Ringe Skov og Naturstien Ringe-Korinth

Beskrivelse

Områdeplanen dækker Ringe Skov og Espe Skov, samt Naturstien Ringe-Korinth.

I 1998 indgik den daværende Ringe Kommune (Nu Faaborg-Midtfyn) en samarbejdsaftale om et 450 ha. stort skovrejsningsprojekt. Projektområdet strækker sig fra Ringe Sø i øst og til Galgebakken nord for Espe i vest.

I perioden 1998-2004 blev erhvervet 38 ha. til Ringe Skov, som nu er anlagt med skov og åbne arealer. I 2012-2014 er der erhvervet ca. 80 ha til skovrejsning. I 2013 blev der udarbejdet en plan for skovrejsningen, som gennemføres i 2014-2015.

I perioden 1998-2004 blev der erhvervet ca. 49 ha til Espe Skov, som nu er anlagt med skov og åbne arealer. I 2012-2013 er der erhvervet 2 mindre skovparceller i Findinge parcelskov, som er med til skabe bedre rekreativt sammenhæng i området.

Naturstyrelsen overtog i 2010 den nedlagte jernbanestrækning fra Ringe til Korinth på 16 km. Skinnerne er blevet fjernet og erstattet med en kombineret asfalt og ridesti, som blev indviet i 2012. Naturstyrelsen har indgået en 20 årig aftale med Faaborg-Midtfyn kommune om drift af naturstien.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ikke skovbevokset

Total

Ringe Skov

43

30

7

14

1

 0

76

171

Naturstien Ringe-Korinth

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

22,8

22,8

Tabel: Skovarealer

Areal i hektar

Hede

Søer m.v.

Klit

Eng

Strandbred

Mose

Strandeng

Overdrev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Ringe Skov

 0

0

 0

 1

 0

 0

 0

 0

15

40

8

4

8

76

Naturstien Ringe - Korinth

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

 0

22,8

22,8

Tabel: Lysåbne naturarealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Skovrejsningen ved Ringe har udover at beskytte grundvandet til formål at give bedre muligheder for friluftslivet især for borgeren i Ringe og Espe. Derfor er friluftslivet forsat prioriteret højt og skovens udformning og indhold skal også i fremtiden kunne understøtte et aktivt friluftsliv.

Skovdriften vægtes højt for både at skabe en varieret skov for publikum at færdes i, men også med fokus på at skabe en produktion af kvalitetstræ.

Naturværdierne i skovene og på de åbne arealer er prioriteret i mindre grad, idet udgangspunktet med landbrugsjord gør, at der vil gå mange år inden arealerne vokser ind i beskyttet naturtyper som fx eng og overdrev.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt et konkret tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt et tiltag som kan prioriteres såfremt der er mulighed for at gennemføre dem. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Ringe Skov kan der i planperioden etableres små paddehuller i afd. 167 og 168, og 169. Disse kan med fordel placeres omkring Boltinge.

I Ringe Skov skal der i planperioden etableres en ny hundeskov vest for Boltinge, hvilket betyder at de nuværende hundeskove ved henholdsvis Ringe og Espe nedlægges.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Der er ingen landskabelige tiltag i planperioden.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Ringe Skov og Espe Skov er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

I Ringe Skov udlægges skovudviklingstypen bøg med ask og ær, hvor bøgen er det fremherskende element, som på lang sigt forventes at kunne give en fin produktion af kvalitetstræ. Der udlægges også arealer med skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Gennem en hugst af skovrejsningsbevoksningerne vil der være fokus på fremme de forskellige skovudviklingstyper, så skoven bliver varieret både i arter og i struktur. Skovene udvikles desuden med henblik på at skabe attraktive skove at færdes i hele året rundt.

På hovedparten af Espe Skov udlægges skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg, som på sigt skal udvikle sig til en strukturvarieret skov med eg som hovedtræart. Derudover udlægges en del af skoven som græsningsskov for at åbne terrænet op og derved give publikum en anden oplevelse når de færdes i skoven.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Ringe Skov kan der i planperioden etableres små paddehuller i afd. 167 og 168, og 169. Disse kan med fordel placeres omkring Boltinge.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I Espe Skov findes tre gravhøje i den gamle del af skoven som i planperioden skal passes, så der sikres både adgang til - og formidling af højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Både Ringe Skov og Naturstien Ringe-Korinth benyttes flittigt af områdets borgere til dagligt friluftsliv med b.la. gåture, cykelture, løb og ridning. Naturstien gør det nemt at cykle mellem landsbyerne og Ringe. Naturstien bruges også af mange turister.

I Ringe Skov udlægges der facilitetszoner omkring hundeskov og p-pladser, så det kan ligeledes kan rumme et rekreativt areal med plads til andre faciliteter fx bålplads eller madpakkehus. Resten af arealerne udlægges med friluftszone.

I planperioden skal der etableres en ny hundeskov vest for Boltinge, hvilket betyder at de nuværende hundeskove ved henholdsvis Ringe og Espe nedlægges.

I Espe Skov udlægges en facilitetszone i afd. 162 og omkring p-plads i afd. 160. Resten udlægges til friluftszone.

Hele Naturstien Ringe-Korinth udlægges med facilitetszone da der er tale om både asfalteret sti samt ridesti.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Hovedparten af Ringe Skov består af kalkholdig moræne afsat af isen under den sidste fase af sidste istid. Morænen i området har relativt højt lerindhold på 15-25 %, enkelte steder endog højere, hvor der er tegn på indarbejdning af issøaflejringer. Flere steder er der i området fundet tørvedannelse i lavningerne. De lerede jorder er præget af lernedvaskning med en begyndende forbruning i toppen som tegn på forvitring af de primære mineraler. De mere sandede jorder i området er forbrunede som tegn på forvitring, og det høje næringsniveau i området forhindrer podsolering af sandjorderne. I det nordlige dødislandskab er der udviklet pseudogley i morænerne som tegn på temporær vandstuvning. I den sydlige del af området er det kun de relativt lavtliggende områder som har udviklet pseudogley.

Moræneaflejringen var kalkholdig ved aflejringen men kalken er udvasket til mere end en meters dybde de feste steder i områder, men jorderne bliver kalkholdig med dybden selv tørvejorder og sandjorder bliver kalkholdige indenfor de øverste 1,5 – 2 meter.

2.2 Landskab

Ved Ringe Skov og naturstien Ringe Korinth er landskabet et typisk morænelandskab, hvor den østlige del ligger højere end den vestlige. Området er storbakket med dødishuller og landskabet dræner naturligt til de omkringliggende vandløb, hvoraf den dominerede er Sallinge Å. De overordnede landskabsrum i området er præget af intensivt drevne marker og afgrænses af spredtliggende små/middelstore skove og terrænet, der igen opdeles af tætte levende hegn og bevoksede diger. Bebyggelsen, som er meget velholdt, består af mange mindre landsbyer, husmandssteder og middelstore gårde.

2.3 Skoven

Espe og Ringe Skov er etableret fra 1998 og frem. Skovene er tilplantet primært med eg og bøg. Desuden er der flere såningskulturer med eg. I tilknytning til både Ringe og Espe skov er der gamle skovparceller med bøg og løvblandingsskov.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Der er udlagt en række større åbne naturarealer i skovene, som på længere sigt forventes at udvikle sig til beskyttet natur. De åbne arealer er bl.a. udlagt langs den ådal som strækker sig fra Ringe Sø og til Sallinge å. Det forventes at skovbundsvegetation vil sprede sig fra de gamle småskove til de unge skove i området. I Ringe Skov syd for golfbanen er der afgræsning af et areal. Afgræsningen er med til at sætte gang i udviklingen af naturtypen overdrev. I den sydlige del af Espe Skov – ud mod markerne – er jorden sandet og her findes flere overdrevsarter. Her findes desuden en stor bestand af markfirben, som er beskytter efter Habitatdirektivets bilag IV.

Naturstien på det tidligere jernbanespor mellem Ringe og Korinth fungerer som en korridor for en række arter i det åbne landbrugsland.

2.5 Kulturmiljø

I Espe Skov – i én af skovparcellerne i Findinge Skov – er der 3 fredede gravhøje.

I Ringe og Espe Skov er der flere beskyttede jorddiger.

På naturstien er dele af jernbanens kulturmiljø søgt bevaret. Alle overkørsler er bevaret med de oprindelige overkørselsfliser og skinnestykker. Rester af baneled og skiltning er bevaret. På Espe station er alle spor bevaret. På Højrup station er skinnerne bevaret foran stationsbygningen. På Korinth station er alle spor bevaret og i fortsat brug til veterantogskørsel. Veteranjernbanen har etableret en drejeskive til vending af lokomotiver. Der har tidligere været en drejeskive på stationen. På stationsarealerne er der formidling af togdriften på strækningen mellem Ringe og Korinth.

2.7 Friluftsliv

Ringe Skov ligger i tæt sammenhæng med Ringe Sø, Ringe udsigtshøj og Midtfyns Golfbane, som sammen skaber en grøn kile helt ind i centrum af Ringe by. Områderne er forbundne med et stisystem, som giver mulighed for mange forskellige ture. Ringe Skov benyttes af lokalbefolkningen som rekreativt område i hverdagen til løbeture, gåture og tur til hundeskoven. I forbindelse med udvidelsen af Ringe Skov etableres en ny stor hundeskov med adgang fra Assensvej. Ved Ringe Sø og udsigtshøjen findes en række publikumsfaciliteter i form af bl.a. bænke og naturlegeplads.

Espe Skov er anlagt som en bynær skov for Espe. Skoven grænser mod sydøst op til den private, men offentligt tilgængelige Espe Folke- og Tumlepark, hvor der er madpakkehus, bålplads og shelter. Fra Tumleparken er der stiforbindelse til naturstien Ringe-Korinth.

Naturstien Ringe-Korinth benyttes i stort omfang både af turister og lokale. Naturstien slutter i udkanten af Ringe. Faaborg-Midtfyn Kommune har i forlængelse af naturstien anlagt en 3 m bred cykelmotorvej, som fører helt ind i centrum af byen. Langs stien og på stationsarealerne i Espe, Højrup og Korinth er der er række publikumsfaciliteter i form af formidling, madpakkehuse, legepladser, borde-bænkesæt m.v. Sydfynske Veteran-Jernbane kører turistkørsel fra Faaborg til Korinth Station.

Der er udarbejdet en folder om naturstien.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ikke udpeget Natura 2000 område.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Ringe Skov er plantet på landbrugsjord. Derfor er det begrænset, hvad der findes af naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

En mindre del af græsningsarealet i Findinge er registreret som § 3 eng og der er et § 3 vandhul i tilknytning til engen.

På de nye arealer til skovrejsning er der registreret et beskyttet engareal mod nord op til en bæk, som løber til Sallinge å. Tæt herved er der registreret en mindre § 3 sø (søen har den tidligere ejer fyldt op og taget i omdrift mod gravning af en erstatningssø).

Naturstien mellem Korinth og Ringe krydser få og små områder med § 3 natur: Mose ved Øen, enge ved Silke Å, eng ved Hågerup Å, eng ved Maden, mose ved Skelhus syd for Højrup, og enge ved Sallinge Å.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Den del af Ringe Skov, som ligger øst for Nordskovvej, er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelse Rin.R.15, som udlægger arealet til skovrejsningsområde med anvendelse som rekreativt område. Der er gennem samme område udlagt en vejreservation til en omfartsvej fra motorvejen i nord til Assensvej. Vejreservationen er negativ skovrejsningsområde.

Der er udarbejdet Lokalplan 2011-1 Banesti Korinth-Ringe for naturstien. Lokalplanens formål er at sikre anvendelsen til natursti.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ikke fredninger eller reservater i områderne.

3.5 Drikkevandsinteresser

Ringe Skov ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Den vestlige del af Ringe Skov er udlagt som graveinteresseområde. Resten af arealerne er ikke udlagt som grave- eller interesseområde ifølge gældende råstofplan.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.