Svanninge Bakker

Generelt
Svanninge Bakker ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune og omfatter 279,3 ha..
Svanninge Bakker ligger ca. 3 km nord for Faaborg.
De centrale dele af Svanninge Bakker er markante bakker, de har været benyttet som udflugtsmål hele det sidste århundrede.
Gennem opkøb af mange delarealer i distriktets levetid (de seneste 25 år) er der skabt et stort sammenhængende naturområde med megen variation og gode muligheder for friluftslivet: Bakker, åbne arealer, skov, udsigter, vandhuller mm.
Fyns Amts ejendom Kastaniely ligger som en kile ind i skovdistriktets ejendom – der foregår samarbejde om driften af arealerne.

Geologi
Svanninge Bakker er en del af De Fynske Alper. Landskabet blev dannet i slutningen af sidste istid: En stor gletsjer bevægede sig ned over Fyn fra nordøst. Isen virkede som en bulldozer, der skubbede den frosne jord op i høje bakker. I en længere periode dækkede en stillestående ismasse store dele af Sydvestfyn. Denne "dødis" havde sin sydlige begrænsning i De Fynske Alper. Siden trængte en gletsjer sig frem fra sydøst, gennem Østersøområdet og over imod Lillebælt. I "skotrenden" mellem disse ismasser formedes De Fynske Alper. Senere har regn- og smeltevand skåret dybe kløfter i bakkerne – dette ses især i de centrale dele af Svanninge Bakker og Komtessens Plantage.
Området ligger inden for det nationale geologiske interesseområde nr. 125, Svanninge Bakker – Odense Ådal. Dette område har stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi som et af Danmarks mest markante randmoræner med inderlavning.
Beskyttelse af de geologiske værdier: Det er bakkeformerne, der udgør den primære interesse. Det er derfor ønskeligt at finde en balance mellem geologiske landskabsinteresser og skovinteresser, så større bakkeområder friholdes for skov.
Jordbunden i området er generelt rimelig mager – men vækstvilkårene for f.eks. mange nåletræarter er ypperlige.

Internationale beskyttelsesområder
Området ligger ikke i et internationalt beskyttelsesområde.

Fredninger og vildtreservater
Størstedelen af afd. 216 samt nordøsthjørnet af afd. 219 er fredet ved OFN kendelse af 2. december 1953. Herudover er alléen fra landevejen og op forbi Dalkildegård fredet ved FN kendelse af 24. juni 1976. Der er ingen vildtreservater i området.

Regionplanlægning
Størstedelen af området ligger i kategorien særligt beskyttelsesområde, den nordligste del dog i kategorien sammenhængende naturområde, Tornehaverne - afd. 220 ligger uden for begge typer. Hele komplekset ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, den nordligste del af Tornehaverne indenfor en 300 meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboring.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien i Svanninge Bakker.

Kulturhistorie
Bønderne fra Svanninge fik ved udskiftningen i 1801 "bjerglodder" i bakkerne – i dalbundene dyrkede man korn, på de lyngklædte bakker græssede får. På Fåborg Museum for fynsk Malerkunst findes der malerier, hvor "de fynske malere" har gengivet deres opfattelse af landskabet i området omkring år 1900.
Mange jorddiger og levende hegn i hele området angiver tidligere markinddelinger. Kun særlige skel er markeret med stendiger – f. eks. stendiget ved Kistelåget i Komtessens plantage, som præsten i Svanninge lod sætte ved skellet til præstegårdens jorde og diget ved Hammerdammen nord for Dalkildegård, der markerede skellet til godset Hvedholms eng.
Omkring år 1900 opgav mange landbruget i bakkerne, jorden blev sammenlagt og plantet til med nåletræ.
Direktør Mads Rasmussen, der grundlagde Fåborg Museum for fynsk Malerkunst, erhvervede i 1910 de centrale dele af Svanninge Bakker og søgte at bevare det åbne landskab i området. Han gjorde det til et udflugtsmål for den spirende "vildmarksturisme" og med tiden blev der indrettet campingplads, en pavillon (nedrevet 1977), restaurant etc. ligesom der blev afholdt Sct. Hans fester og andet. I 1935 byggede Jens Andersen, som da ejede arealet, Tårnet som et udsigtstårn.
Tyveknappen angives at have været afstraffelsessted for "mindre" forseelser. Hængning foregik på Galgebakken. Landevejen til Odense gik formodentlig ad den nuværende Kirkesti nedenfor Tyveknappen.
I skellet mellem Dalkildegård og Komtessens plantage findes en gammel (udateret) stenkiste, der fører over den lille bæk, der danner skellet. Overgang over bækken var nødvendig, idet der her er kirkesti til Svanninge Kirke.
Bygninger til Dalkildegård blev opført i 1923 af Komtesse Caroline Bille Brahe Selby. Hun var interesseret i skovbrug og plantede Komtessens Plantage til. Hun havde et lysthus i plantagen (vestlige hjørne af afd. 211a) og grundlagde plantagens særkende: mange forskellige (nåle) træarter – et kendetegn senere ejere også har fulgt op på. På skovkortet angives Dalkildegårds gamle marknavne.
I det sydvestlige hjørne af afd. 215a står resterne en markant gammel bøg. I stammen ses Fandens ansigtstræk gemt – Fandens Bøg.
Området ved Gåsebjergsand var tidligere grusgrav og fabriksareal. Dele af arealet blev i slutningen af 70´erne omdannet til rekreativt område mens øvrige dele stadig er under opfyldning.
I Nørremarken er der ligeledes, men kun til lokal brug, gravet grus lige op til vejen af samme navn. Tromlehuset som siden er blevet opført af Svanninge Sogneråd i grusgraven blev brugt som lager for vejsalt og garage for vejtromlen.

Friluftsliv
De centrale dele af Svanninge Bakker er kendt som et udflugtsmål for regionen og for turister. Området er meget besøgt og bruges især til gåture.
Med den sandede jordbund er bæreevnen på skrænterne begrænset og distriktet foretager derfor løbende en del forstærkninger og reparationer efter publikum i området.
For at mindske sliddet på skrænterne er det målet at sprede publikumspresset ved at sikre tilgængelighed og besøgsværdi for andre dele af Svanninge Bakker – ligesom denne driftsplan lader flere arealer overgå fra skov til åbne, markant kuperede arealer.
Skovene omkring de centrale dele benyttes en del til organiserede aktiviteter som orienteringsløb etc.
Områdets mange og stejle bakker tiltrækker mountainbike-cyklister, cyklisterne henvises til vejene i Komtessens Plantage.
Arealerne omkring Dalkildegård er udlejet til Fåborg Golfklub, som har indrettet en 18- hullers golfbane på distriktets arealer. Golfklubben har pr 1. jan 1999 ca. 600 medlemmer og 4000 greenfeespillere /år. Pga. banens placering på meget sandet/gruset jord, kan banen benyttes en større del af året end de fleste golfbaner. Dalkildegårds bygninger ejes af Golfklubben.
I området findes en godt benyttet spejderlejrplads ved Gåsebjergsand – lige ved siden af Fåborg Skiklub og O-klubs hus.

Målsætninger
Området omkring de centrale dele af Svanninge Bakker vil fortsat være et kerneområde for såvel driften af naturarealer – overdrevene - som for publikums friluftsliv.
Men med et sammenhængende areal på knap 300 ha vil der i driftsplanlægningen lægges op til, at disse værdier og aktiviteter nu spredes over et større område:
I Komtessens plantage konverteres markante slugter omkring Kistelåget fra skov med det formål at etablere overdrev. Der skabes herved et alternativ til de centrale bakker, hvor man fornemmer områdets voldsomme formationer. I de øvrige dele af Komtessens plantage konverteres mod et større indhold af løvtræ, men plantagens særkende med mange forskellige nåletræarter søges bevaret med indblanding og bevaring af enkelttræer.
Området omkring Tyveknappen inddrages ligeledes i græsning – men her fjernes skoven ikke – der etableres græsningsskov.
I Nørremarken etableres sammenhæng til den gule vandretursrute, så publikum kan få glæde af den storslåede udsigt herfra. En del af jordene i Nørremarken er så gode, at det vil vare mange år, inden en egentlig naturtilstand vil indfinde sig. Områdets naturværdier øges gennem etablering af søer og plantning af et "vildtplantningsdemonstrationsanlæg".
Golfbanen på Dalkildegård skal stedse tilpasses i forhold til golfklubbens ønsker i forhold til øvrige interesser i området - naturmæssigt såvel som øvrige publikummers adgang til området. I området omkring Hammerdammen bør naturindholdet øges ved vandstandshævning. Der er dog opstrøms naboforhold, der skal afklares for projektet.
Generelt er området karakteriseret ved mange levende hegn, sten- og jorddiger. De levende hegn forynges ved nedskæring med passende mellemrum. Stendigerne slides med tiden og vedligeholdes ved oplægning af nedfaldne sten.
På Horneland, sydvest for Svanninge Bakker, findes mange stævningsskove. Svanninge Bakker rummer, netop mod sydvest, enkelte afdelinger der drives ved stævning: den gamle Præsteskov og i afd. 196 på Bjergevej.
Overdrevene og sletterne med græsning på de forholdsvis store arealer, har meget forskellige udgangspunkter: Bedre og dårligere landbrugsjorde, skov, pletter med overdrevskarakter. Hovedparten af området ligger hen i vedvarende græsning, og udviklingen for de enkelte områder afhænger af det naturmæssige udgangspunkt.
På Hestebakken tages dog særskilte hensyn til insekternes tarv.
Der er behov for at skabe sammenhæng til Sollerup skov, derudover kan enkelte arronderende jordkøb – evt. delvis som mageskifte – komme på tale. På sigt kan det overvejes at erhverve større eksisterende skove i området.

Forskrifter
Afd. 222
(Gåsebjergsand) registreret affaldsdepot.

Afd. 205
anlagt som løvtrædemonstrationsanlæg 1988

*Afd. 190b, vestlige dellitra (ORE – ca. 2 ha)
§ 3-beskyttet overdrev. Ekstensivt afgræsset overdrev omfattende en sydvestvendt skrænt i syd. På skrænten er der mange buske. Omgivelserne er hovedsageligt afgræssede sletter. Der er ikke hegn mellem sletterne og overdrevet. Et område øst for selve overdrevet rummer spor efter rydning. Overdrevet har et stort indslag af "brakmarksplanter". Typiske overdrevsplanter er tidlig dværgbunke, udspærret dværgbunke, mark-frytle, vellugtende gulaks, eng-brandbæger, håret høgeurt, stor knopurt, mark-krageklo, bakke-nellike, almindelig pimpinelle, sølv-potentil, rundbælg, rødknæ, gul snerre, bredbladet timian og hunde-rose.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 2.
Målsætning: Forbedring af et overdrev, f.eks. ved fortsat græsning.

*Afd. 190b, østlige dellitra (ORE – ca. 1 ha)
§ 3-beskyttet overdrev. Afgræsset kratagtigt overdrev på sydvestvendt skrænt. Hunde-rose er en typisk overdrevsplante.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 2.
Målsætning: Forbedring af et overdrev, f.eks. ved fortsat græsning.

*Afd. 190d (SØ – 0,30 ha)
§ 3-beskyttet sø, etableret 1998. Helt lysåben sø på afgræsset mark. Kreaturerne har adgang til søen og bredderne er nedtrådte. Søen har afløb mod vest. Vandet er klart. Der er rankegrøde nogle steder ved bredden.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af lysåben sø på afgræsset mark.

*Afd. 191b, del af ( SLE – ca. 0,1 ha)
§ 3-beskyttet sø, etableret 1999. Lille ulitreret sø, som er vist på skovkortet. Omgivelserne er slette (afd. 191b). Søen ligger lysåbent i en sænkning. I nordøst på kanten af sænkningen står en kort række træer. Vandet er klart.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af lysåben sø på afgræsset mark.

*Afd. 195a, del af (GOL – ca. 0,1 ha)
§ 3-beskyttet sø, etableret 1998. Lille, helt lysåben sø i udkanten af golfbanen. Søen er ikke litreret, men er vist på skovkortet. Vandet er uklart. Der er megen rankegrøde. Ved bredden ses mange lyse-siv og vejbred-skeblad. Søen fungerer som vand-hazard på golfbanen og er mærket med røde pæle.
Naturværdi: 4. Plejebehov: 3.
Målsætning: Bevaring af lysåben sø i udkanten af golfbane. Der bør drages omsorg for, at utilsigtet gødskning undgås.

*Afd. 198d (SØ – 0,40 ha)
§ 3-beskyttet sø. Sø omgivet af høje træer. Omgivelserne er litreret som askeskov, men rummer også mange andre træer. Mod sydvest ligger et kultiveret område ved Dalkildegård.
Søens omgivende skov er ret tør. På østsiden findes en lille ø med en bøg, hvortil der går en gammel usikker træbro. Søen er beskygget ved bredden. Der er megen andemad i bræmmer ved bredden, især i den sydlige del. Derudover er vandfladen åben. Vandet er klart.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af træomkranset sø nær beboelse.

*Afd. 200c (MOS – 7,00 ha), Afd. 200d (ENG – 5,10 ha), Hammerdammen
§ 3-beskyttet mose og fersk eng. Mosen er et vældområde, som gennem Rislebækken (jf. Sollerup Skov) har afløb til Arreskov Sø. Området er et af de væsentligste kildeområder for Arreskov Sø. Vældene ligger i den vestlige del af mosen, mens den østlige del er ret tør med høj staudevegetation, især i udkanten. I tilknytning til mosen ligger en afgræsset eng. Der er tuer af starer. I mosen forekommer butblomstret siv og kær-snerre, der er typiske for ekstremrigkær. Mod vest og sydvest afgrænses området af stendiger.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af vældmose med træk af ekstremrigkær. Dræningen af området bør ophøre – opstrøms afvandingsforhold må dog indarbejdes.

*Afd. 202f (SØ – 0,80 ha)
§ 3-beskyttet sø opstået gennem de sidste 8 år, formodentlig ved nedbrud af et dræn. Sø delvis på områder med andet ejerforhold. Søens samlede areal er 1,5-2 ha. Søens omrids er svagt timeglasformet. På det smalleste sted er søen delt i to bassiner af en tange af rørgræs, mv. På distriktets område er det nordlige bassin omgivet af tæt krat. Der står døde træer og buske i vandet. Der er næsten ingen vedplanter ved det sydlige bassin.
Søen er stort set lysåben. Vandfladen er åben. Vandet er klart.
Kantvegetationen består især af rørgræs iblandet lidt dunhammer.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af sø, som skaber afveksling i et åbent landskab med golfbane og marker.

*Afd. 207b (ORE – 2,40 ha), Hestebakken
§ 3-beskyttet overdrev. Artsrigt overdrev på sydvendt skrænt. Der er spredte buske på overdrevet. Bakken har tidligere været afgræsset forholdsvis planløst med til tider hårdt græsningstryk. Overdrevet var indtil 1979 den næstsidste danske lokalitet for sort ildfugl, inden den kom på rødlisten som uddød (Ex). Den allersidste lokalitet i området var en nærliggende privat sommerhusgrund. Larvens foderplanter er syre og rødknæ.
I forbindelse med driftsplanlægningen på Falster Statsskovdistrikt er Naturstyrelsen blevet gjort opmærksom på, at sort ildfugl er fundet i Hannenov Skov i 1998 i en mindre rydning, hvor der fremspirede en del rødknæ.
En anden sjælden sommerfugl, som er forsvundet fra området, er Pyrausta nigrata (halvmøl i samme slægt som purpurmøl).
Efter distriktets overtagelse af området sker afgræsningen under hensyntagen til de naturmæssige interesser. Insekt-interesserede deltager aktivt i plejen af området, og der holdes årlige besigtigelsesmøder med deltagelse af distriktet og Entomologisk Forening.
Området plejes ved græsning i sensommeren og det tidlige efterår. Det har noget overraskende vist sig, at græshopper i ikke ubetydelig grad øger græsningstrykket.
Området regnes nu for et af de mest spændende overdrev på Fyn. Det fungerer som artsbank for de øvrige dele af Svanninge Bakker.
Af typiske overdrevsarter forekommer tidlig dværgbunke, mark-frytle, vellugtende gulaks, vår-star, bakke-svingel, fåre-svingel, tandbælg, eng-brandbæger, forskelligfarvet forglemmigej, håret høgeurt, smalbladet høgeurt, stor knopurt, mark-krageklo, bakke-nellike, almindelig pimpinelle, sølv-potentil, knold-ranunkel, rødknæ, gul snerre, lyng-snerre, kornet stenbræk, bidende stenurt, lav tidsel, bredbladet timian, smalbladet timian, tjærenellike, hunde-viol og glat hunde-rose.Området er en god lokalitet for vokshatte.
Hestebakken er en vigtig insektlokalitet:
I de senere år er der registreret en fåtallig bestand af Hemaris tityus (humlebisværmer-art). Det er usikkert, om bestanden stadig forefindes. Nogle eksemplarer af Cauchas rufifrontella (småsommerfugle-art) blev registreret 1997; måske findes arten endnu. Okkergul pletvinge er på rødlisten som sårbar (V). Der findes også interessante arter af biller, svirrefluer og tæger. Tychius polylineatus (snudebille-art) er på rødlisten som truet (E). I de senere år er den i Danmark kun fundet på Hestebakken. Apion interjectum (spidsmussnudebille-art) er på rødlisten som sjælden (R). Cassida margatitacea (skjoldbille-art) er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). Tidlig ornamentsvirreflue er registreret i 1995 og 1996 og har formodentligt en ynglebestand; måske den eneste i hele landet. Den er på rødlisten som sårbar (V). Rød kåltæge er registreret en enkelt gang. Arten yngler ikke i Danmark, men kommer af og til tilflyvende. Hvepseedderkop er en stor karakteristisk edderkop, som i de senere år er ved at etablere sig i Danmark. 1997 blev den registreret i området.
Naturværdi: 1. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af artsrigt overdrev med særligt hensyn til insekternes udvikling. Bevaringen kan f. eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 215b (REL 1945 – 0,50 ha), Afd. 215e (REL 1945 – 1,00 ha)
§ 3-beskyttet mose/stævningsskov. Ellesump omgivet af enge og slette. I den østlige og sydlige udkant løber en bæk. Derudover er der vandfyldte grøfter. Ellers er området ret tørt med lidt sump hist og her. Træerne er høje. Bunden er forholdsvis vegetationsfattig med mange visne blade.
I træerne er der en koloni af rågereder.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af ellesump med høje træer.

*Afd. 215c (KRT – 1,80 ha), Afd. 215d (ENG – ca. 0,6 ha)
§ 3-beskyttet eng samt krat/stævningsskov. Område mellem ellesump i øst (jf. afd. 215b) og en afgræsset mark i vest. Der er bække langs den sydlige og vestlige grænse. Arealet udgør en del af et større, ret fugtigt område med flere naturtyper.
Engen er dækket af et græstæppe med lyse-siv og nælder. Den er mest artsrig i udkanten.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af eng og krat på fugtigt areal.

*Afd. 215d (ENG – ca. 1,5 ha)
§ 3-beskyttet eng. Eng øst for ellesump (jf. afd. 215b). Engen gennemskæres i den nordlige del af en træomkranset bæk. Langs den nordlige grænse løber en anden bæk. Derudover rummer engen fugtige områder.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 3.
Målsætning: Bevaring af fugtig eng. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 216a (ORE – 19,70 ha), Afd. 219e (ORE – 0,70 ha)
§ 3-beskyttet overdrev. Afd. 216a er fredet. Stort sandet overdrev og lysåben egeskov i stærkt kuperet terræn. Området er præget af lidt skov og plantage afbrudt af afgræssede områder.
I betragtning af områdets størrelse er vegetationen ret artsfattig og ensartet. Bølget bunke og almindelig hvene er dominerende, stedvis også sandskæg. Vedplanterne er især gamle ege og tjørn. Der sker kraftig tilvækst med gyvel og brombær.
Den vestlige del har tidligere været nåleskov. Den er ryddet i begyndelsen a 1970’erne.
I området syd for Tårnet og restauranten er jorden meget mager og tør. I bunden trives især rensdyrlav og katteskæg. Her findes også en sparsom bestand af nikkende kobjælde.
Af typiske overdrevsplanter forekommer tidlig dværgbunke, vellugtende gulaks, katteskæg, krat-fladbælg, håret høgeurt, nikkende kobjælde, opret kobjælde, bakke-nellike, almindelig pimpinelle, rødknæ, gul snerre, lyng-snerre, bidende stenurt, almindelig ene og hunde-rose. Sammenlignes ældre registreringer med nyere registreringer ses en stigning i antallet af overdrevsarter.
Nikkende kobjælde og opret kobjælde er på gullisten som nationale ansvarsarter (A).
I området findes mange tiltrampede stier- området bærer præg af intensiv publikums-udnyttelse.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af stort overdrev. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 217a, del af (SLE – 0,1-0,2 ha)
§ 3-beskyttet sø og fersk eng. Søen er opstået som følge af manglende vedligeholdelse af dræn og må påregnes at kunne udvikle sig yderligere ved afbrydelse af drænet. Ikke litreret sø på afgræsset mark, men vist på skovkortet. Søen er omgivet af et bredt sumpet bælte, som bør betragtes som et stykke eng.
Søen er helt lysåben. Der er dunhammere midt i søen. På bredderne er vegetationen ensartet og artsfattig.
Naturværdi: 4. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af lille lysåben sø på afgræsset mark, der udvikler sig mod overdrev.

Konsekvenser

Arealudvikling
I alt ændres anvendelsen på 128 ha. 27 ha nåletræ konverteres til 7 ha løv, 7 ha nål og resten til åbne slettearealer. Knap 7 ha løvtræ genforynges med løv, bortset fra 0.2 ha som overgår til slette. Af de nuværende slettearealer tilplantes godt 1 ha med løvtræ, 47 ha tilstræbes at overgå til overdrev og 28 ha omvandles til landbrugsarealer. Af de eksisterende landbrugsarealer tilplantes godt 1 ha med løvtræ og 17 ha forventes at overgå til overdrev og andre naturområder.

Facilitetsopgørelse