Ristinge

Generelt
De 4 separate arealer ligger alle nær landsbyen/sommerhusområdet Ristinge i Sydlangelands kommune, arealmæssigt omfatter de tilsammen 33,5 ha.
Afd. 420 – 423 er beliggende ved Ristinge klint samt sydøst herfor. Arealet er på 11,9 ha. og består af klinter, kratskov, en bevoksning med eg og skovfyr fra 1980, klit, forstrand samt af en raste- og parkeringsplads.
Afd. 428 er en engparcel med vedvarende græs på 1,2 ha. beliggende i Ristinge Nor.
Afd. 430 er beliggende tæt ved et sommerhusområde og en campingplads på den sydvestlige kant af Ristinge Nor. Arealet er på 11,7 ha. og består af eng, krat, en bevoksning med eg og skovfyr fra 1967, samt af en raste- og parkeringsplads.
Afd. 440 er beliggende ved Hesselbjerg strand, mod nordvest grænsende til et sommerhusområde. Arealet er på 8,7 ha. og består af en bevoksning med eg fra 1979, eng, overdrev og ved kysten af et lille område med klit og forstrand.

Geologi
Området omkring Ristinge er morænelandskab overvejende med lerbund omgivet af hævet havbund. Kysterosion har dannet den op til 30 meter høje Ristinge Klint. Hovedparten af distriktets arealer ligger dog på den hævede havbund med marint forland, der langs Ristinge Strand er præget af flyvesand.
Ristinge Klint er nationalt geologisk interesseområde nr. 129. Klinten indeholder aflejringer fra de to sidste istider, Saale og Weischel samt fra mellemistiden Eem, og har stor forsknings- og undervisningsmæssig betydning, da den viser klimahistorien i Eem og starten af Weichsel, de forskellige gletsjerfremstød i Weichsel og de symmetrisk opskudte lag i en randmoræne.

Internationale beskyttelsesområder
Området ligger, bortset fra afd. 440 i habitatområde nr. 111, Sydfynske Øhav og i EF-fuglebeskyttelsesområde 72.

Fredninger og vildtreservater
Afd. 420 er fredet ved OFN afgørelse af 1. december 1987, afd. 422 ved OFN kendelse af 26. august 1974. Området er ikke en del af et vildtreservat.

Regionplanlægning
Ristingearealerne ligger i særlig beskyttelsesområde, afd. 440 dog i sammenhængende naturområde. De ligger endvidere i område med almindelige drikkevandsinteresser, afd. 440 dog i område med særlige drikkevandsinteresser.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

Kulturhistorie
Der er ingen kendte fortidsminder. Der er kulturspor i form af inddæmning og afvanding af Ristinge Nor, samt en del sten- og jorddiger

Friluftsliv
Ristinge - halvøen er præget af sommerhusområder, campingpladser og en betydelig endagsturisme. Ristinge strand er et yndet udflugtsmål, når vejret er til badning. Søgningen kan være så stor at områdets vejsystem og parkeringspladser udnyttes til det yderste.
Der er således knyttet en væsentlig publikumsmæssige interesse til strand- og klitarealerne i afd. 422. Endvidere er parkeringspladserne i afd. 421 og 430 samt det offentlige toilet i afd. 421 af stor betydning, på de store badedage.
Afd. 420, 421 og 430 fungerer i sommerperioden som turområder når vejret ikke er til badning. Afdelingerne benyttes hele året af lokalbefolkningen til vandreture. Fyns Amt har en markeret vandrerute langs store dele af Ristinge Klint. Ruten går gennem afd. 420, langs klinten og vedligeholdes på denne strækning af Distriktet.
Afd. 440 har kun mindre publikumsmæssig interesse, og benyttes fortrinsvis af sommerhusejere til gåture til og fra stranden. Der er af Sydlangeland Kommune indrettet kiosk og offentligt toilet sydvest for afdelingen til betjening af badegæster. Afd. 428 har ingen publikumsmæssig interesse

Målsætninger

Skovdrift
Afd. 421a og 430a er begge unge bevoksninger med eg og skovfyr. Bevoksningerne behandles primært udfra en publikumsmæssig vinkel. Afdelingerne bør hugges hårdt, med henblik på med tiden at opnå lysåbne bevoksninger af bredkronede ege gerne med enkelte skovfyr som variation. I afd. 440a er vinklen også publikumsmæssig og det er ved udtyndingen med tiden muligt at frembringe en god egeskov med flere andre træarter indblandet.

Friluftsliv
På det friluftsmæssige område er målsætningen at fastholde de nuværende tilbud i form af parkerings- og rastepladser, stisystemer og ustruktureret benyttelse af arealerne. Det bør overvejes at overdrage ejerskab og drift af toiletbygningen i afd. 722a til anden side. Alternativet kan være nedrivning.

Køb og salg
Distriktet har været arealadministrerende ved Ristinge siden distriktets oprettelse. Der har ikke været tale om arealkøb siden da. Fyns Amt har i samme periode opkøbt en del arealer i Ristinge området. Det kan diskuteres om det på længere sigt er hensigtsmæssigt med to arealadministrerende offentlige myndigheder indenfor et så relativt begrænset område. Den offentlige ejerstruktur på Ristinge halvøen bør derfor vurderes i planperioden.

Forskrifter
*Afd. 420a (KRT – 1,90 ha), Afd. 420b (SKR – 0,50 ha), Afd. 420c (STB – 0,20 ha), Ristinge Klint
§ 3-beskyttet skrænt.
Klintens øvre kant har overdrevsagtig karakter. Overdrevet er 5-10 m bredt. Hvor overdrevet er bredere, er det dækket af krat. På klintområdet er der registreret 100 plantearter samt sjældne biller og sommerfugle. Området rummer mange varme- og tørkeelskende arter ("storebæltsarter"). Karakterplanter er blåmunke, ager-kohvede, nikkende limurt, knoldet mjødurt, bakke-nellike, slangehoved, bakketidsel, bredbladet timian og smalbladet timian.
Artslisten nedenfor og i bilag omfatter arter, der er fundet på hele klinten, og som derfor optræder eller muligvis kan optræde på distriktets område. Distriktets område er ikke naturligt afgrænset fra de øvrige dele af klinten.
Korthalset oliebille er på rødlisten som sårbar (V). Buellia sororia (sortskivelav-art), lav bægerlav, klippe-grenlav, saltstøv-kantskivelav, strand-landkortlav, Lecanora orosthea (kantskivelav-art), Lecidella stigmata, grå trådkantlav, klintskyggebille, sandoldenborre, skræntoldenborre samt Trachyphloeus alternans, digitalis og spinimanus er på rødlisten som sjældne (R).
Ager-kohvede, mark-tusindgylden, vår-ærenpris, Aspicilia caesiocinera (hulskivelav-art), Collema tenax var. ceranoides (bævrelav-form), Rhizocarpon distinctum (landkortlav-art), Rinodina gennarii, Scoliciosporum umbrinum og Cassida margatitacea (skjoldbille-art) er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). Den syd- og mellemeuropæiske bi Andrena fulva er i Skandinavien kun registreret på Ristinge Klint. Årevingede insekter er ikke vurderet i forhold til rødlisten.
Naturværdi: 1. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af enestående klint med mange sjældne planter, laver og insekter.

*Afd. 422a (KLI – 3,60 ha), Afd. 422b (STB – 0,70 ha)
§ 3-beskyttet klit. Klitområde mellem badestrand og asfalteret vej. Nogle lavninger er fugtige. Typiske klitarter er sand-hjælme, sandskæg, blåmunke, almindelig kongepen, gul snerre, bidende stenurt og ager-svinemælk.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af klitområde, som ellers er en forholdsvis sjælden landskabstype i Fyns Amt.

Afd. 428a (MOS – 1,20 ha)
Fejlagtigt registreret om mose. Arealet er eng med kulturgræsser.

*Afd. 430b (BIR 1980 – 1,20 ha), Afd. 430e (KRT – ca. 0,6 ha), Afd. 430f (ENG – 3,50 ha)
§ 3-beskyttet mose og eng. Afgræsset eng i tilknytning til krat og en birkemose nord for engen. Kreaturerne har adgang til krattet, og det er ikke skarpt afgrænset fra engen. Kreaturerne har ikke adgang til birkemosen. Der er enkelte træer på engen. Den østlige del af engen er meget fugtig. Denne del af engen ligger under havniveau og er en del af det inddæmmede Ristinge Nor. Der er her vandhuller, der har forbindelse med tilsvarende vandhuller i birkemosen på den anden side af hegnet. På den fugtige del af engen er der registreret en god bestand af gøgeurter (kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt). Engen er et ekstremrigkær. Typiske planter i ekstremrigkær er kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, blågrøn star, hirse-star, eng-kabbeleje, vinget perikon og kær-tidsel.
Snog er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).
Naturværdi: 2. Plejebehov: 1.
Målsætning: Bevaring af rigkær med gøgeurter. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning. Frembringelse af mere lysåbne forhold i fugtig birkemose ved nænsom udtynding.

*Afd. 440b (ORE – 4,70 ha), Afd. 440c (KLI – 0,40 ha)
§ 3-beskyttet overdrev og klit. Området består hovedsageligt af en mosaik af overdrevsagtige områder og engagtige områder, og området kan med lige så fuld ret benævnes eng. Området er afgræsset. Mod nordøst findes egeskov med birke i brynet. Området rummer to små vandhuller samt fugtige grøfter. Tuer med lyse-siv er meget iøjnefaldende. Der er spredte træer og buske. Mod sydøst snævrer området ind til en smal parcel, som ender i et lille klitområde bag en badestrand.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af et område med både overdrevsagtige træk og engagtige træk. Bevaringen indebærer imødegåelse af opvækst af flere vedplanter. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning, men en nedskæring af vedplanter kan blive nødvendig.

Konsekvenser

Arealudvikling
Ingen

Facilitetsopgørelse