Rudkøbing Skov

Beskrivelse

Områdeplanen dækker Rudkøbing Skov

Skoven ligger i Langeland Kommune, lige syd for Rudkøbing. Arealerne består af en gammel lystskov, et skovrejsningsområde, samt nogle engarealer i Rudkøbing Vejle.

Den gamle lystskov, Fredskoven er en rest af Nørremarksskoven, som tilhørte Fårevejle Gods. Senere har Fredskoven været ejet af Rudkøbing Kommune.

Fra omkring år 1900 er Fredskoven blevet brugt som festplads. Der har ligget en sommerrestaurant i Fredskoven, som borgerne fra Rudkøbing brugte flittigt. Restaurationen lukkede i 1957, blev nedrevet og dækket med jord. Der findes 3 mindre bygninger i skoven. De anvendes til forskellige formål. I skellet mellem Fredskoven og skovrejsningsområdet findes en smal privat ejet 200 m. skydebane. Skydebanen har matrikulær vejret gennem Fredskoven.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ikke skovbevokset

Total

Rudkøbing Fredskov

10,3

7

0,7

 0

 0

 0

 0

 0

6,6

24,1

Tabel: Skovarealer

Areal i hektar

Hede

Søer m.v.

Klit

Eng

Strand

bred

Mose

Strand

eng

Over

drev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Rudkøbing Fredskov

0

 0

 0

4,8

 0

0,3

 0

 0

0,5

0,6

 0

0,3

0,1

6,6

Tabel: Lysåbne naturarealer

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Målsætningen for arealerne i Rudkøbing Fredskov er at sikre arealernes friluftsmæssige betydning som byskov for Rudkøbings borgere. Derfor prioriteres friluftslivet højt i Rudkøbing Fredskov. Naturværdierne prioriteres på arealer med basis og behov for dette. Da det meste af skoven er relativt ung indeholder skoven endnu ikke flora af stor interesse. Engarealet indeholder forekomster af orkideerne ægbladet fliglæbe og tyndakset gøgeurt. Vibe og rødben er også observeret her. Naturværdierne på de lysåbne arealer prioriteres i planperioden.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Langs den gennemgående vej i Rudkøbing Skov ryddes et mindre areal i afd. 553, hvor bøgen ikke trives pga. højtstående grundvand.

I planperioden vil der hvis det er muligt genskabes en mere naturlig hydrologi i skovens afd. 553 ved at etablere en række mindre vandhuller på vandlidende arealer.

Der vil i planperioden blive etableret en hundeskov i Rudkøbing skov.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

For at skabe mere variation og flere oplevelsesrum i den ellers meget lukkede unge skov, ryddes en del af en bøgebevoksning i afd. 553 for at skabe en lysning skoven.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Rudkøbing Skov er givet ved den udlagte skovudviklingstype som fremgår af nedenstående kort. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005).

Der udlægges skovudviklingstypen bøg med ask og ær på hele den skovbevoksede del af Rudkøbing Skov. Bøgen vil klare sig fint på den gode skovjord - sammen med andre træarter som ær og ask, men også egen vil give variation og Rudkøbing Fredskov forventes at blive en spændende skov at færdes i.

Langs den gennemgående vej i afd. 553 ryddes et mindre areal, hvor bøgen går ud pga. højtstående grundvand. Arealet skal ikke gentilplantes, men i fremtiden være åbent.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Flere steder i skoven er der partier, der er påvirket af høj vandstand. I planperioden genskabes en mere naturlig hydrologi ved at etablere en række mindre vandhuller på disse vandberigede arealer.

Engarealerne vil på sigt kunne indgå i et samlet naturforbedringsprojekt med vandstandshævning for Rudkøbing Vejle.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen tiltag for kulturmiljøet i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Grundet sin bynære beliggenhed er en stor del af Rudkøbing Skov udlagt med facilitetszone for at understøtte et aktivt friluftliv. Resten af skoven er udlagt som friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Højereliggende partier af skoven er præget af moræneler. I øvrigt forekommer ekstramarginale aflejringer af sand og ler, samt smeltevandssand og morænegrus.

2.2 Landskab

Rudkøbing Skov ligger dels i et morænelandskab, dels i en smeltevandsdal, der nu henligger som et kunstigt tørlagt areal. Landskabet er i øvrigt præget af de bugtede kyster, som er baggrund for de mange nor i området, som er afvandende med pumper så der kan foregå landbrugsproduktion. Opdyrkningen af de lavtliggende områder har skabt et landskab med en struktur af ensartede lige levende hegn vinkelret på kyst og grøfter.

2.3 Skoven

Størstedelen af skoven er bynær skovrejsning. I 1991 og 1992 blev der plantet ny skov i samarbejde med Rudkøbing Kommune. Skoven består hovedsagelig af bøg, eg og ask. Der er plantet brede skovbryn med forskellige danske buske og træer. Det er god skovjord. Skovudviklingstypen er bøg med ask og ær. Den gamle egebevoksning fra 1843 er fredet ved FN kendelse af 19. december 1942.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Nordvest for skovene i den oprindelige Rudkøbing Vejle ligger ca. 5 ha. eng (afd. 551). Vejlen er en inddæmmet fjordarm, der skærer sig ind i Langeland lige syd for Rudkøbing.

I engene i skoven forekommer orkideerne ægbladet fliglæbe og tyndakset gøgeurt.

Her ses også vadefuglene Vibe og rødben.

I den unge skov, der er plantet i 1992 har skovbundsfloraen endnu ikke etableret sig.

2.5 Kulturmiljø

Vejlen er inddæmmet ved flere dæmningsanlæg. I 1824 blev dæmningen ved havet etableret. I den gamle skov er opsat en mindesten for Ferdinand Christensen 1840-92. Han var teglværksejer og tog initiativ til at sikre skoven som kommunal lystskov, der med anlæg blev indviet 2. juli 1876. Mindestenen er en tidligere overligger fra en stendysse i Simmerbølle sogn. I 1997 fik Rudkøbing kommune DAFOLO’s æstetikpris for naturgenopretningsprojektet og skovrejsningen.

2.6 Friluftsliv

Rudkøbing Skov er bynær og forbundet med byen med flere stier og veje. Skoven er en del af et større sammenhængende naturområde, der udover den offentlige skov indeholder eng, strand, marker og privat skov. Det samlede område er af stor betydning for beboerne i Rudkøbing og er med til at sætte byen i et smukt relief. Skoven benyttes intensivt til vandreture, ligesom flere børnehaver opholder sig i området i dagtimerne. Der skydes på den private skydebane, og der afholdes årligt fugleskydning i Fredskoven. Langelandsfestivalen afholdes årligt på store dele af Rudkøbing Vejle, også enhedens arealer er berørt af begivenheden.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ikke udpeget Natura 2000 område.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Rudkøbing Vejle er udpeget som § 3 eng og der er to små § 3 moser i den vestlige del af Rudkøbing Fredskov.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Skoven er ikke omfattet af regionale udviklingsplaner og kommuneplaner. Der ligger en ca. 200 m lang skydeplads integreret i skoven, som ikke tilhører Naturstyrelsen. Denne er kommuneplanlagt.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den gamle egebevoksning (Kragholm skov) fra 1843 er fredet ved FN kendelse af 19. december 1942. Formålet med fredningen er, at bevare egebevoksningen i sin nuværende tilstand. Hugst må kun finde sted i det omfang, som skovens drift som lystskov nødvendiggør.

Se fredningskendelsen for "Kragholm Skov" her

3.5 Drikkevandsinteresser

Hele skoven er udpeget som område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Skoven er ikke omfattet af råstofplanlægning.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer efter Naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke udlagt arealer med frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.