 Krat	Natur arealer
Vestskoven	739,5		11,6				60,2		26,1			2	136	236
Område navn	10 Slette	11 Ager		12 Vej		14 Andet		Andre arealer			Hovedtotal
Vestskoven	230,5	70,3		27		36,6		364,3			1339,8

Tabel: lysåbne naturarealer

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden er fladgrundet fed lerjord og meget næringsrig efter mange års landbrugs- og gartneri drift i området. Der er små topografiske variationer i området. De mange gamle dræn, der er ved at forfalde i området, gør det svært at vide hvor vandet naturligt vil indfinde sig.

2.3 Landskab

I planen for 1995-2010 blev det besluttet at hæve det bevoksede areal ved tilplantning af dele af sletterne, dog med fokus på at opretholde de store udsigter. Denne plan er gennemført, og i den kommende periode vil der blive set hvordan dette påvirker landskabet, i takt med at skoven vokser til.

2.4 Skoven

Planen for Vestskoven 1972-92 opdelte arealet i 12 skove med hver sine karakteristika og 7 typer åbne arealer. I praksis er skovtypernes forskelle ikke blevet så iøjnefaldende, men har i stedet bidraget til at Vestskoven i sin helhed fremstår som en varieret skov. Den fladgrundede lerjord er særdeles velegnet til egedyrkning, mens gran og fyr trives mindre godt. Mange steder i Vestskoven er lerjorden vandlidende. Bøg og ær vantrives på disse lokaliteter. Eg er mere tålsom.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Naturen i Vestskoven er præget af det er en ung skov plantet på tidligere gartneri- og landbrugsjord. Der er en del mindre sø- og moseområder. De fleste af søerne er gravet. St. Vejleådal og Porsemosen har det største naturpotentiale. Området afgræsses. Herstedhøje afgræsses med får og rummer (efterhånden) også naturværdier. De sletter, hvor det afslåede materiale systematisk fjernes (høslet) har også (efterhånden) fået naturværdier.

Skoven har ca. 30 søer samt en halv snes mere eller mindre tilgroede tørve- og lergrave. Bortset fra Stensøen på ca. 2 hektar er søerne små eller endda ganske små. De fleste er nygravede, men der er også en del ældre mergelgrave, tørvegrave og kreaturvandingshuller. Ved sammenbrud af gamle markdræn er en enkelt sø samt en række tidvis vandfyldte lavninger opstået af sig selv. Søerne rummer et varieret plante- og dyreliv, og de er desuden af stor rekreativ og formidlingsmæssig betydning.

Vestskoven rummer dele af de øvre løb af Risby Å/Nybølle Å, Store Vejleå, Rogrøften/Harrestrup Å og Bymose Rende. En del af de to sidstnævnte er rørlagte over væsentlige strækninger.

2.6 Kulturmiljø

I forhold til de gamle skove, er Vestskoven fattig på fortidsminder. Der er kun 4 registreringer, hvoraf de 2 vigtigste er: En gravhøj, Tinghøj og Tusculanum… resterne af Ole Rømers observatorium.

2.7 Friluftsliv

Hovedformålet med Vestskoven har fra starten været at skabe gode rammer for befolkningens friluftsliv. Skoven fremstår da også i dag som et meget intensivt benyttet friluftsareal. Publikums benyttelse er understøttet af:

Et udbygget ridestinet, der dækker hele skoven. En kørestolsegnet sti: Kringelstien i den centrale del af Vestskoven. Gode parkeringsforhold med store parkeringspladser, der ligger strategisk rigtigt placeret. Adskillige markerede gå- og løberuter, herunder et sundhedsspor. Stor hegnet hundeskov ved Oxbjerget samt hundeskove ved Stensøen og området nord for Frederikssundmotorvejen. Tre arealer til sportræning med hunde. Fodboldbaner - drevet af kommunerne - på skovens sletter.

Omdrejningspunktet for friluftsaktiviteterne er i dag området ved Herstedhøje, hvor Naturcenter Herstedhøje er placeret. Albertslund Kommune har planer om at omdanne det nærliggende Hersted Industripark til et blandet multifunktionelt byområde og Naurstyrelsen vil gerne forbedre adgangsforholdene fra denne, hvis kommunen ønsker det, og der kan skaffes ressourcer. Der er også planer om en letbanestation i eller ved Vestskoven ved Motorring 3, og her skal adgangsforholdene til skoven også forbedres, hvis mulighederne opstår. Dette vil øge antallet af borgere i nærområdet samt øge tilgængeligheden til Vestskoven for en meget stor del af Storkøbenhavns befolkning.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen Natura 2000 udpegninger

3.2 §3 områder

Små søer og moser og enkelte overdrevsarealer. Bl.a. er hele Herstedhøje udpeget som overdrev.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Vestskoven – Lokalplaner i Albertslund

Albertslund Kommune, nr. 1.0: Vestskoven øst for Motorring 4

Formål: At sikre Vestskovens realisering som offentlig ejet skov. Generelt ingen bindinger til drift, herunder til etablering eller nedlæggelse af veje og stier i relation til friluftsliv og skovdrift. De 2 P-pladser ved Herstedhøje må dog ikke ændres. Ombygning eller renovering af bygninger kræver tilladelse. Motorkørsel skal undgås; dog accept af knallertkørsel på Ballerupstien.

Albertslund Kommune, nr. 1.1: Vestskoven vest for Motorring 4

Formål: At sikre Vestskovens realisering som offentlig ejet skov. Generelt ingen bindinger til drift, herunder til etablering eller nedlæggelse af veje og stier i relation til friluftsliv og skovdrift. Ombygning eller renovering af bygninger kræver tilladelse. Motorkørsel skal undgås.

Plejeplan udarbejdes af kommunerne. En plejeplan kan give mulighed for vandstandshævning på Naturstyrelsens arealer.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Vestskoven – Porsemosen

NKN-111-00017 af 13.5 2009 tidligere OFN 28.6 1968

Litra 760a (nordvestligste del matr. 10 c) 771 b og c (matr. 9c) – 771

Formål: At beskytte og forbedre områdets biologiske og landskabelige værdier, bestående af en mosaik af lysåbne, afgræssede arealer, naturskov og vådområder med pilekrat. At skabe bedre indsyn over de fredede arealer fra eksisterende veje; at sikre overholdelsen af internationale forpligtigelser.

Afd. 760 (del af): eksisterende græsningsområde skal bevares. Hegning med let el- eller trådhegn med træstolper i naturfarver samt læ- og foderhuse kan etableres efter plejemyndighedens anvisning.

Afd. 771: (del af): naturskov – plejes ved forsigtig plukhugst – kan overføres til græsningsområde (afd. 760).

Vestskoven – St. Vejleå i Herstedernes Kommune

OFN 24.2 1966

Afd. 760 og 761

Formål: Status qua – udnyttes som hidtil

Bestemmelser: De sædvanlige om byggeri, terræn osv. og ikke fjerne bevoksninger udover sædvanlig forstmæssig udtynding - eller plante nyt. Nye stier kræver tilladelse.

Vestskoven – St. Vejleå ´s vestlige side

OFN 28.6 1968

Afd. 770 og 771

Formål: Status qua – udnyttes som hidtil.

Bestemmelser: De sædvanlige om byggeri, terræn osv. og ikke fjerne bevoksninger udover sædvanlig forstmæssig udtynding - eller plante nyt. Nye stier kræver tilladelse.

Vestskoven - Hvissingestenen

OFN 12.7 1967

Afd. 500

Bestemmelser: Stenen må ikke bortsprænges eller på anden måde beskadiges. Den bl.a. skal henligge utildækket.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hovedparten af Vestskoven er ifølge arealinfo.dk udpeget som område med drikkevandsinteresser. Kun arealerne vest for Stor Vejleådalen og nord for Nybølle å er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er den sydlige del af Stor Vejleådalen, som afvandes af Stor Vejleå, udpeget til nitratfølsomt indvindingsområde, hvor grundvandsmagasinet er sårbart overfor nitrat. Udpegningen er foretaget i henhold til Miljømålsloven.

3.6 Råstofplaner

Vestskoven er ifølge arealinfo.dk ikke berørt af råstofinteresseområder eller –graveområder.

3.7 Naturskovsstrategien

Ingen udpegninger

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.	Navn	Afd.	Litra	Træart	Areal	Formål	kode
301	Vestskoven	681	A	EG	7,2	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	684	A	EG	7,6	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	681	B	EG	4,3	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	721	B	EG	2,9	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	688	C	EG	5,7	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	601	D	EG	1,5	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	684	C	EG	1,9	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	660	K	EG/Skovfyr	1,0	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	GHG-EUROPE
301	Vestskoven	732	A	RGR	4,7	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	593	D	RGR	0,9	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	621	C	RGR	6,2	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	681	E	RGR	0,7	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	580	G	RGR	0,7	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	684	D	RGR	2,1	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	684	Hl	RGR	2,4	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	584	A	LÆR	12,9	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	631	E	LÆR	2,0	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	743	A	MARK, omdrift	14,7	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	GHG-EUROPE
301	Vestskoven	721	A	GRÆS	6,2	Skovrejsning/ C binding i jord og biomasse	AFFOREST
301	Vestskoven	600	j	ASK	6,3	Frøavlsbevoksning (REL)
301	Vestskoven	666	c	OMO	2,7	Frøavlsbevoksning	Aktiv F.805 OMO
301	Vestskoven	731	c	KRT	1,2	Frøavlsbevoksning	L.044 Kvalkved
301	Vestskoven	630	d	KRT	3,4	Frøavlsbevoksning	51
301	Vestskoven	643	a	BØG	5,9	Frøavlsbevoksning	51
301	Vestskoven	643	a	LÆR	5,9	Frøavlsbevoksning	51
301	Vestskoven	646	c	KRT	1,2	Frøavlsbevoksning	51
301	Vestskoven	646	e	KRT	0,8	Frøavlsbevoksning	51
301	Vestskoven	666	c	OMO	2,7	Frøavlsbevoksning	51
301	Vestskoven	731	c	KRT	1,2	Frøavlsbevoksning	51
301	Vestskoven	772	c	KRT	2,1	Frøavlsbevoksning	51