Samlet beskrivelse

1. Indledning

I denne driftsplan beskrives den fremtidige drift af de arealer, som administreres af Naturstyrelsen Fyn. Arealerne er beliggende enten på Fyn, eller på de øer der omgiver Fyn. Arealerne er jævnt fordelt over næsten hele Fyn, og de befinder sig såvel ved kysterne som inde i landet. Arealerne repræsenteres af større og mindre skov- og naturområder, der både ligger bynært og mere isoleret.

Arealerne omfatter bl.a. gamle frodige løvskove på Nordlangeland og ved Sollerup samt nye skovrejsninger ved Odense og Ringe. I flere af skovene findes skovmoser, eng- og overdrevsarealer med høj biodiversitet, hvilket er med til at give en varieret skov for publikum at færdes i. På Langeland findes en række skove, hvor den gamle driftsform stævningsdrift stadig foregår. På flere af de skovbevoksede arealer findes højryggede agre som tegn på historisk landbrugsdrift, og agrene beskyttes i dag gennem skånsom skovdrift.

Arealerne dækker ligeledes en række værdifulde naturarealer f.eks. kuperede terræner i Svanninge Bakker, Fyns Hoved, Helnæs Made, og Voderup Klint på Ærø. Arealerne omfatter mange forskellige naturtyper, der spænder fra strandenge og ferske enge over moser til sure overdrev og kalkoverdrev samt mindre arealer med heder og klit. De lysåbne naturarealer drives med det formål at forøge naturarealernes kvalitet og omfang. Dette sker hovedsageligt med kreatur- eller fåregræsning og på Sydlangeland med vilde heste.

Der er mange muligheder for friluftsliv på arealerne, bl.a. overnatninger på shelterpladser og i skove med fri teltning og mange rekreative stiforløb for ryttere og cyklister, for den aktive motionist og for den stille vandrer. Der er flere naturattraktioner med stor publikumssøgning heriblandt arealerne med de vilde heste på Sydlangeland, der er et yndet udflugtsmål. De dramatiske geologiske landskaber ved Røjle Klint og Voderup Klint samt udsigterne fra Rødme Svinehave, Svanninge Bakker og Afgrunden bidrager til den landskabelige variation, der giver mulighed for store naturoplevelser. Med de mange små naturperler spredt over Fyn, hver med meget høje besøgstal, bliver det samlede besøgstal for enheden også meget højt. . Det samlede besøgstal ligger skønsmæssigt på 2 mio. gæster om året (baseret på tællinger fra 1995 og fremskrivninger ift. arealvæksten siden da).

1.1 Arealsammensætning og arealanvendelse

Naturstyrelsen Fyns samlede areal er pr. maj 2015 på 3.607 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel.

Oversigtskort over Naturstyrelsen Fyn.

Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram. Af diagrammet fremgår det, at ca. 33 % af det samlede areal er løvskov, 5 % er nåleskov og 62 % er lysåben natur, herunder slette, landbrugsarealer, veje m.m.

Den store andel af naturarealer omfatter de store strandengsarealer, overdrev, ferske enge, søer og slettearealer, der findes på mange af Naturstyrelsen Fyns arealer. De skovbevoksede arealer findes i Nordlangeland skovene, Sollerup Skov, Kirkendrup Skov samt skovrejsningen ved Elmelund og Ringe. De skovbevoksede arealer domineres af løvtræ, hvilket primært skyldes de gode jordbundsforhold og de generelt gode dyrkningsbetingelser. Nåletræet findes på ca. 5 % af arealerne, med de største sammenhængende forekomster i Sønderskovgård, Sollerup Skov, Nordlangeland skovene og Svanninge Bakker.

Oversigt over skove og arealanvendelse findes her (pdf)

1.2 Målsætning for arealdriften

Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift og omsætter disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på naturforvaltningsenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj for den daglige drift og tjener samtidigt det formål at formidle Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften.

De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i de 21 områdeplaner for Naturstyrelsen Fyn.

I planperioden styrkes de landskabelige strukturer aktivt, ved at fremhæve lokale kendetegn. Der bliver iværksat konkrete forbedringer af markante landskabselementer som f.eks. rydninger ved udsigtspunkter og indplantninger af træholme på større åbne flader. For at understøtte de landskabelige værdier fremhæves skrænter, bakker, slugter og dale på flere af enhedens arealer.

Skovenes udvikling mod naturnært drevene, robuste og alsidige skove fortsætter i planperioden. For flere af skovarealerne er den ønskede skovudvikling fremskreden, dette kommer til udtryk i, at de valgte skovudviklingstyper allerede findes på disse skovarealer. Ved blandt andet hugstindgreb styres arealerne imod de i skovudviklingsplanen fastlagte skovtyper. For skovrejsningsområderne vil den hensigtsmæssige skovudviklingstype blive plantet direkte ud på arealerne. Ca. 50 % af enhedens skovarealer vil have en færdigudviklet skovudviklingstype ved planens udgang. Størstedelen af de resterende skovarealer vil være tæt på at nå udviklingsmålet i planperioden.

For den lysåbne natur opretholdes eller forbedres naturtilstanden i planperioden. Enhedens eng- mose- strandengs- og overdrevsarealer bidrager i uvurderlig grad til naturens variation og biodiversitet. Der er et stor potentiale for at udvikle enhedens slettearealer til beskyttede naturtyper, denne udvikling styres bl.a. vha. græsning og / eller rydning af opvækst efter behov. På flere af de allerede eksisterende naturområder imødekommes eventuelle trusler mod naturtilstanden med rydninger og efterfølgende græsning. Der igangsættes i planperioden flere nye naturpleje tiltag. Disse koncentrerer sig inden for rydning af opvækst, rydning af skov, græsning og genopretning af naturlig hydrologi.

Friluftsmæssigt understøtter Naturstyrelsen Fyn både den aktive og stille aktivitet. Således vil der i planperioden bl.a. blive skabt hundeskov, madpakkehuse, shelterpladser, opsat motionsredskaber, skabt nye stier og ridestier, ruter og p-pladser. Derudover vil der også blive udlagt stilleområder hvor fugle og vildt kan trives. Der vil blive understøttet naturformidlingsaktiviteter fra de 4 naturcentre på enheden. Der vil fortsat være fokus på friluftslivets udvikling planperioden. De to store bynære skovrejsningsprojekter der ved planperiodens start allerede er i gangsat vil bidrage markant til friluftstilbudene på enheden. Ved Elmelund skovrejsning bliver skoven udviklet med fokus på et mangeartet friluftstilbud, herunder jagt, motion, hundeluftning o.m.a.

2. Planens konsekvenser

Driftsplanen er en rammeplan, der understøtter den årlige og mere detaljerede planlægning på enheden. Eksempelvis gives der i planen et overordnet tal for hugst og kulturindsatsen, mens den egentlige kulturplan, der nøjagtigt beskriver hvor og hvornår der skal skoves, tyndes og plantes, fastlægges i den årlige planlægning.

Målene i driftsplanen er udarbejdet med et langsigtet perspektiv for øje. Dette gælder særligt for skovene, hvor opbygningen af struktur- og artsrige selvforyngende skovsystemer kan tage flere trægenerationer. Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1 gang i perioden.

Til sidst i denne tekst findes en oversigt over de større tiltag på hele enheden i planperioden.

2.1 Landskab

Generelt er Naturstyrelsen Fyns skove og naturarealer beliggende som mosaikker i et landskab overvejende præget af landbrugsdrift – både på de næringsrige morænejorde og mere sandede jorde.

Det er et mål for den langsigtede plan at understrege de lokale landskabelige kendetegn. Mange af enhedens arealer ligger i kuperede landskaber og tæt ved kysten med store landskabelige værdier af national betydning. Markante landskabselementer, som f.eks. udsigtspunktet ved Lille Rise, Synebjerg på Lærkedal og hatbakken Åbjerg, vil blive forbedret, enten for at synligøre landskabsformationer eller for at give publikum et særligt udsigtspunkt. Landskabsplanen understøtter samspillet i det bakkede landskab, der visuelt binder skov og det åbne landskab sammen. Dette gøres bl.a. ved at fremhæve karakteristiske landskabselementer i skovene som fx vandløb, skrænter, slugter, bakker og lignende.

Som eksempel på landskabsprojekter i den kommende planperiode kan bl.a. nævnes, at ved Sollerup Skov skal grænsen brydes op mellem skov og engene ved at plante holme og solitærtræer på engene. Dette skaber dybde i landskabet og retter beskuerens blik mod udsigten over Arreskov Sø.

2.2 Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunkt for driftsplanen, hvor der udlægges robuste skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. Skovudviklingstyper beskriver det langsigtede mål for, hvordan en given lokalitet i skoven skal udvikle sig. I forhold til tidligere driftsplaner repræsenterer dette en væsentlig ændring i Naturstyrelsens måde at inddele skovene i behandlingsenheder på. 

De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnære dyrkningsprincipper og med bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005). 

Skovudviklingstyper

Ved planlægningen af skovudviklingstyper inddeles skovene i større behandlingsenheder – inden for hver af disse er de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling sammenlignelige. De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnære dyrkningsprincipper og med bæredygtig produktion for øje.

Der er allerede opnået gode erfaringer med langsigtet konvertering mod naturnær skov på enhedens skovarealer. Eksempelvis er der i skovene på Nordlangeland gennemført en hugst, som tilgodeser de ønskede dyrkningssystemer og træarter. Efter renafdrift af nåletræsbevoksninger er der plantet de træarter, som hører til den udpegede skovudviklingstype, som suppleres med selvforyngelse.

Udlægningen af skovudviklingstyper på enhedens arealer er sket på baggrund af en vurdering af dyrkningsbetingelserne afledt af jordbundsforholdene og topografien. Der er udlagt samme skovudviklingstyper på så store arealer som muligt, dog med mulighed for en mindre variation inden for det enkelte udlagte område. Det er målet, at opbygge robuste og resiliente skovtyper som gennem løbende selvforyngelse giver gode muligheder for naturnær skovdrift.

På lysåbne skovområder og naturarealer er der ikke udlagt skovudviklingstyper, dog undtaget skovenge og græsningsskove, der hver især er en skovtype.

På skovarealerne på Naturstyrelsen Fyns arealer er der udlagt følgende skovudviklingstyper (11) Bøg; (12) Bøg med ask og ær; (13) Bøg med douglasgran og lærk; (14) Bøg med gran, (21) Eg med ask og avnbøg samt (22) Eg med lind og bøg på morænejorderne. Selvom asketræerne i de fleste skove er døde eller svækkede pga. sygdommen asketoptørre, vil ask fortsat indgå som en del af de udlagte skovudviklingstyper. Det forventes således, at enkelte asketræer vil vise sig at være resistente overfor sygdommen. Der er også udlagt skovudviklingstypen (31) Ask med rødel på enkelte mindre skovområder. På mere sandet jorde er valgt skovudviklingstyperne: (23) Eg med skovfyr og lærk og (51) Gran med bøg og ær. Blandt de skovudviklingstyper, der på sigt vil få størst arealmæssig betydning er (12) Bøg med ask og ær, (13) Bøg med douglasgran og lærk, (21) Eg med ask og avnbøg og (22) Eg med lind og bøg. Der er udlagt alle fire af de biodiversitets- og kulturhistorisk orienterede skovudviklingstyper (91) Stævningsskov, (92) Græsningsskov, (93) Skoveng og (94) Urørt skov på Naturstyrelsens skovarealer på Fyn. Af det samlede udlagte areal er ca. 11 % udlagt med en af disse fire typer.

Oversigt over skovudviklingstyper

De udlagte skovudviklingstyper beskrives yderligere i de enkelte områdeplaner.

Den endelige realisering af skovudviklingstyperne kommer til at ske over en periode på flere trægenerationer, men flere steder er udviklingen allerede godt i gang, hvilket vil sige, at de på lang sigt tilstræbte træarter er indbragt eller begynder at indfinde sig af sig selv på arealerne ved naturlig indvandring og selvforyngelse. På skovrejsningsområderne er der sket en kortlægning af jordbunden og dens vandbalance inden tilplantning. Denne kortlægning giver et godt fundament for valg af skovudviklingstyper på det enkelte skovrejsningsareal.

Naturlig selvforyngelse er generelt den vigtigste metode til fornyelse af bevoksninger på skovarealerne. Tilplantning som foryngelsesmetode mister betydning i takt med, at selvforyngelse anvendes i større og større omfang. Indplantning i eksisterende bevoksninger anvendes efter behov for at indføre fremtidige frøkilder af hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter, hvor disse ikke – eller kun i ringe grad – findes i forvejen og finder også anvendelse i bevoksninger, hvor selvforyngelse mislykkes. Anvendelse af renafdrift undgås, men kan dog anvendes i specielle tilfælde og på mindre arealer. Det kan f.eks. være i bevoksninger med nobilisgran eller andre nåletræarter, hvor et gradvist træartsskifte ved lysstilling ikke er muligt, for eksempel på grund af stormfald.

Behovet for ændringer i træartssammensætningen, for at opnå den udlagte skovudviklingstype på de enkelte skovarealer, er relativt lille. Dette skyldes, at der på langt de fleste skovarealer findes de træarter der er i overensstemmelse med skovudviklingsplanen. Skovudviklingsplanens udlagte skovtyper har ved planens start opnået opfyldelse på ca. 44 % af det skovbevoksede areal. På de resterende 66 % af arealet vil den målsatte skovudviklingstype i de fleste tilfælde være tæt på at blive opnået. Det vil sige at der ikke kan forventes en større ændring af træartssammensætningen i skovområderne på Fyn. I planperioden vil der opfyldelsen af gå fra 44 % i 2015 til 50 % i 2029.

Træartsfordeling

Træartsfordeling for Naturstyrelsen Fyn pr. 1. maj 2015 fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i de træarter, der på det enkelte areal er registreret som hovedtræart.

Eg og bøg er klart dominerende på skovarealerne på Fyn. Sammen med kategorien Andet løv, står løvtræerne for samlet 86 % af det skovbevoksede areal. Således er 14 % af skovarealet nåletrædomineret. Kategorien andet løv dækker over ask, ær, kirsebær o.a. Kategorien Picea arter dækker over nåletræarter som rødgran og sitkagran. Kategorien Andet nål dækker bl.a. over fyrretræarterne og douglasgran. Af alle statsskovene på Fyn er det alene på Sønderskovgård, der er frøplantage, at træartssammensætningen er nåletrædomineret. Derudover findes der nåletrædominerede partier i skovene på Nordlangeland, Svanninge Bakker og Sollerup Skov.

2.3 Naturhensyn i skovdriften

Anvendelsen af Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitetshensyn i skov sikrer, at der tages en lang række naturhensyn i skovdriften.

Naturskov

I alt er 71 ha. af Naturstyrelsen Fyns arealer omfattet af naturskovstrategien. Ved udmøntningen af naturskovstrategien i 1992 er 11,3 ha. udlagt til urørt skov og 8,5 ha. græsningsskov. Dertil er der også udpeget arealer med brug af gamle driftsformer, herunder 12,1 ha. skov i plukhugstdrift og 38,8 ha. i stævningsdrift. Naturskovstrategiens udlæg af urørt skov koncentrerer sig i Kasmose Skov, Nordlangeland skovene og på Sydlangeland. Græsningsskoven er udelukkende udlagt i Kasmose Skov. Stævningsskoven er udlagt på Sydlangeland og i Næs, Ristinge og Sollerup Skov og naturskovstrategiens plukhugstarealer findes på Sydlangeland.

Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis et element i denne driftsplan og i så fald typisk for at opfylde den pågældende Natura 2000-plan. Udlægning af eventuelt nye arealer til urørt skov forventes gennemført på landsplan i forbindelse med udmøntningen af Naturplan Danmark, hvor der er fastlagt en ramme på 250 hektar for alle Naturstyrelsens enheder i årene 2016-18. Der vil også blive gennemført en landsdækkende analyse, som har til formål at pege på de for biodiversiteten bedst egnede arealer til urørt skov. Evt. nye udlægninger af urørt skov på Naturstyrelsen Fyn vil efterfølgende blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg.

Biologisk mangfoldighed

Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at støtte den naturlige dynamik og udviklingen af biologisk mangfoldighed i skovene. Dødt ved bidrager ligeledes til den biologiske mangfoldighed på arealerne, da det bl.a. skaber værdifulde levesteder for især svampe, insekter og småfugle. Derfor efterlades dødt ved så vidt muligt til naturlig nedbrydning i bevoksningerne; dette gælder fx vindfældede træer og knækkede stående træer. Derudover er det en generel målsætning at øge andelen af gamle træer i skovene, hvorved potentialet for øget biodiversitet forøges. Det betyder blandt andet, at der efterlades min. 5 livstræer pr. ha. til forfald i alle enhedens skove.

I flere af skovrejsningsområderne vil der gå mange år, før vegetationen af skovbundsplanter vil indfinde sig og derfor vil biodiversiteten her være forholdsvis lav. Denne problemstilling er blevet imødekommet ved at planlægge skovrejsningsprojekterne, således at der ved struktur og træartssammensætningen opstår mulighed for at skabe levesteder for flere forskellige arter.

Der findes flere steder med meget høj biologisk mangfoldighed på Naturstyrelsens arealer på Fyn. For eksempel kan man bl.a. fremhæve overdrevene i Rødme Svinehave, Bobakkerne, Voderup klint og Svanninge Bakker, strandengene og rigkærene på Helnæs, stævningsskovene på Sydlangeland og den urørte skov i Kasmose Skov. Der gennemføres i planperioden en lang række projekter med fokus på biodiversitet blandt andet en række projekter for at skabe endnu bedre betingelser for den biologiske mangfoldighed.

Naturlig hydrologi i skoven

Forbedring af naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens Naturskovsstrategi og i naturnær skovdrift. Genskabelse af naturlig hydrologi er en af metoderne til at nå det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove samt fremme en større biodiversitet. Det skyldes, at en lang række planter og dyr, som er tilknyttede vådområder, får bedre levevilkår, idet deres levesteder genskabes eller forbedres.

Naturstyrelsen vil på lang sigt skabe mere naturlig hydrologi på skovbevoksede arealer. Et af de væsentligste virkemidler til at nå dette mål er at indstille oprensningen af eksisterende afvandingsgrøfter og undlade at grave nye. Dette betyder, at der vil opstå vådere arealer i bevoksningerne, hvilket igen betyder at nogle af de tidligere intensivt drevne skovbevoksede arealer vil overgå til en mere ekstensiv drift. Genskabelse af naturlig hydrologi i bevoksninger med særlig høj økonomisk værdi kan udskydes, indtil værdierne er blevet realiseret. I enkelte tilfælde kan forpligtigelser over for naboer eller hensyn til fx vandafledning fra vej eller lignende ligeledes medføre, at målet om mere vand i skovene fraviges.

I direkte tilknytning til ovenstående mål er der i forbindelse med denne plan identificeret steder med gode muligheder for genskabelse af naturlig hydrologi. Dette gælder for eksempel i Elmelund Skov, hvor der forventes at blive flere våde partier i skoven, efterhånden som drænene lukkes.

Pyntegrønt

Indtil 1996, hvor brug af pesticider ophørte i statsskovene, var der produktion af juletræer og pyntegrønt på en række af Naturstyrelsen Fyns arealer. Denne produktion er nu ophørt, og eksisterende bevoksninger afvikles løbende ved salg af hovedsageligt pyntegrønt. Disse bevoksninger, som især består af nobilisgran, vil i fremtiden kunne anvendes som forkulturer i forbindelse med udviklingen af rigere skove med underplantning af hjemmehørende, blivende træarter. Der anvendes ikke pesticider på arealer med pyntegrøntsbevoksninger, og der gødskes kun i begrænset omfang.

2.4 Lysåbne arealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle styrelsens naturarealer. Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Lysåbne § 3 beskyttede naturarealer udgør ca. 901 ha, hvilket svarer til 25 % af det samlede areal på Naturstyrelsen Fyn.

I nedenstående diagram ses fordelingen af de samlede ikke-skovbevoksede arealer på Naturstyrelsen Fyn. Disse arealer indbefatter både § 3 arealer samt øvrige ikke skovbevoksede arealer. Slette-arealet består af arealer i vedvarende græsning udlagt til naturformål, og hvor den endelige naturtype endnu ikke kan registreres.

I skovene findes adskillige lysåbne eng-, mose- og overdrevsarealer. Der lægges stor vægt på, at disse opretholdes og plejes for at bevare eller forbedre deres naturtilstand. De er meget vigtige for at skabe variation i naturindholdet og dermed biologisk mangfoldighed. Landskabeligt set er kontrasten mellem åbne naturarealer og mere eller mindre tæt sluttede skovbevoksninger ligeledes af høj værdi.

Hovedparten af de lysåbne naturarealer på Naturstyrelsen Fyn afgræsses med dyr. Der findes dog arealer, hvor bl.a. tilgroning med træer, buske og invasive arter udgør en potentiel trussel, og hvor rydning efterfulgt af løbende pleje vil forbedre naturtilstanden. Dette gælder f.eks. Svanninge Bakker, arealet ved Vissenbjerg, Flyvesandet og på Vigelsø, hvor der i planperioden er planlagt supplerende rydning.

I forbindelse med driftsplanlægningen er det besluttet at igangsætte en lang række nye naturpleje-tiltag. Disse tiltag fremgår af nedenstående diagram, hvor typen af naturpleje er angivet i hektar.

Det er et mål løbende at optimere driftsformen af de lysåbne naturarealer for at sikre gode levesteder for truede og beskyttede arter tilknyttet fynske naturtyper. Hovedindholdet i den kommende pleje og udvikling af åbne naturområder er følgende tiltag:

• Afgræsning eller slåning af enge, moser og overdrev.
• Friholdelse af åbne naturområder for uønsket opvækst af træer og buske, primært gennem rydning og nedskæring.
• Bekæmpelse af invasive arter f.eks. rynket rose og bjørneklo.
• Forbedring eller genskabelse af søer, vådområder og vandløb.

Af naturtiltag på større områder der igangsættes i planperioden, kan nævnes rydning af pil på et 8,3 ha stort skovengsareal i Kirkendrup Skov, græsning af et 19,7 ha stort areal på Bobakkerne, græsning af Otterup mose på et ca. 6 ha stort areal samt græsning af et 14 ha stort areal ned mod Arreskov Sø i Sollerup Skov.

I forbindelse med LIFE70 naturprojekter sker der flere større naturgenopretningsprojekter som involverer naturstyrelsens arealer. Af projekter, der kan fremhæves, er et genslyngningsprojekt af Rislebækken i Sollerup Skov og flere plejeindgreb i højmosen i Storelung. Tiltagene har til formål at forbedre og udvide de respektive naturarealer med de aktuelle naturtyper som vandløb, rigkær og højmose for derved bl.a. at forbedre ynglesteder for flere fuglearter.

I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af de lysåbne naturområder i og i tilknytning til skovene. I forbindelse med driftsplanlægningen er naturarealerne derudover systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af en værdi fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift og pleje af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de lysåbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en plan (bilag), hvor natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår af en liste med alle naturarealerne.

I naturplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 573 arealer. En del af disse ligger i områder, der består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag.

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der skal foretages en større indsats for at genetablere et naturområde, eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er behov for kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder, hvor plejeindsatsen kan foretages med års mellemrum f.eks. ved slåning. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.

I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, naturtype, tilstanden af området og også betydningen i forhold til publikums oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun i meget begrænset omfang, men kan bruges for områder, der ikke umiddelbart bærer nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.

De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

Naturstyrelsen Fyn har flere slettearealer, Disse arealer har naturmæssige værdier ved b.la. at tjene som korridorarealer, hvorved flere små eksisterende naturarealer bindes sammen.  

Naturstyrelsen Fyn har identificeret 64 ha arealer, hvorpå der kan gøres en indsats for at fremskynde, at der skabes forbedret hydrologi ved f.eks. vandstandsstigning, lukning af grøfter og dræn og genslyngning af åløb. Af disse projekter bliver flere først igangsat, hvis der er i planperioden viser sig mulighed for det. 

Bilag med plejeplan for naturarealerne kan findes her (pdf)  

Natura 2000

En stor del af naturarealerne og også en mindre andel skovbevoksede arealer er omfattet af internationale bestemmelser om naturbeskyttelse og er udpeget som Natura-2000 områder. Af det samlede areal er ca. 1.506 ha omfattet af Natura 2000. Natura 2000 områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Flere af fuglebeskyttelsesområderne er desuden Ramsarområder. Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift. Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt områdes handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. I hvert Natura 2000 område er de udpegede habitatnaturtyper tidligere blevet registreret dels af de tidligere amter på de åbne arealer og dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer. Udbredelsen af udpegede naturtyper justeres løbende, men ca. 444 ha er på Naturstyrelsen Fyns arealer registreret som habitatnaturtype.

De konkrete Natura 2000 områder er nævnt i de relevante områdeplaner i denne driftsplan, og der er udarbejdet naturvurderinger og målsætninger for alle enhedens lysåbne naturarealer (oversigt findes som bilag). Konkrete planer for lysåbne naturarealer, der ligger indenfor et Natura 2000 område fremgår således af også denne plan. Planer for de skovbevoksede arealer med habitatnatur begrænser sig til at omhandle ca. 35 ha, og er i øvrigt kort omtalt i de konkrete områdeplaner i denne driftsplan.

Naturstyrelsens Natura 2000 plejeplaner for Naturstyrelsens arealer kan ses her.

Øvrige naturhensyn

Der tages løbende hensyn til forekomster af særlige arter i forbindelse med driften. Dette gælder både for varetagelse af levesteder for sjældne og truede arter og særligt værdifulde biotoper. Det betyder blandt andet, at der efterlades min. 5 livstræer pr. ha til forfald i alle enhedens skove. Derudover er det en generel målsætning at øge andelen af gamle træer i skovene, hvorved potentialet for øget biodiversitet forøges. Der arbejdes desuden målrettet på at have en hensigtsmæssig græsning på de overdrev, enge og lysåbne arealer, hvor forvaltningsforskrifterne bestemmer det. Dette gøres gennem en aktiv dialog med forpagtere og græsningsentreprenører.

Strande

Til Naturstyrelsen Fyns arealer hører også en række strandarealer langs skove og naturarealerne ved henholdsvis Kattegat, Lillebælt og i det Sydfynske Øhav. Disse er flittigt besøgt, og det er derfor nødvendigt at tage særlige forholdsregler for at kunne give de mange besøgende en god oplevelse, samtidig med at arealernes sårbare natur beskyttes. Som eksempel kan nævnes arealerne ved Ristinge Strand, Thurø Rev, Flyvesandet og Feddet, hvor stier og p-pladser giver publikum god adgang til stranden, samtidig med at der kan tages hensyn til sårbare arter og naturtyper.

Særligt beskyttede arter

I forbindelse med driften ved Naturstyrelsen Fyn tages der, så vidt forekomsterne er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper, der fungerer som raste- eller levested eller voksested, bevares og vedligeholdes.

For enkelte arter tages der helt særlige hensyn. Dette gælder bl.a. for hasselmus, der på Fyn har flere levesteder. Den bedst kendte af disse er Sollerup Skov, hvor hasselmusen har sin mest veldokumenterede og stabile population. Der arbejdes løbende på at sikre bestandenes fremdrift, ved at udvide de eksisterende habitater samt skabe nye levesteder for derved at sikre udbredelsesmulighederne af hasselmus

På flere af Naturstyrelsen Fyns arealer findes der særlige arter som har løbende fokus i forvaltningen bl.a. springfrø, strandtudse, markfirben og flere arter af flagermus samt flere arter af vokshatte, gøgeurter og gøgeliljer.

Invasive arter

På flere af enhedens arealer findes problemer med rynket rose. Blandt andet på Feddet, Ristinge, Vigelsø, Flyvesandet og Fynshoved er der i planperioden indsatser i gang for at bekæmpe rynket rose. Metoder til bekæmpelse af rynket rose omfatter fjernelse ved hjælp af maskiner eller afgræsning. Problemer med rynket rose er hovedsageligt på kystnære arealer, hvor rosen let etablerer sig, fordi dens frøkapsel (hyben) spredes på havet og fordi der ofte er en stor koncentration af sommerhusområder, hvorfra spredning også sker. Ligeledes vil der i planperioden fortsat være fokus på invasive arter, som f.eks. gyvel, japansk pileurt og kæmpebjørneklo med henblik på at sikre bekæmpelse af disse arter efter behov.

Pas-På kortet

Småbiotoper af særlig interesse, herunder lokaliteter med rødlistearter, registreres på Pas-på-kort. På Pas-på-kort bliver følsomme lokaliteter synliggjorte for alle medarbejdere og eksterne entreprenører, således at der i forbindelse med skovdrift og anden aktivitet tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte disse lokaliteter.

2.5 Fortidsminder

Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder på de forskellige arealer. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed, hindre at fortidsmindets tilstand ændres ved at undgå slørende tilgroning og endelig at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.

Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling også er nævnt.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

2.6 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens indsatser for friluftslivet. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002). Der lægges vægt på vedligeholdelse af eksisterende faciliteter inden for prioriterede geografiske områder samt skriftlig naturformidling i form af digitale guides, informationstavler og lignende. Derudover vil der ske flere tiltag for at styrke friluftslivet på enhedens arealer. Der vil bl.a. blive skabt hundeskove, madpakkehuse, shelterpladser, opsat motionsredskaber, skabt nye stier og ridestier, ruter og p-pladser. De to store bynære skovrejsningsprojekter ved Elmelund Skov og Ringe, vil bidrage markant til friluftstilbudene på enheden. Ved Elmelund skovrejsning bliver skoven udviklet med fokus på et mangeartet friluftstilbud, herunder jagt, motion, ridning, hundeluftning o.m.a.

Naturstyrelsen Fyn understøtter i samarbejde med flere kommuner drift og udvikling af 4 naturcentre: Hollænderhus, Tårnet i Svanninge Bakker, Odensefjords naturskole på Vigelsø og natur- og miljøcentret på Trente Mølle.

Den almindelige anvendelse af arealer vil fremover i høj grad blive vejledt via internettet, informationstavler samt stier og afmærkede ruter. Aktiviteter, som virker forstyrrende, holdes så vidt muligt inden for arealer, hvor de ikke medfører større ulemper for natur eller andre brugere. Muligheder for at opleve uforstyrret fauna på tæt hold bevares og forbedres, hvilket vil ske ved at sikre gode og rolige raste- og fourageringssteder, hvor dyrene er trygge og uforstyrret kan iagttages.

Friluftszonering

I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle arealer. Skovene såvel som lysåbne naturarealer inddeles alle i tre forskellige zonetyper – stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover bliver prioriteret tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete planer om inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.

I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke ske nogen understøtning af store publikumsmæssige faciliteter og aktiviteter. Det betyder, at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet, i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er muligt.

De fremtidige stillezoner på Naturstyrelsen Fyns arealer er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter og som i dag er besøgt i begrænset omfang. I stillezonerne vil man derimod fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Et eksempel på dette kan være stillezoner udlagt ved Keldsnor på Sydlangeland eller Sollerup Enge for at understøtte fugleinteresserne. Et andet eksempel fra Elmelund Skov hvor der er udlagt en relativt stor stille zone på ca. 160 ha, som er et udtryk for at skoven bl.a. har til formål at understøtte jagtmæssige interesser, derfor udlægges store stilleområder hvor vildtet kan trives. Ligeledes vil der også være vandreruter, da de vurderes at være af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af arrangementer i en stillezone med undtagelse af arrangementer, som netop har til formål at opleve den stille natur..

I facilitetszonerne vil der også fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter vil blive prioriteret indenfor disse zoner. Generelt er facilitetszonerne beliggende i områder, hvor skov og natur er robust vurderet i forhold til aktiviteterne. Der er udlagt facilitetszoner indenfor alle plantager og naturområder.

I friluftszoner kan mange forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted; både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Sådanne arrangementer kan indenfor friluftszonerne finde sted efter konkret ansøgning og vurdering af aktiviteten i forhold til tid og sted, som det også hidtil har været almindelig praksis. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området. Ved investeringer i faciliteter til understøtning af friluftslivet er friluftszonen fremover nedprioriteret i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der her kan være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nye investeringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af henholdsvis facilitets-, frilufts- og stillezone.

De konkrete udpegninger på de enkelte arealer fremgår af områdeplanerne. De ikke-udpegede arealer er reservat og veje på enkelte arealer.

2.7 Drikkevandsinteresser

Langt størstedelen af arealerne under Naturstyrelsen Fyns ligger indenfor beskyttelseskategorien almindelige drikkevandsinteresser. Enkelte områder ligger i beskyttelseskategorien med særlig drikkevand. Skovrejsningsområderne Kirkendrup Skov, Vestermose Skov, Humble skov, Ringe Skov og Elmelund Skov er alle eksempler på skove, der bl.a. har haft som formål fremadrettet at beskytte grundvandet for borgerne i de nærliggende byer. Derfor er det et væsentligt mål i skovdriften, at disse drikkevandsressourcer fortsat beskyttes.

2.8 Vildtforvaltning

Overordnet sker forvaltningen ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og naturstyrelsens arealer (1994).

Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Fyn, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der til stadighed opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.

Vildtplejen foregår ved den almindelige naturpleje af vigtige biotoper, f.eks. vandhuller og vådområder og særligt overdrevs- og engarealer, der udgør vigtige fourageringsområder. Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift, f.eks. dels ved opretholdelse og etablering af indre ubevoksede arealer og samtidig også opretholdelse af lukkede bevoksninger - tykninger, hvor der sjældent foretages hugstindgreb, så de kan fungere som uforstyrrede opholdssteder specielt i dagtimerne.

Der sker løbende vurdering af vildtbestandene med henblik på at fastsætte afskydningen. I praksis er alle arealer opdelt i tre kategorier med hensyn til jagt: a) områder, hvor der ikke drives jagt b) områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen og c) områder, hvor jagten er udlejet. I forbindelse med denne driftsplan er de enkelte arealers status og mulighed for udlejning blevet vurderet.

Jagt er en af de friluftsmuligheder, som Naturstyrelsen aktivt understøtter i flere af enhedens skove. Blandt andet er skovrejsningen i Elmelund skov sket med hjælp fra jagttegnsmidlerne, hvorfor der tilgodeses jagtlige forhold i skoven bl.a. ved at plante for vildtet og derved skabe levesteder og småhabitater til vildtet og indrette skoven, så den er egnet til at afholde jagter i. Der afholdes jagt på ca. 1792 ha af Naturstyrelsen Fyns arealer, heraf afholder Naturstyrelsen selv jagten på ca. 995 ha. På 797 ha er jagten udlejet. Resten af arealet (omkring halvdelen af det samlede areal) er udlagt til jagtfrie arealer.

Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her (pdf)

2.9 Øvrige driftsgrene

Landbrugsdrift

Generelt gælder, at Naturstyrelsens landbrugsdrift drives ekstensivt og med flersidige driftsformål, idet Naturstyrelsen på landbrugsområdet både har arealer i omdrift og arealer i ekstensiv landbrugsdrift (græsning og høslæt). I sidste tilfælde er formålet med arealdriften i højere grad naturpleje. Der findes ca. 200 ha ager på enhedens arealer. Målet med disse arealer er som regel, at de skal udvikles mod et større naturindhold, udlægges til skovrejsningsområder, eller at de på sigt kan indgå i et magelæg med andre arealer.

3. Overblik over driftsplanens tiltag

I alt er der planlagt 85 større tiltag på Naturstyrelsen Fyns arealer. Tiltagene beskriver særlige indsatser, der vil ligge udover den almindelige arealdrift. Dermed er almindelig skovdrift, naturpleje mv. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag. Der er planlagt ca. 40 tiltag til gennemførelse i løbet af den første planperiode, som er de første 5-6 år efter planens ikrafttrædelse, ca. 15 i anden planperiode og ca. 30 tiltag bliver gennemført, hvis der er mulighed for det. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området.

Bilag med overblik over planens samlede, større tiltag findes her (pdf)