Rudkøbing Skov

Generelt
Skoven ligger i Rudkøbing kommune, lige syd for Rudkøbing. Arealerne består af en gammel lystskov, et skovrejsningsområde samt nogle engarealer i Rudkøbing Vejle.
Den gamle lystskov, Fredskoven (afd. 552) er på ca. 3 ha og den er en rest af Nørremarksskoven, som tilhørte Fårevejle Gods. Senere har Fredskoven været ejet af Rudkøbing Kommune. Omkring år 1900 blev Fredskoven brugt som festplads. Der har ligget en sommerrestaurant i Fredskoven, som borgerne fra Rudkøbing brugte flittigt. Restaurationen lukkede i 1957. Restaurationen blev nedrevet og dækket med jord. På den derved dannede bakke, er der etableret en skovlegeplads. Der findes 3 mindre bygninger i skoven. De anvendes til forskellige formål. I skellet mellem Fredskoven og skovrejsningsområdet findes en smal privat ejet 200 m. skydebane. Skydebanen har matrikulær vejret gennem Fredskoven. I 1991 og 1992 blev 14,5 ha ny skov plantet i samarbejde med Rudkøbing Kommune. Skoven (afd. 553) består hovedsagelig af bøg, eg og ask. Der er plantet brede skovbryn med forskellige danske buske og træer. Nordvest for skovene i den oprindelige Rudkøbing Vejle ligger ca. 5 ha. eng (afd. 551). Vejlen er en inddæmmet fjordarm, der skærer sig ind i Langeland lige syd for Rudkøbing.

Geologi
Rudkøbing Skov ligger dels i et morænelandskab, dels i en smeltevandsdal, der nu henligger som et kunstigt tørlagt areal. Højere liggende partier er præget af moræneler. I øvrigt forekommer ekstramarginale aflejringer af sand og ler, samt smeltevandssand og morænegrus.

Internationale beskyttelsesområder.
Skoven ligger ikke i internationalt beskyttelsesområde.

Fredninger og vildtreservater
Skoven er ikke en del af et vildtreservat, men den gamle egebevoksning fra 1843 er fredet ved FN kendelse af 19. december 1942.

Regionplanlægning.
Skoven ligger i et sammenhængende naturområde og i område med almindelige drikkevandsinteresser.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

Kulturhistorie
Vejlen er inddæmmet ved flere dæmningsanlæg. I 1824 blev dæmningen ved havet etableret. I den gamle skov er opsat en mindesten for Ferdinand Christensen 1840-92.Mindestenen er en tidligere overligger fra en stendysse i Simmerbølle sogn. Han var teglværksejer og tog initiativ til at sikre skoven som kommunal lystskov, der med anlæg blev indviet 2. juli 1876. I 1997 fik Rudkøbing kommune DAFOLO’s æstetikpris for naturgenopretningsprojektet og skovrejsningen.

Friluftsliv
Rudkøbing Skov er bynær og forbundet med byen med flere stier og veje. Skoven er en del af et større sammenhængende naturområde, der udover den offentlige skov indeholder eng, strand, marker og privat skov. Det samlede område er af stor betydning for beboerne i Rudkøbing og er med til at sætte byen i et smukt relief. Skoven benyttes intensivt til vandreture ligesom flere børnehaver opholder sig i området i dagtimerne. Der skydes på den private skydebane og der afholdes årligt fugleskydning i Fredskoven. Danmarks 3. største festival afholdes årligt på store dele af Rudkøbing Vejle, også distriktets arealer er berørt af begivenheden.

Målsætninger

Skovdrift
I Fredskoven afd. 552 foregår der ikke egentlig kommerciel skovdrift. Skoven drives ud fra hensyn til publikum og den må gerne fremstå lidt parkagtig. De gamle ege tyndes forsigtigt ud fra ønsket om at bevare store bredkronede individer. I skoven er der omfattende angreb af elmesyge. Sygdommen har taget livet af alle store elme. Bøgen der er jævnaldrende med egen er på vej til at bryde sammen. Hvor dette kan ske uden fare for publikum tillades bøgens forfald. Skovens foryngelse sker naturligt, og uden plantning. Den nye skov (afd. 553) drives på almindelige forstmæssige vilkår med særlig hensyn til publikum. Ud over udrensning i bevoksningerne forventes ingen aktiviteter i planperioden.
Friluftsliv
Det nuværende niveau i tilbudene for friluftslivet fastholdes. Det vil være en fordel at Rudkøbing kommune og div. brugergrupper inddrages i et formaliseret samarbejde omkring anvendelsen af Fredskoven og dens bygninger. I takt med at skovrejsningen vokser til, vil skovens anvendelighed til friluftsformål øges.
Køb og salg.
Der er ikke umiddelbare planer om udvidelse af Rudkøbing Skov. Distriktet vil dog være interesserede i opkøb til skovrejsning i tilfælde af at der viser sig en aktiv lokal interesse derfor. Distriktet finder at bynær skovrejsning omkring Rudkøbing kan være attraktivt set udfra frilufts- og grundvandsmæssige interesser.

Forskrifter
*Afd. 551a (ENG – 4,80 ha)
§ 3-beskyttet eng. Eng under havniveau syd for en rende gennem Vejlen. Omgivelserne er for størstedelens vedkommende enge, som ejes af Rudkøbing kommune. Om sommeren afgræsses distriktets eng af kvæg. Siden 1995 sættes området sammen med kommunens områder under vand om vinteren ved standsning af pumpningen på pumpestationen ude ved kysten. Herved bliver distriktets område til tre søer adskilt af to volde. Der er vedplanter i udkanten af distriktets område og på de tværgående volde. Der er planer om, at området sættes under vand hele året på forsøgsbasis. Vibe og rødben er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).
Naturværdi: 2.Plejebehov: 2.
Målsætning: Tilvejebringelse af lavvandet vådområde til gunst for dyrelivet ved permanent hævning af vandstanden.

*Afd. 553g (MOS – 0,30 ha)
§ 3-beskyttet mose. Mose omgivet af ung egeskov og en mark med andet ejerforhold. I skoven syd for mosen er der mange kvalkved. Mosen er dækket af tagrør, og der er intet frit vand.
Naturværdi: 3.Plejebehov: 2.
Målsætning: Frembringelse af vådområde af højere kvalitet ved hævning af vandstanden.

Konsekvenser

Arealudvikling
Ingen

Facilitetsopgørelse