Kasmose Skov m.fl.

Generelt
Kasmose skov og Røjle Klint ligger i Middelfart Kommune på nordsiden af Røjle halvøen lige ned til Lillebælt. Kasmose Skov består af: den gamle skov og de tidligere marker og omfatter i alt 19,9 ha. Skoven er en frodig løvskov. På Videnskabernes kort fra 1783 optræder skoven. Der har formentlig været skov på arealet siden istiden. Røjle Klint- arealet ligger lige vest for selve Røjle Klint, der ikke er omfattet af skovdistriktets ejendom, men er i privat eje. Det statsejede areal er 1,7 ha. Kasmose skov blev erhvervet i 1978, Røjle klint blev erhvervet ved Overfredningsnævnets kendelse af 10. juni 1974.

Geologi
Nordkysten af Røjle Halvøen er en geologisk set enestående lokalitet. Formationen indeholder tertiære og kvartære lagserier (istids- og føristidslagserier) der under sidste istid er foldet og forskudt, så de i dag kan ses i klinten. Formationen er endvidere karakteristisk ved sit indhold af plastisk ler: Lerpartiklerne er meget små og har en meget ringe sammenbindingsevne. Når det blive vandfyldt skrider leret ud i havet ved kystens skrænter. Røjle Klint er nationalt geologisk interesseområde nr. 117.

Internationale beskyttelsesområder.
Kasmose Skov og Røjle Klint er beliggende i habitatområde nr. 95.
En del af Kasmose skov er omfattet af direktivets naturtype "Bøgeskove på Kalkbund", som er relativt sjælden i Danmark.

Fredninger og vildtreservater
Arealet ved Røjle Klint er omfattet af OFN´s fredningskendelse af 10. juni 1974, der omfatter et større område mellem Røjle Klint og Røjle Kirke. Fredningens hovedformål er at sikre udsigtsforholdene og publikumsadgang.

Regionplanlægning
Kasmose Skov og Røjle Klint ligger i særlig beskyttelsesområde og i område med almindelige drikkevandsinteresser.

Naturskov
Hele Kasmose Skov er omfattet af naturskovsstrategien.
Den gamle skov inkl. skrænter og strandbred blev i 1993 udpeget til urørt skov, men sidste egentlige gennemhugning skete i 1981. I perioden 1981 til 1993 er enkelte stormfældede træer solgt som sankebrænde. Skoven har altid været svært fremkommelig og dyrkningen derfor tilsvarende ekstensiv. En mindre del af skoven blev i 1981 afdrevet og tilplantet med eg, mens resten af skoven formodentlig er fremkommet ved naturlig foryngelse.
Kystskrænten ud for skoven er stejl og består især af plastisk ler. Her findes slugter med jordflydning og mange væld.
Skoven har naturlig afvanding via skyllerender etc. som muligvis gennemtiden er blevet let oprenset – men det er ikke til at erkende og der er ikke foretaget tilkastning af grøfter i forbindelse med naturskovsstrategien.
Resten af arealet - agerarealerne, en ældre askebevoksning mod øst samt egekulturen mod vest, skal efter udløbet af landbrugsforpagtningen drives som græsningsskov.
I Kasmose Skov er der en rig og særpræget flora. Her findes bl.a. gøgeurterne stor gøgeurt (rødlistet som sjælden (R)), skov-gøgelilje, skov-hullæbe, tætblomstret hullæbe (rødlistet som sjælden (R)) og rederod.

Kulturhistorie
Der er ingen kendte fortidsminder på arealerne.

Friluftsliv
Arealerne har stor friluftsmæssig betydning for den uorganiserede bruger. Distriktet har været noget restriktiv i forhold til organiseret brug af arealerne. Pga. arealernes stejle skrænter er de attraktive til udnyttelse i forbindelse med div. overlevelsesarrangementer med rappelling etc. En intensiv benyttelse kommer let i modstrid med arealernes sårbarhed, ikke mindst med de mange væld- og andre blødbundsarealer. Arealerne er omfattet af en vandretursfolder udgivet af Fyns Amt i samarbejde med skovdistriktet.
Kasmose: Der er anlagt en stor p-plads, der benyttes en del hele året. Kyststrækningen er meget benyttet af lystfiskere og p-pladsen i Kasmose skov er deres mest benyttede udgangspunkt. Adgangsforholdene i terrænet er besværlige – publikum kan stort set kun færdes på to primitive stier – en ned til vandet, en langs med kystskræntens kant.
I sydvestre hjørne af ejendommen findes en primitiv lejrplads, der er ret benyttet.
Røjle: Der er i forbindelse med fredningen i 1974 etableret en p- plads med en toiletbygning. På trods af arealets lille udstrækning er arealet meget besøgt – det er både af badegæster og lystfiskere, men nok især publikum der kommer og går en tur og nyder udsigterne. Adgangen fra p-pladsen til distriktets øvrige areal foregår af en sti, der ligger på privat areal men vedligeholdes af distriktet.

Målsætninger
Kasmose Skov Den gamle skov vil hurtigt udvikle sig til urørt skov med et stort naturindhold. Det område, der er udlagt til græsningsskov etableres år 2000. Det vurderes, at det vil tage lang tid inden græsningsskoven får betydelige naturmæssige kvaliteter, men den vil danne bufferzone til den gamle urørte skov. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere anlæg til publikum, men mulighederne for færdsel i skoven må sikres i respekt for de sårbare naturforhold, og den sikkerhedsrisiko, som urørt naturskov udgør.
Røjle Klint Arealet bevares åbent i vedvarende græsning.
Toiletbygningen er ved at være utidssvarende. Driften af toiletbygningen kunne overdrages til kommunen.

Forskrifter

*Afd. 1a (ORE – 1,00 ha), Afd. 1b (ORE – 0,50 ha), Røjle Klint
Afgræsset overdrev på en bakke og i en slugt ved Røjle Klint. Selve kystskrænten afgræsses ikke konstant. Mod land er overdrevet omgivet af arealer med andet ejerforhold. Mod øst ligger der sommerhuse. Af typiske overdrevsplanter forekommer vellugtende gulaks, almindelig kamgræs, håret høgeurt, almindelig pimpinelle, rødknæ, gul snerre, bredbladet timian, hunde-viol, håret viol og hunde-rose. På kystskrænten vokser en betydelig bestand af vokshat.
Naturværdi: 1. Området indgår i en klint, som er nationalt klenodie. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af smukt overdrev ved og på markant klint og bakkekam. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat afgræsning.

*Afd. 6h (SKR – 1,10 ha)
§ 3-beskyttede skrænter. Fem udskridninger i klinten nord for Kasmose Skov. Gamle udskridninger er bevokset med træer og buske. I bunden er der væld.
Naturværdi: 1. Plejebehov: 4.
Målsætning: Indgår i den urørte skov.

Afd. 7e (MOS – 0,20 ha)
Mose, som er for lille til § 3-beskyttelse. Det drejer sig om en tidligere sø der delvis er kunstigt skabt.
Parkeringspladsen ligger lige vest for mosen. P-pladsen er drænet og vandet føres ud i mosen. Der er afløb fra mosen via en grøft der fører vandet ud til kystskræntens naturlige fald. De opstrøms virkninger af at lukke grøften skal vurderes før evt. tilkastning af grøften.

*Afd. 8b (KRT – 1,10 ha)
Krat på en smal, ret tør skrænt, som skråner ned mod en rende i skellet.

Konsekvenser

Arealudvikling
Erhvervelse af tilstødende skovparceller for udvidelse af den urørte skov kan overvejes.

Facilitetsopgørelse
Pr 1.1 1999, der forventes ingen ændringer i perioden.