Samlet beskrivelse af Naturstyrelsen Østsjælland

1.1 Indledning

Enheden dækker et areal der strækker sig fra Allerød i nord over Gladsaxe til Køge i syd og Roskilde i vest.

Historisk er enheden sammensat af store dele af gamle krongods især i enhedens nordlige del, arealer opkøbt efter lov 230 og i nyere tid skovrejsningsområder især i enhedens vestlige og sydlige del. Karakteristisk for enheden er nærheden til København, og de mange byer umiddelbart heromkring. Det giver en stor og varieret brugergruppe.

Syvstjerne Engen i Store Hareskov.

Målene i planen er udarbejdet ud fra et langsigtet perspektiv, hvilket særligt gælder for skovene, hvor opbygningen af flerstrukturerede og selvforyngende skovsystemer vil tage flere trægenerationer. Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1-2 gange i perioden. Enhedens samlede areal er pr. 1/1 2013 på7072 ha. Arealerne fremgår af vedlagte bilag. 

Oversigtskort over Naturstyrelsen Østsjælland

Oversigt over arealanvendelse og størrelse

1.2 Lokal udmøntning af Naturstyrelsens målsætning for arealdriften

Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet og gennemfører regeringens politik på natur- og miljøområdet. Det er Naturstyrelsens opgave at skabe rammen for mennesker og natur i by og på land. Naturstyrelsen er landsdækkende med en stærk lokal repræsentation, som sikrer, at opgaverne løses med fokus på lokale ønsker og behov.

I forbindelse med driftsplanarbejdet har Naturstyrelsen gjort sig tanker om, hvordan en lokal udmøntning af Naturstyrelsen vision og mission skal sætte retningen for driften i den kommende planperiode.

Naturstyrelsen Østsjælland vil i forståelse og samarbejde med omverdenen forvalte miljøministeriets bynære arealer mhp at bevare og forbedre naturindholdet, plejen af fortidsminder og sikre gode rammer for friluftsliv og oplevelser. Det gøres indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

2.1 Landskab

Naturstyrelsen Østsjælland administrer en lang række områder med store landskabelige interesse.

De fleste arealer har landskabelig interesse enten fordi de er med til at skærme af for de mange transportkorridorer ind mod København, eller fordi de er med til at give et grønt kig i bybilledet.

Af værdifulde landskaber på enheden skal fremhæves tunneldalene omkring Mølleåen og de smukke skovsøer Farum Sø, Furesø og Buresø. Der er gjort en indsats for at få disse arealer til at fremstå landskabeligt bedst muligt. Det er målet i den kommende planperiode i en afvejning mod de øvrige hensyn at forbedre det landskabelige udtryk, hvor det er nødvendigt, eller beholde det, hvor det vurderes at være bedst. Eksempler på landskabsprojekter i den kommende periode er: Rydning af opvækst i Kalkgraven for at bevare kigget til de geologiske lag, og etablering af græsningsskov ved Hammergården og i Vestskoven. De kommende vådbundsprojekter vil i flere tilfælde ligge som lysåbne kiler i skoven og vil ud over de biologiske gevinster også bidrage til at højne den landskabelige oplevelse.

2.2 Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunkt for skovdriften, og i driftsplanen udlægges skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. I forhold til tidligere driftsplaner er dette en væsentlig ændring i måden at opfatte skovenes opdeling i behandlingsenheder på. Med skovudviklingstyperne inddeles skovene i større områder, hvor de naturgivne forhold er sammenlignelige, og ønskerne om udviklingen for bevoksningerne i hovedtræk er de samme indenfor de enkelte områder som helhed.

Herunder ses den nuværende fordeling af træarterne i hektar for enheden. Store dele af egearealet er skovrejsningsarealer og dermed unge bevoksninger, mens de gamle skove domineres af bøg med en varierende andel af især picea arter, men også en del ær.

De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnærer dyrkningsprincipper og med en bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i ”Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005)”.

Læs mere om skovudviklingstyperne

Tabel med skovudviklingstyper (SUT) fordeling

Ovenfor er den skematiske oversigt over det langsigtede mål for Naturstyrelsen Østsjællands skovarealer. Ud over SUT 92-94 i det ovenfor nævnte skema så er de andre skovudviklingstyper produktionsorienteret. Det skal dog ses i forhold til de enkelte områders store naturgivne variation, hvor nogle arealer er velegnede til produktion og er en del af Naturstyrelsens bedste skovjord, og andre steder er jorden vandlidende, med en deraf lav produktion til følge. For at få et indtryk af hvilke områder der prioriteres til produktion, og hvilke områder der har andre hovedanvendelser, henvises til målsætningen i de enkelte områdeplaner.

Der lægges vægt på kontinuitet i skovnaturen for de gamle skove, idet det er en vigtig faktor for biodiversiteten. Skovbrynenes variation fremmes ved hugst for lystræer og buske.

Planhugsten er beregnet ud fra den stående masse og den forventede tilvækst i den kommende periode.

I forbindelse med driftsplanlægningen er der foretaget enkelte justeringer af de udlagte skovudviklingstyper. Den største gennemgående ændring er udlægningen af flere områder med skovudviklingstyper 13 Bøg med douglas og lærk. Der er ikke ved gennemgangen fundet bevoksninger af en sådan genetisk beskaffenhed, at det vurderes, at de bør fjernes før omlægningen til naturnær skovdrift.

Naturhensyn i skovdriften

Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitets-hensyn i skov sikrer en lang række naturhensyn i skovdriften, og gør sig også gældende i forbindelse med den daglige drift ved Naturstyrelsen Østsjælland.

I forbindelse med driftsplanlægningen er der et særligt fokus på de områder med andre driftsformål end optimal produktion, som urørt skov, græsningsskov og plukhugst. Græsningsskov er drøftet i mange af områdeplanerne, og der er lagt to større områder ud i Lystrup Skov og Vestskoven, samt lavet mange justeringer af hegnsgrænser så der er kommet 1-6 ha skov med i de eksisterende græsninger. Det største område er det i Vestskoven hvor der skal arbejdes frem imod en omlægning til større folde og inddragelse af skov i foldene (i alt ca. 70 ha). 

Der er ikke udlagt ny urørt skov som en del af driftsplanlægningen. Udlægning af nye arealer til urørt skov forventes gennemført i forbindelse med det nye ”Nationalt Skovprogram” inden for det næste års tid, hvor det efterfølgende vil blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg.

På arealer med urørt skov kan der i særlige tilfælde ske ekstensiv bekæmpelse af invasive arter, primært, hvor det er vigtigt for naturtypen.

Billede af afmærkning af kørespor.

Retningslinjerne for driften af skovbevoksede moser og sumpe som er omfattet af Natur- beskyttelseslovens § 3, følger lovgivningens tekst om ikke at ændre områdets tilstand.

Der vil generelt blive arbejdet med at holde nordkanten af skovejene en smule bredere af hensyn til sommerfuglene på enheden.

Biologisk mangfoldighed

Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at understøtte en indre dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed på skovarealerne. Dødt ved efterlades derfor til naturligt forfald i bevoksningerne f.eks. de mange vindfældede træer og knækkede stående træer fra de to storme vinteren 2013/14, og i øvrigt udgåede træer på alle arealer. På den måde indgår dette i den naturlige nedbrydning. Det døde ved bidrager til at sikre skovens biologiske mangfoldighed, ved at skabe vokse- og levesteder for især svampe, insekter og småfugle.

Småbiotoper af særlig interesse f.eks. lokaliteter med rovfugle reder og orkideer registreres på Pas-på-kort. Med Pas-på-kortet bliver de følsomme lokaliteter kendt af alle medarbejdere og eksterne entreprenører, og derved kan der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med skovdriften; og ved organiserede aktiviteter ved udlæg af naturzoner.

Emnet omkring en øget naturlig hydrologi beskrives i næstkommende afsnit. Denne løbende proces mod en mere naturlig hydrologi vil også være med til at skabe bedre forhold for en øget biodiversitet, da mange af vores truede arter bl.a. har glæde af de fugtige miljøer der bliver skabt.

Der lægges ligeledes vægt på kontinuitet i skovnaturen, især i de gamle skove, for at sikre skovenes økologiske funktionalitet, og dermed gavne biodiversiteten.

Naturlig hydrologi i skoven

Mere naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens naturskovsstrategi. Med genskabelse af naturlig hydrologi kan det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove, samt fremme en større biodiversitet nås. En lang række planter og dyr tilknyttet vådområder får bedre forhold, idet der genskabes levesteder samt yngle- og fourageringsmuligheder.  Desuden skal genskabelse af den naturlige hydrologi ses som et væsentligt led i ønsket om en flersidig brug af arealerne, hvor det rene forstmæssige driftsareal bliver set mere nuanceret, og der i højere grad tilgodeses biodiversitetshensyn på de enkelte arealer.

Med denne driftsplan bygges der videre på det store arbejde med at genskabe hydrologien som har været i gang siden indførelsen af den naturnære drift i 1992. Målet er fortsat at der på lang sigt skal opnås mere naturlig hydrologi på arealerne. Et af de væsentligste elementer i at nå dette mål er, at langt hovedparten af alle eksisterende afvandingsgrøfter ikke længere oprenses, og at der ikke graves nye. Forpligtigelsen overfor naboer eller hensyn til f.eks. vandafledning fra vej eller værdierne i den stående bevoksning, samt opretholdelse af rekreative arealer/skovveje kan dog medføre at dette fraviges.

I løbet af planperioden iværksættes en klassificering af enhedens grøfter og vandløb, for at afdække mulighederne for at skabe en bedre struktur for den naturlige hydrologi på enhedens områder. Dette gøres ud fra et ønske om aktivt at lukke de grøfter, hvor det er muligt uden for store omkostninger i de stående bevoksninger, og hvor det kan lade sig gøre af hensyn til naboerne. Herefter ageres efterhånden, som værdierne af bevoksningerne bliver realiseret og der bliver økonomisk råderum for aktiv lukning.

Ny sø i Stor Hareskov i forbindelse med klimatilpasningsprojektet.

Der vil ud over ovenstående ønske om aktiv lukning af elevante grøfter, blive arbejdet med vandløbenes fysiske struktur. Dette gøres for at søge at forbedre strukturen og vandløbskvaliteten ved bl.a. at fjerne spærringer og at fritlægge rørlagte strækninger, f.eks. dele af Bymose renden i Vestskoven.

Det største hydrologiprojekt for enhedens skove er genopretningen af, Maglemosen i Ganløse Ore. Det vil på sigt være et areal på ca. 40 ha. Planen er at der i den første del af planperiode laves en mindre genopretningsprojekt på ca. 8 ha., og at der sidst i perioden etableres den sidste del på ca. 32 ha. Der vil ved gennemførsel af projektet blive afdrevet ca. 1 ha rødgran før modenhed og en ege bevoksning som er svært tilgængelig og som vækstmæssigt er stagneret på ca. 4 ha. I egebevoksningen vil der blive efterladt en række af træerne, for at se om de kan overleve den ændrede hydrologi, og dermed kan være med til at give en ekstra dimension i landskabet i den nye Maglemose.  

Pyntegrønt

Naturstyrelsen Østsjælland har ganske få tilbageværende arealer med pyntegrønt. Disse arealer er ved at blive til reelle bevoksninger og vil ved modenhed blive konverteret til de respektive skovudviklingstyper som fremgår af kortene for områdeplanerne.

2.3 Lysåbne naturarealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle lysåbne naturarealer i Naturstyrelsen. Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. § 3 beskyttede naturarealer udgør ca. 1748 ha, hvilket svarer til omtrent ¼ af det samlede areal på 7072 ha. af Naturstyrelsen Østsjællands areal.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af de ikke skovbevoksede arealer. Ud over de første 9 søjler som er omfattet af beskyttelse i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 er der også en række skovbevoksede § 3 arealer som ikke fremgår af nedenstående figur. Nedstående § 3 arealer samt slettearealerne er alle nærmere beskrevet i driftsplanens naturplejeskema. 

Bilag med plejeplan for lysåbne naturarealer

§3 naturområderne er som for de fleste andre østdanske enheder varieret i størrelse og type. De mest almindelige er sø, eng, mose og overdrev. I de gamle skove er der særligt mange moser, og flere kommer til, efterhånden som afvandingen ophører. Engene og overdrevene bliver enten afgræsset med får eller kvæg eller der bliver taget høslet.  Der er også nogle arealer, hvor der tages et slet først på sæsonen og derefter bliver arealet afgræsset. Sådan er det fx i Himmelev Skov øst for Kildemosen, på Ravnehusengene og i Småsøerne. Det sidste sted sker høslettet manuelt med le. Det sker for at skåne det følsomme naturområde, som har en høj naturkvalitet.

Ud over plejen af §3 arealerne er der også en række større naturgenopretningsprojekter i driftsplanen. Det drejer sig bl.a. om et større moseprojekt i Maglemosen (Ganløse Eged) og om et stort hegningsprojekt i Vestskoven med inddragelse af større skovstykke i de nye hegninger.

Som det er beskrevet under hydrologi afsnittet og den naturnære skovdrift, er der også andre naturprojekter i gang, som på længere sigt vil gavne det samlede naturindhold for Naturstyrelsen Østsjællands arealer.

I områdeplanerne findes en kort beskrivelse af § 3 naturen for området. I forbindelse med driftsplanlægningen er de lysåbne naturarealer samt de § 3 beskyttede skovbevoksede moser derudover systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen (se ovenstående link). Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af en værdi fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af § 3 områderne. Driftsplanen indeholder således en naturplan (bilag), hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår.

I naturplanen er der i alt medtaget 530 områder. En del af disse områder består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder også at der kan være naturområder, der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelse eller udpegede Natura 2000 naturtyper.

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et naturområde, eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.

I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, naturtype, tilstanden af området og også betydningen i forhold til publikums oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun i meget begrænset omfang, men kan bruges for områder, der ikke umiddelbart har nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.

Bilag med naturplan for lysåbne naturarealer

De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for beskyttede naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvist medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

Natura 2000

Ved Naturstyrelsen Østsjælland er en del af de lysåbne naturarealer, som Ramsøen og Køge arealerne omfattet af Natura 2000. Ligeledes er enhedens 3 største søer (Buresø, Farum Sø og Furesøen) omfattet. Af skovbevoksede arealer, er Ganløse Eget det største sammenhængende som er omfattet af Natura 2000 på enheden. Af det samlede areal for Østsjælland er ca. 1526 ha. omfattet af Natura 2000. Natura 2000 områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Flere af fuglebeskyttelsesområderne er desuden Ramsarområder. Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift. Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt områdes handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. I hvert Natura 2000 område er de udpegede habitattyper tidligere blevet registreret, dels af de tidligere amter på de åbne arealer, dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer.

De konkrete Natura 2000 områder er nævnt i de relevante områdeplaner i denne driftsplan, og der er udarbejdet naturvurderinger og målsætninger for alle enhedens lysåbne naturarealer se ovenstående link for plejeplanen. Konkrete planer for lysåbne naturarealer, der ligger indenfor et Natura 2000 område, fremgår således af denne plan, der også omfatter lysåbne naturarealer, der ikke er omfattet af Natura 2000.

Høslet ved Småsøerne Krogenlund Skov

Generelt vil Natura 2000 områderne blive behandlet i henhold til Natura 2000 planerne og de efterfølgende plejeplaner.

Natura 2000 plejeplanerne (se www.nst.dk under naturbeskyttelse for nærmere forklaring) er udarbejdet af enhederne med udgangspunkt i de da gældende driftsplaner og er indholdsmæssigt ofte sammenfaldende hermed, men kan dog rumme nye elementer. Det gælder særligt, hvor Natura 2000 planerne foreskriver udvidelse af arealet af lysåbne naturtyper. Den type steder er plejeplanens forskrifter taget med i denne nye driftsplan. Hvis der er tvivl er plejeplanen udgangspunktet, og driftsplanen bygger videre på de i plejeplanen forskrevne tiltag.

For skovnaturtyperne er der en generel forskrift i plejeplanerne om basissikring af skovnaturtypen. Mange af skovnaturtypeforekomsterne er omfattet af naturskovsstrategiens udlægning af urørt skov og gamle driftsformer. På disse arealer vil kravet om basissikring som udgangspunkt allerede være opfyldt. For de øvrige driftsarealer er det sikret, at driftsplanens udlæg af skovudviklingstyper er i overensstemmelse med Natura 2000 plejeplanernes krav om basissikring af skovnaturtypen. De anvendte hugst- og kulturmodeller for de pågældende arealer respekterer basissikringen og krav om opretholdelse af træer til naturligt henfald. 

Naturstyrelsens Natura 2000 plejeplaner for egne arealer kan ses her

Særligt beskyttede arter

I forbindelse med driften på Naturstyrelsen Østsjælland tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper der fungerer som raste- eller levested eller voksested bevares og vedligeholdes.

Der er en udsætning af Mørk Pletvinge i foråret 2014 omkring Småsøerne. Der vil i den forbindelse blive lavet ændret græsningspraksis med egnede dyr. Den ændrede praksis og høslættet som fortsættes, er også til glæde for melet kodriver og de mange orkideer i området. Herudover bliver der Nyvang Skov slået opvækst for at skabe bedst mulige vækstbetingelser for den eneste naturlige forekomst af Foldfrø.

Invasive arter

Der har været gjort en stor indsats på enheden for at bekæmpe især bjørneklo, idet alle kendte forekomster bekæmpes. Med hensyn til rynket rose er der lavet en prioritering for at bekæmpe forekomsterne på Natura 2000 områder først hvorefter der tages hånd om de øvrige arealer. For canadisk gyldenris er der lavet en prioritering, så den bekæmpes, hvor den etablerer sig i nye områder. Japansk pileurt bekæmpes på samme vis som rynket rose. Dette arbejde vil fortsætte i den kommende periode.

2.4 Fortidsminder

Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder i de forskellige skove og øvrige områder. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed samt hindre at fortidsmindets tilstand ændres, ved at undgå slørende tilgroning og kvas, dels ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.

Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner. Det største projekt på tværs af områderne vil i denne planperiode blive at forsøge at skaffe midler til en gennemgribende restaurering af stendigerne. Der er udvalgt et par strækninger i Hareskovene (Fægyden og Gl. Hareskovvej) som prioriteres først, men der er ønske om et større projekt, hvis midlerne kan findes.

Billede af Dronningedyssen i Tokkekøb Hegne.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her

2.5 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens hensyn til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).

Natur- og landskabsoplevelser er i fokus og danner udgangspunktet for de rammer, der med denne driftsplan sættes for friluftslivet. Det er målet, at borgerne med respekt for naturværdierne kan opleve og bruge enhedens arealer. Formidlingen af naturen og oplevelserne vil helt overvejende ske ved brug af hjemmesiden suppleret med enkelte informationstavler og lignende.

I den kommende planperiode tilstræbes det - indenfor de økonomiske muligheder - at imødekomme publikums ønsker til forskellige muligheder for oplevelser i naturen. For nuværende vurderes det, at udbuddet af større friluftsanlæg i vid udstrækning tilgodeser brugerenes behov. Der vil derfor primært satses på at vedligeholde nuværende faciliteter. Ved nedslidning af faciliteter revurderes placering i henhold til zonering og brugen af den enkelte facilitet, og der træffes beslutning om udskiftning eller fjernelse af den pågældende facilitet. Etablering af nye faciliteter vil som udgangspunkt være afhængige af indgåelse af partnerskab om anlæg og fremtidig drift.

Den uorganiserede anvendelse af arealerne vil fremover i høj grad blive styret via hjemmesiden samt stier og afmærkede ruter. Så vidt muligt skal der sikres sammenhæng til stiforløb udenfor Naturstyrelsens arealer.

I den kommende planperiode vil der udover fokus på muligheden for nye partnerskaber, forsat være fokus på de mange partnerskaber som Naturstyrelsen Østsjælland har indgået i den foregående planperiode. Her kan f.eks. nævnes Naturcenter Herstedhøje, udbygge skovhjælperprojektet med støttepunkt ved Overdrevshus (Hareskov station) og samarbejde med trail builder på MTB sporene, og der vil forsat være et samarbejde omkring enhedens 3 naturskoler med de respektive kommuner. I højere grad vil der arbejdes på at de enkelte brugere (ryttere, vandrer) fortsat hjælper med at afmærke stier og lignende.    

2.6 Friluftszonering

I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle arealer. Skove såvel som lysåben natur inddeles alle i tre forskellige zonetyper – stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover bliver prioriteret tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete planer om inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.

 Sammenstilling af areal udpeget til de forskellige friluftszoner ØSJ

I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke ske nogen understøtning af store publikumsmæssige faciliteter og aktiviteter. Det betyder, at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet, i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er muligt. I stillezoner kan der godt være mange skovgæster; dette vil være tilfældet i f.eks. Nørreskoven og Store Hareskov; men arealerne er ulagt til stillezoner for at friholde dem for organiserede aktiviteter og faciliteter.

De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Østsjælland er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der var B-skove i den gamle plan. I stillezonerne vil man fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab, for eksempel stiforløb. Ligeledes vil der også være vandreruter, da de vurderes at være af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af arrangementer i en stillezone med undtagelse af arrangementer, som netop har til formål at opleve den stille natur.

I facilitetszonerne vil der også fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter blive prioriteret indenfor disse zoner. Generelt er facilitetszonerne beliggende i områder, hvor skov og natur er robust vurderet i forhold til aktiviteterne. Der er udlagt facilitetszoner indenfor alle områder, men ikke nødvendigvis i hver enkelt skov.

Se Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne

Der foretages ikke natur- og vildtpleje (f.eks. i form af fodring eller vildtagre) af hensyn til jagten.

2.10 Overblik over planens tiltag

Der er for alle områder planlagt forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden (prioritering 1). Desuden er der planlagt konkrete tiltag i den sidste del af perioden (prioritering 2) samt tiltag, der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt mulighed der til (prioritering 3). Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Almindelig tilrettelægning af den daglige drift, naturpleje mv. er ikke medtaget i tiltagsliste.

Bilag med overblik over planens samlede tiltag