Hugst, kulturer og bevoksningspleje
Indledning
Ved driftsplanlægningen fastlægges en række centrale parametre for de næste 15 års drift, herunder den samlede hugst i den kommende 15-årige planperiode, omfang og intensitet af nye skovkulturer, omfanget og metoder for pleje af naturarealer, omfang og metoder for pleje af fortidsminder, mulighederne for nye friluftsfaciliteter mv.
I nærværende kapitel opstilles rammen for omfanget af de næste 15 års hugst og foryngelse. Denne ramme er i de næste 15 år retningsgivende for den årlige hugst og kulturplanlægning på enheden. Rammen evalueres og revideres efter 6 år. Rammen er baseret på registrering og analyse af de nuværende bevoksningers træarter, aldre og vækst, sammenholdt med målsætningerne for skovens udvikling.
Helt overordnet er det målet, at skovdriften sker bæredygtigt – det vil blandt andet sige, at der på langt sigt sikres balance imellem tilvækst og hugst, at dyrkningsgrundlaget løbende forbedres, og at der stræbes mod en jævn aldersfordeling af skovens træer med et deraf følgende højt gennemsnitligt stående vedmasseniveau, hvilket karakteriserer naturnært drevne skove, hvor den strategiske tidshorisont i skovplanlægningen er lang. Den bæredygtige drift omfatter endvidere overholdelse af Naturstyrelsens generelle retningslinjer og en årlig opfølgning herpå. Overholdelse heraf kontrolleres løbende af en uvildig instans som følge af styrelsens certificering i henhold til FSC og PEFC-standarderne.
Dette kapitel er opdelt i tre afsnit som kan sammenfattes i følgende:
- Grundlaget for beregning af vedmasse og hugst: Taksationen og de gennemførte Lidar-analyser viser, at de fra tidligere planer anvendte højde-vedmasse kurver kan anvendes uændret for bøg, rødgran og sitkagran på enheden. Der er ikke takseret i de øvrige træarter, hvor der derfor tages udgangspunkt i målinger, som blev foretaget ved den sidste driftsplanlægning for 15 år siden.
- Analyse af vedmassestatus, tilvækst og hugst: Aldersklassefordelingen for løvtræ viser, at der er en meget stor arealandel af ældre løvskov på 200 år og derover, samt en stor andel under 30 år. De mellemliggende årgange er små. Fordelingen i nåletræ viser en relativt ujævn aldersklassefordeling, hvor især aldersklassen for rødgran fra 30-59 år er stor. Andelen af arealer med helt unge nåletræer er mindre som følge af omlægningen til naturnær drift, som i praksis har begrænset anlæg af nye nåletræsbevoksninger.
Den beregnede planlagte hugst for de kommende 15 år resulterer for alle løvtræarterne i øgning af vedmasseniveauet – dvs. en opsparing i den samlede stående masse i skoven. Således går for eksempel bøgedriftsklassen fra et gns. vedmasseniveau på ca. 175 m3/ha i planperiodens start til ca. 190 m3/ha i planperiodens slutning. I gran fastholdes det allerede meget høje vedmasseniveau på de ca. 350 m3/ha. Samlet for både løv og nåletræerne øges vedmassen pr. ha fra ca. 230 til ca. 250 m3 pr. ha, svarende til 8 pct. øgning, hvilket er udtryk for, at tilvæksten i perioden overstiger hugsten. Efter danske forhold er 250 m3/ha et relativt højt vedmasseniveau. Ved hugsten i nåletræsbevoksningerne tilstræbes at skabe et net af store længelevende stabile træer med store kroner, som dels kan fungere som frøtræer, dels bidrage til en generel stabilisering af skoven. Målsætninger herfor er beskrevet i det generelle afsnit.
- Foryngelse og skovudvikling: Med naturnær skovdrift sker udviklingen frem mod den ønskede skovudviklingstype langsommere og mere glidende end ved det tidligere renafdriftssystem, da foryngelsen af det enkelte areal strækker sig over lange tidsrum – ja i princippet ideelt sker løbende overalt (skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information se ”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark”). Overgangen vil ske ved gradvis træartsskifte suppleret med løbende selvforyngelse over en eller flere trægenerationer. Med de i denne periode planlagte foryngelser er det målet, at der i alt forynges 460 ha i planperioden, ca. 30 ha årligt. Bøg i varierende omfang er den gennemgående træart i næsten alle de ønskede skovudviklingstyper. Udover bøg satses der på andre løvtræer og træartsblandinger, hvor rødgran og douglasgran og en række andre nåletræer indgår.
Grundlaget for beregning af vedmasse og hugst
Hugstberegningen er baseret på resultatet af taksationen af, hvor meget træ der står i skoven, bestemmelsen af tilvæksten - hvor meget skoven gror og de valgte behandlingsmetoder. Disse sidste - bygger på de generelle retningslinjer for naturnær skovdrift – herunder det løbende udtag af vedmasse. Tidligere indeholdt en driftsplan for en skov normalt en oversigt over, hvilke bevoksninger der i den kommende planperiode skulle forynges (ved renafdrift), og hvad der så skulle plantes på de renafdrevne arealer. Men som konsekvens af beslutningen om at konvertere statens skovdrift til et naturnært skovbrug, søges renafdrifter nu - så vidt muligt - helt undgået, og derfor giver dette afsnit i stedet nu alene en overordnet men ikke geografisk fastlagt ramme for hugst- og foryngelsesindsatsen i den kommende periode og ikke som tidligere en detaljeret lokalitetsfastsat indsats.
Grundlaget for beregningen af vedmassen, tilvæksten og hugsten er en gennemført ajourføring af skovens arealanvendelser (træarter og aldre) og bevoksningsforhold (bevoksningsprocenter, indblandinger m.v.). Dette er gennemført ved markregistrering og taksation, som har givet anledning til justering af de eksisterende bevoksningsdata i register- og planlægningsværktøjet Proteus samt af de anvendte vækst- og hugstmodeller.
Skovene på enheden er gennemgået, bevoksningsforholdene er vurderet, og der er sket en ajourføring af nye foryngelsesarealer. Der er anvendt luftfotos som grundlag.
Vedmassen på skovrejsningsarealer fra de sidste 10-15 år, hvor der ikke tidligere er lavet en registrering, er fastlagt ud fra en ny vurdering af bevoksningsforholdene på driftsplanlægningstidspunktet. Desuden er der på ældre skovarealer korrigeret for bevoksningshuller som følge af de seneste års stormfald.
I den efterfølgende taksation er der lavet stikprøver for at fastlægge vedmasse-niveauet for træarterne bøg, rødgran og sitkagran, som er blandt de centrale hovedtræarter på enheden. Der er ved taksation gennemført målinger i 29 bevoksninger med bøg, 29 bevoksninger med rødgran, samt 15 sitkagran-bevoksninger.
Der er ved de tidligere driftsplanlægninger fastlagt højde-vedmassekurver for de væsentligste træarter på enheden. Taksationen samt en analyse af Lidar (Light Detection and Ranging) højde- og tæthedsdata viser, at de tidligere højde-vedmasse kurver fortsat kan anvendes uændret ved denne plans hugst- og tilvækstberegninger.
Bestemmelse af de ikke-takserede bevoksningers data for højder, diametre, stamtal, vedmasse, tilvækst og hugst tager udgangspunkt i standarder for træartsvise formtal samt generelle tilvækst- og hugstmodeller. Bevoksninger som er underlagt særlige hensyn, som begrænser udnyttelsesmulighederne, tages ud af hugstberegningerne. Særlige hensyn kan for eksempel være bevoksninger udpeget som urørt skov.
For yngre bevoksninger beregnes en årlig hugst svarende til den gennemsnitlige årlige udtynding i bevoksningerne i henhold til standardmodeller. For ældre bevoksninger regnes med en hugst gennemsnitligt hvert femte år, som over en årrække nedbringer vedmassen, således at gunstige lysforhold for foryngelse tilvejebringes, og gradvis konvertering til nye alders- og artsblandede skovbevoksninger igangsættes.
Et eksempel på den anvendte hugststyrke for bøg er givet i tabel 1.
Indtil bevoksningen når alderen 84 år er beregningerne baseret på normal tynding i henhold til standardmodellerne, hvorefter der gås over til hugst hvert 5. år. Ved hvert indgreb søges nu fjernet den i tabellen anførte %-del af den stående vedmasse – stigende fra 11 % ved 84-års alderen til 17 % ved 150 års alderen, som det fremgår. Denne hugstmodel vil langsomt over 65 år reducere den stående vedmasse og derved skabe optimale forhold for foryngelse. Modellen regner desuden med uændret tilvækst indtil ca. 130 års alder, hvorefter der ikke længere beregnes tilvækst, da bevoksningen ved den alder vil have en lavere vedmasse og dermed nedsat produktion.
Tabel 1: Anvendt hugst % som gennemføres hvert 5 år i planperioden.
|
Alder
|
0- 84 år
|
85-94
|
95-104
|
105-114
|
115-149
|
150-199
|
|
Hugst %.
|
standardtynding
|
11
|
14
|
17
|
17
|
10
|
Hugstmodellen for bøg er eksemplificeret grafisk i figur 1, som fremstiller, hvordan beregning af vedmasse, tilvækst og hugst vil se ud med de anvendte modeller. Denne model fører til en lavere hugst i planperioden end der ville være tilfældet ved anvendelse af modellerne for en traditionel hugst med renafdrift af hele bevoksningen ved alder 110 år eller en model med en kortvarig selvforyngelse mellem alder 100 år og 125 år, som er normen i de frodige løvskovsegne af landet.
Figur 1: Afviklingsmodel for bøg. Bemærk at der ikke beregnes tilvækst fra alder 130 år. Ligeledes at slut vedmassen ved endt hugst ved alder 200 år er 50 m3, som følge af politikken om at efterlade 5 træer/ha til død og henfald.
I Rold Skov, hvor bøgen vokser langsommere, anses den nye model for mere realistisk og i bedre overensstemmelse med de naturnære målsætninger. Det bemærkes, at modellen foreskriver, at der på alle bøgearealer planlægges med at efterlade 50 m3 pr ha ved alder 200 år.
Det skal bemærkes, at konkrete praktiske forhold kan medføre, at beregningsforudsætningen med den opstillede hugststyrke og intervallet på 5 år er gennemsnitsbetragtninger, hvorfor det ikke nødvendigvis bliver den hugst, der gennemføres i den enkelte konkrete bevoksning. Set over enheden som helhed forventes det, at hugsten i bøgebevoksningerne vil følge den angivne kurve, men i den enkelte bevoksning vil det være afgørende, om og hvornår der etableres naturlig foryngelse i bevoksningen, da denne kan fordre lidt stærkere hugst for at give lys. Omvendt vil der være bevoksninger, hvor foryngelsen ikke kommer så godt eller hurtigt, og hvor det derfor kan være relevant at hugge lidt mindre end forudsat i modellen for at forhindre græs. Hertil kommer, at det ud fra en praktisk betragtning formentlig ofte vil være mere rationelt med sjældnere indgreb, men til gengæld med en lidt stærkere hugst ved det enkelte indgreb.
Grundlaget for en naturnær skovdrift i form af stabile, selvforyngende skovstrukturer i blandinger af løv- og nåletræer er i meget høj grad til stede i langt de fleste skove på enheden. Faktisk er Rold skovområdet et af de steder i landet, hvor en meget lang række af nåletræerne viser størst tilvækst og sundhed i de højere aldre, og hvor det derfor er naturligt at satse på tilvejebringelse af naturnære skove, med løv- og nåletræer i blanding med lang omdrift, store træer og med tiden selvforyngelser af alle træarter.
Status, tilvækst og hugst
På baggrund af den aktuelle status for skovbevoksningerne samt tilvækst- og hugstmodellerne er den kommende hugst beregnet. Hugsten beregnes samlet for hele planperioden og giver således en retningslinje for enhedens årlige hugst – idet målet vil være årligt at hugge en 15'ende-del heraf.
Aldersfordeling af skovbevoksningerne
Et kendskab til aldersklassefordelingen af bevoksningerne i skoven er vigtigt for at planlægge hvor der skal hugges, således at der på kort sigt ikke sker en for kraftig hugst. I forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift, hvor der gradvis vil opnås en større variation i arts- og alderssammensætning i den enkelte bevoksning, vil det blive vanskeligere at henføre skovens enkelte bevoksninger til aldersklasser. Da omstillingen til naturnær drift imidlertid tager lang tid, er det stadig relevant i denne og de førstkommende planperioder at tage udgangspunkt i aldersklassefordelingen, når hugstmulighederne skal vurderes. Aldersklassefordelingen er påvirket af udlægget af urørt skov, stormfaldet i 2005 og de sidste 15 års etablering af nye unge skove på enheden.
Konkret viser aldersklassefordelingen for løvtræ, at der er en meget stor andel af bøg med alder 200 år og derover, hvoraf langt hovedparten, ca. 150 ha, er udlagt urørt. Aldersgrupperne 0-29 år repræsenterer ligeledes store arealer og vidner om genplantningen efter stormfaldet i 2005 samt de nye skove Aars Skov, Drastrup Skov, Nørager skov, Plantage og Poulstrup Skov (se figur 2).
Figur 2: Aldersklassefordeling ved planperiodens start (2016) for bøg, eg, ask og ær samt andet løvtræ
Med hensyn til nåletræ er arealandelen størst for rødgran mellem alder 30 og 59 år og mindre mht. aldrene 20-29 år og 60-79 år. En betydelig del af bevoksningerne mellem 30 og 39 år er tilplantninger efter stormen i 1981. Aldre over 79 år er meget begrænsede, hvilket skyldes, at de ældre træer – som enheden har en del af - typisk indgår på arealer, der er forynget med ny skov, og derfor er registreret som ung skov. (figur 3). Andelen med aldre under 20 år er begrænset, da den nye praksis med fokus på løvtræ, ikke mindst på skovrejsningsarealer, har medført en mindre arealandel med nyplantning af nåletræ i de sidste 20 år – og når de plantes, er det typisk andre nåletræer end rødgran – nemlig indblandinger af douglasgran og lærk.
Figur 3: Aldersklassefordeling i 2016 for nåletræ.
Areal og vedmasse
Arealstørrelsen af de enkelte driftsklasser og den hertil beregnede stående vedmasse primo 2016 er beregnet ud fra de opdaterede arealdata i Proteus. Sammenfatningen af status for enheden fremgår af tabel 2.
Tabel 2: Areal og vedmasse for de enkelte driftsklasser primo 2016.
|
Værdier
|
Bøg
|
Eg
|
Ask og ær
|
Andet løvtræ
|
Gran
|
Ædelgran
|
Andet nåletræ
|
Ialt
|
|
Areal, ha
|
640
|
360
|
40
|
190
|
740
|
270
|
230
|
2480
|
|
Vedmasse, m3
|
113.000
|
33.000
|
4.000
|
19.000
|
258.000
|
83.000
|
56.000
|
568.000
|
|
Vedmasse pr. ha, m3
|
177
|
93
|
102
|
102
|
347
|
306
|
242
|
229
|
Vedmasse, tilvækst og hugst
Den beregnede vedmasse ved planperiodens start i 2016 og den forventede ved planens udløb med udgangen af 2030 samt den beregnede tilvækst og hugst i planperioden og gennemsnitligt årligt fremgår af tabel 3 og 4. Planhugsten er den beregnede hugst i hele den 15-årige planperiode. Udgangspunktet er den beregnede mængde træ ved planperiodens start, den beregnede tilvækst, hugstmodellernes udtag samt de naturnære konverterings-modeller. Vedmassen er vist som bruttomasse før omregning til salgsenheder. Tilvæksten og hugsten ved udtynding er beregnet med standard tilvækstmodellerne og med udgangspunkt i vækstforholdene for de enkelte bevoksninger. Tilvæksten og hugsten i de ældre bevoksninger er beregnet med de fælles tilvækstmodeller samt de opstillede modeller for foryngelse af bevoksningerne – jf. de ovenstående afsnit. Tilvækstberegningen for driftsklassen Picea-arter (gran) er korrigeret for manglende tilvækstberegning for de ældre granbevoksninger, hvor der stadig er tilvækst, selvom det ikke fremgår af de anvendte tilvækstmodeller.
Tabel 3: Vedmasse i 2016 plus planperiodens tilvækst minus hugst resulterer i vedmasse ved planperiodens afslutning i 2030.
|
|
Status 2016
|
Tilvækst
|
Planhugst
|
Status 2030
|
|
m3 i alt
|
m3/ha
|
m3 i alt
|
m3/ha
|
m3 i alt
|
m3/ha
|
m3 i alt
|
m3/ha
|
|
Bøg
|
113.000
|
177
|
45.000
|
71
|
36.000
|
57
|
122.000
|
191
|
|
Eg
|
33.000
|
93
|
34.000
|
94
|
19.000
|
54
|
48.000
|
133
|
|
Ask og ær
|
4.000
|
102
|
5.000
|
111
|
3.000
|
82
|
5.000
|
131
|
|
Andet løvtræ
|
19.000
|
102
|
14.000
|
74
|
7.000
|
39
|
26.000
|
138
|
|
Picea-arter
|
258.000
|
347
|
163.000
|
219
|
158.000
|
212
|
263.000
|
353
|
|
Ædelgran
|
83.000
|
306
|
70.000
|
258
|
55.000
|
200
|
99.000
|
363
|
|
Andet nåletræ
|
56.000
|
242
|
30.000
|
128
|
35.000
|
149
|
51.000
|
220
|
|
Ialt
|
568.000
|
229
|
360.000
|
145
|
313.000
|
126
|
615.000
|
248
|
Den beregnede årlige tilvækst og hugst samt årlige ændringer i stående vedmasse fremgår af tabel 4, der også viser gennemsnitsvedmassen pr hektar.
Tabel 4: Planperiodens gennemsnitlige årlige tilvækst og hugst.
|
Tilvækst
|
Beregnet hugst
|
Fastsat planhugst
|
Opsparet tilvækst i vedmasse
|
|
Driftsklasse
|
m3 i alt
|
m3/ha/år
|
m3 i alt
|
m3/ha/år
|
m3 i alt
|
m3/ha/år
|
m3 i alt
|
m3/ha/år
|
|
Bøg
|
3.000
|
4,7
|
2.400
|
3,8
|
2.200
|
3,5
|
600
|
0,9
|
|
Eg
|
2.200
|
6,3
|
1.300
|
3,6
|
1.200
|
3,7
|
1.000
|
2,7
|
|
Ask og ær
|
300
|
7,4
|
200
|
5,5
|
200
|
5,8
|
100
|
1,9
|
|
Andet løvtræ
|
900
|
5,0
|
500
|
2,6
|
500
|
2,6
|
400
|
2,4
|
|
Gran
|
10.900
|
14,6
|
10.500
|
14,1
|
9.600
|
13,1
|
300
|
0,5
|
|
Ædelgran
|
4.700
|
17,2
|
3.600
|
13,4
|
3.300
|
12,4
|
1.000
|
3,8
|
|
Andet nåletræ
|
2.000
|
8,6
|
2.300
|
10,0
|
2.200
|
9,6
|
-300
|
-1,4
|
|
I alt
|
24.000
|
9,7
|
20.900
|
8,4
|
19.300
|
8,0
|
3.100
|
1,3
|
Den årlige fastlagte planhugst (19.300 m3/år) er vist i tabel 4 sammen med den beregnede hugst (20.900 m3/år). Forskellen på disse er, at den beregnede hugst inkluderer såkaldt ”ikke udnyttet vedmasse”. Dette begreb udgør 5-10 % af hugsten og dækker groft sagt den mængde træ som hugges, men efterlades i bevoksningen ved skovningen (grene stubbe m.v.). Den ikke udnyttede vedmasse omfatter ikke de 3-5 træer pr. hektar som efterlades til død og henfald. Den ikke udnyttede vedmasse sælges ikke og fragår derfor i enhedens beregnede hugst og enhedens årlige planhugst i perioden er derfor 19.300 m3.
Den fastsatte planhugst vist i tabellen inkluderer merudbytte ved udnyttelse af træ i små dimensioner samt træ toppe og grene til flis.
De 6.100 m3 årligt forventes at komme fra flis. Fordelt på hugst i løvtræ og nåletræ svarer det til, at der årligt skal hugges 4.100 m3 løv og 15.200 m3 nål, heraf hhv. 1.800 m3 og 4.300 m3 flis.
Foryngelse og skovudvikling
Siden 2005 har Naturstyrelsens skovdrift fulgt handlingsplanen for statsskovenes omlægning til naturnær skovdrift. Den naturnære skovdrift sigter mod at opbygge mere stabile skove med vedvarende skovdække, med blandinger af træarter og aldre, som kan forynges naturligt, og hvor skovklimaet så vidt muligt til enhver tid opretholdes. Handlingsplanen indebærer endvidere, at Naturstyrelsen så vidt muligt skal undgå renafdrifter, udnytte naturlig foryngelse og anvende hugst- og foryngelsesmetoder, der sikrer variation i arts- og alderssammensætning. Nedenfor er status for enhedens tidligere foryngelser 1996 – 2015 samt planlagte foryngelser jf. planberegningerne.
Tidligere foryngelser
Den tidligere driftsplan indeholdt en detaljeret, geografisk lokaliseret foryngelsesplan, som enheden har fulgt i 1996-2005. Med handlingsplanen for naturnær skovdrift fra 2005 blev foryngelserne i højere grad baseret på naturlige foryngelser, navnlig i løvtræ. Arealerne med årgangsvise foryngelser de seneste 20 år, heraf 10 år med naturnær skovdrift fremgår af figur 3. Arealerne indeholder både hovedtræart og indblandinger. Det fremgår at den relative andel med løvtræ har været stigende fra indførelsen af handlingsplan for Naturnær skovdrift for godt 10 år siden.
Figur 4: Årgang 1996-2015 fordelt til Driftsklasser
De gennemsnitlige årlige foryngelsesarealer udgør ca. 26 ha, heraf 19 ha med løvtræ og 7 ha med nåletræ, jf. tabel 6 nedenfor.
Tabel 6: Gennemsnitlige årlige kulturarealer 1996-2015.
|
Rækkenavne
|
1 Bøg
|
2 Eg
|
3 Ask og ær
|
4 Andet løvtræ
|
5 Gran
|
6 Ædel-gran
|
8 Andet nåletræ
|
Hovedtotal
|
|
Gennemsnit (20 år)
|
9,4
|
5,1
|
1,0
|
3,7
|
2,1
|
1,6
|
3,3
|
26,1
|
|
I alt
|
|
|
19,1
|
|
|
7,0
|
26,1
|
Foryngelse 2016 – 2030
Driftsplanen indeholder ikke en detaljeret, geografisk lokaliseret foryngelsesplan, men i alt forventes der gennemført foryngelse på ca. 460 ha i perioden eller ca. 30 ha om året i perioden 2016-2030.
I tabel 7 er vist sammenhængen mellem arealernes nuværende træarter og de fremtidige for hele planperioden. Det ses for eksempel af tabellen, at konvertering fra forskellige nuværende træarter til bøge-dominerede skovudviklingstyper udgør i alt 221 ha, hvorved de bøgedominerede arealer stiger med 175 ha (121-46 ha). Tilsvarende konverteres 233 ha gran areal, og da der kun skabes 52 ha nye grandominerede arealer, falder granarealet med 113 ha i alt efter nærværende plan.
Tabel 7: Sammenhængen mellem nuværende træart og fremtidig træart (svarende til ”hovedtræarten” i de planlagte skovudviklingstyper).
|
Himmerland 2016-2030
|
Fremtidig træart
|
Ialt
|
|
Nuværende træart
|
Driftsklasse
|
Bøg
|
Eg
|
Ask og Birk
|
Gran
|
Douglasgran
|
|
Bøg
|
45,7
|
1,1
|
1,5
|
0,0
|
0,0
|
48,3
|
|
Eg
|
0,0
|
3,4
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
3,4
|
|
Ask og Ær
|
0,6
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,6
|
|
Andet løvtræ
|
0,0
|
0,7
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,7
|
|
Gran
|
92,4
|
27,4
|
19,5
|
51,8
|
41,6
|
232,7
|
|
Ædelgran
|
46,7
|
2,8
|
0,0
|
38,2
|
12,5
|
100,2
|
|
Andet nåletræ
|
12,4
|
7,4
|
2,3
|
9,0
|
8,6
|
39,8
|
|
Midlertidigt ubevokset
|
23,6
|
2,1
|
0,0
|
4,5
|
6,3
|
36,5
|
|
I alt
|
221,3
|
44,8
|
23,3
|
103,6
|
69,0
|
462,0
|
Som kulturmodeller – modeller der anvendes til at fastlægge kulturintensiteten - er anvendt en række robuste modeller, som har ophæng i de konverterings-modeller, som fremgår af Kataloget: Naturnær skovdrift – idékatalog til konvertering, 2005.
I sammendrag kan det opsummeres, at det er planen at forynge 462 hektar skov med træarterne bøg (221 ha), gran (104 ha) og douglasgran (69 ha) som de vigtigste fremtidige træarter.
De gennemsnitlige årlige foryngelser fordelt til nuværende driftsklasse og fremtidig hovedtræart i planperioden fremgår af tabel 8.
Tabel 8: Sammenhængen mellem nuværende træart og fremtidig træart (svarende til ”hovedtræarten” i de planlagte skovudviklingstyper).
|
Himmerland 2016-2030
|
Fremtidig træart
|
Ialt
|
|
Nuværende træart
|
Driftsklasse
|
Bøg
|
Eg
|
Ask og Birk
|
Gran
|
Douglasgran
|
|
Bøg
|
3,0
|
0,1
|
0,1
|
0,0
|
0,0
|
3,2
|
|
Eg
|
0,0
|
0,2
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,2
|
|
Ask og Ær
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
|
Andet løvtræ
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
|
Gran
|
6,2
|
1,8
|
1,3
|
3,5
|
2,8
|
15,5
|
|
Ædelgran
|
3,1
|
0,2
|
0,0
|
2,5
|
0,8
|
6,7
|
|
Andet nåletræ
|
0,8
|
0,5
|
0,2
|
0,6
|
0,6
|
2,7
|
|
Midlertidigt lysåbent
|
1,6
|
0,1
|
0,0
|
0,3
|
0,4
|
2,4
|
|
|
I alt
|
14,8
|
3,0
|
1,6
|
6,9
|
4,6
|
30,8
|
Skovudviklingstyper
I forbindelse med driftsplanlægningen er alle enhedens (skov-) arealer fastlagt til hver sin konkrete skovudviklingstype. Fastlæggelsen og fordelingen er sket ud fra en vurdering af jordbund, klima, hensyn til landskab, friluftsliv, natur og kulturhistorie. Skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på langt sigt ønskede skovbevoksningstype i form af et forventet skovbillede som der ved skovdriften skal arbejdes hen imod at realisere med den tilstræbte træartssammensætning samt den mulige udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information om skovudviklingstyper se ”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark”.
Tabel 9: Sammenhængen mellem skovudviklingstyper og den driftsklassevise arealanvendelse ved planperiodens start.
|
Himmer-land 2016
|
11 Bøg
|
12 Bøg med ask og ær
|
13 Bøg med douglas-gran og lærk
|
14 Bøg med gran
|
22 Eg med lind og bøg
|
23 Eg med skov-fyr og lærk
|
31 Ask og rødel
|
41 Birk med skov-fyr og gran
|
51 Gran med bøg og ær
|
61 Douglas-gran, rødgran og bøg
|
92 Græs-nings-skov
|
94 Urørt skov
|
Ude SUT
|
Hoved-total
|
|
Bøg
|
127,9
|
37,6
|
11,1
|
174,0
|
24,7
|
4,2
|
0,4
|
20,3
|
37,3
|
35,2
|
60,2
|
86,4
|
38,5
|
657,8
|
|
Eg
|
11,0
|
6,5
|
1,8
|
197,4
|
61,2
|
12,3
|
15,8
|
2,5
|
33,5
|
11,8
|
0,0
|
16,1
|
43,6
|
413,6
|
|
Ask og Ær
|
0,3
|
7,6
|
0,0
|
20,1
|
0,5
|
0,0
|
2,5
|
0,0
|
0,4
|
1,9
|
0,0
|
2,0
|
7,2
|
42,4
|
|
Andet løv
|
4,1
|
5,6
|
0,2
|
21,0
|
2,5
|
1,7
|
2,4
|
7,3
|
4,3
|
13,1
|
1,0
|
19,7
|
38,9
|
121,9
|
|
Gran
|
82,4
|
18,2
|
17,5
|
145,3
|
41,8
|
21,2
|
1,3
|
50,3
|
147,1
|
113,2
|
0,0
|
40,1
|
42,6
|
721,0
|
|
Ædelgran
|
38,2
|
14,0
|
9,3
|
66,6
|
8,1
|
3,5
|
0,0
|
0,7
|
73,9
|
26,7
|
0,0
|
16,8
|
8,8
|
266,5
|
|
Andet nål
|
25,7
|
4,3
|
2,4
|
65,2
|
12,0
|
5,8
|
0,3
|
5,4
|
25,6
|
45,7
|
0,0
|
22,3
|
32,0
|
246,7
|
|
Midler-tidigt ubevoks-et
|
6,8
|
3,7
|
8,0
|
5,2
|
2,1
|
0,0
|
0,0
|
0,0
|
4,5
|
6,3
|
0,0
|
1,8
|
5,8
|
44,1
|
|
I alt
|
296,3
|
97,4
|
50,3
|
694,7
|
153,0
|
48,7
|
22,7
|
86,6
|
326,5
|
253,8
|
61,2
|
205,3
|
217,5
|
2.514,0
|
I tabel 9 er vist en sammenligning mellem arealerne af de nuværende driftsklasser og SUT. Tabellen visersammenhængen mellem de planlagte skovudviklingstyper og de aktuelle bevoksningsforhold ved planens begyndelse.
På langt sigt er det målet, at de løvtræsdominerede arealer øges. Nåleskovsdominerede arealer (Typerne 51-61) vil modsvarende gå tilbage, hvor det især er granarealet som mindskes.
Træartsskiftet mod en ønsket skovudviklingstype sker gradvist over en eller flere trægenerationer. Efter en trægeneration er træartsblandingen måske kun forskudt med 5-15 %.
Som udgangspunkt er enheden langt med at bruge ”de rigtige træarter” indenfor de enkelte skovudviklingstyper og udviklingen i perioden fortsætter i den rigtige retning.