Vigelsø

Generelt
I december 1990 købte Miljøministeriet for naturforvaltningsmidler Viggelsø, den største ø i Odense Fjord, for ved naturgenopretning og skovtilplantning at forbedre mulighederne for såvel fjordens dyre- og planteliv som befolkningens friluftsliv. Øen er på i alt 132 ha og ligger ud for Klintebjerg i Otterup kommune.

Geologi
Viggelsø var tidligere en ca. 66 ha stor moræneø, der bestod af 3 lave bakkedrag i indsnævringen imellem den indre og ydre del af Odense Fjord. Mod sydvest var øen omgivet af en et meget lavvandet område, der nåede ud til de to småøer Lille Ægholm og Store Ægholm. Dette lavvandede område ud til de to småøer blev inddæmmet i 1873, hvorved øens areal blev fordoblet til 132 ha. Øen er meget flad , højeste punkt på øen Østerhoved ligger 6 meter over havet.

Internationale beskyttelsesområder.
Vigelsø ligger i habitatområde nr 94, Odense Fjord.

Fredninger og vildtreservater
Øen er ikke underlagt fredning, men ligger i vildtreservatet Odense Fjord. Der er adgangsforbud hele året på sydøen samt forbud mod jagt på vandfugle på hele øen.

Regionplanlægning.
Øen ligger i særlig beskyttelsesområde med almindelige drikkevandsinteresser.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien på øen.

Kulturhistorie
Vigelsø rummer ikke synlige spor fra de tidligste beboelser, men fund viser, at der har boet folk på øen fra de tidligste tider. Det inddæmmede område blev fra starten i 1873 og frem til 1939 afvandet med en vandsnegl drevet af en vindmølle. Området henlå som græseng med afvandings- grøfter. I perioden 1939 til 1968 blev udnyttelsen stadig mere intensiv. Arealerne blev detaildrænet, der kom en dieseldrevet pumpe og grøfterne blev rørlagt. I 1968 blev der opført en ny pumpestation forsynet med vekselstrøm fra fastlandet. Arealudnyttelsen skiftede gradvist, og fra 1976 blev næsten hele øen drevet med sædskifteafgrøder. Hovedbygningen er opført i 1907, til gården hørte endvidere en 4-længet avlsgård, hvoraf hestestalden stod tilbage da skovdistriktet overtog øen. Vigelsø var beboet frem til 1974.
Man kan læse mere i naturskolens hæfte "Træk af Viggelsøs kulturhistorie" beskriver kortfattet de fortidsminder og kulturspor som området rummer.

Friluftsliv
Vigelsø besøges overvejende af organiserede grupper, idet det kræver en smule planlægning at komme til øen, hvis man ikke selv sejler. Til Vigelsø kommer man fra Klintebjerg Havn, hvorfra Fyns Amt har etableret sejlads. Dels efter bestilling, dels efter sejlplan.
Odense, Otterup og Munkebo kommuner har etableret "Odense Fjord Naturskole – Vigelsø" i den tidligere hovedbygning.
Der er af hensyn til fuglelivet adgangsforbud på sydøen – til gengæld er nordøen "indrettet" så der er muligheder for at øen kan rumme mange gæster på én gang : der er plantet skov og den er velforsynet med grønne spor man kan gå på.
Øens store attraktion er dog fuglelivet, der kan iagttages fra sydøens fugletårn eller Gåsebadets fugleskjul.
I øens tidligere Fodermesterhus opført 1877, har skovdistriktet indrettet en offentlig tilgængelig udstilling, og har desuden selv møde- og opholdsfaciliteter i huset.
Opmærksomheden om hvad der er sket på Vigelsø har været stor. Naturgenopretningsprojektets betydning for friluftslivet ses ikke kun på øen men i hele Odense Fjord, hvor det har været katalysator for den udvikling der er sket med Fjordens Dag, fjordbåden Svanen, Odense Fjord udvalget m.v..

Målsætninger
Skoven drives som rekreativ skov med frøproduktion for øje. De friluftsmæssige interesser på øen tilgodeses primært på nordøen. På sydøen er målet i det inddæmmede område, at skabe et fugtigt engområde, der ved en vis saltpåvirkning vil udvikle sig til en strandeng til gavn for strandengens fugleliv.

Forskrifter
Der anlægges en større fodermark for svaner.

Afd. 30m (SLE – 3,10 ha)
Afgræsset slette. På sletten findes et nygravet vandhul, som er for lille til § 3-beskyttelse.

*Afd. 30p (STG – 58,30 ha), Afd. 30q (SLE – ca. 30 ha), Afd. 30r (SØ – ca. 5,8 ha), Inddæmningen, Vestre Potte, Østre Potte
§ 3-beskyttet strandeng og søer. Afd. 30 p er ikke fuldt ud strandeng endnu, efter omlæg i 1991.
Området er skabt ved inddæmning, og har kote under havets overflade. Vandstanden her styres ved moderat pumpning. Om vinteren kan der stå vand over store dele af området.
Naturværdi: 1. Plejebehov: 1.
Målsætning: Fugtigt engområde, der ved nogen saltpåvirkning vil udvikle sig til strandeng til gavn for fuglelivet.

*Afd. 30r (SØ – ca. 0,2 ha)
§ 3-beskyttet sø. Sø i have ved naturskolen.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af sø omgivet af træer og buskads.

Afd. 30u (STG – ca. 1,5 ha), Store Ægholm
§ 3-beskyttet strandeng. Strandeng på en lille revle sydvest for diget på øens sydvestlige del. Mellem revlen og diget går en fladvandet strømrende.
Øen er genopstået ved naturgenopretningsprojektet, idet diget der før omsluttede St. Ægholm blev flyttet ind bag øen.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af strandeng på revle i lavt vand.

Afd. 30x (SLE)
Udlægges til svanefodermark

Afd. 30c,d,e,f,h,k, t
Al plantet eg på Vigelsø er af proveniensen Haderslev Midtskov, F286. Grundet den isolerede beliggenhed i forhold til øvrige frøkilder drives bevoksninger til frøavl. Der findes i Hejreskoven og i den gamle køkkenhave enkelte ege af ukendt herkomst. Disse træer fjernes inden høst i frøavlsbevoksningerne, hvoraf en del tyndes meget tidligt og stærkt med henblik på etablering af dybkronede træer til frøhøst.
Al plantet rødel er af proveniensen Sønderskovgård, og kan ligeledes benyttes til frøavl, hvis der skulle opstå behov herfor.

Konsekvenser

Arealudvikling
Udover udlæg af et område på øens østside til svanefodermark samt naturlig tilgroning af et mindre areal sydøst for lejrpladsen, forventes ingen arealmæssige ændringer.

Facilitetsopgørelse