Thurø

Generelt
Thurø Rev samt tilhørende parkeringsareal (afd. 300 – 301) er på i alt 38,9 ha og ligger i Svendborg kommune. Revet danner Thurøs sydvestligste del. Det ligger mindre end 8 km. fra Svendborg centrum. Fra distriktets parkeringsplads i den nordvestlige del af Thurø Fællesskov er der adgang til revet via en afmærket sti. Skovdistriktet er ved en fredningskendelse, pålagt vedligeholdelsen af en sti fra parkeringspladsen til Revet. Revet består foruden strandbred af strandenge og de højeste dele er bevoksede med krat. Nær Thurø Fællesskov findes flere ferskvandsprægede vandhuller, hvoraf nogle er opgravede. Vandhullerne har tidligere rummet bestande af Strandtudse.

Geologi
Thurø Rev ligger på marint forland, der hovedsageligt består af sand, langs syd- og østkysten af Revet findes strandvoldsdannelser, krumodder, af marint grus.

Internationale beskyttelsesområder.
Arealerne ligger ikke i internationale beskyttelsesområder.

Fredninger og vildtreservater
Det nordlige delareal er fredet ved OFN kendelse af 14. september 1979. På den lille krumodde mod syd er der af hensyn til ynglende dværgterne etbaleret ynglefugleresrvat efter naturbeskyttelsesloven.

Regionplanlægning.
Distriktets arealer på Thurø ligger i særlig beskyttelsesområde og i område med almindelige drikkevandsinteresser.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

Kulturhistorie
Der er ikke fundet fortidsminder på distriktets arealer.
Tjørne i krattet på Revet kaldes Ellen Marsvins Tjørne (et sagn fortæller, at de er plantet, da Ellen Marsvin tabte Thurø i spil til Christian IV).

Friluftsliv
Der er betydelige interesser knyttet til Thurø rev. Alene den korte afstand til Thurø by og ikke mindst til Svendborg gør området til et meget benyttet udflugtsmål. Særligt på dage med strandvejr er Revet meget benyttet. I umiddelbar nærhed findes to sommerhusområder og på Revet er der to bygninger der bl.a. bruges til spejderlejr. På parkeringspladsen er der etableret skovbørnehave. Thurø Rev og - Fællesskov benyttes jævnligt til orienteringsløb og ridning.

Målsætninger

Skovdrift
Der er ingen skovdriftsmæssige interesser knyttet til Thurø Rev
Friluftsliv
De nuværende tilbud til friluftslivet bevares, herunder vedligeholdes stien til Revet. Driften af parkeringspladsen søges overdraget til Svendborg kommune i forbindelse med aftale om brugen til bl.a. skovbørnehaver.
Køb og salg.
Der er ingen planer om salg eller køb.

Forskrifter
*Afd. 300a (ORE – 19,10 ha), Afd. 300b (STG – 12,90 ha), Afd. 300c (STB – 5,70 ha), Revet
§ 3 beskyttet overdrev og strandeng. Stort og smukt marint forland med loer og ferske-brakke lavninger. Den nordlige del af området grænser op til Thurø Østerskov. Her findes krat med gamle buske. Krattet er tættest op mod skoven og bliver mere og mere åbent ud mod strandengen med jævn overgang. Jordbunden i de nordlige dele er sandblandet lerjord, mens de kystnære dele er sandjord. Periodisk oversvømmes overdrevet og strandengen i mere eller mindre grad. Der er registreret 250 arter af karplanter i området. Områderne i krattet ved skoven rummer den artsrigeste flora. Strand-kogleaks er dominerende i vådområderne. Den kystnære strandvold er forholdsvis artsfattig. Tidligt i århundredet var skrueaks forholdsvis talrig. Arten mentes forsvundet i 1950-erne, men blev siden genfundet. I 1970-erne var bestanden meget lille og sårbar. Arten blev sidst set 1979. Skrueaks er nu rødlistet som uddød (Ex). Interessante arter, der måske kan genfindes, er slangetunge, bakke-gøgelilje, salep-gøgeurt, børste-kogleaks, baltisk ensian, eng-ensian, klæbrig hønsetarm, spæd kløver og liden vandarve.
Typiske overdrevsplanter er tidlig dværgbunke, mark-frytle, vellugtende gulaks, hjertegræs, almindelig kamgræs, blågrøn rapgræs, vår-star, fåre-svingel, tandbælg, forskelligfarvet forglemmigej, håret høgeurt, lancetbladet høgeurt, smalbladet høgeurt, vild hør, knold-ranunkel, rødknæ, gul snerre, lyng-snerre, kornet stenbræk, lav tidsel, hunde-viol og hunde-rose.
Typiske strandengsplanter er strand-annelgræs, harril, strand-kogleaks, spidshale, fjernakset star, enskællet sumpstrå, strand-svingel, strand-trehage, soløje-alant, strand-asters, smalbladet hareøre, tætblomstret hindebæger, kødet hindeknæ, vingefrøet hindeknæ, jordbær-kløver, læge-kokleare, kveller, stilk-mælde, samel, sandkryb, strandgåsefod, liden tusindgylden og strand-vejbred.
Oppe ved krattet er tjørn ved at sprede sig ud over de åbne arealer. Mod nordøst er hundesalat hyppig. Der er registreret 19 arter af vokshatte i området, især i den buskklædte centrale del. Hermed ar området den artsrigeste lokalitet for vokshatte i Fyns Amt.
Der findes mange vadefugle. En halvø øst for loernes udløb er fuglereservat. Her yngler dværgterne. Området, inklusive krattet i nord, er omgivet af kreaturhegn. Mod havet går hegnet inden for strandbredden. Afgræsningen foretages af heste og kvæg.
Loerne og de andre vådområder udgør en labyrint mellem strandengsområderne, således at gennemgående passage er vanskelig. Baltisk ensian, spæd kløver, mel-rødblad og gråbrun vokshat er på rødlisten som sårbare (V). Salep-gøgeurt, eng-ensian og dværgterne er på rødlisten som sjældne (R). Bakke-gøgelilje, spidshale, strand-loppeurt, skarlagen vokshat, tæge-vokshat og strandtudse er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).
Naturværdi: 1. Plejebehov: 1.
Målsætning: Bevaring af artsrigt strandoverdrev med mange sjældne arter. Bevaringen kan f.eks. ved fortsat græsning. Ud mod de åbne arealer bør opvækst af tjørn holdes nede; nænsom udtynding kan komme på tale. De gamle tjørne, skovæbler og naur bør bevares.

Konsekvenser

Arealudvikling
Ingen.

Facilitetsopgørelse